På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.

Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:

»Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.

Trivselsprojekter med bevægelse

I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:

»Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.

Bevægelse som en del af skoledagen

Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.

Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.

Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:

 »Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.

Skolen som forebyggende instans

Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Flere skoler udformer talentstrategier, har uddannede talentvejledere og deltager i talentforløb samt talentkonkurrencer. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. Men hvad kan talentarbejdet egentlig bruges til?

På Sorø Privatskole har man i flere år haft fokus på at styrke skolens talentudvikling. Skolen er certificeret i ’Science og Talent’ fra det nationale naturfagscenter, ’Astra – Science Talenter’. Skolen har bl.a. valgt at uddanne lærere til talentvejledere. Uddannelsen løber over et skoleår med forskellige kursusdage, og certificeringen stiller krav til skolen om kompetenceudvikling af lærere, tydelig talentstrategi, talentaktiviteter på skolen, deltagelse i konkurrencer mv.

Talentarbejdet styrker alle elever

Skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard, har været med fra certificeringens begyndelse for fire år siden. For skolen har talentarbejdet handlet om at skabe systemer, kultur og fortællinger, der er med til at styrke skolens didaktiske grundlag og skolens profil som en udviklingsorienteret skole, hvor et af formålene er at give eleverne fornuftige arbejdsvaner og fremme deres lyst og nysgerrighed til at tilegne sig ny viden. Skolelederen mener, at det er vigtigt, at der i talentarbejdet er plads til de fagligt stærke, som har iveren til at blive bedre; til de fagligt stærke, som måske ikke har opbygget gode arbejdsvaner, fordi de har så nemt ved skole og at tilegne sig viden, at det er blevet en sovepude; og endeligt – og særligt vigtigt – så skal der være plads til dem, der ikke kommer så nemt til det, men som rigtig gerne vil.

”Det vigtigste er at skabe motivation, uanset om eleverne er fagligt dygtige eller fagligt udfordrede. Det er talentvejlederne uddannet til, og de er gode til at klæde andre lærere på til at være opmærksomme på, hvad der skal til. Eleverne ved altid, hvem der er de dygtige, og hvem, der er de udfordrede, men ikke nødvendigvis hvem der er de mest talentfulde, og som vil knokle for at nå deres mål. Det er her, lærerne er de professionelle og dem, der kan spotte de talentfulde elever,” påpeger skoleleder, Nanna Øhrgaard.

Talentarbejdet har forandret hverdagen

Talentvejledere er uddannet i naturfag, men lærer gennem deres uddannelse også at identificere talent generelt og udarbejde konkrete talentprojekter, som kan overføres til andre fag. På Sorø Privatskole har de f.eks. talenthold i dansk, engelsk, tysk, matematik og science, men lærerne er også opmærksomme på talentarbejdet i det almindelige klassearbejde – det er de blevet via talentvejlederne. Talentvejlederne har, ifølge Nanna Øhrgaard, været med til at give lærerne på skolen et fælles sprog om læring og et tættere samarbejdsgrundlag. Derfor ses det nu også ofte, at der bliver stillet åbne opgaver, som rækker ud over flere fag og uden et bestemt facit. De åbne opgaver giver eleverne mulighed for at være mere selvkørerende:

”De er ivrige efter at finde løsningerne, og så kan man bruge tiden på dem, der har brug for mere støtte i opgaveløsningen”, fortæller skolelederen, og hun konkluderer: “Talentarbejdet har givet os meget. Det har helt klart været med til at højne det faglige niveau hos alle elever – og været med til at højne den didaktiske og pædagogiske linje på skolen.”

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

I flere EØS-lande er der i stigende grad kommet opmærksomhed på reglerne for social sikring i forbindelse med tjenesterejser. Den øgede opmærksomhed har også medført øget kontrol med, om udenlandske borgere, der er på tjenesterejse eller udstationerede, har dokumentation for, at de er socialt sikrede i deres hjemland. Der har f.eks. været grænsekontroller, hvor lastbil- og buschauffører uden nødvendig dokumentation ikke har fået tilladelse til at køre ind i landet.

En A1-attest sikrer den fornødne dokumentation, så den ansatte på tjenesterejse kan dokumentere, at vedkommende er dækket af dansk social sikring*. Der er ingen nedre grænse for varigheden af rejsen. Hvis den ansatte ikke har en A1-attest, er der risiko for, at den ansatte og arbejdsgiveren bliver pålagt bøde.

Det har hidtil været et område uden stor opmærksomhed, men med den øgede kontrol er der også en øget risiko for bøder for manglende attester. Foreningen anbefaler derfor, at skolerne ansøger om A1-attester for ansatte, der skal på studieture til udlandet.

Læs mere på virk.dk

*Social forsikring er f.eks. sygesikring, dagpenge ved sygdom og barsel, arbejdsløshedsforsikring, børne – og ungeydelse.

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk
En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder.

Det generelle billede af anbragte børns skolegang er ikke opløftende. 47 % af alle anbragte elever består ikke folkeskolens afgangseksamen. Og seks år efter grundskolen har kun 20 % af de anbragte børn gennemført en ungdomsuddannelse. Men unge, der har været anbragt på kostskoler, klarer sig bedre.  VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd  – har  undersøgt, hvordan det går elever, der har været anbragt på kostskoler. Her opnås bemærkelsesværdige resultater.

VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler, sammenlignet med unge, der har været anbragt i familiepleje eller på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.

Flere har gennemført en uddannelse som 25-årig

56 pct. af tidligere udsatte kostskoleelever er enten i gang med eller har gennemført en uddannelse som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 46 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 36 pct.

VIVE har også analyseret, hvor mange af de tidligere anbragte, der var selvforsørgende, når de rundede 25 år. 72 pct. af tidligere kostskoleelever er selvforsørgende som 25-årige. De tilsvarende tal for unge tidligere familieplejeanbragte er 69 pct. og for unge tidligere institutionsanbragte 50 pct.

Kostskoler med fokus på udsatte børn

En række af foreningens medlemsskoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. Her bor eleverne, fordi de ikke kan bo hjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation eller personlige vanskeligheder. På en kostskole kan børn og unge få en frisk start. Her er et miljø, hvor det er den daglige skolegang, der er i fokus. Eleverne kommer i skole hver dag og får den undervisning, de har brug for. Derudover deltager de i et aktivt og socialt fritidsliv med andre børn og unge. Kostskolerne modtager elever fra hele landet, mange af dem via serviceloven – enten som anbringelser eller med kommunal støtte. De fleste kostskoler har samtidig dagelever fra lokalområdet, der benytter skolen som et almindeligt privatskoletilbud. Ofte bliver kosteleverne sluset over i de samme klasser som dageleverne, når de er parate til det.

 Læs sammendraget af rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) her

Privatskolerne medvirker i højere grad til at øge den opadgående sociale mobilitet

Kostskolerne gør en helt særlig indsats for udsatte børn og unge. Resultaterne i VIVEs undersøgelse harmonerer med resultaterne af en undersøgelse udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA), der sætter fokus på privatskoleelevers overgang til uddannelse og arbejdsmarked efter endt grundskole.

Undersøgelsen beskæftiger sig bl.a. med, i hvilket omfang de private skoler medvirker til at sikre, at børn og unge fra alle samfundslag har gode forudsætninger for at fortsætte i uddannelse og beskæftigelse efter endt grundskole. Rapporten viser bl.a., at privatskolerne i højere grad medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.

 Læs hele rapporten fra Center for Sociologisk Analyse (CSA) her
Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Er skolen en skole for alle – uanset deres faglige, sociale, fysiske eller psykiske udgangspunkt?

”Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres udgangspunkt”. At have dette som mål betyder, at man gør sit bedste for alle elever – uanset om eleverne har svært ved noget, er særligt talentfulde eller ”midt imellem”, og uanset hvilke problemer eller udfordringer eleverne har eller får i løbet af deres skolegang.

Ønsker skolen grundlæggende at være et sted, hvor børn og unge udvikler sig, udfordres og lærer noget i et miljø, hvor der er plads til alle og respekt for forskellighederne?

Elevens tarv?

Det er hensynet til eleven eller til dennes tarv, der bør være årsag til, at f.eks. optagelsesprocessen får stor opmærksomhed, da det netop er i denne proces, det kan fremgå, om en elev har brug for særlige støtteforanstaltninger.

Det skaber tryghed for alle parter, at eventuelle udfordringer er drøftet og anerkendt. Er skolen parat til at have en diskussion om, hvad der skal til, for at elever kan være på skolen – og ikke ”hvem”, der skal være der?

Forskellige behov

Antal elever med særlige behov er et kendt parameter, når skolens samfundsansvar skal måles. Et andet parameter er typer af særlige behov, som skolen rummer. Det er helt ok at spørge en skole, om den lever op til sine forpligtelser i forhold til specialundervisning og elever med særlige fysiske, psykiske eller sociale støttebehov.

Inspirationsspørgsmål:

 Er vores skole en skole for alle – uanset deres faglige, sociale, fysiske eller psykiske udgangspunkt?


Er vores skole en rummelig skole; værdimæssigt, fagligt og i forhold til det enkelte individ?

Har vores skole blik for elevens tarv, når der skal tages beslutninger? Eller prioriteres andre aktører og forhold?

Er vores skole parat til at have en diskussion om, hvad der skal til, for at elever kan være på skolen – ikke ”hvem”, der skal være der?

Rummer vores skole elever med mange typer af særlige behov? Hvilke?

Er vores skoletilbud til elever med særlige behov præget af en kvalitet, der svarer til det, som skolen generelt vil stå for?

Har vores skole bevidste indsatser, der kan overflødiggøre senere og langt mere indgribende, ressourcekrævende foranstaltninger? Hvilke?

Er vores skole succesfuld, når det kommer til differentiering, og har den tiltag for både elever med særlige støttebehov og elever med særlige talenter?

Har vores skole indrettet sig for at kunne møde eleverne, der hvor de er? Hvordan?

Hænger vores skoles tiltag i forhold til elever med mange typer af særlige behov sammen med skolens formål og værdigrundlag?

Kvalitet i tilbuddet?

Forholdet mellem social ansvarlighed, samfundsansvar og elever med særligt støttekrævende behov kan ikke kun måles kvantitativt. Der er flere parametre i spil: Typer af tiltag og aktiviteter; organisering; identifikation af elever; brug af handleplaner; samarbejde med ekspertpersoner; samarbejde med forældre; medarbejdere på opgaven og deres kompetencer; brug af midler; koordination og ledelse; samt naturligvis resultater.

Bevidste indsatser kan overflødiggøre senere og langt mere indgribende, ressourcekrævende foranstaltninger for skolen – og for samfundet.

Rettidig omhu kan være med til at gøre skolen parat til at tage samfundsansvar i forhold til særlige elevgrupper.

Elever er ikke ens

Er skolen opmærksom på, at eleverne ikke er ens, og prøver den ved forskellige tiltag at tilgodese elevernes behov? Gælder dette f.eks. både elever med særlige støtte- eller specialundervisningsbehov og elever med særlige talenter?

Har skolen indrettet sig for at kunne møde eleverne, der hvor de er?

Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger for at lære. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. Det afgørende kriterium må være, at den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen sker på en måde, så eleverne bevarer lysten til at lære – uanset deres udgangspunkt.

HVORDAN KAN VI TALE OM SKOLENS SAMFUNDSANSVAR?

 

Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?

Hent hele publikationen her

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Karsten Suhr, ønsker godt nytår og siger tak til medlemsskolerne.

Skolerne er nu alle startet op efter en forhåbentlig god ferie, og vi fra Danmarks Private Skoler ønsker alle et godt nytår.


Afslutningen af 2019 viste, at rigtig mange medlemsskoler har taget vores opfordring om at synliggøre sociale initiativer på de enkelte skoler alvorlig. Opslagene på skolernes facebooksider viste en mangfoldighed af velgørende arrangementer og initiativer, hvor skolernes elever deltog.

I DP har vi forsøgt at følge med og videreformidle de gode eksempler. De mange forskellige initiativer viser virkelig, at de private skoler tager del i det lokale samfund og er ansvarlige i forhold til den del af befolkningen, der kan have det svært. Tusind tak for det, – det giver gode argumenter i det fortsatte arbejdet med at markere, at de private skoler tager samfundsansvaret alvorligt. Vi håber at inspirere flere til at tage initiativer på egen skole.

Selvom juletiden lægger op til de velgørende arrangementer m.v., så ser vi i foreningen frem til at kunne videreformidle endnu flere gode tiltag i løbet af 2020. Giv os meget gerne meddelelse om jeres initiativer, så vi kan dele dem.

Mange hilsener

Karsten Suhr

DM i fagene hjemmeside

I denne måned er der landsmesterskaber i DM i Fagene. Elever fra 7.-9. årgang skal dyste i dansk, matematik, engelsk, historie, biologi og i en tværfaglig holdkonkurrence. Men hvorfor vælger skoler at melde sig til? Det har to skoleledere svaret på.

Formålet med DM i Fagene er at sætte fokus på faglighed. Elevernes interesse for fagene skal stimuleres gennem deltagelse i DM i Fagene, og mesterskaberne skal være med til at underbygge et læringsmiljø, hvor lysten til at dygtiggøre sig bliver opfattet positivt blandt eleverne.

   DM i Fagene består af regionale mesterskaber, som i år løb fra september og indtil slutningen af november. Finalisterne herfra går videre til Landsmesterskabet, der afvikles i januar. Det er fjerde gang, at den nationale begivenhed finder sted. I år har mere end 10.000 elever deltaget i de regionale mesterskaber. Nogle af dem går på hhv. Frederikssund Private Realskole på Sjælland og Skipper Clement Skolen i Nordjylland. Elever kan vælge at deltage i konkurrencen på eget initiativ, men på disse to skoler har man bevidst valgt, at DM i Fagene skal have en plads i undervisningen. Det er første gang, at Frederikssund Private Realskole har meldt sig til konkurrencen, mens det er anden gang, at Skipper Clement Skolen er med.

Anvendelsesorienteret fokus på fagene

På Frederikssunds Private Realskole er det nyt at deltage i DM i Fagene. Det er dog ikke nyt for skolen at sætte faglighed ind i en anderledes kontekst end den daglige undervisning. I mange år arrangerede skolen f.eks. et ”Matematik OL”. Her fik eleverne stillet en praksisnær opgave, som de efterfølgende havde 24 timer til at løse.

»Eleverne fik f.eks. til opgave at lave beregningerne til en ny legeplads eller et nyt auditorium til skolen. På den måde blev det tydeligt for eleverne, hvordan matematik kunne anvendes i praksis«, fortæller Bo Mehl Jørgensen, der er skoleleder på Frederikssund Private Realskole. Og han fortsætter: »Det er vigtigt for os, at der er et anvendelsesorienteret fokus på fagene, og derfor tiltaler den casebaserede tilgang til opgaverne i DM i Fagene os meget«.

Tanken bag DM i Fagene er da også at styrke deltagernes evne til at koble skolens fag med omverdenen og videreuddannelse samt det fremtidige arbejdsmarked.

Et supplement til den daglige undervisning

Hos Skipper Clement Skolen har de bl.a. valgt at deltage, fordi tilbuddet fra første kontakt virkede spændende, kreativt og godt planlagt. Det fortæller skolens leder Peter Würtz. Han forklarer også, at en stor styrke ved konceptet er, at det er noget, skolens lærere let kan supplere den daglige undervisning med, da det er let for dem at sætte sig ind i og sætte i gang. Nærmest enslydende lyder det fra Bo Mehl Jørgensen på Frederikssund Private Realskole, men han tilføjer også:

»Jeg tror på, at det er godt at gøre noget anderledes og supplere den daglige undervisning med forskellige initiativer. Mit håb er, at flere elever opdager det sjove ved fagene og deres brugbarhed, når vi tager dem og faget ud af den vante ramme«.

Ud i andre faglige fællesskaber

De to skoleledere fremhæver DM i Fagene som en begivenhed, der kan samle elever i fællesskaber om faglighed, hvilket de begge finder vigtigt. Hos Skipper Clement Skolen har de mærket, hvordan eleverne selv ønsker at engagere sig og ”nørde” med opgaverne i forbindelse med DM i Fagene.

»Vores forventninger til DM i Fagene blev på ingen måder gjort til skamme. Eleverne havde det sjovt, og de deltagende lærere roste konceptet. Denne positive modtagelse virkede smittende med den effekt, at endnu flere klasser ønskede at deltage i vores anden runde – altså den runde i år. Igen med stor succes og udbytte. Vi er naturligvis med igen næste år«, fortæller skoleleder Peter Würtz.

Flere talenter kommer i spil

For skolelederen på Frederikssund Privatskole, Bo Mehl Jørgensen, betyder det også meget, at DM i Fagene er med til at understøtte en kultur, hvor det er legitimt at være dygtig. Særligt fordi konkurrencen tilgodeser forskellige former for kompetencer og kunnen:

»Der er noget for enhver – du kan være et matematik-geni og nørde med en opgave, og du kan være virkelig god til at samarbejde og tænke tværfagligt og så også klare dig godt i konkurrencen«.

De to skoler har begge elever, der har kvalificeret sig til landsmesterskaberne i januar.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Der er mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og de faglige organisationer indgået aftale om, hvordan feriereglerne på statens område skal håndteres, når den nye ferielov effektueres pr. 1. september 2020.

Du kan finde såvel aftale som vejledning her:

AFTALE

 VEJLEDNING
  

Det er vigtigt at præcisere, at reglerne først er gældende fra 1. september 2020. Indtil da er det de eksisterende ferieregler og vejledninger, der er gældende. Se gældende ferieregler og vejledninger her.

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering

Der er mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (tidligere Moderniseringsstyrelsen) og de faglige organisationer indgået aftale om, hvordan den særlige feriegodtgørelse optjent i indefrysningsperioden skal behandles.

Da feriepenge optjent i indefrysningsferien opgøres med 12,5% af den ferieberettigede løn, og dermed indeholder den særlige feriegodtgørelse på 1,0%, som er bestemt i ferieloven, betyder det, at der i indefrysningsperioden skal kompenseres for den forhøjede særlige feriegodtgørelse i staten på 1,5%.

For dem der er omfattet af Statens Ferieaftale, er der indgået aftale om at den sidste del af den særlige feriegodtgørelse (0,5 pct.), der optjenes i perioden 1. september 2019 – 31. december 2019, vil blive udbetalt med lønnen ultimo april 2020, og at den del som optjenes i perioden 1. januar 2020 – 31. august 2020 skal udbetales ultimo april 2021.

Cirkulære

 

Læs “Betaling af særlig feriegodtgørelse i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie” her

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

På baggrund af den forkortede ferieoptjeningsperiode fra den 1. januar 2019 til 31. august 2019 vil antallet af optjente feriedage til afholdelse i sommeren 2020 være færre end normalt. Der vil således alene være 16,64 feriedage til rådighed til afholdelse. For de medarbejdere, som normalt afholder mere end 16 feriedage, i løbet af sommeren, betyder det, at ferien ikke kan placeres som hidtil. Skolerne er derfor nødsaget til, overfor disse medarbejdere, skriftligt at varsle anden placering af feriedagene i sommeren 2020. Som hjælp hertil kan skolerne benytte nedenstående skabelon til udarbejdelse af et varslingsbrev.

Ferien i sommeren 2020 skal formelt varsles inden udgangen af marts måned, men det anbefales at varsle ferien, så snart planlægningen er på plads.

Hvilke medarbejdere skal have et varslingsbrev?

Der er for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ikke overenskomstvarslet ferie i sommeren 2020, hvorfor skolen konkret skal varsle ferie. Det er derfor vigtigt, at alt skolens grundskolepersonale varsles ferie ved brug af nedenstående varslingsskabelon. Dette skal ske seneste 3 måneder før feriens afholdelse, dvs. med udgangen af marts 2020. Vi anbefaler dog at varsle ferien snarest muligt.

Pædagoger, der samtidig også er ansat som lærer eller som støttepædagog i skoledelen (dobbeltansættelse), vil også skulle ferievarsles på samme vis som ovenstående. Da det ikke er muligt at afholde ferie fra sin læreransættelse og samtidig være på arbejde i sin pædagogansættelse, skal ferien fra begge ansættelser holdes i samme tidsrum.

Medarbejdere, der ikke varetager undervisningsopgaver, f.eks. administrative medarbejdere eller pædagoger ansat i SFO’en eller i børnehaven/vuggestuen, som normalt også afholder mere end 16 feriedage i løbet af sommeren (dvs. fra den 1. maj til 30. september), skal tilsvarende have en varsling om ændret placering af ferien. Det anbefales, at varslingen til disse medarbejdere gives samtidig med varslingen til lærerne, så skolen ikke skal gøre det af flere omgange. Det sikrer den bedste overlevering og mindsker forvirring omkring hvem, der er omfattet af varslingen.   

Vejledning til brug af skabelonen:

Til brug for varsling af ferie har vi udarbejdet nedenstående skabelon til et varslingsbrev, som skal tilpasses med skolens navn, medarbejderens navn osv. Det anbefales, at skolen ikke ændrer i varslingsbrevene. Hvis varslingsbrevene ikke passer med det, der er aftalt på skolen, anbefales kontakt til foreningens sekretariat for yderligere vejledning. 

Vær opmærksom på, at udgangspunktet i varslingsbrevet er, at der afholdes 16,64 feriedage, som suppleres op til 17 dage ved brug af medarbejderens anden frihed eller opsparede timer. Der holdes således fri i alle 17 dage.

For skabelon til udarbejdelse af varslingsbrev klik her

For rådgivning i forbindelse med den nye ferielov kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk