Tænketanken CEPOS har offentliggjort deres årlige undersøgelse af de danske grundskolers løfteevne. Analysen viser, at der er stor forskel på undervisningseffekten på de godt 1.400 grundskoler. Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne. Den tendens har i en årrække gjort sig gældende.
CEPOS har undersøgt, hvordan undervisningseffekten er på grundskolerne i Danmark. Tænketanken har med andre ord set på, hvor gode skolerne er til at øge elevers karaktergennemsnit ift. elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund bliver bl.a. beregnet ud fra elevernes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst m.v.
CEPOS’ undersøgelse konkluderer, at de frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne. Derudover fremhæver CEPOS, at der er en betydelig grad af uforanderlighed i resultaterne (se CEPOS’ opgørelse her).
Andre undersøgelser støtter op
Undersøgelser, som Danmarks Private Skoler har fået foretaget, støtter op om, at de frie og private skoler klarer sig bedst, når det kommer til at løfte eleverne. En Epinion-undersøgelse fra 2016 viser, at uanset socialøkonomisk baggrund opnår elever fra frie og private skoler et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskoler. Eleverne har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. De frie og private skoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.
En senere Epinion-undersøgelse fra 2018, bekræfter, at de frie og private skolers faglige løft af eleverne er størst for dem med en mere udsat socioøkonomisk baggrund, også når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning. Analysen viser desuden en klar tendens til, at de frie og private skoler lokalt løfter eleverne mere i en positiv retning end folkeskolerne. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de frie og private skoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men de frie og private skoler har en større løfteevne.
En tredje rapport udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA) 2019 viser, at frie og private skoler i højere grad end folkeskoler medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra frie og private skoler sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskoler. Dette gælder, når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en fri og privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de frie og private skoler også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne.
Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har lavet en undersøgelse fra 2015 omhandlende frie og private skoler, der kontinuerligt leverer en højere undervisningseffekt end forventet på baggrund af deres elevgrundlag. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence – kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne – personligt og fagligt – flytter og løfter sig mere.
Skoler kan lære af hinanden
Ifølge CEPOS tyder uforanderligheden i skolernes indbydes placeringer, at skolerne kan blive bedre til at lære af hinanden. CEPOS hæfter sig bl.a. ved, at der i analysens resultater er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået hos elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.
Man kan lade sig inspirere af de frie og private skoler, der har friheden til at drive skole ud fra tydelige værdier og i vid udstrækning kan vælge undervisningens indhold og metode med hensyn til elevernes behov og indlæringsmåder. Et pejlemærke for alle samfundsansvarlige frie skoler er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres faglige eller sociale udgangspunkt.
