NSG bygger på stærke værdier fra den katolske jesuiterorden, der har en undervisningstradition, som går mere end 450 år tilbage. Men hvad er en jesuiterskole, og hvordan kommer værdierne frem i hverdagen?

@ Billede fra klasse på retræte // Foto: Niels Steensens Gymnasium

 Danmarks Private Skoler er en forening for private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen ønsker at vise denne diversitet med en artikelserie af ”skoleportrætter”.

Ud til den trafikerede Jagtvej på Østerbro ligger Sankt Augustins Kirke med dens store tårn i front. I forlængelse af kirken ligger Niels Steensens Gymnasium. Både kirke og skole bygger på stærke værdier fra den katolske jesuiterorden, der har en undervisningstradition, som går mere end 450 år tilbage. 

Omringet af en masse karréer ligger Niels Steensens Gymnasium sammen med Sankt Augustins Kirke i et smørhul på Østerbro. Overfor ligger Fælledparken med dens mange boldbaner og rekreative områder. Fra Jagtvej ser man først kirken og de rødbrune klosterbygninger. Og et stykke bag; en stor etagebygning. Den har ingen udsmykning som klosterbyggeriet, men er et solidt rødstensbyggeri med store vinduespartier. Mellem de to bygninger er skolegården, som er indrammet af mur i begge ender. Der er en stor fodboldbane og en mindre basketball-bane malet med tydelige hvide streger på asfalten. Det er ikke kun gården, der binder de to bygninger sammen. Det gør værdierne også.  

Jesuiterskole

Niels Steensens Gymnasium har både en grundskoleafdeling fra 6.-10. klasse og en gymnasieafdeling. Undervisningen i begge afdelinger bygger på en særlig skoletradition, som har sin oprindelse hos den katolske jesuiterorden, der er grundlagt i 1534. Jesuiterskolerne er et globalt netværk af ca. 3.000 skoler og højere læreanstalter med samme faglige og dannelsesmæssige syn, der bygger på ”ignatiansk dannelse”, opkaldt efter jesuiterordenens stifter Ignatius af Loyola. Som en af skolens lærere fortæller: ”Skolen udspringer af en lang katolsk dannelsestradition, der samtidigt er både åben og inkluderende i forhold til nutiden”. Skolen er således heller ikke kun forbeholdt katolikker. Skolen ønsker og tiltrækker et bredt elevgrundlag.

Værdier i hverdagen

I en af 1.G-klasserne har de undervisning i engelsk. Eleverne virker glade og spændte på at tage hul på deres nye gymnasieliv. Klassen består henholdsvis af elever fra skolens egen grundskoleafdeling og fra andre skoler. På hvert bord ligger et postkort med skolens værdier i et ordtræ. Der står bl.a. ”generous”, ”loving”, ”compassionate”. Alle ordene gennemgås, og der er er en fælles samtale i klassen om, hvad hvert værdiord kan betyde. Samtalen foregår selvfølgelig på engelsk. Derefter lægger læreren op til samtale: ”Which word best describes you?”. Samtalen udvikler sig til også at handle om hvilke ord og dermed værdier, som efterstræbes. Skolen ønsker med denne form for undervisning at kombinere faglighed og dannelse i praksis. Det er skolens ønske, at eleverne vil praktisere værdierne på skolen, men også uden for skolens mure.

Knytte læring sammen med erfaring

Udover den faglige undervisning er der tre principper, som Niels Steensens Gymnasium – og jesuiterskoler generelt – lægger vægt på: 1) Vis eleverne verden, som den er, 2) få eleverne til at reflektere over det og 3) anspor til handling til gavn for andre (medmennesker). Ture ud af huset, studieture og internationale udvekslingsprogrammer er derfor en fast del af skolegangen på Niels Steensens Gymnasium. 2. G’erne har faste udvekslingsprogrammer med amerikanske jesuitergymnasier, og skolen arrangerer hvert år et velgørenhedsløb i Fælledparken. Tanken er, at eleverne skal kunne knytte læring sammen med erfaring. Hvad man lærer i f.eks. samfundsfag, historie eller religion kan få et nyt perspektiv, hvis man konfronteres med livet udenfor skolen.     

