“Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også, det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 29. marts under overskriften “Elevfordeling i skolen kan få vidtrækkende konsekvenser”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

Elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser lyder måske ikke som et tema, der er specielt velegnet til en valgkamp til Folketinget. Ikke desto mindre forudser vi, at det kan gå hen og blive det. Hvorfor? Fordi det principielt handler om, hvor grænsen går mellem borgernes frihed og statens bestemmelsesret. Og fordi det i praksis og på ”hverdagsniveau” har stor betydning for familier, børn og unge. 

Det var i juni sidste år, nærmere bestemt d. 10., at elevfordelingsaftalen for de gymnasiale uddannelser blev præsenteret af Børne- og Undervisningsministeren. Aftalen blev indgået i forståelse mellem den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti. Bl.a. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance valgte at stå uden for aftalen, hvis ene hovedpunkt var, at forældrenes indkomst fremover skal spille en hovedrolle, når eleverne skal fordeles på de offentlige gymnasiale uddannelser.

”Det vedkommer jo ikke mig”

Så altså; fra og med 2023 skal gymnasieelever i såkaldte fordelingszoner, særligt i storbyerne, fordeles ud fra en algoritme, som lægger vægt på deres forældres økonomiske vilkår. Aftalen har fået overraskende lidt omtale, i betragtning af hvor mange, der får konsekvenserne af den at føle. Det kan naturligvis være fordi, at mange finder den sympatisk. Det kan også være fordi, de faktiske konsekvenser er nedtonet. Det kan også være en konsekvens af den gode gamle ”det vedkommer jo ikke mig”, fordi ungdomsuddannelsen for en selv eller ens børn er et overstået kapitel – eller omvendt; at der er lang tid til, at et valg af ungdomsuddannelse bliver aktuelt.  

Det bliver de elever, der går i 8. klasse nu, der bliver de første, som skal opleve konsekvensen. Effekterne af fordelingsmodellen kendes altså ikke endnu. Trods det, har såvel Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, allerede meddelt, at de ønsker sig en tilsvarende model for folkeskolerne, for idealet for dem er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen, som i den socialdemokratiske forståelse er den allervigtigste samfundsinstitution.

Den praktiske konsekvens af en sådan elevfordeling kan være, at børn ikke kommer til at gå i skole i nærområdet eller med ”kammeraterne på vejen”. Selv om deres forældre tjener ”det samme”. Børnene bliver en del af en ”kvote” og risikerer at blive tvunget til andre skoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

Vil forældre sætte deres egne børns skolegang på spil?

Vi forudser, at temaet elevfordeling bliver en del af valgkampen, for mon ikke politikerne vil interessere sig for, om de danske (folkeskole)forældre vil sætte deres frie valg og deres egne børns skolegang på spil? Vi håber også det bliver en del af valgkampen, for elevfordeling bør være noget, der interesserer de fleste. Konsekvenserne og den bagvedliggende samfundsforståelse er efter vores opfattelse vidtrækkende. For hvem og hvad konstituerer det gode og rigtige samfund? Hvem skal stat og borgere tjene? Og har borgerne værdi i sig selv, eller må de underkaste sig statens behov?

Er skolen redskabet til at løse samfundets udfordringer?

Skolen har en åbenlys funktion i forhold til at medvirke til skabelse af samfundet gennem de fællesskaber, der udleves på skolerne. Men er det skolens primære funktion at være redskab til at løse samfundets udfordringer i bred forstand? Hvad med skolens opgave i forhold til uddannelse af eleverne og den hertil knyttede dannelsesopgave? Er den sekundær?

Hos os i de frie- og private skoler bliver vi bekymrede, når staten vil fratage borgere deres selvbestemmelse, når forældre og elever reduceres til subjekter, der tjener som middel til at opfylde statens behov. I vores optik overskrider det den rimelige balance mellem statens bestemmelsesret og borgernes frihedsrettigheder.

Perspektiverne for de frie og private grundskoler, hvis en elevfordelingsmodel på folkeskolerne bliver en realitet, er mildest talt foruroligende. Se bare på konsekvenserne for de private gymnasiale uddannelser på baggrund af elevfordelingsaftalen for de offentlige gymnasiale uddannelser: En kapacitetsbegrænsning. Men det fortjener et særskilt debatindlæg!

Kernen i problemstillingen er regeringen og andre politiske partiers forestilling om, at samfundsinstitutionerne, f.eks. skole- og uddannelsesinstitutioner, skal være et middel – eller værktøj – til at opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”. Det vil de bl.a. opnå gennem strukturer for en bestemt elevfordeling. De første, der stod for tur, var de offentlige gymnasiale uddannelser. Bliver folkeskolerne de næste? Det fortjener offentlig opmærksomhed og politisk debat – måske i en valgkamp?

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Foreningen har opfordret medlemsskolerne til at iværksætte konkrete indsatser og aktiviteter for at hjælpe ukrainske flygtninge. Foreningen har over de seneste uger registreret stort engagement fra skolerne, bl.a. ønsker mange skoler at optage ukrainske flygtningebørn.
Tilskudsmuligheder

Børne-og Undervisningsministeriet har nu bekræftet, at hvis en ukrainsk elevs forælder (forældremyndighedsindehaver) har fået opholdstilladelse efter ”Ukraine-loven” og er blevet cpr-registreret i en bopælskommune, vil tilskudsbekendtgørelsens §7 være opfyldt. Herved kan frie grundskoler modtage almindeligt statstilskud for ukrainske flygtningebørn, der kan indgå i tilskudsgrundlaget pr. 5. september. Ved optagelse af ukrainske flygtningebørn skal skolen sikre sig, at der er meddelt opholdstilladelse til forælder og elev, således at de er tilskudsberettigede.

Frie grundskoler har således nu to muligheder for at optage og modtage tilskud til ukrainske flygtningebørn:

1) Efter aftale direkte mellem skolen og familien (normal elevindskrivning) og med et statstilskud.

2) Efter aftale med bopælskommunen og med et med kommunen aftalt tilskud jf. Lov om friskoler og private grundskolers kapitel 8 c

Ukrainske elever på de gymnasiale uddannelser

På ungdomsuddannelserne gælder de normale adgangskrav. Der er for nuværende ikke givet mulighed for at afvige disse krav. Det kan betyde, at det ikke vil være muligt at optage unge ukrainske flygtninge på de gymnasiale uddannelser.

Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Nicolas No Richter [email protected] og Thomas Sørensen [email protected]

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet inviterer til temadage om unges udsathed, hvor du kan deltage fysisk mandag den 25. april eller virtuelt onsdag den 27. april. Formålet med temadagene er at belyse, hvordan gymnasiet som organisation kan imødegå, at en stigende andel af unge rammes af psykisk mistrivsel og risiko for udsathed.

Læs mere her:

Hvad ved du om privatskoler? Er der en flugt fra folkeskolerne til privatskolerne? Hvad er fordomme, og hvad er fakta, når politikere, meningsdannere, journalister og andre udtaler sig om de private skoler?

Vidste du, at… antallet af elever i frie grundskoler er stagneret de seneste år?

75% af elevmassen i grundskolen går i folkeskolen. 18% går i frie grundskoler. Den øvrige procentdel går på efterskole eller andre skoletyper. Antallet af elever i de frie grundskoler er stagneret de seneste år.

En undersøgelse lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet i 2017 viste, at den daværende stigning i andelen af elever i frie grundskoler hovedsageligt skyldtes, at flere elever påbegyndte børnehaveklassen på en fri grundskole – og altså ikke at flere elever skiftede fra en folkeskole til en fri grundskole i løbet af grundskolen.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

Vidste du, at… der er flere specialundervisningselever på de frie grundskoler end på folkeskolerne?

Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at frie grundskoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie grundskoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Der har, i hvert fald siden 2014, kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie grundskoler. Der er tale om mere end en fordobling.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet / Danmarks Statistik

Vidste du, at …. privatskolers elevgrundlag er sammenligneligt med den nærmest beliggende folkeskole?

De fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde.

Nogle private skolers elevsammensætning ligner i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

Vidste du, at … 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem?

Godt 70% af privatskolerne tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

De private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25% af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange private skoler har dog taget sagen i egen hånd.

Kilde: Medlemsundersøgelse. Danmarks Private Skoler

Vidste du, at … der i henhold til loven skal være forældrebetaling på frie og private skoler?

Der skal være en egenbetaling på frie og private skoler i henhold til loven. Forældrebetalingen på de private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.
Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

Kilde: Lov om friskoler og private grundskoler m.v. / Danmarks Private Skoler. Statistik

Vidste du, atprivatskolernes faglige løfteevne er større, trods samme elevgrundlag som folkeskolerne?

I hvilken grad er sammenlignelige privatskoler og folkeskoler i stand til at løfte eleverne fagligt? Når skolerne er både geografisk og socialt sammenlignelige, viser en undersøgelse en klar tendens til, at privatskolerne lokalt løfter eleverne mere end folkeskolerne i en positiv retning. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de privatskoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner.

Elevgrundlaget er altså det samme, men privatskolerne har en større løfteevne. Den største forskel i undervisningseffekten er i fagene matematik og fysik/kemi, mens forskellen er mindre i dansk.

Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

Vidste du, at… der er flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler?

Socialt udsatte elever klarer sig bedre i private skoler. Det gør sig også gældende, når der korrigeres for skolernes socioøkonomiske sammensætning. Blandt elever med svag socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler. Blandt elever med middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere positive mønsterbrydere fra private skoler end fra folkeskoler. Socioøkonomisk ressourcestærke elever klarer sig omtrent lige godt i privat- og folkeskolerne. Blandt mønsterbryderne fra både privat- og folkeskoler, er der en markant overvægt af piger (ca. 60 %).

Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

Vidste du, at… eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på en privatskole i mere end tre år?

Eleverne løftes mere fagligt, hvis de har gået på en privatskole i mere end tre år, end hvis de først er skiftet til en privatskole i udskolingen.

Elever fra private skoler har en større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end folkeskoleelever, også når der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske profil, skolens socioøkonomiske baggrund og størrelse samt kommunale faktorer.

Kilde: Epinion for Danmarks Private Skoler

Vidste du i øvrigt, at… en privatskole = en fri grundskole = en friskole = en lilleskole = ….?

Der er i lovgivningsmæssig forstand ingen forskel på privatskoler, friskoler, lilleskoler m.v. Frie grundskoler er frie, selvejende institutioner. Siden 1970 har ”frie grundskoler” været den samlede betegnelse for alle skoler under Lov om friskoler og private grundskoler, uanset om de navngiver sig friskole, lilleskole, privatskole mv. Rammevilkårene for de frie grundskoler er de samme.

Der er stor diversitet på landets over 500 frie grundskoler, de har alle forskellige værdigrundlag og kommer af forskellige skoletraditioner.

Kilde: Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

I en dokumentarserie på TV2 med premiere torsdag d. 24. marts stilles spørgsmålet: Hvorfor er der så mange elever, der skifter fra folkeskolen til en fri og privat grundskole?

Flugten til privatskolen” er titlen på den nye TV2-dokumentar. Mange vil huske, at TV2 i 2016 lavede en udsendelse med et tilsvarende tema, dengang dog med titlen ”Flugten fra folkeskolen”. Herfra huskes bl.a. indslagene om forældre, der kæmpede for at oprette fri- og privatskoler, indslag, der viste, hvilket engagement, der kan opstå, når forældre, elever og medarbejdere har frihed til at skabe en undervisning, der passer til dem. Udsendelsen dengang viste, at forældre vælger den folkeskole eller den frie og private skole, hvor de har mest medbestemmelse og mener, at deres børn trives bedst.

Mindeværdig debat

Debatten på bagkant af udsendelsen var også mindeværdig, især da den daværende undervisningsminister kritiserede forældre, der indmelder deres børn i en fri og privat grundskole, for at være uansvarlige individualister, der kun tænker på sig selv. Og det er da et synspunkt. Men det er historik.

Forholdene i grundskolen optager af gode grunde mange, og valget af skole har stor betydning for forældre og børn. Dokumentaren ”Flugten til privatskolen” er derfor i medieforstand en god historie, selvom forskellene mellem de offentlige grundskoler og de frie og private grundskoler tegnes hårdt op.

Historie – godt krydret med modpoler

Wilhelm Hallum, skoleleder på Kolding Realskole, som i den første udsendelse af ”Flugten til privatskolen” fremstilles som den succesfulde modpart til en folkeskole, skriver i en klumme i Kolding Ugeavis: ”Vi har valgt at deltage for at få lov til at fortælle vores egen fortælling. Vi er selvfølgelig klar over, at enhver tv-produktion vil stræbe efter den gode historie godt krydret med modpoler. Det har de naturligvis også gjort i denne udsendelse.

Wilhelm Hallum udtrykker, at han oplever, at billedet af skolen bliver endimensionelt. Skolen savner, at det ansvar, som skolen løfter, kommer med ”i klipningen” af udsendelsen. Udover skolens fokus på kerneydelsen; uddannelse og dannelse af eleverne, tildeler skolen årligt mere end 60 fripladser – og senest, som en af de første frie og private grundskoler i Danmark, til ukrainske flygtningebørn. Skolen har et mangfoldigt elevgrundlag med bl.a. tosprogede elever, og skolen har særlige tilbud og kompetence-ressourcer til elever med særlige behov.

Læs Wilhelm Hallums klumme i Kolding Ugeavis her

Sortering af eleverne?

I den optaktsdebat, der allerede har været forud for udsendelsen, fremstilles de frie og private skoler som nogle, der generelt fravælger elever. De frie og private skoler er forskellige og har forskellige muligheder for at understøtte bestemte elevgrupper, men det billede der tegnes af, at frie og private skoler ”sorterer” ved skoleporten – eller undlader at tage samfundsansvar, harmonerer ikke med fakta. Det generelle billede er, at det ikke er elevens ”særlige behov” eller socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for, hvilke børn, der optages på den frie og private skole. Tværtimod.

Frie og private skoler har flere specialundervisningselever

Tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der, i hvert fald siden 2014, har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Et interessant perspektiv på disse tal, i denne sammenhæng, er det faktum, at frie og private skoler samlet set har flere specialundervisningselever end folkeskolerne. De seneste sammenlignelige tal viser, at de frie og private skoler har 1000 flere specialundervisningselever end folkeskolerne. Men det er kvantitet. Når det kommer til de frie og private skolers generelle tilgang til elever med særlige behov, er det ikke et spørgsmål om hvem, der kan være på skolen, men hvad der skal til, for at eleven kan være på skolen. Det handler om tilgangen. Skolen er jo ikke et opbevaringssted, men et sted, hvor man gerne skal udvikle sig i positiv retning, uanset hvilke udfordringer man har. Derfor er også et andet parameter interessant at observere, når det kommer til skolens håndtering af elevgrupper med særlige behov, nemlig skolens resultater i relation til disse. Det handler om kvaliteten i skolens tilbud; identifikation af elever med særlige behov, tidlig indsats, kompetencer, samarbejde mellem skole og hjem, organisering og ledelse og brug af midler og ressourcer.

Det bevidste skolevalg

Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” handler bl.a. om skoleskift, herunder om ulykkelige børn, der må sige farvel til deres klassekammerater. Med det in mente er det givet, at det er en stor beslutning for forældre at lade deres børn skifte skole midt i skoleforløbet. Det er ikke bare noget, man lige gør. Og for langt, langt de fleste elever, der går på frie og private skoler, er det bevidste skolevalg truffet fra skolegangens begyndelse. Og det er helt essentielt, for frie og private skoler kan, i modsætning til folkeskolerne, have en bestemt pædagogisk, religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

Blandt de mere end 500 frie og private skoler i Danmark er der en bred mangfoldighed. Fælles for alle skolerne er, at de hver især har opbygget en skole og undervisningspraksis i overensstemmelse med netop deres holdningsmæssige, pædagogiske og værdimæssige udgangspunkter. Hvis forældrene ikke har truffet et bevidst skolevalg – og skole og forældre ikke har forventningsafstemt -, så er der minimale chancer for et godt samarbejde og for en positiv skolegang for barnet.

Det er af stor betydning for de frie og private skoler, at de fastholder deres værdier og gennem dagligdagen tydeligt viser disse. Skolerne kan beslutte, hvem der skal optages. Det handler dog udelukkende om muligheden for at værne om skolens værdigrundlag. Skolerne tager samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse skal være for alle dem, der kan tilslutte sig skolens formål og værdigrundlag. Den enkelte elevs særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på den frie og private skole.

En skæv elevfordeling?

Skoledebatten har i efterhånden lang tid været præget af den opfattelse, at der er en skæv socioøkonomisk elevfordeling på de frie og private skoler i forhold til de offentlige. Det må da også erkendes, at fordelingen ikke er helt lige. Det skyldes bl.a. den kendsgerning, at der på frie og private skoler skal være en egendækning – en forældrebetaling.

Det store fokus på de frie og private skolers socioøkonomiske elevsammensætning bunder i den grundtanke, at skolers elevsammensætning skal ligne hinanden. Det fleste skolers elevsammensætning afspejler det lokalsamfund, de er beliggende i, uanset om det er offentlige skoler eller frie og private. Børns skole ligger typisk i deres nærområde. Nogle frie og private skolers elevsammensætning ligner således i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en fri og privat skole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en lidt stærkere socioøkonomisk profil, men samtidig har hele 63 pct. af de private skoler en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

Det reelle frie skolevalg

Spørgsmålet er, om de frie og private skoler kan gøre mere for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der er. Første skridt kan være at undersøge, om der er barrierer, der kan medvirke til, at skolen ikke bliver søgt af forældre og unge fra alle samfundslag. De mest umiddelbare forhindringer kan være forældrebetalingens størrelse, mulighed for fripladser, opskrivningsgebyrer og andre udgifter i forbindelse med skolegangen, f.eks. til lejrskoler/studieture eller digitale undervisningsredskaber. Det skal siges, at rigtig mange frie og private skoler har etableret ordninger, der har til formål at afhjælpe disse økonomiske barrierer, men måske er skolerne ikke særligt tydelige eller eksplicitte om disse ordninger, hvorfor de ikke er kendt blandt potentielle forældre og elever. 

De frie og private skoler har i mange år kæmpet for en bedre og mere retfærdig fripladsordning. I øjeblikket udgør fripladsbevillingen på finansloven et så lille beløb, at skolerne kun kan imødekomme ca. 25 % af det behov, der indberettes. Det reelle behov er meget større.  Beløbet, der afsættes på finansloven bør sættes op til mindst det tredobbelte. Mange frie og private skoler tager dog sagen i egen hånd. Godt 70% tilbyder fripladser eller fripladstilskud udover det fripladstilskud, der kan ansøges gennem finanslovspuljen.

Det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer

Tilbage til TV-udsendelsen: ”Flugten til privatskolen”. En effektiv titel, der ikke har megen sammenhæng med det faktum, at antallet af elever i den frie og private grundskole faktisk er stagneret i de seneste år. Hvis udsendelsen ærinde er at støtte op om folkeskolen, så kunne man have ønsket sig en mere neutral titel. Når man bruger ord som ”flugt”, så skaber man en selvforstærkende effekt. Man bærer ved til bålet. Folk tror jo på, at der er en grund til at flygte.

Vil TV2´s dokumentarudsendelse ”Flugten til privatskolen” igen sætte gang i en debat, om at samfundet skævvrides, fordi nogen må ”nøjes” med folkeskolerne? Dét fortjener folkeskolerne ikke!

Vil udsendelsen sætte gang i en debat på baggrund af en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform; den frie og private? Dét fortjener den frie og private skolesektor ikke! 

Forældre, – fortæller en tidligere undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet, – er ofte mere optaget af nogle helt særlige faktorer i skolen end på, om skolen er offentlig eller fri og privat. Langt det vigtigste for forældrene er faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere. Og lige netop det tema kunne være baggrund for en god og ordentlig debat om skolen i Danmark – den offentlige og den frie.

Udsendelsen ”Flugten til privatskolen” er produceret af TV2 og sendes første gang d. 24. marts 2022

Læs også: Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]

Hvad er fordomme, og hvad er fakta, når politikere, meningsdannere og journalister udtaler sig om økonomien bag de frie og private grundskoler? Her følger en række fakta om udgifterne til grundskolen i Danmark og de frie og private skolers økonomi*:





Nej. Det er samlet set en stor besparelse for det offentlige, når børn går på en fri og privat skole. Det drejer sig om ca. 2,5 milliarder kr.



De kommunale udgifter er gennemsnitlig 72.433 kr. pr elev i folkeskolen.




Nej. Kommunerne skal tilbagebetale penge til staten for hver elev, der går på en fri og privat skole. Det drejer sig om godt 40.000 kr. pr. elev, men samtidig sparer kommunen deres egen udgift til eleven i folkeskolen, som gennemsnitligt er lidt over 70.000 kr. pr. elev.

