Den politiske aftale om folkeskolen har til hensigt at udvikle folkeskolen med fokus på ’frihed og fordybelse’. Visse ændringer vil direkte og indirekte have betydning for de frie grundskoler. Foreningen er optaget af de punkter i aftalen, der bl.a. relaterer sig til ”stå mål med-kravet”.

Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – ’frihed og fordybelse’ er indgået mellem regeringen og flere partier d. 19. marts. Den sigter mod at øge folkeskolens frihed og fleksibilitet. Aftalen fokuserer bl.a. på at mindske centrale krav, forny læreplaner, styrke skolebestyrelsernes indflydelse, integrere praktisk undervisning og teknologiforståelse, reducere administrative byrder og styrke lærerkompetencer. Initiativerne i aftalen skal indfases fra i år og frem til 2028.

Det er endnu uvist, hvilken konkret betydning aftalens forskellige elementer vil have for de frie grundskoler. Foreningen er særlig opmærksom på de punkter i aftalen, der relaterer sig til de frie grundskolers pædagogiske frihed, desuden til det centrale ”Stå mål med-krav” og forståelsen af dette (hvad kræver det af den frie grundskole at stå mål med). Øvrige særlige opmærksomhedspunkter relaterer sig til ”lige rettigheder” for skoler og elever samt ressourcer (økonomi). Foreningen har haft møder med repræsentanter fra departementet og har haft kontakt til politikere.

Nye fagplaner og lempelser

Forligskredsen bag folkeskolen har besluttet, at de nuværende “Fælles Mål” i folkeskolen skal erstattes med “Folkeskolens Fagplaner,” der skal være mere fokuserede og enklere. De nye fagplaner skal centrere undervisningen omkring folkeskolens formål og fagenes indhold. En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, skal lede udviklingen af disse fagplaner efter de politiske pejlemærker, der inkluderer klare målsætninger, kernestof for hvert fag, letforståeligt sprog og en proces for løbende evaluering af eleverne. De nye fagplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. En fri grundskole skal som bekendt stå mål med de til enhver tid gældende mål for folkeskolens obligatoriske fag og emner. De nye fagplaner vil derfor få indflydelse på, hvad der skal til for, at en fri grundskole står mål med.

Forligskredsen har også vedtaget at lempe de bindende færdigheds- og vidensområder, så de kun skal være vejledende. Dette skal allerede ske fra i år. Frie grundskoler er bundet til folkeskolens færdigheds- og vidensområder, da folkeskolens færdigheds- og vidensområder skal kunne genkendes i den frie grundskoles formulerede undervisningsplaner. Det må forventes, at færdigheds- og vidensområderne også gøres vejledende for de frie grundskoler, men det kræver ændringer i lovgivningen.

Derudover er forligskredsen enig om at afskaffe det nationale krav om læseplaner, hvilket betyder, at det vil blive op til den enkelte folkeskole at vurdere behovet for at udarbejde læseplaner, som bl.a. beskriver indholdet og progressionen i undervisningen. De frie grundskoler kan i dag enten vælge at følge de vejledende ministerielle læseplaner eller have egne undervisningsplaner, der skal leve op til en bestemt relation til Fælles mål. Det er derfor yderst interessant og afgørende, hvad afskaffelsen af læseplanerne i folkeskolen får af betydning for kravene til de frie grundskoler.

Teknologiforståelse og valgfag

Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram introducerer teknologiforståelse som en integreret del af undervisningen fra 1. til 9. klasse og som et nyt obligatorisk toårigt valgfag, som afsluttes med en prøve. Det nye fokus på teknologiforståelse sigter mod at forberede eleverne på en digitalt drevet verden ved at udruste dem med evnen til at forstå og kritisk anvende teknologi. Teknologiforståelse forventes integreret i fagene via de nye fagplaner og har derfor betydning for de frie grundskoler i henhold til stå mål med-kravet.

Det forventes fortsat, at de frie grundskoler skal stå mål med mindst ét af de obligatoriske valgfag, altså enten håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab – og fremadrettet teknologiforståelse (dog først forventet fra 2027/28).

Der er i øvrigt ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde deciderede ”valgfag”. Med den nye aftale udvides mulighederne for valgfag betragteligt i folkeskolen, bl.a. ved at indføre et ”lokalt valgfag”.

Erhvervspraktik og ”Uddannelse og job”

Erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever i folkeskolen og skal gennemføres i enten 7., 8., eller 9. klasse. Det er planen, at initiativet skal integreres som er en del af det obligatoriske emne “Uddannelse og job”. Det overvejes i øvrigt at integrere indholdet fra “Uddannelse og job” direkte i danskfaget.

Frie grundskoler er i dag ikke forpligtede til at tilbyde erhvervspraktik i 1. – 9. klasse, men skal give en undervisning, der står mål med det obligatoriske emne ”Uddannelse og job”. 

Prøvetrykket lettes

Frie grundskoler, der fører til Folkeskolens Afgangsprøver er bundet til de samme regler for prøvernes afvikling som folkeskolerne. Aftalen indebærer en reduktion af det obligatoriske antal prøver fra otte til seks. Ændringerne inkluderer omdannelse af mundtlig engelsk til en udtræksprøve og en reduktion af antallet af udtræksprøver til én. Desuden fjernes prøven i idræt helt, hvilket gør faget prøveløst. Den nye udtræksblok vil kun omfatte mundtlige prøver i fagene engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik. Den nye aftale om prøverne forventes at gælde fra 2025/2026.

En ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal undersøge og anbefale, hvordan prøverne kan forbedres og prøvetrykket yderligere lettes på lang sigt. Gruppens arbejde vil også inkludere en vurdering af den fællesfaglige naturfagsprøve.

Timetalskrav og tidsrammer for fag

Frie grundskoler er ikke underlagt timetalskrav eller specifikke krav om, hvornår undervisning i et fag skal begynde. Den frie grundskole skal dog kunne sandsynliggøre, at undervisningsmålene kan nås. Aftalen for folkeskolen indeholder en ny timetalsfordeling og justeringer i starttidspunkter for visse fag i folkeskolen. Engelskundervisning og billedkunst vil nu først begynde fra 2. klasse, mens undervisning i tysk og fransk udskydes til start i 6. klasse.

Der tilføres en del timer til valgfag i udskolingen. For at undgå en forlængelse af skoledagen i udskolingen, reduceres antallet af fagtimer i idræt med 90 timer. I indskolingen og på mellemtrinnet sker en samlet reduktion af fagtimer med 150 timer for at forkorte skoledagen. Dette inkluderer en reduktion på 30 timer for både engelsk og billedkunst i 1. klasse, 30 timer for håndværk og design i 4. klasse samt 30 timer for natur/teknologi i henholdsvis 2. og 4. klasse.

Elever med særlige behov og specialundervisning

Et særligt fokus i aftalen er på elever med særlige behov og præcisering af reglerne for støtte. For at styrke inklusionen og lade flere elever forblive i almenundervisningen nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af lovgivningen om specialundervisning og bistand. Dette omfatter bl.a. regler for pædagogisk-psykologiske vurderinger og henvisningsprocedurer. Derudover skal der udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som skal hjælpe med at fremme elevernes faglige og sociale trivsel, samtidig med at den skal reducere behovet for pædagogisk-psykologiske vurderinger. Denne skabelon vil blive udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med relevante parter. Det er givet at ændringer vedr. elever med særlige behov og specialundervisning vil få betydning for frie grundskoler.

Juniormesterlære

Aftalen forpligter kommunerne til at oprette en ”juniormesterlære” for elever i 8. og 9. klasse, hvor eleverne kan tilknyttes en virksomhed eller deltage i praktiske forløb på erhvervsuddannelser, FGU-institutioner eller ungdomsskoler 1-2 dage om ugen. Ordningen er frivillig og kræver forældrenes samtykke, og alle elever skal kunne tilbydes muligheden. I juniormesterlæren modtager eleverne undervisning i en reduceret fagrække, der minimum omfatter dansk og matematik. Der planlægges en specifik afgangseksamen for juniormesterlæren, som vil kvalificere elever til adgang til erhvervsuddannelser. Det er helt uvist om denne ordning får betydning for elever på frie grundskoler og i givet fald hvordan.

Andre interessante elementer i aftalen

Aftalen omfatter betydelige ændringer og investeringer i folkeskolen. Blandt de mest markante er en investering på 2,6 milliarder kroner i forbedring af faglokaler samt anlæggelse af miljøer, der fremmer leg og bevægelse. Yderligere 540 millioner kroner er øremærket til køb af skolebøger, som administreres af Center for Undervisningsmidler.

Understøttende undervisning afskaffes i aftalen, men ressourcerne bibeholdes inden for folkeskolens rammer til lokale prioriteringer og overføres til skolens timebank. Desuden fjernes det centrale krav om daglig fysisk aktivitet. Bevægelse skal integreres i undervisningen.

Aftalen giver også folkeskolerne frihed til at beslutte, om der skal gives karakterer i 6. og 7. klasse, hvor karaktergivning skal ledsages af anden form for feedback. Derudover fjernes kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse samt den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Initiativerne i aftalen om “frihed og fordybelse” for folkeskolen er planlagt udrullet fra i år frem til 2028. Konsekvenserne for de frie grundskoler er stadig uklare, men det er af særlig interesse, hvordan aftalen bl.a. påvirker de frie skolers pædagogiske frihed og opfyldelsen af “stå mål med-kravet”. Foreningen har fået lovning på deltagelse og indflydelse på udvalgte områder. Foreningen orienterer naturligvis, så snart der er nyt.