Arkiv for oktober 2021
Mundtlig beretning 2021
Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, har afgivet bestyrelsens mundtlige beretning på foreningens årsmøde d. 29. oktober 2021.
Læs den mundtlige beretning her:
FP | Webinarer om vejledninger til folkeskolens prøver
Den 1. oktober trådte en ny prøvebekendtgørelse i kraft. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) afholder webinarer, hvor de reviderede prøvevejledninger præsenteres.
En ny prøvebekendtgørelse er trådt i kraft. Den indeholder bl.a. justerede vurderingskriterier i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk samt andre mindre præciseringer.
D. 26. oktober 2021 offentliggør Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) nye prøvevejledninger. Prøvevejledningerne til engelsk, tysk og fransk offentliggøres dog først i starten af november. Prøvevejledningerne er revideret med det formål, at de skal være mere kortfattede, overskuelige og præcise samt mere ens på tværs af fagene.
Webinarer om prøvevejledninger og justerede vurderingskriterier
I november 2021 afholder STUK en række webinarer, hvor de reviderede prøvevejledninger bliver præsenteret.
Alle webinarer kan følges på: https://event.videotool.dk/stil/folkeskolensprover
Dato og tidspunkt for webinarer:
- Mandag den 1/11 kl. 14.00-14.30: Dansk (mundtlig prøve)
- Onsdag den 3/11 kl. 14.00-14.30: Dansk (skriftlig prøve)
- Fredag den 12/11 kl. 13.00-13.30: Håndværk og design
- Fredag den 12/11 kl. 14.00-14.30: Madkundskab
- Mandag den 15/11 kl. 14.00-14.30: Naturfag (fysik/kemi, biologi, geografi og den fælles prøve)
- Mandag den 15/11 kl. 15.00-15.30: Matematik
- Onsdag den 17/11 kl. 14.00-14.30: Engelsk
- Fredag den 19/11 kl. 13.00-13.30: Tysk
- Fredag den 19/11 kl. 14.00-14.30: Fransk
- Fredag den 19/11 kl. 15.00-15.30: Billedkunst
- Mandag den 22/11 kl. 14.00-14.30: Historie
- Tirsdag den 23/11 kl. 14.00-14.30: Kristendomskundskab
- Tirsdag den 23/11 kl. 14.45-15.15: Samfundsfag
- Onsdag den 24/11 kl. 13.00-13.30: Musik
- Onsdag den 24/11 kl. 14.00-14.30: Idræt
Webinarerne bliver optaget og vil på et senere tidspunkt kunne findes på uvm.dk/fp.
Kontakt
Overenskomst 3F OK21-24
Hermed foreligger ”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og 3F 2021-2024” – eller i daglig tale: OK-2021 for teknisk personale.
Skolerne og det tekniske personale – forstået som rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere, chauffører, tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere – vil opleve, at der er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst. Det vil være en god idé at kigge nærmere på flere af paragrafferne.
Overenskomsten er tilgængelig som PDF til download.
Fokus på samarbejde mellem lokale parter
Parterne er af den opfattelse, at det bedste udgangspunkt for arbejdet på skolerne er samarbejde på alle niveauer. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Og parterne tror på, at denne aftale også udvikler sig bedst i et samarbejde mellem de lokale parter.
Skolerne vil snarest modtage en fysisk kopi, der sendes direkte til skolens kontor.
Spørgsmål og kommentarer er – som altid – velkomne. Kontakt blot sekretariatet med henvendelse til en af følgende:
Skriftlig årsberetning 2021
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier har offentliggjort den skriftlige årsberetning 2021:
Den skriftlige årsberetning indeholder bl.a. artikler om konkrete og aktuelle politiske problemstillinger for de frie og private skoler og artikler om de frie og private skolers rammevilkår, f.eks. lovgivning og økonomi. Den skriftlige årsberetning indeholder også tal og statistik om medlemsskolerne.
For første gang udkommer den skriftlige årsberetning ikke som en trykt publikation. I forbindelse med årsberetningen 2020 lavede foreningen en medlemsundersøgelse. Her angav lidt over halvdelen af de medlemmer, der svarede på undersøgelsen, at de foretrak at læse den skriftlige beretning digitalt, og godt 70% svarede, at de ville se det som et positivt initiativ, hvis årsberetningen ikke udkom i trykt form, bl.a. af hensyn til bæredygtighed. På den baggrund har foreningen valgt at tage springet og alene udgive en digital version af beretningen. Beretningen findes dog også i en printvenlig version. Find den her.
Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg
Spidskandidat for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Aalborg, Jes Lunde, har besøgt Klostermarksskolen. Under besøget var der bl.a. fokus på, hvad en privatskole er og kan bidrage med til lokalsamfundet.
Fredag d. 8. oktober besøgte Jes Lunde (RV) Klostermarksskolen. Her overværede han bl.a. morgensang og hørte om skolens hverdag som privatskole. Med besøget ønskede Jes Lunde at blive klogere på, hvad en privatskole kan og er, og hvordan samarbejdsfladerne er mellem kommune og frie skoler.
For spidskandidaten handler det om at skabe et samlet stærkt undervisningstilbud for alle børn og unge i kommunen, uanset om det er på en fri og privat skole eller på en folkeskole.
»Aalborg Kommune skal fortsat være en attraktiv kommune. En del af det er bl.a. at have et sundt og mangfoldigt skoletilbud. Her tror jeg på, at folkeskolerne skal sættes mere fri. Skolerne kan lokalt finde løsninger og skabe god skole«, understreger Jes Lunde.
For det fælles bedste
Skoleleder på Klostermarksskolen, Lars Peter Nitschke, oplever, at privatskolen og kommunen har et godt samarbejde.
»Jeg tror begge parter forstår, at vi arbejder for et fælles bedste og både modtager og giver begge veje. F.eks. ønsker Klostermarksskolen at være et aktiv for lokalsamfundet, og derfor byder vi os til, hvor vi kan«.
Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, deltog også ved besøget. Han glæder sig over, at der skabes større forståelse for den frie skoleform, og der er velvilje til at styrke relationer på tværs af kommuner, folkeskoler og frie og private skoler:
»Det er vigtigt, at frie og private skoler deltager aktivt i det lokalsamfund, de er en del af. De skal bidrage, og det vil de heldigvis også. Kommuner, folkeskoler samt frie og private skoler har et fælles mål: At løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for alle børn og unge«.
Det er vigtigt, at de frie og private skoler viser interesse for de lokale forhold. Det netop forestående kommunalvalg er en glimrende anledning til at få lokale politikere i tale og til at vise vilje til at etablere det gode samarbejde. Det er samtidig en god anledning til at fortælle om de frie og private skolers mange indsatser og aktiviteter.
Nyt om Folkeskolens prøver (nr. 2)
FPnyt om booking til semesterprøver, ny prøvebekendtgørelse, prøvevejledninger, øveprøver og elevernes it-hjælpemidler
Husk at booke elever til semesterprøver
Testogprøver.dk vil blive anvendt til afvikling af skriftlige semesterprøver i december 2021. Eleverne skal bookes til alle prøver, der afvikles via testogprøver.dk. Eleverne kan bookes frem til prøvens start.
Ny prøvebekendtgørelse trådt i kraft den 1. oktober 2021
Med den nye prøvebekendtgørelse indføres justerede vurderingskriterier i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk (bilag 1 og 2), mulighed for at skolens leder kan henvende sig til censor, hvis skolens leder vurderer, at bedømmelsen af en eller flere besvarelser er åbenlyst fejlbehæftet (§ 58), samt andre mindre præciseringer.
De nye regler gælder fra prøveterminen december-januar, dog med undtagelse af de elever, som skulle have aflagt prøve i prøveterminen maj/juni 2021, men som af forskellige årsager skal aflægge ny prøve. Disse elever skal aflægge prøve efter de regler, som var gældende i maj/juni 2021. Vurderingskriterierne i de skriftlige prøver i dansk, tysk, fransk og engelsk er ændret med det formål at sikre mere ensartede bedømmelser af folkeskolens skriftlige prøver. De nye vurderingskriterier er udviklet af arbejdsgrupper bestående af forskere, medarbejdere ved professionshøjskoler og censorer og efterfølgende afprøvet blandt lærere og censorer.
Nye prøvevejledninger offentliggøres medio oktober 2021
Vejledningerne til folkeskolens prøver i dansk, engelsk, tysk og fransk er revideret i forhold til de førnævnte nye regler i prøvebekendtgørelsen. Reglerne for de resterende prøver er uændrede. Desuden er vejledningerne til samtlige prøver revideret med det formål, at de skal være mere kortfattede, overskuelige og præcise samt mere ens på tværs af fagene.
Prøvevejledningerne forventes offentliggjort medio oktober på uvm.dk/fp. Offentliggørelsen er således udskudt med to uger. Prøvevejledningerne til prøverne i engelsk offentliggøres start november.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder en række webinarer for lærere i fagene, hvor vejledningerne præsenteres, og hvor der kan stilles spørgsmål. Mail med datoer for webinarerne vil blive sendt direkte til alle skoler og vil fremgå snarest muligt på uvm.dk/fp
Øveprøver i skoleåret 2021/2022
I dette skoleår afvikles der øveprøver to gange. Øveprøver I uge 45 og 46 2021 og øveprøver II i uge 2 og 3 i 2022. Ved begge øveprøver anvendes opgavesæt fra maj 2021. Booking til øveprøver I åbnede den 6. september 2021. Booking til øveprøver II åbner den 20. november 2021. Læs mere om øveprøverne på hjemmesiden.
Afprøv elevernes it-hjælpemidler
Hvis skolen har elever, der skal aflægge prøve på særlige vilkår, er det skolens ansvar at sikre, at elevernes ithjælpemidler fungerer under prøven. Det anbefales, at elevernes it-hjælpemidler afprøves i god tid inden prøven. Læs mere og se styrelsens online-guide til afprøvning af ithjælpemidler på folkeskolens prøvers hjemmeside.
Du kan læse mere om muligheder og vilkår i forbindelse med tilrettelæggelse af prøve på særlige vilkår i Vejledning om prøve på særlig vilkår og fritagelse. Du finder vejledningen på uvm.dk/fp under skolens tilrettelæggelse og prøver på særlige vilkår.
Kontakt
3330 7932
2276 6734
[email protected]
Send sikker mail til Thomas. Klik her.
Særlige arbejdsområder:
- Tjenstlige sager
- Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
- Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
- Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
- Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
- Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
- Datahåndtering
- Vedtægter
- Tilsyn
- Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
- Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
- Prøver og eksamen (grundskole)
- Overgang til ungdomsuddannelser
- Forsikringer
3330 7927
6077 1719
[email protected]
Send sikker mail til Simone. Klik her.
- Kommunikation
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
- Projekter og analyser
- Tilsyn
- Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
- Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
- Forældre- og elevsager
- Prøver og eksamen (grundskole)
- Overgang til ungdomsuddannelser
Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet”.
56% af befolkningen mener i høj grad, at skoler (offentlige som private) bør have særlige initiativer for at sikre, at alle elever går videre i uddannelsessystemet. 75% mener i høj grad, at skoler bør have særlige indsatser og aktiviteter for at sikre, at eleverne får kendskab til de mange uddannelsesmuligheder, de har. Det er klart i samfundets interesse, at unge uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. Skolens evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg er afgørende.
Danmarks Private Skolers medlemsskoler har givet 7 samfundsløfter, et af disse lyder netop:
”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse. ”
Om dette samfundsløfte siger formand, Karsten Suhr:
”Vores særlige fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan udmønte sig i forskelligartede tiltag, f.eks. målrettet bestemte elevgrupper. Det kan også, helt overordnet, omhandle nye perspektiver på, hvordan skole- og uddannelsesforløb kan skrues sammen.”
På den frie og private Bagsværd Kostskole og Gymnasium ønsker de at skabe bedre sammenhæng i uddannelsesforløbet. Skolen tilbyder bl.a. tre linjer med femårige forløb. Eleverne begynder i 8. klasse og afslutter forløbet i 3.g. Skolen forklarer:
”Vi ser udskolingen som begyndelsen på noget frem for afslutningen.”
Evaluering af egen indsats
Det er vigtigt, set i et samfundsperspektiv, at skolen har aktiviteter eller indsatser, der sikrer en systematik i forhold til mål og ansvarsfordeling i tilbuddet om undervisning, oplysning og vejledning i uddannelse. Det er også vigtigt at sikre, at skolens tilbud om undervisning, oplysning og vejledning bidrager til, at elever får lige kendskab til de mange uddannelsesmuligheder.
Skolen kan som en del af dens særlige indsatser og aktiviteter – eller som en del af en argumentation for nye særlige indsatser og aktiviteter – indsamle eller benytte eksisterende data til evaluering af skolens aktiviteter og kvaliteten af skolens undervisning, oplysning og vejledning:
Hvad sker der med eleverne, når de er gået ud af skolen? Kommer de i uddannelse? Hvilke uddannelser vælger de? Bliver de på uddannelsen eller hopper de fra? Hvor er eleverne henne 5 eller 10 år efter, de har forladt skolen? Er de i uddannelse eller på arbejdsmarkedet?
Data om elevernes videre vej i uddannelsessystemet kan bl.a. benyttes til at undersøge, om skolens kultur og kulturbærere – bevidst eller ubevidst – er medvirkende til at anspore eleverne til bestemte uddannelser og job.
Fokus på særligt udfordrede elevgrupper
Som en del af et særligt fokus er det væsentligt, at skolen har en idé om dens elevers videre vej i uddannelsessystemet. På alle niveauer af social baggrund opnår fri og privatskoleelever generelt højere karaktergennemsnit og har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, men forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund*.
Spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet er et konstant bekymringspunkt i et samfundsperspektiv i relation til de unge, der af forskellige grunde er udfordrede på grund af deres særlige faglige, psykiske eller fysiske udfordringer eller på grund af deres sociale ståsted. Derfor ligger der også en særlig opgave i at have indsatser, der understøtter netop dem.
En sådan indsats har bl.a. den frie og private Randers Realskole, der har ekstraordinært stort fokus på, at ordblinde elever får hjælp, når de står i skiftet mellem 9.-10. klasse og ungdomsuddannelserne. Skolen har taget initiativ til samarbejdet, der også involverer kommune og ungdomsuddannelser. De fortæller bl.a.:
“En vigtig del af vores overleveringsmøde i foråret bliver det personlige møde mellem os som den afgivende skole og deres kommende uddannelse. Den relation, elever og forældre får mulighed for at skabe med deres kommende uddannelse, bliver en fantastisk mulighed for at få en optimal skolestart på ungdomsuddannelserne.”
Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, opfordrer til skærpet opmærksomhed omkring de svagere elevgrupper, han siger:
”Skoler bør have særligt øje for at understøtte de elever, der pga. personlige problemer eller faglige udfordringer kan få svært ved at komme videre i uddannelse. De bør også have konkrete initiativer for elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og konkrete initiativer målrettet socioøkonomisk svage elevgrupper, sådan at de særligt understøttes i at komme videre i uddannelse. Vi kan som skoleform fortsat medvirke til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever.”
”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.” Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har med dette samfundsløfte givet håndslag på, at de vil sætte et særligt fokus på elevernes fremtidige uddannelse og job.
*”Ligheder og forskelle – private skoler
og folkeskoler i lokalområder”.
Epinion (2018)
Kontakt
4028 0027
[email protected]
Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”
Særlige arbejdsområder:
- Politik
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
Privatskole indgår partnerskabsaftale med kommune
Marie Kruses Skole og Furesø Kommune har indgået en aftale med fokus på fire indsatser. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen.
Bestyrelsen for Marie Kruses Skole og Furesø Kommunes byråd har indgået en partnerskabsaftale for 2021-2024. Aftalen indebærer blandt andet etableringen af et læsevejledernetværk på tværs af folkeskolerne og Marie Kruses Skole. Derudover skal skolerne erfaringsudveksle og dele viden i forhold til elever med udfordringer: Kommunens folkeskoler har haft særligt fokus på inklusion af elever med diagnoser, mens privatskolen gennem længere tid har udviklet kompetencer i forhold til elever med ordblindhed.
Privatskolen vil vise samfundsansvar
Med samarbejdsaftalen vil Marie Kruses Skole bl.a. cementerer deres aktive del i lokalsamfundet. Derudover håber skolen, at samarbejdet kan skabe mindre polarisering i debatten om skoleområdet:
»Vi oplever, at der ofte kører negative historier om, at privatskoler ikke tager socialt ansvar. Det er ikke vores oplevelse. Vi vil gerne synliggøre, at vores skoleform også tager sig af børn, der har særlige udfordringer. Omvendt står folkeskolen for skud nærmest hver gang, der er åbningstale i Folketinget«, siger rektor på Marie Kruses Skole, Carsten Gade, til en artikel i fagbladet Folkeskolen og tilføjer:
»Det handler om at få bevidstgjort både folkeskoler og os selv om, at selvom vi er to forskellige slags skoler, har vi dybest set det samme ansvar og den samme opgave. Vi er fælles om at løfte uddannelses- og dannelsesopgaven for børn i Furesø Kommune«. (Folkeskolen.dk)
Og netop det, at skolerne er forskellige, men kan spille hinanden gode for et fælles bedste, er parterne enige om:
»Kan Marie Kruses Skole noget, vores skoler ikke kan – og omvendt – så er det dumt ikke at indgå i et samarbejde«, siger formanden for udvalg for skole og ungdomsuddannelse, Henrik Poulsen (A), i artiklen på folkeskolen.dk.
Også Carsten Gade understreger, at det er vigtigt at fastholde, at de to skoleformer er forskellige.
»Jeg synes, at det her peger ind i en mangfoldighedskultur, hvor der er mange forskellige slags børn og forældre, og derfor er der også mange forskellige slags skoler. Det synes jeg, vi skal værne om. Men der er også et ansvar, vi er fælles om«, siger han.
De 7 samfundsløfter
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, og denne indsats af Marie Kruses Skole kan ses som eksempel på det.
Læs mere om temaet her og de 7 samfundsløfter her.
FAKTA: PARTNERSKABSAFTALEN
Partnerskabsaftalen beskriver målsætninger, aktiviteter og samarbejdet mellem Marie Kruses Skole og Furesø Kommune.
I de næste 4 år vil der være fokus på især 4 indsatser:
- Samarbejde omkring sprog- og læsestrategi
- Samarbejde om talentforløb, herunder idrætstalenttilbuddet og andre talentforløb (f.eks. Masterclasses)
- Samarbejde omkring ungdomsuddannelser
- Samarbejdet om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole
Læs hele partnerskabsaftalen her.
Yderligere information
- Torben Flagsø, bestyrelsesformand for Marie Kruses Skole, tlf. 20409372
- Carsten Gade, rektor for Marie Kruses Skole, [email protected], 2515 3610
- Henrik Poulsen, formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, [email protected], 7216 5008
- Tine Gram, velfærdsdirektør, [email protected], 7216 4800
Kontakt
Skolen som forebyggende instans | Indsatser, der fremmer trivsel
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen som forebyggende instans”.
“Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.”
Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet ”Skolen som forebyggende instans”. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, forklarer:
”Vores skoler kan sætte et aftryk i bestræbelsen på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Vi mener, at der er en nøje sammenhæng mellem vores skolers varetagelse af samfundsansvaret og vores rolle som forebyggende instans.”
Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolernes konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer.
Indsatser mod mistrivsel
Manglende eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, skolen kan alligevel spille en stor rolle for den enkelte elev. Det kan være gennem indsatser som f.eks. omsorgsgrupper, hvor eleverne har lejlighed til at italesætte og drøfte problemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden.
På Helsinge Realskole har de f.eks. oprettet samtalegrupper til skilsmissebørn, hvorom de siger:
”Uanset hvordan en skilsmisse har været, er det et faktum, at børn og unge får nye udfordringer og bekymringer, når mor og far går fra hinanden. Disse udfordringer påvirker barnets eller den unges skolegang og generelle trivsel.”
87% af de frie og private grundskoler, der er medlem af foreningen, tager hånd om mistrivsel hos eleverne, der ikke er direkte relateret til skolen, ved at have indsatser og aktiviteter i forbindelse med f.eks. forældres skilsmisse, sorgsituationer, lavt selvværd m.v. Det samme gælder for 77% af de gymnasiale medlemsskoler.
Samarbejde med andre instanser
Det er skolen pligt at reagere på mistrivsel, og det er skolens pligt at underrette, når mistrivslen bunder i forhold, der er uden for skolens rækkevidde at håndtere. At underrette handler om at sikre, at et barn eller en ung får den bedst mulige hjælp og støtte.
Skoler kan favne meget, men kan ikke favne alt – og være alle steder, når det kommer til den enkelte elevs liv og trivsel. Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der samarbejder med andre forebyggende instanser, f.eks. sundhedsplejen og SSP, og som videregiver informationer til det foregribende niveau.
95% af foreningens medlemsskoler har systematisk samarbejde med andre forebyggende instanser.
Sammenhængen mellem fysisk og psykisk trivsel
Fysisk sundhed og bevægelse spiller også ind på den psykiske sundhed. Fire ud af fem af foreningens medlemsskoler har systematiske tiltag, der fremmer fysisk sundhed i dagligdagen.
På Kvikmarkens Privatskole i Gladsaxe har de gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse:
”Vi har skruet på forskellige dele de senere år, for at finde ud af hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt.”
Skolens rolle som forebyggende instans kan i princippet rette sig mod alle skolens aktører, f.eks. også medarbejderne, og der skal naturligvis være fokus på både den psykiske sundhed og den fysiske. Der kan f.eks. arbejdes med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, røgfrit liv eller fokus på alkoholforbrug.
Karsten Suhr understreger:
”Det er selvfølgelig vigtigt for os at have initiativer i forhold elevernes trivsel, men vi skal have fokus på trivslen blandt alle skolens aktører.”
Trivsel for alle
Vi vil forebygge problemer med store konsekvenser for individet og samfundet. Det er et af de frie og private skolers samfundsløfter. Skolerne kan f.eks. have aktiviteter eller indsatser, der omhandler forebyggelse af mistrivsel; samarbejde med forebyggende instanser; etablering af omsorgsgrupper – eller børn, unge og voksnes psykiske og fysiske sundhed.
Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her
Artiklen refererer til to undersøgelser:
- En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.
- Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.
Kontakt
4028 0027
[email protected]
Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”
Særlige arbejdsområder:
- Politik
- Interessevaretagelse
- Pressehåndtering
Overenskomsthåndbogen ledere OK21-24
I samarbejde med de øvrige skoleforeninger og Frie Skolers Ledere har Danmarks Private Skoler sammenfattet en overenskomsthåndbog for ledere ved frie grundskoler.
Håndbogen samskriver organisationsaftalen og fællesoverenskomsten, som ligger til grund for ansættelsesvilkårene for ledere ved grundskolen, hvilket tilsammen udgør den gældende overenskomst. Håndbogen indeholder link til øvrige relevante cirkulærer og bestemmelser.
Kontakt:
Overenskomsthåndbogen BUPL OK21-24
Hermed foreligger ”Aftale mellem BUPL, FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler om løn- og ansættelsesvilkår for det pædagogiske personale for 2021-24”
Skolerne og det pædagogiske personale vil opleve, at der er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst, og det vil være en god idé at kigge nærmere på flere af paragrafferne. Hvis der er spørgsmål til overenskomsten, er I som altid velkommen til at kontakte os.
Fokus på samarbejde mellem lokale parter
Parterne er af den opfattelse, at det bedste udgangspunkt for arbejdet på skolerne er samarbejde på alle niveauer. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Og parterne tror på, at denne aftale også udvikler sig bedst i et samarbejde mellem de lokale parter.
Foreningen og Aftaleenheden håber, at ”værktøjet” – OK-2021 – vil være en god ramme, der kan bidrage til, at det pædagogiske arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier kan tilrettelægges, så det fortsat udvikler sig kvalitativt i forhold til børnene!
Skolerne skulle gerne have modtaget en fysisk kopi direkte til skolens kontor.
Håndbogen er tilgængelig som læsevenlig webudgave her og som PDF til download.