Med godt 120.000 elever på de frie og private grundskoler er der samlet set tale om en væsentlig besparelse.



Det statslige tilskud udgør 51.778 kr. pr. elev.




De frie og private skoler modtager et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolernes driftsudgifter. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Kommunernes anlægsudgifter til folkeskolerne indgår ikke i tilskudsgrundlaget.
Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning på de frie og private skoler.
Der foretages en omfordeling mellem store og små frie og private grundskoler, sådan at små skoler modtager et større tilskud pr. elev.



Ja. Der skal være en egenbetaling på frie og private skoler i henhold til loven. Forældrebetalingen på de frie og private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.
Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.


Nej. De frie og private skoler i Danmark er frie selvejende institutioner, uden mulighed for at udtage profit. De frie og private skoler må ved lov ikke benytte deres økonomiske midler til andet end at drive undervisningen. Der er altså tale om ”non profit” skoler. I andre lande, bl.a. Sverige, er lovgivningen en anden.

Vil du vide mere om koblingsprocenten?
Statstilskuddet til de frie og private skoler udregnes som en procentandel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”. Fra 1995 – 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne. Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%. I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%. I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet enkeltintegreret specialundervisning og inklusion. Derfor har koblingsprocenten siden 2019 været på 76%.


*Tallene i denne artikel er fra 2020

Der er i dag præsenteret en politisk aftale, der bl.a. vedrører frie grundskoler med kostafdeling og deres muligheder for at optage elever, som er anbragt efter sociallovgivningen. 

Børne- og Undervisningsministeren har ønsket at skærpe reglerne for anbragte elever ved kostskolerne. I ministerens første forslag var der lagt op til en decideret fjernelse af kostskolernes mulighed for fortsat at have denne elevgruppe – eller at sætte stor begrænsning på muligheden for at optage disse elever. Det ville være ødelæggende for skoleformen. Vi har i Danmarks Private Skoler haft en intensiv dialog med de forskellige partier og ordførere ift. at få en mere balanceret aftale. I den nu offentliggjorte aftale er der foretaget afgørende ændringer i forhold til ministerens udgangspunkt. Der er dog fortsat dele af aftalen, der har betydning for de frie grundskoler med kostafdeling.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag den politiske aftale. Såfremt aftalen udmøntes til lov, skal skolerne fremadrettet godkendes af Socialtilsynet til anbringelse, hvis de ønsker at have pladser til anbringelse af børn og unge, uanset antallet af pladser.

Derudover vil det fremover være et krav, at skolerne har ”kompetent ledelse”, ligesom det i godkendelse skal sikres, at medarbejdere ved skolen besidder “relevante kompetencer”.

Der er med aftalen lagt op til en bedre koordinering mellem de forskellige tilsynsmyndigheder. 

Det er desuden aftalt, at der skal tages stilling til, om der, med inspiration i bl.a. Lov om voksenansvar, kan etableres tilsvarende bestemmelser for kostskolerne. 

Aftaleteksten kan læses her:

.


Hvis I ikke fortæller det, er der ingen, der ved det


Det er afgørende, at den enkelte skole kommunikerer om skolens indsatser og aktiviteter, når det kommer til at tage samfundsansvar.


”Ingen af os er til salg for tomme ord”

At enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder bidrager til fællesskabet og tager samfundsansvar betyder noget for vores opfattelse af dem. Det betyder også noget for vores til- og fravalg, hvad enten det handler om de produkter, vi kommer ned i indkøbskurven, vores valg af arbejdsplads eller den skole, vi vælger til vores børn og unge. Men ingen af os er til salg for tomme ord. Vi skal mærke og vide. Vi skal opleve, at det er sandt.

I tager samfundsansvar

Et fælles foreningsvedtaget kodeks for samfundsansvar er et godt udgangspunkt, men det er ude på skolerne, at det fælles kodeks udleves gennem de aktiviteter og indsatser, som skolerne allerede har eller sætter i gang.
Arbejdet med kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter og kommunikationen om dette arbejde er med til at styrke de frie og private skolers omdømme generelt. Det styrker også den enkelte skoles omdømme, når skolen udlever og realiserer kodekset – og fortæller omverdenen om det.


”I gør allerede rigtig meget”

Arbejdet med kodekset og de 7 samfundsløfter kan måske synes som en stor mundfuld. Nogle tiltag vil tage længere tid at udvikle og arbejde med. Det betyder dog ikke, at skolen ikke kan kommunikere. For I gør allerede rigtig meget – I tager samfundsansvar og har allerede indsatser og aktiviteter, det kan give værdi at fortælle om, både for skolen og fællesskabet af frie og private skoler.

En god huskeregel

En god huskeregel er, at hvis det ikke er kommunikeret, så eksisterer det ikke. Hvis skolen ikke selv fortæller omverdenen, hvordan den sætter aftryk og bidrager til samfundet, så er der ingen, der ved, at den gør det.


”Hvis det ikke er kommunikeret, så findes det ikke!”

Det er den enkelte skoles kommunikation af indsatser og aktiviteter, der er med til at skabe omverdenens fortælling om netop denne skole og omverdenens fortælling om de frie og private skolers samfundsansvar generelt.

Det er kommunikationen af de konkrete eksempler fra skolerne, som folk husker. Ægte historier og ægte personer sætter billeder på og virkeliggør betydningen af ”noget”.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 7 om kommende bekendtgørelse, mundtlig og skriftlig beskikket censur, sms-tjeneste og øveprøver.

Ledere fra Danmarks Private Skolers medlemsskoler var i marts samlet til en konference med det for folk i den frie skolesektor sindsoprivende tema: ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?!

Spørgsmålet er naturligvis en provokation og et oplæg til debat. Ville Danmark være et bedre sted, hvis de frie og private skoler ikke fandtes? Det mener nogle politiske kræfter, der ser skoleformen som en trussel mod sammenhængskraften.

Hvad er skoleformens berettigelse?

”Vores skoleform er stærk på værdier, som vi står ved. Men vi er også en skoleform, der er fleksibel og kan flyttes”, sagde tidligere formand for Danmarks Private Skoler, Kurt Ernst, da han på konferencen gav et oplæg om den danske skoles udvikling over de seneste 1000 år. Han talte også om de altid eksisterende politiske slagsmål og ”armbøjninger” i forholdet mellem staten og de frie og private skoler.

Menneskets forhold til fællesskabet og til skolen

”Hvis du ikke har en fri presse og en fri skole, er demokratiet lige meget”, lød det fra lektor Brian Degn Mårtensson, der i sit oplæg på konferencen perspektiverede menneskets forhold til fællesskabet og til skolen.

Brian Degn Mårtensson deltog også i den efterfølgende paneldebat om de frie og private skolers virke, faciliteret af Gertrud Højlund. På hendes spørgsmål om, hvorvidt de private skoler har en særlig dannelsesopgave, og om den er anderledes end folkeskolens, svarede Brian Degn Mårtensson bl.a.: ”De frie og private skoler skal helt eksplicit IKKE gøre som folkeskolen. Ellers skal de lukke.”

Er det frie alternativ udfordret?

De frie og private skoler som et frit alternativ til den offentlige skole blev et af debattens mange temaer.

Søren Peschardt, kommunalbestyrelsesmedlem for S i Vejle Kommune, ønskede et mere nuanceret syn på skoleverdenen: ”Også som socialdemokrat kan man godt have et nuanceret syn på skoleverdenen. Jeg er ked af det modsætningsforhold, der bliver talt op imellem folkeskolerne og de private skoler”, men han anerkendte: ”Der er en stor myte i mit parti om de private skoler”.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef hos VIA fandt det frie alternativ udfordret: ”Der er udviklingstendenser, der går i den modsatte retning. Bl.a. i de kommuner, hvor friskoler erstatter den lokale folkeskole. Der er man jo ikke et frit alternativ”, argumenterede han.

Fællesskaberen

Kenneth Mikkelsen, MF (V) var optaget af muligheden for at kunne vælge skole: ”Vi har en politisk forpligtigelse til at sikre forældres frie valg”. En holdning, som formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, bakkede op om – og på konferencens dag to forsvarede, i en åben dialog med Jens Joel, MF (S).

Jens Joel har netop udgivet bogen ”Fællesskaberen”, hvor han bl.a. er fortaler for et opgør med de frie skoler, der: ”… undergraver snarere end bidrager til fællesskabet”. 

Den gode fortælling fortæller ikke sig selv

”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?! Det er der nogen, der synes, må man konkludere på baggrund af konferencens indlæg og debatter. De frie og private skoler kan ikke regne med, at hånden holdes over dem. De frie og private skoler må selv på banen. Den gode fortælling fortæller ikke sig selv. De frie og private skoler må vedvarende bevise deres eksistensberettigelse.

Mange frie og private skoler har taget ansvaret på sig og har hurtigt taget initiativ til aktiviteter eller større indsatser for at støtte og hjælpe ukrainere på flugt.

Krigen i Ukraine påvirker os alle, og vi har det seneste stykke tid måtte se forfærdede til, mens Ukraine er blevet invaderet, og mere end en million ukrainere har måttet flygte fra deres hjem. Der er allerede nu kommet mange flygtninge til Danmark, herunder børn og unge. Dem kan skolerne aktivt gøre en forskel for.

Mange frie og private skoler har i forbindelse med situationen i Ukraine været hurtige til at iværksætte forskellige initiativer, der er målrettet de mange flygtninge, bl.a. ved at starte indsamlinger eller tilbyde fripladser til flygtningebørn- og unge.

Undervisning af ukrainske flygtningebørn- og unge

Foreningen Danmarks Private Skoler har konkret opfordret til, at skolerne udviser samfundsansvar ved at henvende sig til kommunerne for at tilbyde undervisning eller pasning af ukrainske flygtningebørn og unge (læs mere her).

På Henriette Hørlücks Skole i Odense har man allerede meldt ud, at man tilbyder fripladser til ukrainske flygtninge. På Kolding Realskole har man ligeledes valgt, at ukrainske flygtninge pr. automatik får tildelt højest mulige friplads, så økonomien ikke bliver afgørende. Derudover har skolen besluttet at gøre plads til en ekstra elev i de klasser, hvor det er nødvendigt.

Støttearrangementer og indsamlinger

Rigtig mange skoler har taget initiativ til forskellige støttearrangementer og indsamlinger. På Forældreskolen i Aarhus har man iværksat en indsamling, som går til Ukraines børn. Derudover har skolen indsamlet tøj, soveposer, medicinsk udstyr mm., som er blevet sendt afsted til Ukraine.

Hulvej Privatskole i Horsens har besluttet at stille tre lejligheder til rådighed for flygtninge og indsamler derfor midler til at gøre lejlighederne beboelige og klar.
På Sct. Mariæ Skole i Aalborg har man afviklet et støttearrangement, hvor bl.a. forældre og tidligere og nuværende elever har deltaget. Skolens elever solgte popcorn, kage og kaffe for at tjene penge ind til Ukraine.
På Herlufsholm har man afholdt andagt og indsamling i Herlufsholm Kirke. Her blev der også tændt lys og bedt bøn om håb og fred for Ukraine.
Hvidovre Privatskole og Grindsted Privatskole er begge eksempler på skoler, der har valgt at kombinere motion med indsamling til Ukraine ved at arrangere ”løb for”- initiativer.

Fokus på krigssituationen i undervisningen

Det er helt naturligt at inddrage krigssituationen i undervisningen af eleverne. Mange børn og unge er påvirket af situation og har behov for at tale om og forstå, hvad der foregår. På Marieskolen i Tønder har man kombineret undervisningen i grammatik og sætningskonstruktioner med elevernes refleksioner og perspektivering: ”Jeg brokkede mig over skolen, mens der var krig i Ukraine”, ”Jeg var i Lalandia, mens der var krig i Ukraine”. Behovet for at tale om og forstå situationen kobles naturligt sammen med elevernes demokratiske dannelse og det at kunne sætte sig i andres sted. På Egebakkeskolen har man haft besøg af folketingsmedlem Jens Rohde, der delte sine tanker om konflikten mellem Rusland og Ukraine. Han talte blandt andet om frygten for krig og ansvaret for at modtage flygtninge med åbenhed.

Skolen og omverdenen

Der er mange måder, man som skole kan gøre en indsats i den nuværende situation, og Danmarks Private Skoler orienteres om og registrerer da også flere initiativer, end der her er beskrevet. Gennem lokalt og globalt engagement og gennem handling til gavn for dem, der har det svært, kan skolerne gøre en positiv forskel for omverdenen. Skolers samfundsansvar er rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det fællesskab, som skolerne er en del af. Det gælder i sandhed også i forhold til krigen i Ukraine og i forhold til de mennesker, der må flygte som konsekvens af den.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Fredag den 11. marts samles skolebørn på tværs af hele landet og synger for fred. Begivenheden er arrangeret af DR og sendes live på DRTV og DR1 kl. 10.30 og 20 minutter frem.  

Med udgangspunkt i sang og fællesskabet omkring sangen, samles alle landets grundskolebørn, og skal synge tre danske sange, der alle har fred som omdrejningspunkt – på samme tid over hele landet. 

I 20 minutter skal alle grundskolens børnestemmer samles til én stemme, og mødes i fællesskabet omkring sang og fred – netop som vi kender det fra Fællessang og Skolernes Sangdag. 

Livesendingen tager udgangspunkt i skolegården på Kochs Skole i Aarhus, hvor vært Jonas Madsen sammen med 300-500 af skolens elever synger sammen fra skolegården.  

Undervejs i udsendelsen sendes der også live fra to andre skoler i Danmark, og der vil blive talt med eleverne om, hvordan de oplever situationen i Europa, og hvordan de forhåbentligt kan finde trøst og glæde i at synge sammen.  

Noder og sange kan findes på https://skolernessangdag.dk/ eller https://www.dr.dk/skole i løbet af formiddagen.  

En ny løntabel gældende fra 1. april til 31. juli er offentliggjort. 

I løntabellen er reguleringsprocenten opdateret til 13,4104. Herudover træder der pr. 1. april 2022 en række overenskomstændringer i kraft som medfører ændringer i løntabellen. 

Find løntabellen her

En uddybning af ændringerne kan ses her

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]

Invitation til webinar om forældrekredsmøder og generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler

Danmarks Private Skoler inviterer til webinar om generalforsamlinger på frie grundskoler, private gymnasiale uddannelser og kombinerede skoler. 

Foråret er højsæson for afvikling af forældrekredsmøder og generalforsamlinger på foreningens medlemsskoler. Det medfører hvert år en række spørgsmål fra skolerne om relaterede love og regler og om den praktiske afvikling af møderne. Som supplement til vores rådgivning har vi valgt at tilbyde et webinar af en times varighed om emnet. Ved webinaret vil vi blandt andet give svarene på de mest stillede spørgsmål, og gennemgå emner som vi vurderer, har godt af lidt fornyet opmærksomhed. 

Webinarerne afholdes:

D. 28. marts 2022, kl. 15.00 til 16.00
D. 30. marts 2022, kl. 16.00 til 17.00

Det praktiske:

Webinaret er relevant for bestyrelsesmedlemmer (særligt formandskabet), ansatte i skolernes ledelser samt administrative medarbejdere, som arbejder med indkaldelse, tilrettelæggelse og praktisk afvikling af forsamlingerne. 

Webinaret bliver holdt via Teams. Link til webinaret vil blive sendt ud dagen før webinarets afvikling. 

Der er et begrænset antal pladser, og vi opfordrer derfor til, at skoler med flere deltagere melder sig til som skole og sidder sammen.

Forud for mødet opfordres deltagerne til at have læst skolens vedtægt med fokus på de dele, der omhandler sammensætning af bestyrelsen, valg til bestyrelsen samt forældrekredsmøde/generalforsamling.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding sker her

Frist for tilmelding d. 25. marts 2022

Spørgsmål vedr. program og indhold kan ske til Thomas Sørensen, [email protected], tlf. 33307932

Spørgsmål vedr. tilmelding eller ændring i tilmelding kan ske til Tine B. Brandsborg, [email protected], tlf. 33307928 

I forbindelse med forhandlingerne af overenskomsterne for lærere og børnehaveklasseledere samt med BUPL, 3F og HK i 2021 blev der indgået aftaler om følgende ændringer, der træder i kraft pr. 1 april 2022. 

Børnehaveklasseledere

Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

  • Basisløntrinnene for børnehaveklasseledere forhøjes med 4.700 kr. årligt (2012-niveau).

BUPL (Pædagogiske personale ved frie grundskoler og gymnasier)

Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

  • Lønnen til afdelingsledere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere hæves med 2.000 kr. årligt (2012-niveau). Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ansat før 31. marts 2013 og aflønnet efter skalatrin 30 er ikke omfattet af lønstigningen.
  • Der etableres et nyt slutskalatrin 39 for pædagoger med 10 års anciennitet. Fremadrettet følger lønanciennitetsforløbet statens skalatrin 29, 31, 33, 35, 38, 39. Alle skalatrin er 2-årige. Pædagoger med mere end 10 års anciennitet skal derfor omplaceres til skalatrin 39.
  • Der etableres et nyt AMR-tillæg på kr. 540 pr. måned (2012-niveau).
    • For tillidsrepræsentanter, der også er valgt som AMR gives et samlet tillæg på kr. 810 for begge funktioner.
  • Pædagogstuderendes lønninger løftes med kr. 365 pr. måned (2012-niveau). 
    • Lønnen for pædagogstuderende i 2. praktikperiode udgør herefter 10.704 kr. pr. måned og i 3. praktikperiode udgør lønnen herefter 11.039 kr. pr. måned (begge 2012-niveau).
  • Lønnen til timelønnede hæves med 2 kr. for pædagoger og 1,5 kr. for øvrige timelønnede (begge 2012-niveau). 
    • Lønnen udgør herefter 185 kr. for pædagoger og for øvrige timelønnede udgør lønnen 138,50 kr. (begge 2012-niveau)

Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her. 

Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.


3F (Rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere ved frie grundskoler og gymnasier)

Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

  • Pensionsprocenten i overenskomsten hæves fra 14% til 14,5%. Alle medarbejdere, har derfor herefter krav på en minimumspensionsprocent på 14,5%.  
  • Karensperioden for pension til nyansatte sænkes fra 8 til 4 måneder. Medarbejdere, der pr. 1 april 2022 har mindst 4 måneders lønanciennitet og som også opfylder de to andre overenskomstsbetingelser for at opnå pension (fyldt 21 år og er beskæftiget gennemsnitlig mindst 8 timer pr. uge) vil herefter have krav på pension. 
  • Der etableres et nyt løntillæg til skalatrin 21 på kr. 2.000 årligt (2012-niveau). 
  • CFU-forligets seniorbonus på 0,8% fra det fyldte 62. år implementeres i overenskomsten.
    • Se særskilt nyhed vedr. seniorbonus her.

Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her. 

Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.


HK (Administrativt personale på frie grundskoler og gymnasier)

Fra 1. april 2022 sker følgende ændringer:

  • Pensionsprocenten i overenskomsten hæves fra 15% til 16%. Alle medarbejdere, har derfor herefter krav på en minimumspensionsprocent på 16%.  
  • Lønnen for timelønnede hæves med 1,5 kr. pr. time (2012-niveau).
    Lønnen for timelønnede uden relevant kontorfaglig uddannelse udgør herefter 136,5 kr. og lønnen for timelønnede med relevant kontorfaglig uddannelse udgør herefter 186,5 kr. (begge 2012-niveau).
  • CFU-forligets seniorbonus på 0,8% fra det fyldte 62. år implementeres i overenskomsten. Samtidig nedjusteret antallet af selvbetalte seniordage fra 5 dage til 3 dage årligt.
    • Se særskilt nyhed vedr. seniorbonus her.

Løn og tillæg kan findes i vores løntabel her

Se yderligere om ændringerne i forhandlingsprotokollatet samt overenskomsten her.


For spørgsmål vedr. overenskomstsændringerne kan foreningens sekretariat kontaktes:

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Fra d. 1. april 2022 gælder en ny aftale om seniorbonus. Aftalen gælder fuldt ud for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler og gymnasier. Den er desuden implementeret i overenskomsterne med HK og 3F. 

Aftalen er gældende fra 1. april 2022, men optjening bliver i det første år beregnet på baggrund af lønnen fra 1. januar 2022. 

Den nye aftale om seniorbonus medfører, at ansatte har ret til en årlig bonus på 0,8 % af den sædvanlige årsløn fra og med det kalenderår, hvor de fylder 62 år. 


Den enkelte ansatte har, efter eget ønske, følgende muligheder med seniorbonussen:

  • Udbetaling som løn med førstkommende lønudbetaling efter optjeningsåret.
  • Konvertering til op til 2 seniordage, der kan afvikles året efter optjeningsåret. 
  • Ekstraordinært pensionsbidrag, som indbetales med først kommende lønkørsel efter optjeningsåret.

Hvis den ansatte ønsker at konvertere bonussen til enten seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag, skal vedkommende meddele det til skolens ledelse senest d. 1. oktober i optjeningsåret. Valget om konvertering gælder kun for et år ad gangen. 

Beregning af seniorbonus sker på baggrund af sædvanlige årsløn, hvori der indgår såvel basisløn/skalatrinsløn som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, undervisningstillæg, områdetillæg, pension og andre fast påregnelige løndele.


Eksempel på beregning af sædvanlig årsløn for 2022
Basisløn kr. 323.504,00
Centralt aftalt tillægkr. 43.562,16
Lokalt aftalt tillægkr. 24.000,00
Pension (17,3% fuldt arbejdsgiverbetalt). kr. 65.093,49
Samlet årslønkr. 456.159,65
0,8% af den samlede årslønkr. 3.649,28

Den ansatte ønsker udbetaling af seniorbonus optjent i 2022

Der udbetales med lønnen for januar 2023 et beløb svarende til 0,8% af årslønnen for 2022. Med udgangspunkt i beregningseksemplet udbetales derfor 3.649,28 kr. til den ansattes lønkonto med lønkørsel ultimo januar 2023.


Den ansatte ønsker konvertering af seniorbonus optjent i 2022 til ekstraordinært pensionsbidrag

Der indbetales med lønkørslen for januar 2023 et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 0,8 % af årslønnen for 2022. I beregningseksemplet indbetales derfor 3.649,28 kr. til den ansattes pensionskonto ifm. lønkørsel ultimo januar 2023


Den ansatte ønsker seniorbonus optjent i 2022 konverteret til 2 seniordage

Skolens ledelse skal, efter dialog med medarbejderen, placerer seniordagene til afvikling i kalenderåret 2023. Den ansattes ønsker skal så vidt muligt imødekommes. Hvis skolen ikke placerer fridagene, vil de blive overført til næste kalenderår. Ledelsen og den ansatte kan også på forhånd aftale, at fridagene overføres til næste kalenderår. Dagene kan afvikles som hele eller halve dage. Dagene kan efter aftale afholdes som timer.


Tiltræden eller fratræden i løbet af et kalenderår

Ved såvel tiltræden som fratræden i løbet af et kalenderår, har den ansatte ret til en forholdsmæssig andel af seniorbonussen.
Cirkulære om seniorbonus i staten


Særligt for gymnasielærere, grundskolelærere og børnehaveklasseledere på grundskoler

Lærere og børnehaveklasseledere har, udover reglerne om seniorbonus, også ret til nedsat arbejdstid fra det år den ansatte fylder 60 år. Se mere i arbejdstidsaftalen for grundskolelærere og børnehaveklasseledere §§ 13 og 13 a og i overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler §§ 20 og 21.

Arbejdstidsaftalen for grundskolelærere

Overenskomst for gymnasielærere


Beskrivelse af nettotimeberegning for 2022/23:


For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13 og gymnasieoverenskomsten § 20 (gammel ordning):
Løntimer1924
Minus ferie (25 dage x 7,4)185
Minus søgnehelligdage (7 x 7,4)51
Nettoårsnorm1512

For ansatte med seniorordning efter arbejdstidsaftalens § 13a og gymnasieoverenskomstens § 21 (ny ordning):
Løntimer (1924 fraregnet 175 timer) 1749
Minus ferie (25 dage x 7,4 X 1749/1924) 168
Minus søgnehelligdage (7 x 7,4 X 1749/1924) 47
Nettoårsnorm1534

Særligt for ansatte omfattet af HK overenskomsten

Seniordage under HK-overenskomsten ændres, således at den ansatte fremadrettet har ret til 3 seniorfridage uden løn pr. år de sidste fem år inden folkepensionsalderen. Den ansatte skal så tidligt som muligt varsle, hvornår dagene ønskes placeret. Ledelsen skal imødekomme ønskerne medmindre de, i særlige tilfælde, er uforenelige med arbejdet. 

Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. Hvis den manglende afholdelse skyldes forhold, der er pålagt den ansatte af skolens ledelse, skal dagene overføres til næste kalenderår.

Ovenstående aftale om seniorbonus er fuldt implementeret i HK-overenskomsten.

Se mere i overenskomstens §§ 9 og 10 her.


Særligt for ansatte omfattet af 3F overenskomsten

Ovenstående aftale om seniorbonus er fuld implementeret i 3F overenskomsten.

Hertil har medarbejdere under 3F overenskomsten, som hidtil, ret til 5 seniorfridage årligt fra det kalenderår, hvor vedkommende fylder 60 år. Den ansatte skal så tidligt som muligt varsle, hvornår dagene ønskes placeret. Ledelsen skal imødekomme ønskerne, medmindre de, i særlige tilfælde, er uforenelige med arbejdet. 

Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. 

Se mere i overenskomstens §§ 21-22 her.


Særligt for ansatte omfattet af BUPL overenskomsten

Den ansatte har ret til 5 seniorfridage med løn fra det kalenderår, de fylder 58 år. Den ansatte skal, så tidligt som muligt, meddele ledelsen, hvornår vedkommende ønsker at afholde sine seniorfridage. Ønsket skal imødekommes, medmindre der er særlige tilfælde, hvor seniorfridagenes placering er uforeneligt med tjenesten. 

Seniorfridage bortfalder som udgangspunkt ved udgangen af kalenderåret, hvis de ikke er afholdt. Hvis den manglende afholdelse skyldes forhold, der er pålagt den ansatte af skolens ledelse, skal dagene overføres til næste kalenderår. Der kan ikke ske udbetaling af dagene. 

Se mere i overenskomstens § 9 her.

Kontakt

Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

I forbindelse med krigshandlingerne i Ukraine er der allerede nu kommet flygtninge til Danmark, og mange flere er på vej.

Vi har som skoleform, ligesom samfundet i øvrigt, en aktuel forpligtelse til at tilbyde vores hjælp og bistand i denne situation. Vi kan yde en indsats på mange niveauer. Vi kan bl.a. være opmærksomme på, om vi kan have indsatser eller aktiviteter, der direkte eller indirekte kan hjælpe flygtninge i skolernes lokalområder. Skolerne kan også understøtte andres initiativer omkring flygtningene.

Skolerne kan også selv tage initiativer. Skolerne kan eksempelvis facilitere, at der opbygges relationer mellem flygtningene og skolens børn og forældre. Skolen kan også tilbyde brug af skolens fysiske faciliteter, f.eks. en legeplads. Den enkelte skole ved bedst, hvordan den kan hjælpe.

Foreningen opfordrer konkret til, at skolerne herudover proaktivt retter henvendelse til kommunerne for at tilbyde et samarbejde om pasning eller undervisning af de flygtningebørn fra Ukraine, som kommunerne måtte modtage.

Skolerne kan henvise til Lov om friskoler og private grundskoler kapitel 8.c, der giver hjemmel til undervisningen.

Foreningen vil arbejde for, at skolerne ikke møder et bureaukrati, der ikke er til gavn for nogen i den øjeblikkelige situation.

Foreningens rådgivere står til rådighed for rådgivning vedr. ovenstående. Kontakt Nicolas No Richter [email protected] og Thomas Sørensen [email protected]

Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. De frie og private skoler presses ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. marts under overskriften ”Privatskoler: Mens politikerne taler om at frisætte folkeskolen, oplever frie skoler det modsatte”.

Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Mere frihed, men ikke til de frie!

‘Frihed’ er blevet et politisk projekt, men ikke når det kommer til de frie skoler. Paradoksalt nok tales der meget om frihed til blandt andet folkeskolerne, mens der politisk og forvaltningsmæssigt besluttes og laves indskrænkninger for den frie og private skole- og uddannelsessektor.

Vi betragter de politiske udmeldinger om øget frihed til folkeskolen med en vis surrealistisk distance. Vi er jo dem, der er frie, men vores skoletradition er under voldsomt pres. Vi oplever i disse år bølger af ændringer, små og store, der indsnævrer friheden og vanskeliggør forældres muligheder for at oprette og drive frie og private skoler.

Langsomt vendes vores skoleform på hovedet, ved at man gør frie og private skoler til offentlige selvejende leverandører af undervisning.

En løbende indskrænkning af frihedsrettighederne

At der blandt nogle politiske partier hersker ideologisk modstand mod frie og private skoler, er tydeligt for enhver. Da der ikke er politisk flertal for at begrænse de frie og private skolers økonomiske eksistensgrundlag og tilskud, søges sektorens muligheder begrænset gennem krav og rammer, som på flere områder er mere restriktive end for de offentlige skoler.

Den ideologiske modstand synes vi naturligvis er uforståelig og urimelig, men den er i det mindste formuleret og ytret politisk. Den kan vi drøfte og debattere i det offentlige rum.

Men vi oplever også en anden tendens, som er lige så voldsom i dens konsekvenser som politiske indgreb, men langt vanskeligere at debattere, nemlig en løbende indskrænkning af frihedsrettighederne gennem den statslige forvaltning.

Den statslige forvaltning er central for de frie og private skolers virke. Al økonomi, implementering af lovgivning, udvikling af politik, tilsyn af skoler flyder gennem de statslige kontorer i Børne- og Undervisningsministeriet og dens Styrelse for Undervisning og Kvalitet.

Diversitet og forskellighed

God statslig forvaltning giver retssikkerhed, grundighed, omtanke og dialog. Traditionelt har vi oplevet en statsforvaltning, der har beskyttet og draget omsorg for den frie skolesektor, herunder for de principper i grundloven, som sektoren har rod i.

Nu oplever vi et negativt skred, heriblandt i forbindelse med Styrelsens tilsynspraksis og i forbindelse med godkendelse af nye frie og private skoleinitiativer.

Vi oplever at blive betragtet som simple eksterne leverandører af et undervisningsprodukt bestilt og betalt af staten. Vi reduceres derved til statslige forvaltningsenheder, men dog enheder, der er besværlige at håndtere i en statslig forståelse.

For den frie skolesektor repræsenterer trods alt fortsat en diversitet og forskellighed. Derfor presses de frie og private skoler ned i mere konforme og afmålte rammer, som kan reguleres og tilpasses i statslige regneark og strategipapirer.

De frie og private skoler må indordne sig og assimileres, så de ligner de andre kendte undervisningsområder.

Ligegyldige principper?

Eksemplerne på denne ensretning er mange. Nogle eksempler kan synes små og bagatelagtige, hvis man ikke har nærmere kendskab til den frie skolesektor, men vi oplever, at staten lige så stille overtager det definerende ejerskab over de frie og private skoler.

Staten beslutter, hvad der er god skole og fratager dermed forældrene og skolerne retten til at foretage denne vurdering – hvilket faktisk er forældrenes og skolernes lovfæstede ret.

Politikkerne ønsker mange områder “frisat”, herunder folkeskolen. Men samtidig arbejdes der politisk og i statsforvaltningen på det modsatte for de frie og private skoler.

Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden; den idémæssige og den pædagogiske frihed som demokratiske principper og som en del af dansk skoletradition, synes at være uden betydning. Gennem politikdannelse og forvaltning gøres disse til ligegyldige principper. Og det er måske, i sidste ende, målet for nogen?

På foreningens årsmøde i oktober 2020 vedtog medlemsskolerne et fælles kodeks for samfundsansvar. Kodekset består af en fælles forståelsesramme og 7 konkrete samfundsløfter.

En fælles forståelsesramme

Vi er forskellige skoler. Det ses bl.a. i de enkelte skolers formål og værdisæt. Samfundsansvar er en fællesværdi for os.

Værdien ”samfundsansvar” udmønter vi hver især i henhold til vores skoles formål og værdisæt, og det sker på en måde, der sikrer, at fællesværdien om samfundsansvar er en levende værdi.

Vi har i fællesskab vedtaget et kodeks, der skal ”aktivere” værdien. Det betyder, at vi har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet.

Vi skal kunne fortælle om, vise og bevise, at vi tager værdien samfundsansvar alvorligt, og at ord er omsat til handling.


De 7 samfundsløfter

1) Skolen og omverdenen

2) Skolens rummelighed og resultater

3) Skolen til fremtiden

4) Skolens mangfoldighed

5) Skolen som forebyggende instans

6) Fokus på rettigheder og konventioner

7) Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Betydning for de enkelte skoler

Fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter skal omsættes til det levede skoleliv på den enkelte skole. Samfundsløfterne kan tilpasses den enkelte skoles værdisæt og egenart.

Det er med kodekset tydeligt, at medlemsskolerne både må tage stilling og sætte handling bag. Medlemsskolerne skal hver især afgøre, hvordan fællesværdien samfundsansvar, kodekset og de 7 samfundsløfter omsættes til konkrete indsatser og aktiviteter.

Medlemsskolerne har givet hinanden håndslag på, at de i 2023 kan fortælle om, vise og bevise samfundsansvar. Kodekset og de 7 samfundsløfter er både et signal til omverdenen om, at de frie og private skoler tager samfundsansvar, og at skoleformen, ligesom i alle andre henseender, altid bestræber sig på at gøre det endnu bedre.

Hvad skal medlemsskolen?

– Skabe overblik over de samfundsansvarlige aktiviteter eller
indsatser, som skolen allerede har i relation til de 7
samfundsløfter.

– Iværksætte nye aktiviteter eller indsatser for at kunne indfri de 7
samfundsløfter.

– Kommunikere til omverdenen om de aktiviteter og indsatser
skolen allerede har iværksat eller vil iværksætte.

Det Pædagogiske Selskab fejrer sit 200års jubilæum med en konference onsdag den 30. marts i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen byder på et spændende program med interessante oplægsholdere, der vil tale om undervisning, dannelse, ledelse og læreruddannelsen. 

Alle er velkomne til at deltage i konferencen. Det fulde program for dagen og information om tilmelding kan findes her: