Julen og det nye år nærmer sig.

I den anledning fortæller formanden for foreningen “Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier”, Karsten Suhr, om sine tanker, håb og ønsker for de frie og private skoler i denne video.

KS   play button

Tryk på billedet for at se videoen.

Det er vigtigt, at skolen allerede i den nuværende refusionsansøgning også søger om refusion for de feriepenge, som skal indefryses. Dette gælder i hele perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Der skal altså søges om refusion, selvom skolen ikke samtidig afholder den reelle udgift til ”Lønmodtagernes feriefond”.

Refusionsansøgning

Af fleksbarsel.dk fremgår det, at feriepenge i den pågældende indfrysningsperiode skal søges på optjeningstidspunktet. Der kan dog, ved fratrædelse, søges feriepenge som en regulering i de pågældende kvartaler – dog maks. 14 mdr. bagud. For mere information om fratrædelse, indberetning og indbetaling i overgangsperioden se tidligere nyhed.

For de skoler, som har søgt refusion ved fleksbarsel for 3. kvartal, hvor september som indfrysningsmåned indgår, kan skolen i deres efterfølgende ansøgning for 4. kvartal søge september-måned som efterregulering.

Feriepenge til indefrysning for den enkelte fleksjobansatte

For medarbejdere, der er ansat i fleksjob før d. 1. januar 2013, skal der søges refusion for feriepengene ved både kommunen og Fleksbarsel – dog ikke for skolens ansatte i daginstitution.

For medarbejdere, der er ansat i fleksjob efter d. 1. januar 2013, søges der udelukkende refusion gennem Fleksbarsel vedr. indefrysningsperioden. Dette gælder igen ikke for skolens ansatte i daginstitution.

Sekretariatet er opmærksom på, at visse kommuner behandler refusionsansøgning om feriepenge til indefrysning forskelligt. Det er dog vigtigt, at skolen søger og gør sit krav om refusion for feriepenge gældende, også selvom det afføder et afslag. Dette er af hensyn til dokumentation i en eventuel fremadrettet klagesag.

For beregningen af feriepengeforpligtigelsen til indefrysning se tidligere nyhed her.

Sådan skal skolen søge for fleksjobansatte på ’gammel’ ordning

For skolens medarbejdere, der er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, søges der lønrefusion fra kommunen hver måned. Sammen med den almindelige lønrefusion skal skolen også søge refusion på feriepenge i det pågældende opsparingsår – 1. september 2019 til 31. august 2020.

Gives der refusion på feriepengene fra kommunen sammen med den almindelige lønrefusion, skal der efterfølgende søges ved Fleksbarsel på den kvartalsvise løn og feriepenge for indefrysningsperioden pr. kvartal. Ved ansøgning til Fleksbarsel oplyses, hvor meget skolen har modtaget i løn- og feriepengerefusion fra kommunen.

Vil kommunen først udbetale refusion for feriepenge, når skolen indbetaler til Lønmodtagernes Feriefond, som tidligst kan ske 1. oktober 2021, skal skolen stadig søge om refusion for feriepenge ved Fleksbarsel med den almindelig ansøgning. Skolen skal i ansøgningen oplyse om lønrefusion fra kommunen, samt skolens skøn på refusionsbeløbet fra kommunen vedr. feriepenge.

Når der senere indbetales feriepenge til Lønmodtagernes Feriefond, skal skolen huske at hente refusion på feriepengene ved kommunen. Når udbetalingen fra kommunen modtages, skal skolen efterfølgende efterregulere – tilbage til de kvartaler, som det er muligt at efterregulere for – ved Fleksbarsel. Dette er dog kun, hvis skolens skønsmæssige feriepengerefusion fra kommunen ikke er lig med det, skolen reelt modtager.

Opstår der tvivl vedr. refusion af feriepenge:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Dansk Folkehjælp1

Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor. Det oplever flere organisationer, som har kunnet melde om rekordindsamlinger til julehjælp de seneste år. Mange frie og private skoler støtter indsamlingerne. Hos Dansk Folkehjælp har de modtaget 500 julegaver fra Greve Privatskole. Gaverne bliver givet videre til de mest udsatte børnefamilier i Danmark.

Flere danske organisationer ser en stigende tendens i, at flere private initiativtagere bidrager til julehjælp. Køgeafdelingen i Dansk Folkehjælp har også mærket den øgede lyst til at hjælpe. De har modtaget 500 gaver fra Greve Privatskole, som organisationen kan dele ud til trængte familier inden juleaften. Idéen til indsamlingen kom fra en af skolens lærere, og ledelsen bakkede med det samme op. Selvom det er et nyt initiativ på skolen, er det besluttet, at det skal blive en ny tradition.

”Det er en god måde at lære eleverne, at julen ikke kun skal handle om at få, men også om at give til andre. Derfor har vi også kaldt initiativet for: GP giver glæde”, fortæller skolens leder, Mette Faurholm.

”Det handler om socialt ansvar”

’GP giver glæde’ består i, at eleverne finder legetøj derhjemme, som de gerne vil give videre til andre børn.

”Vi er en skole, hvor vi vil fremme elevernes sociale ansvarlighed og lære dem at respektere og deltage i fællesskabet – også det, der rækker ud over skolens liv. Med initiativet gør vi meget ud af at italesætte vigtigheden af at bidrage, og konceptet er til at forstå for alle alderstrin. Vi ser også at eleverne udtrykker glæde ved at kunne gøre en forskel for andre”, siger Mette Faurholm med smil i stemmen.

Skolen lærer samtidig eleverne, at de kan gøre en forskel for miljøet ved at genbruge ting frem for at smide dem ud. ”Det handler også om at give genbrugstanken videre til eleverne”, siger skolelederen.

”Forhåbentlig bliver andre inspireret”

På skolen håber de på at kunne inspirere andre skoler til at have lignende tiltag.

”Forhåbentlig bliver andre inspireret, og det spreder sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Faurholm. Hun fortsætter: ”Som skole har vi et stort ansvar. Vi er en stor del af elevernes liv og hverdag og kan derfor hjælpe til at give eleverne gode, sunde værdier, som at de skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab. Og de værdier kan f.eks. tydeliggøres med dette initiativ”.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Det er ikke kun fagligheden, der fylder i hverdagen på Nyborg Friskole. Der arbejdes med Emotionel Intelligens som forudsætning for god kommunikation og gode arbejdsværdier hos hele personalet. Skolen skal arbejde videre med det i fremtiden, men mærker allerede nu en positiv forskel.

På Nyborg Friskole er de i gang med et forløb om ”Emotionel Intelligens”. Som begreb kan emotionel intelligens ses som en række evner indenfor selvindsigt, selvkontrol og empati, der skal styrke personers forståelse af sig selv og andre ved at kunne identificere og håndtere egne og andre menneskers følelser. Et ønske om et fælles fundament at tale og handle ud fra, for at skabe endnu mere trivsel på skolen, er baggrund for initiativet, fortæller skolens leder Kenneth Bukhave.

Fælles sprog blandt personalet

Skolens første tiltag har været at arbejde med kommunikationen blandt personalet. Hele personalegruppen fra børnehaven, skoledelen og SFO, til det tekniske og administrative personale har gennem et forløb på tre dage analyseret og designet skolens fremtidige fælles kollegiale værdier. Processen har været faciliteret på et fundament af tankerne bag emotionel intelligens.

»Første step er, at vi som kollegaer skal have et fælles sprog hinanden imellem. Det handler særligt om den måde, vi kommunikerer på. Kommunikation sker imellem os. Værdien af din kommunikation er den respons, du får. Vi skal derfor være nysgerrige på hinanden«, forklarer Kenneth Bukhave.

Til gavn for eleverne

Skolelederen mærker allerede nu positive forandringer og uddyber, at der er tegn på, at skolens medarbejdere tør åbne op for emner og samtaler, som kan være svære. En åbenhed, som han mener, kan være med til at styrke fællesskabet i blandt hele personalegruppen, fordi alle bliver klogere på hinandens perspektiver. Men det skal også blive til gavn for eleverne, for tilgangen bliver overført til dem. »Vi tror på, at vi må forstå og arbejde med hvilken kontekst, som elevernes eventuelle adfærd er afhængig af, samt hvilke relationer, der har indflydelse på adfærden«, fortæller skolelederen.

Nye tiltag: Aktivitetsbånd

I det nye år sættes ”aktivitetsbånd” på skoleskemaet. Det er for at sikre, at der i løbet af skoleugen kommer eksplicit fokus på emotionel intelligens, som, de på skolen mener, er en vigtig forudsætning for læring. ”Aktivitetsbåndet” vil indeholde forskellige øvelser og aktiviteter på hvert klassetrin. Som eksempel nævner Kenneth Bukhave, at 3. klasserne kan øve selvkontrol ved at løbe rundt i idrætshallen og slå med aviser på væggene for derefter at lægge sig ned og mærke krop og puls.

»Forskning viser, at elevers evne til at kunne koncentrere sig og have selvkontrol styrkes af systematisk at træne skiftet mellem at være i en aktivitet med høj puls for derefter at søge at få kroppen i ro. Børn bliver altså ikke bedre til at sidde ned og modtage undervisning ved at træne at sidde stille om og om igen«, uddyber skolelederen.

Fælles projekt

Alle i personalegruppen kan byde ind med aktiviteter. Kenneth Bukhave forklarer, at det er vigtigt, at lærere, pædagoger og medhjælpere byder ind med de aktiviteter, som kan gøre en forskel for netop deres gruppe af børn og elever.

»De kender børnene og de unge, og personalet har alle mulige gode idéer«, forklarer han og fortsætter:  

»Vi skal skabe de bedste forudsætninger for læring og en høj trivsel for alle elever. Vores vision på Nyborg Friskole er at ”skabe det optimale fællesskab for læring og trivsel”«.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Kort efter Første Verdenskrig åbnede Skærbæk Realskole. Skolen blev oprettet af dansksindede i den nordvestlige del af Nordslesvig[1] for at styrke dansk kultur. I dag har skolen et globalt udsyn og ser grænseegnens tosprogethed og dialekterne som unikke kvaliteter.

Da Skærbæk Realskole blev oprettet 1919, prægede særlige forhold Danmark. I 1864 havde Danmark tabt 2. Slesvigske Krig og havde måttet afgive Sønderjylland. Området kom under tysk herredømme, og Tyskland forsøgte at gøre det sønderjyske folk tyske i sprog, kultur og sindelag. Det danske sprog blev gjort forbudt i skolerne i og uden for timerne; undervisningsbøgerne var tyske, og det var Tysklands historie og geografi, der blev undervist i. Sådan foregik det indtil 1918, hvor Tyskland tabte Første Verdenskrig. Sønderjylland blev dog først genforenet med Danmark efter folkeafstemningen i 1920.

   Da genforeningen fandt sted, eksisterede Skærbæk Realskole imidlertid allerede. Skolen var blevet oprettet året forinden og var den første danske eksamensskole i Nordslesvig. Skolen blev grundlagt af de dansksindede i området for at styrke det danske sprog og kultur. Skolens oprettelse inden genforeningen i 1920 kunne lade sig gøre, da der fandtes en artikel, i det som siden skulle blive til Versaillestraktaten, der handlede om, at befolkningerne i de grænseområder, der igennem årene var blevet indlemmet i det tyske rige, skulle spørges om deres fremtidige tilhørsforhold. Hertil kom, at det tyske embedsapparat, ligesom resten af Tyskland, var udmarvet efter de godt fire års krig, og således ikke i stand til altid at håndhæve alle aspekter af tysk lovgivning.

Skole i forandring

Grundlaget for Skærbæk Realskole var i sin tid ønsket om at styrke danskhed og dansk sindelag. Som årerne er gået, er danskhed og dansk sindelag som definerende værdier for skolen ændret til visheden om, at man i en grænseegn eksisterer side om side, nationale tilhørsforhold og forskelle til trods. Skolen har som årene er gået skiftet fokus fra ”det danske” til ”det globale”. I skolens 100-års fødselsdagsskrift beskriver den tidligere skoleleder på Skærbæk Realskole, Mogens Lorentzen, skolens udvikling som en nødvendighed. »Vi skal i skolen tage pejling efter, hvad vi mener, eleverne får brug for i fremtiden. Vi kunne se, at globaliseringen ville komme til at præge tilværelsen på godt og ondt. Det kræver naturligvis færdigheder i fremmedsprog. Men det er ikke nok. Endnu vigtigere bliver kendskab til kultur i bred forstand […] Det er baggrunden for Realskolens beslutning om et internationalt program med rejser, med skoleudveksling i forskellige europæiske lande og med sprogskolekurser for 10. klasse i England og i Østrig.«

   Den tidligere skoleleder beskriver også, hvordan flere udviklingstiltag blev igangsat for hele skolen: Tidlig læseindlæring, tidlig sprogstart, fællestimer på tværs af klassetrin, værkstedstimer, udvikling af støtteundervisningen for elever med særlige behov, bevægelse og motorik m.m.

Skole ud af huset

Udover tidlig sprog- og læseindlæring, oplever eleverne også overnatninger, rejser og lejrture hvert år fra 0. klasse. Dem beskriver lærer Ellen Birgitte Kjær bl.a. således: »Rejserne giver en god mulighed for at inddrage det omgivende samfund i undervisningen, børnene bliver vænnet til at rejse og opleve; være nysgerrige og interesserede i deres samfund. De fælles erfaringer, som klasserne får på disse ture, trækker vi på i det daglige arbejde på skolen. Ikke sjældent lyder det: ”Kan I huske, dengang vi….” Og så bliver der relateret til og talt om de gode oplevelser, man indtil videre har haft sammen.«

Skole i samfundet

Skolen tror på, at eleverne skal klædes på til et liv i en globaliseret verden. Det, mener skolen, kræver vurderingsevne, sproglige færdigheder og færdigheder i at kunne udtrykke sig på mangfoldige måder. Derfor prioriterer skolen, at eleverne får viden om egne og andres kulturelle rødder; at eleverne lærer at søge og sortere viden, og at eleverne lærer at kommunikere med mennesker i andre dele af verden.

   Skærbæk Realskole er et billede på, hvordan privatskoler udvikler sig ud fra de grundlag, de er dannet på, og i takt med det omkringliggende samfund. Skærbæk Realskole blev oprettet, fordi de dansksindede havde behov for en skole med danskundervisning. Siden er der blevet behov for en skole, hvor eleverne klædes på til globaliseringen.

Fakta om Skærbæk Realskole:

Grundlagt: 1919

Klassetrin: 0.-10. klassetrin

Antal elever: 269

[1] Almindeligvis skelnes der mellem betegnelserne ‘Sønderjylland’ og ‘Nordslesvig’ i forhold til det nationale tilhørsforhold. For en dansksindet er det ‘Sønderjylland’, mens en tysksindet vil referere til området som ‘Nordslesvig’

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk
RW 190403 Giersings undervisning 102

”Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det!”: Giersings Realskole er en fri og privat skole i Odense. Skolen blev oprettet i 1866. Dengang som nu har skolen fokus på høj faglighed, demokratisk dannelse og fællesskab.

Danmarks Private Skoler er en forening for frie grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen ønsker at vise denne diversitet med en artikelserie af ”skoleportrætter”. Du kan læse alle skoleportrætterne i foreningens presserum.Udklip fra presserum

SE ALLE SKOLEPORTRÆTTER I FORENINGENS PRESSERUM

Giersings Realskole ligger i Odense centrum. Hovedindgangene til skolens bygninger går nærmest i ét med fortovet foran matriklen. Foran skolen flagrer Dannebrog i vinden. Til højre derfra, møder blikket en hvidpudset facade. Bygningen ligner en klassisk patriciervilla, men i noget større skala. Den er enkel og geometrisk i sin arkitektur, og på facaden står ”1924”. Længere nede ses en dobbelt trædør hvorover der står GIERSINGS REALSKOLE. Til venstre for den hvide bygning er der et rødt murstenskompleks. Det har mange vinduer og flade tage. Også her står der GIERSINGS REALSKOLE. Det har der gjort siden 2017. De to skolebyggerier kan ses som et billede på skolens sammensathed: Der er tydelige værdier og traditioner, men samtidig afsøges der hele tiden nye udviklingsmuligheder.

   I flere materialer fra Giersings Realskole, står der ”Skolen er en faglig skole og har som målsætning at give eleverne undervisning på det højest mulige faglige niveau. Der bliver desuden lagt vægt på, at eleverne lærer at værdsætte vores lands traditioner, kulturværdier og demokratiske livsmønstre”.

En faglig skole

Skolen arbejder bl.a. med omfattende evaluering, hvor der følges op på den enkelt elevs læring. Et af de nyere tiltag på skolen er fagkonferencer. Her mødes lærerne, der underviser i samme fag. I fællesskab med ressourcelæreren gennemgås hver enkelt elevs faglige udvikling, og der kigges på udviklingsmulighederne for lærerens videre arbejde med eleven. Løbende gennem indskolingen er ressourcelærerne også ude i klasserne for at se, hvordan den enkelte lærer underviser. På baggrund af disse observationer forholder ressourcelæreren og underviseren sig efterfølgende til didaktik og pædagogik. På den måde kan læreren sætte de rette rammer for hver enkelt elev og formå at give den rette støtte til eleven. Om det fortæller skolens leder, Poul Haahr Pedersen: »Når vi vil have et fagligt fællesskab, hvor fagligheden er udgangspunktet for det, vi er fælles om, så må vi også sørge for at give de rette betingelser for, at eleverne kan deltage i fællesskabet. Faglighed skal her ikke kun forstås som boglighed, men man kan også være god til musical, musik eller skak, som vi også har en masse af på skolen«.

Dannelse gennem sang og musik

Fra skolens store sal kan man hver morgen høre morgensang. Det er ikke kun skolens medarbejdere og elever, der deltager. Flere forældre møder også ind og er med. Alle ønsker hinanden en god morgen. Morgensangen skal give en følelse af fællesskab, og det er en del af skolens arbejde med dannelse. Skolen anser sang og musik som en adgang til læring og værdsættelse af traditioner og kulturværdier. »Der er simpelthen så meget læring og dannelse i sang og musik, f.eks. skal man under morgensang lytte til andre, selv bidrage, træne opmærksomheden og lære at udtrykke sig«, forklarer Poul Haahr Pedersen.

    Det er karakteristisk for de frie og private skoler, at de er bevidste om historien, kulturen og det at holde traditioner i hævd. Ligesom på Giersings Realskole konkretiseres traditionerne ofte med daglig morgensang og årlige arrangementer. De faste traditioner binder tingene sammen, og det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen dag for dag og år efter år. Det skaber tryghed, at skolerne står på et fundament af traditioner, samtidig med at de udvikler sig i overensstemmelse med den omkringliggende verden.

Selvevaluering og skoleudvikling

Der er krav til, at frie og private skoler løbende skal have evalueret sit virke ved tilsyn. Der er et statsligt tilsyn og et forældrevalgt tilsyn, som skolerne er underlagt. På Giersings Realskole har forældrene valgt selvevaluering som tilsynsform. Ud fra en statslig godkendt evalueringsmodel gennemgår skolen alt fra specialundervisning til skolens overholdelse af frihed og folkestyre-paragraffen. Skoleleder, Poul Haahr Pedersen, fremhæver det, som et godt udviklingsværktøj, der skaber et overblik over alle skolens tiltag. Samtidig finder han, at selvevalueringen giver en fordybelse i skolens virke, som er foranderlig og ændrer sig i takt med samfundets udvikling og skiftende krav. »Det, der er med til at tegne vores skole, er de forældre, elever, medarbejdere mv., der er her. Og det skifter. Derudover er vi i en foranderlig virkelighed. Med selvevalueringen forholder vi os hele tiden til det, vi gør, og vi inddrager dem, der er del af skolen«, fortæller skolelederen.

Demokrati og ligeværdighed

Går man først ind i det ene klasselokale og bagefter ind i det næste ved siden af, vil man bemærke, at de er forskelligt indrettet. Det er fordi, hver klasse sammen med lærerne har besluttet indretningen. På samme vis har eleverne i samarbejde med hver enkelt lærer besluttet et regelsæt, som tydeligt er italesat. Hos nogle af lærerne må eleverne f.eks. ligge ned og læse, når der er fordybelsestid. Nogle lærere tillader, at eleverne har kasketter på i undervisningen, andre gør ikke. Allerede fra 1. klasse foregår der demokratiske debatter om, hvordan klassen kan indrettes, og hvordan regelsættene skal være.

   Skolen udøver desuden nærdemokrati ved at have to elevråd. Et for udskolingen og et for de resterende årgange. Elevrådene stiller selv forslag til ændringer, men de bliver også inddraget, når skolen ønsker elevernes holdninger til nogle tiltag. F.eks. i forbindelse med renovering af toiletterne blev elevrådene inddraget. Her viste det sig, at skolen måtte ændre dens planer om unisextoiletter hos udskolingen. Som skolelederen beskriver det, så handler det om ligeværdighed: »Jeg fik det godt formuleret af en pige fra 4. klasse. Hun sagde, at når hun bl.a. taler med mig, så er det, som om hun er lige så meget værd, og hun må sige, hvordan hun har det. Det er så vigtigt!«.

”Vi er her for at lære og være fælles”

På Giersings Realskole vil de tilpasse deres skoletilbud, så det forbliver stærkt. Skolen skal opleves som en moderne og handlekraftig skole, der er værdibaseret i alt, hvad den gør. Faglighed og trivsel anses for at gå hånd i hånd. På Giersings Realskole vil de have, at det er fedt at være nørd. Det kan være i sprog, skak, novelleskrivning, matematik, musik eller noget helt andet. De vil en kultur, hvor det er velset at lære, dygtiggøre og udvikle sig. »Vi er her for at lære, og vi er fælles om at hjælpe hinanden med det«, understreger Poul Haahr Pedersen afslutningsvis.

FAKTABOKS


Grundlagt: 1866


Klassetrin: 0.-10. klasse

Andre tilbud: SFO

Antal elever: 753 

Antal ansatte: 87 

Regeringen, dens støttepartier samt Alternativet indgik mandag aften en politisk aftale om Finansloven 2020. Aftalen skal endeligt vedtages af Folketinget. Dette forventes sket inden jul.

Private gymnasiale uddannelser

Omprioriteringsbidraget, der har medvirket til en vedvarende årlig reduktion på 2% af bl.a. de private gymnasiale uddannelsers takster, fjernes.

Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget betyder, at der for 2020 budgetteres med mindre stigninger på mellem 1 og 2 procent i de forskellige takster, der vedrører de gymnasiale uddannelser.

Frie grundskoler

For finansåret 2020 sker der ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. Øgede udgifter i folkeskolen resulterer i generelle stigninger i de forskellige tilskudstakster.

Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2020 er tilgængelige, offentliggøres de på vores hjemmeside.