På den anden side af murene

Sang lyder fra et af lokalerne på skolen. Når man nærmer sig døren, kan man høre, at repertoiret spænder fra gospel til Disney.  Det er skolens kor. Elever i forskellige aldre og med forskellig baggrund står og øver. De skal snart hen at optræde på et plejehjem til stor glæde for hjemmets beboere.

   I et lokale lidt længere væk står en gruppe af elever rundt om bordet. I midten ligger et stort stykke papir, hvorpå der står ”Indsamling”. Gruppen er i gang med en brainstorm. Sidste år lavede nogle af skolens elever en indsamling til Røde Kors op til jul, og i år vil eleverne lave endnu en indsamling, men for hvem og hvornår skal de til at finde ud af.

   Det overordnede formål for Jesuitskolerne er at støtte eleven i at bruge sine evner til gavn for sig selv og andre. Derfor har skolerne fokus på at lære eleverne at reflektere og tage ansvar.

”Kernepunktet er det hele menneske”

Da selvvirksomhed og ansvarsovertagelse er i fokus, har elevaktiverende undervisningsformer som gruppearbejde, projektarbejde og elevoplæg en naturlig plads i undervisningen. Inspireret af jesuitternes dannelsesideal er det også en fast tradition, at alle skolens klasser kommer på retræter. I det naturskønne Nordsjælland bruger eleverne flere dage på fordybelse, samtaler, ro og fællesskab. Der er retrætemedarbejdere med, som støtter elevernes proces med at lære sig selv og de andre elever at kende. Som en lærer fra skolen fortæller: ”Fagligheden er vigtig og prioriteret her, men kernepunktet er det hele menneske. Vi skal sørge for at elevens personlige baggrund og erfaringer kommer i spil.”

FAKTABOKS:

Geografi: Østerbro, København

Stiftet: År 1950

Klassetrin: 6.-10. klasse og 1.-3. G

Antal grundskoleelever: Ca. 450

Antal gymnasieelever: Ca. 250

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Ny publikation fra Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelever

Demokratisk dannelse er på dagsordenen. Demokratisk dannelse er på alles læber. Men hvordan konkretiseres elevernes demokratiske dannelse i skolernes hverdag?

Foreningerne Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Danske Skoleelever har sammen udarbejdet en publikation målrettet de frie grundskoler. Indholdet har dog også relevans for andre skoleformer. Publikationen udfolder begrebet ”Elevernes demokratisk dannelse”.

Publikationen giver en introduktion til væsentlige begreber, der er en del af grundlaget for at forstå, hvordan elevernes demokratiske dannelse udfoldes. Den giver også en række pejlemærker for, hvordan skolen forbereder, udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse i undervisningen og i hele dens virke.

Grundlæggende værdier i vores samfund

Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelever har et fælles ærinde med publikationen: Foreningerne opfatter forpligtende fællesskab, frihed og demokrati som grundlæggende værdier i vores samfund. Det samme er medborgerskab. For at kunne udøve medborgerskab, må man have viden om samfundet og om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, man har som borger. Man må samtidig have kompetencerne til at omsætte den viden til konkrete handlinger for at kunne varetage sine forpligtelser og gøre brug af sine rettigheder.

Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund samt evnen til at kunne sætte sig i andres sted.

Foreningen håber, at publikationen ”Elevernes demokratiske dannelse” bliver læst og brugt som en inspiration til medlemsskolernes dialog om elevernes demokratiske dannelse og som inspiration i forbindelse med beskrivelsen af, hvordan skolerne opfylder frihed- og folkestyreparagraffen .

Til skolernes dialog og inspiration

Danmarks Private Skolers medlemsskoler får tilsendt en række trykte eksemplarer af publikationen i løbet august. Publikationen kan også hentes på foreningens hjemmeside her: 

Elevernes demokratiske dannelse

Foreningen håber, at publikationen ”Elevernes demokratiske dannelse” bliver læst og brugt som en inspiration til medlemsskolernes dialog om elevernes demokratiske dannelse og som inspiration i forbindelse med beskrivelsen af, hvordan skolerne opfylder frihed- og folkestyreparagraffen .

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Debatindlæg af formand, Karsten Suhr, bragt på Altinget.dk d. 14.08.2019

Der tales altid om de første 100 dage i en ministers liv – at det, der bliver udmeldt i den periode, bliver kendetegnende for ministerens videre arbejde.

Men kære nye undervisningsminister, undlad at tage for hurtige beslutninger.

Sæt dig grundigt ind i den komplekse verden, dagens skoler og uddannelsesinstitutioner befinder sig i. Alt er ikke lige gennemskueligt.

Skal vi alligevel komme med et bud på, hvad den nye minister skal fokusere på, kan det i al sin enkelthed være ”fokus på folkeskolerne og stabilitet til de frie skoler”.

Økonomi er ikke alt
Kære nye minister, folkeskolerne er meget vigtige institutioner i det danske samfund. Din vigtigste opgave må være at fokusere på, hvordan folkeskolerne i hele landet bliver attraktive, og på, at der er folkeskoler, hvor der bor forældre og børn.

Folkeskolerne skal tildeles de ressourcer, der er nødvendige for, at dygtige lærere kan udføre deres arbejde på forsvarlig vis, og at skoletilbuddene præges af kvalitet.

Men kære nye minister, økonomi er ikke alt. Frihed er også guld.

Ministeren må afskaffe den detailstyring, skolerne de seneste mange år har været udsat for, og i stedet have tillid til, at den enkelte, lokale skole er i stand til at lave kvalitetsundervisning for de elever, der går på skolen.

Rammerne skal være tydelige, men indhold og udførelse kan overlades til de professionelle, praktikerne og de øvrige aktører tættest på skolen.

Frit skolevalg skal sikres for alle
Kære nye minister, de frie og private grundskoler har gennem det seneste årti været centrum for et helt urimeligt værdipolitisk magtspil. Det er usundt. Ikke bare for de frie skoler, men for grundskolen i Danmark.

Ministeren bør anerkende, at de frie skoler tilbyder forældre et værdibaseret, frit skolevalg.

Forældreretten og skolefriheden er jo noget helt grundlæggende i vores land og det danske demokrati. Det er faktisk så grundlæggende, at det står i vores grundlov.

De frie og private skoler bidrager til samfundets og fællesskabets målsætninger ved at udnytte den frihed og det spillerum, de har til at lave skole.

Det frie skolevalg stiller krav til skolernes kvalitet. Derfor er det spændende at åbne dørene til de enkelte private skoler. Kære nye minister, det synes vi, du skulle gøre!

Enhver fri og privat skole har frihed til at møde sine opgaver innovativt, så længe det sker uden at bryde samfundets tillid. Og friheden kan man blive inspireret af.

Kære nye minister. Det frie skolevalg bør gælde alle forældre, uanset økonomisk formåen.

Ministeren bør sørge for, at alle forældre har mulighed for et frit skolevalg, og bør derfor tilgodese fripladsordningen, der i dag er yderst underfinansieret.

Kun gennem fripladsordningen kan ministeren få sikkerhed for, at midlerne går til de mest ressourcesvage, idet statstilskud via en koblingsprocent kan benyttes til alt muligt andet. Fripladsordningen forhindrer ulighed og er en simpel måde at indføre socialt tilskud på.

Lav langsigtet aftale om koblingsprocenten
Kære nye minister, de frie og private skoler ønsker mest af alt frihed og stabilitet, herunder økonomisk stabilitet. Det er uholdbart, at skolerne ikke kan budgettere for mere end et år ad gangen på grund af den værdipolitiske spekulation omkring koblingsprocenten.

Så kære minister, lav venligst en bred aftale om koblingsprocenten med en varighed på mindst fem år.

Og husk, at en større nedsættelse vil medføre, at skolerne kan være nødsaget til at optage flere elever og sætte skolepengene op. Ingen af delene er ønskværdige for hverken samfundet, skolerne eller de forældre og elever, der ønsker det frie skolevalg.

Kære nye minister, vi ønsker ikke mindst, at du vil være den, der én gang for alle sætter en stopper for ”dem og os”-retorikken; folkeskolen mod de frie og private skoler.

Stop den ufrugtbare måde at sætte skoleformerne i modsætningsforhold til hinanden på.

Genfind det sted, hvor de offentlige og de frie og private skoler kan fungere side om side og bruge kræfter på gensidig inspiration til gavn for vores fælles grundskole. Vores fælles samfund.

Debatindlæg bragt 14.08.2019 på Altinget.dk – find indlægget her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk