IMG 20190927 121448 resized 20191126 122440425

Frie skoler må i vid udstrækning bestemme deres tilgang til læring og undervisning. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke. På Kochs Skole i Aarhus har de sat sig for at besvare spørgsmålet ”Hvad er faglighed hos os?”. Et ønske om at løfte alle elever endnu mere ligger bag, og skolens leder glæder sig over den spændende proces.

I Danmark er de frie skoler underlagt en række rammer og indholdskrav fra Staten. Det betyder bl.a., at der skal undervises indenfor bestemte fagområder, og at undervisningen som minimum skal stå mål med den undervisning, der gives i folkeskoler. Men derudover er det op til de frie skoler selv at definere, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke og tilgang. På Kochs Skole i Aarhus har de sat i gang i et forløb, hvor begrebet ”faglighed” er omdrejningspunkt.

 

Kochs Skole vil løfte alle elever endnu mere

At de på Kochs Skole beskæftiger sig med en fælles forståelse af ”faglighed”, kommer af et ønske om at blive endnu bedre til at løfte alle elever uanset deres faglige udgangspunkt. Skolens leder, Jens Degn, forklarer: »Vores karakterer ligger generelt over landsgennemsnittet, og vores elever falder ikke fra ungdomsuddannelserne. Men vi kan altid blive bedre, og vi ønsker at løfte alle vores elever endnu mere«. Og han uddyber: »Samtidig er det vigtigt, at vi skaber et grundlag, hvorfra vi løfter i fælles flok og med hensyn til vores værdier. For os handler det om at opnå en bredere og mere nuanceret forståelse af faglighedsbegrebet, så vi ikke blot jagter bedre karakterer blindt, men i stedet får skabt en faglighed, der kan anvendes, og som giver mening for børnene«.

 

Tager udgangspunkt i skolens værdier

Frie og private skoler må drives ud fra værdier. Værdierne bruges som identitetsskaber og pejlemærke for skolerne. På Kochs Skole er værdierne: Fællesskaber, kreativitet og virkelyst. Ud fra dette grundlag har skolen bl.a. valgt at have en musikskole, og i indskolingen opleves ofte ikke fagdelt undervisning. Derudover har skolen på baggrund af dens værdier også valgt at bryde skoleskemaet op 6 til 10 uger om året og have fælles emneuger, hvor der sættes ekstra fokus på kreativt og tværfagligt arbejde. »Vi er en skole med masser af musik, teater og undersøgende undervisning«, fortæller skolelederen. I Kochs Skoles arbejde med at definere en fælles forståelse af ”faglighed” tager skolen således udgangspunkt i dens værdier. »Vi forsøger at understøtte en faglighed, hvor færdigheder og kompetencer skal kunne anvendes i konkrete og meningsfulde sammenhænge. Vi skelner her mellem fagfaglighed, hvor der skabes mening i faget og procesfaglighed, hvor der skabes mening med læringen«, udtaler Jens Degn.

 

Kreativitet og fagfaglighed

På en fri skole er det bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at skolens formål og værdigrundlag efterleves og udvikles. Det sker dog i tæt samvirke med ledelse, lærere og øvrige medarbejdere. På Kochs Skole var det først bestyrelsen – bestående af forældre med børn på skolen – som drøftede den overordnede forståelse af faglighed. Derefter har skolens ledelse og medarbejdere arbejdet videre med at skabe en fælles forståelse af faglighed, og hvordan det kan oversættes til hverdagen på Kochs Skole. Om det fortæller skoleleder Jens Degn: »Vi skal stadig være en spændende og levende skole! Men vi skal finde ud af, hvordan vi løfter vores elever endnu mere – uanset udgangspunkt, og så vil vi skabe mere fagfaglighed uden af slukke lyset i elevernes øjne, og uden at vi havner i en ”teaching to the test”-kultur«.

”Vi er på rette vej”

Skolen har valgt at arbejde med faglighed ud fra en holistisk tilgang. Med afsæt i selvbestemmelsesteori hvor børnenes oplevelse af egenkompetence, deres oplevelse af samhørighed og deres oplevelse af autonomi danner grundlaget for deres faglige og personlige trivsel. Her ses faglighed som et fundament ind i trivsel og omvendt. »Vi skal arbejde for, at motivation ikke bliver noget ydre, men til noget indre. Når først eleven ser mening med undervisningen, så kommer faglighed og læring«, uddyber skolelederen. Han forklarer, at der er gennemført og planlagt pædagogiske dage, hvor der arbejdes særligt med at definere faglighed og omsætte det til hverdagen. Og han fortæller, at han glæder sig over processen og det medarbejderengagement han kan mærke: »Formålet med det hele er naturligvis at det skal komme vores børn til gode, så de opnår faglig indsigt, faglig indlevelse og faglig fordybelse, og at de frem for alt møder en skole, hvor faglighed giver mening «. Afslutningsvis henviser han til skolesangens omkvæd, der lyder:

“Vi lærer ikke bare for at lære,

men for at blive det vi skal være,

for at vise verden hvad vi kan og vil,

det er det vi har en skole til”

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Hvordan skaber vi som fri og privat skole forandringer – til det bedre – for de børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde?

Uddannelseshistorisk har de frie og private skoler haft en stor betydning som fundament for social mobilitet og for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse. Det er samtidig et pejlemærke for de frie og private skoler, at alle skal blive så dygtige som muligt – uanset deres udgangspunkt.

Hvordan er jeres skoles socioøkonomiske elevprofil? Afspejler den det omkringliggende samfund, når man ser på f.eks. forældreindkomst, uddannelsesniveau eller etnicitet?

Måske gør den, måske gør den ikke.

Bevidst social profil?

Det interessante spørgsmål er imidlertid også, hvor bevidst skolen er om dens sociale og socioøkonomiske profil? Er det ”bare sådan det er”, fordi det er en bestemt type af elever og forældre, der ønsker at gå på skolen? Eller er skolen proaktiv, når det kommer til at få en blandet elevgruppe og løfte elever med et socialt svagt udgangspunkt?

Hvem kan vælge skolen?

Tager skolen ansvar for, at det ikke blot er ressourcestærke forældre, der får muligheden for at træffe et frit, værdibaseret, skolevalg til deres børn?

Hvordan er skolens optagelsesprocesser? Er det et ”først til mølle-princip”, så det er de forældre, der har overskud til at indmelde deres barn, så snart det har et CPR-nummer, der står for hovedparten af skolens elevgrundlag?

Sørger skolen for, at der stilles pladser til rådighed for mindre bemidlede? Eller arbejder skolen med skolepengene – forældrebetalingen? Arbejder skolen synligt og bevidst med f.eks. fleksible ventelister, fripladstilskud og søskendemoderation?

Mønsterbrydere

Vil skolen bevidst skabe mønsterbrydere? Når skolens socioøkonomiske elevgrundlag skal beskrives, indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Det er disse faktorer sammenholdt med de faglige resultater, der bl.a. bruges, når skolernes løfteevne skal måles – altså undervisningseffekten: Hvor meget løfter skolen eleverne set i forhold til skolens elevgrundlag?

Den samfundsansvarlige skole er naturligvis optaget af, hvordan alle elevgrupper løftes.

Inspirationsspørgsmål:

 Er vores skole bevidst om vores sociale og socioøkonomiske profil?


Er vores skole tydelig og åben om vores sociale og socioøkonomiske profil? Hvordan?

Afspejler vores skoles elevsammensætning lokalsamfundet?

Er der elever fra alle socioøkonomiske samfundslag på vores skole?

Sørger vores skole for, at alle elever og forældre har en reel mulighed for at tilvælge skolen? Hvordan?

Arbejder vores skole synligt og bevidst med socialt fripladstilskud?

Skaber vores skole bevidst forandringer for børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde? Hvordan?

Løfter skolen eleverne fagligt set i forhold til skolens elevgrundlag (undervisningseffekt)?

Arbejder vores skole bevidst på at skabe mønsterbrydere og social mobilitet? Hvordan?

Hænger vores skoles socioøkonomiske profil sammen med skolens formål og værdigrundlag?

Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?

Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?

Hent hele publikationen her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

I Skanderborg er en række aktører gået sammen i et projekt under overskriften ”Digital Tryg Skanderborg”. Projektet vil skabe digital dannelse og tryghed hos byens børn og unge og høster nu stor anerkendelse. Skanderborg Realskole har været med fra forløbets start.

I 2017 blev et længere projektforløb med titlen ”Digital Tryg Skanderborg” sat i gang. Siden har mange tiltag været med til at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge i Skanderborg. En af initiativtagerne bag projektet var Skanderborg Realskole. Det fortæller skolens leder, Christian Kronow:

»Vi har som skole været aktive i projektet fra start, og projektet har haft og har fremdeles betydning for skolens tiltag til digital dannelse og sikkerhed for børn og unge som digitale forbrugere«.

Og skolelederen uddyber:

»Projektet har været med til at sætte digital dannelse og sikkerhed på dagsordenen for såvel børn og unge som deres forældre, men også løftet indsatsen og prioriteringen heraf på skolerne på tværs af kommunen. Der er skabt et fokus, der har bidraget til en øget bevidsthed omkring børn og unges sårbarhed i det digitale univers – en sårbarhed der desværre kan bidrage til meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte«.

Projekt nomineret til kriminalpræventiv pris

Det er da heller ikke gået ubemærket hen, at de i Skanderborg gør en ekstra indsats for at styrke digital dannelse og sikkerhed blandt byens børn og unge. Projektet er blevet nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2019 med ordene:

»Digital Tryg Skanderborg har tacklet et højaktuelt og alvorligt emne, som berører mange børn og unge – nemlig digital kriminalitet og det store behov for digital dannelse. Digital Tryg Skanderborg har gjort en stor indsats for at oplyse om digital kriminalitet som f.eks. digital svindel, deling af nøgenbilleder og svindel med kreditkort. De har sat sig for at arbejde for digital dannelse og for at minimere digital risikoadfærd. Det er et vigtigt stykke oplysningsarbejde, som vi mener skal nomineres til Den Kriminalpræventive Pris«, siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

I overværelse af justitsminister Nick Hækkerup blev vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2019 overrakt. Det blev dog ikke Digital Tryg Skanderborg, der fik prisen. Alligevel ser skoleleder Christian Kronow positivt på det:

»Jeg ser nomineringen som værdifuld anerkendelse af Digital Tryg Skanderborg«.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Tænketanken CEPOS har offentliggjort deres årlige undersøgelse af de danske grundskolers løfteevne. Analysen viser, at der er stor forskel på undervisningseffekten på de godt 1.400 grundskoler. Overordnet er de frie grundskoler bedst til at løfte eleverne. Den tendens har i en årrække gjort sig gældende.

CEPOS har undersøgt, hvordan undervisningseffekten er på grundskolerne i Danmark. Tænketanken har med andre ord set på, hvor gode skolerne er til at øge elevers karaktergennemsnit ift. elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund bliver bl.a. beregnet ud fra elevernes etnicitet, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst m.v.

 CEPOS’ undersøgelse konkluderer, at de frie grundskoler er bedst til at løfte eleverne. Derudover fremhæver CEPOS, at der er en betydelig grad af uforanderlighed i resultaterne (se CEPOS’ opgørelse her).

Andre undersøgelser støtter op

Undersøgelser, som Danmarks Private Skoler har fået foretaget, støtter op om, at de frie og private skoler klarer sig bedst, når det kommer til at løfte eleverne. En Epinion-undersøgelse fra 2016 viser, at uanset socialøkonomisk baggrund opnår elever fra frie og private skoler et højere karaktergennemsnit end elever i folkeskoler. Eleverne har også større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forskellene i både karaktergennemsnit og gennemførelsesprocent er mest udtalte blandt elever med en svag socioøkonomisk baggrund. De frie og private skoler løfter altså elever med svag social baggrund forholdsvis mest.

En senere Epinion-undersøgelse fra 2018, bekræfter, at de frie og private skolers faglige løft af eleverne er størst for dem med en mere udsat socioøkonomisk baggrund, også når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning. Analysen viser desuden en klar tendens til, at de frie og private skoler lokalt løfter eleverne mere i en positiv retning end folkeskolerne. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de frie og private skoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men de frie og private skoler har en større løfteevne.

En tredje rapport udarbejdet af Center for Sociologisk Analyse (CSA) 2019 viser, at frie og private skoler i højere grad end folkeskoler medvirker til at øge den opadgående sociale mobilitet hos de mindst ressourcestærke elever. Analyserne viser, at når man ser på status 5 og 10 år efter, at eleverne har afsluttet 9. klasse, så klarer særligt de mindst ressourcestærke elever fra frie og private skoler sig bedre end de tilsvarende elever fra folkeskoler. Dette gælder, når deres status sammenholdes med familiens indkomst i barndommen og forældrenes uddannelse. Dette ses ved, at elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad er i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en fri og privat skole, end når de har gået i en folkeskole. Ligeledes har denne gruppe af elever, fra de frie og private skoler også en mindre sandsynlighed for at være udtrådt af arbejdsstyrken (f.eks. ved at være tilkendt førtidspension) end de tilsvarende elevgrupper fra folkeskolerne.

Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol har lavet en undersøgelse fra 2015 omhandlende frie og private skoler, der kontinuerligt leverer en højere undervisningseffekt end forventet på baggrund af deres elevgrundlag. Rapporten konkluderer overordnet, at den skole, hvor der er et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence – kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole, vil tydeligt kunne se, at eleverne – personligt og fagligt – flytter og løfter sig mere.

Skoler kan lære af hinanden

Ifølge CEPOS tyder uforanderligheden i skolernes indbydes placeringer, at skolerne kan blive bedre til at lære af hinanden. CEPOS hæfter sig bl.a. ved, at der i analysens resultater er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt halvandet karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået hos elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund.

   Man kan lade sig inspirere af de frie og private skoler, der har friheden til at drive skole ud fra tydelige værdier og i vid udstrækning kan vælge undervisningens indhold og metode med hensyn til elevernes behov og indlæringsmåder. Et pejlemærke for alle samfundsansvarlige frie skoler er, at alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset deres faglige eller sociale udgangspunkt.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Privatskolen Nakskov portrætbillede

Privatskolen Nakskov er en gammel realskole, oprettet i 1850, som hele tiden søger at forny sig og tilpasse sig samfundets udvikling. Værdierne fungerer som pejlemærke: Privatskolen vil sikre tryghed og en rød tråd i børnelivet.

Fakta om Privatskolen Nakskov

Grundlagt: 1850

Klassetrin: 0.-9. klasse

Andre tilbud: Vuggestue, børnehave og SFO

Elevantal: 318 elever og 90 vuggestue- og børnehavebørn

Antal ansatte: 53

Man er ikke i tvivl, når man går på Nørrevold – en gade, der strækker sig fra Nakskovs Toldbodskaj og til byens togstation – dérinde ligger Privatskolen Nakskov. Skolens navn står både på en rød murstensbygning fra 1800-tallet og med store blå bogstaver på en hvidmalet gavl ikke langt derfra. På gavlen kan man desuden se, at der tilbydes vuggestue, børnehave og SFO på matriklen. Foran og ved siden af gavlen går en stor flisebelagt skolegård med legepladser, klatrestativer og boldbaner.

   På den modsatte side af vejen har skolen cykelstativer og en parkeringsplads. Stativerne fyldes med cykler, uanset om det er sommer eller vinter. Parkeringspladsen bliver også benyttet flittigt til af- og pålæsning. Særligt nu, hvor flere, der bor et stykke væk fra Nakskov, har valgt skolen. Et fodgængerfelt foran skolen forbinder de to sider af Nørrevold med hinanden. På den måde kan alle komme trygt over vejen og ind på Privatskolen Nakskov.

 

Fokus på overgange

Det er ikke kun fodgængerfeltet foran skolen, der skal sikre en tryg overgang. På Privatskolen Nakskov har de prioriteret både at tilbyde vuggestue, børnehave, SFO og skole, så der kan bidrages til et sammenhængende børneliv med trygge rammer og overgange fra vuggestue til udskoling. Skolens vuggestue og børnehave kaldes Børnehuset og er en integreret institution. Her har vuggestuebørnene allerede kendskab til Børnehusets øvrige voksne og børn, når de starter i børnehave. Når børnene har et år tilbage i børnehave, bliver de samlet i en storbørnsgruppe. Gruppen får egne lokaler på skolen, men er stadig en børnehavegruppe og har deres børnehavepædagoger tilknyttet. I april inden skolestart begynder storbørnsgruppen i førskole og modtager undervisning af børnehaveklasselæreren. Børnehavepædagogerne er dog stadig med i førskole for at skabe en mere nænsom overgang. Efter sommerferien er overgangen fra børnehave og førskole til at gå i 0. klasse ikke så stor, da eleverne kender lærere og faciliteter.

 

Fokus på fællesskab

I skolegården løber børn og unge rundt i alle aldre. Da en elev vælter og slår knæet i jorden, er der med det samme nogle af de andre elever, der kommer til undsætning. Med fælles hjælp bliver den grædende elev hjulpet hen til gårdvagten. Det virker til, at eleverne kender hinanden på tværs af klasser og årgange. Det er også noget, som skolen arbejder for. F.eks. er der hvert år emneuger, hvor skolen bliver lavet om til en by med egen møntfod. Byen har bl.a. bager, skattekontor, bank café og biograf. Eleverne arbejder på de forskellige værksteder, modtager løn og betaler skat. Udover læringen, der er i det, bruger skolen også emneugerne til at ryste alle sammen fra vuggestue til udskoling. Eleverne bliver delt ud på de forskellige værksteder og lærer derfor hinanden at kende på tværs af årgange.

 

Fokus på trivsel

Skolens leder Henrik Christensen fortæller om skolen: »Som institution går vi naturligvis op i trivsel og faglighed, men hvad betyder det hos os? Det er jo her, at vi som privatskole har friheden til at omsætte det til vores hverdag. Vi har valgt at arbejde aktivt med ”Fri for Mobberi” og MOT-konceptet«.

   ”Fri for Mobberi” er pædagogiske materialer, som bidrager til at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Dette arbejde starter allerede i vuggestuen. De yngste børn har f.eks. alle en bamseven, synger venskabssange og giver hinanden massage. Med eleverne tales der om fællesskab, venskab, drillerier og der arbejdes med bevidstheden om og evne til at sige fra på egne og andres vegne. Også skolens personale arbejder med fagmaterialer og aktiviteter, der styrker det interne arbejde med at håndtere mobning.

   For de ældste elever er der MOT-undervisning, som er forebyggende undervisning baseret på fortællinger, dialog, rollespil og øvelser, som skal give eleverne mod – mod til at leve, mod til at træffe egne valg, mod til at drage omsorg for hinanden og mod til at sige fra. Skolen ønsker derudover, at eleverne mærker medbestemmelse og deltager aktivt i skolens udvikling. Derfor støtter skolen i særlig grad elevrådet og deres arbejde. Rådet har bl.a. et særskilt budget, som de er med til at råde over og administrere.

 

Fokus på faglighed

Som gammel realskole ligger det i Privatskolen Nakskovs DNA at have et særligt fokus på faglighed. Skolen arbejder med Synlig Læring, og alle lærerne anvender evaluering som arbejdsredskab. Det betyder, at eleverne kender de overordnede mål for undervisningen, så de kan sætte indholdet i hver enkelt time ind i den store sammenhæng. Derudover sættes der individuelle mål for hver elev. Det varierer fra elev til elev, hvad succeskriteriet er. For hele tiden at kunne følge den enkelte elev, er feedback mellem elever og underviserne et centralt værktøj i synlig læring.

 

En skole med tydelige værdier

På skolen er det vigtigt, at værdierne kan mærkes i hverdagen: »Vi skal være tydelige i, hvad vi vil, og hvordan vi griber tingene an, ellers har forældrene ingen grund til at vælge os til. Men det mener jeg også, vi lykkes med«, understreger skolelederen, Henrik Christensen. Det er på baggrund af værdierne, at de forskellige konkrete tiltag er sat i værk. På den måde kan skolen skabe en rød tråd gennem børnelivet.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
D. 11. november 2019 var uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, ansvarlig for Politikens leder: “POLITIKEN MENER: Fordel pengene. Gør privatskolers tilskud afhængigt af eleverne” (teksten er ophavsretlig beskyttet).

 Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier reagerede ved at indsende et debatindlæg til Politiken, der skulle fungere som et svar. Desværre ønskede Politiken ikke at bringe foreningens debatindlæg.

Debatindlægget kan i stedet læses her.

På forsiden af Politiken d. 11. november fremfører uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang sine og altså Politikens holdninger til, hvordan der skal drives politik på det frie skoleområde. Han ønsker landets fri- og privatskoler tillykke med, at tanken om at forældre skal have mulighed for et alternativt skoletilbud står stærkt, fordi der er bred politisk enighed om tilskud og koblingsprocent. Jacob Fuglsang burde rette sit tillykke mod samfundet i bred forstand: Vi har et politisk flertal, der bakker op om forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Et udtryk for at der, heldigvis, er opbakning til de rettigheder, der er formuleret i grundloven. Man kan kalde det ”et demokratisk overskud” eller blot ”en demokratisk selvfølge”.

Jacob Fuglsang klandrer Socialdemokraterne for at have stillet et forslag, der ”rammer alle privatskolerne” – med andre ord; at have stillet et forslag, hvor koblingsprocenten er den samme for alle frie og private grundskoler i Danmark. Han antyder hermed, at et forslag om en differentieret koblingsprocent, hvor de såkaldte ”veletablerede privatskoler i de store byer” skal have mindre, mens ”landsbyfriskolerne” skal have mere, ville have fået større politisk opbakning.

Det er netop sådanne udmeldinger, der får den frie skoleverden til at reagere med det, som Jacob Fuglsang beskriver som ”en paranoid reaktion” i forsvar for den frie skoletradition. Det er netop sektorens pligt at reagere, når nogen (uanset ideologisk observans) begynder at udpege særlige frie og private grundskoler som bedre eller mere betydningsfulde end andre, uanset hvor store eller små de er, uanset deres demografi og geografiske placering.

Kald det bare en ”paranoid reaktion”, men det er og bliver sektorens pligt at kæmpe for friheden til at drive skole med værdier og holdninger, der ikke er mainstream; at kæmpe for forældres og elevers ret til det frie skolevalg, det reelle frie skolevalg; at kæmpe for, at der er et økonomisk grundlag for skolerne, så det både er muligt at drive små og store skoler, skoler i byerne og skoler på landet.

Jakob Fuglsang og Politiken går ind for en tilskudsfordeling for de frie og private grundskoler efter Robin Hood-princippet: Tag fra de rige og giv til de fattige. Lad det være understreget: Der står ingen tilbage i den frie skolesektor, der nægter at tage del i diskussionen om en tilskudsfordeling, der afspejler det samfundsansvar, skolerne tager. Men vi vil have diskussionen på baggrund af en bred definition af samfundsansvaret, der ikke kun forholder sig til kvantitet, men også til kvalitet, og vi vil have diskussionen på baggrund af fakta. Ikke på baggrund af letkøbte påstande og myter om særlige ”elite” eller ”udsatte” grupper af frie og private grundskoler.

Fakta er, at frie og private grundskoler beliggende i de større byer har elever, hvis forældre har lidt bedre økonomi og er lidt bedre uddannede. Det afspejler den generelle befolkningssammensætning i byerne, hvor leveomkostningerne i øvrigt også er højere. Og vice versa, når det kommer til det såkaldte ”Udkantsdanmark”. Fakta er også, at koblingsprocenten IKKE er den samme for alle frie og private grundskoler med det system, der er i dag. Det skyldes den måde tilskuddet omfordeles mellem skolerne. Mange tror fejlagtigt, at alle frie og private grundskoler modtager 76 % i tilskud. Deloitte har undersøgt det, der kan kaldes for ”den reelle koblingsprocent” for hver enkelt fri og privat grundskole i landet. Der er skoler, der reelt modtager statstilskud svarende til en koblingsprocent på over 100%, mens andre skoler skal klare sig med en koblingsprocent på 67%. De mindste skoler, der oftest ligger i de tyndt befolkede områder- eller er nystartede skoler, modtager det højeste tilskud, mens det er skoler med et elevtal på 600-700 elever, der oftest ligger i de større byer, der modtager det mindste tilskud.

Derudover viser Deloitte-analysen, at det er de skoler, der modtager de mindste tilskud, der har den højeste forældrebetaling.

Den nuværende tilskudsmodel tager allerede højde for et differentieret tilskud til skolerne. At der er forskel, er helt i orden. Der er stordriftsfordele, og naturligvis skal det være muligt at drive frie og private skoler overalt i landet – også de steder, hvor man ikke kan etablere store skoler, fordi befolkningsgrundlaget er vigende.

Men! Tilbage til det ideologiske: Frie skoler er ikke – og skal ikke være – oprettet for at løse statslige eller kommunale behov. Frie skoler skal netop være frie. Private. Civile. Funderet i den ide og det værdigrundlag, at lokalt forankrede skoler, med stærkt ejerskab fra elever, forældre og ansatte, kan noget helt særligt. Frie og private skoler eksisterer, fordi der er nogen, der VIL dem. Ellers er de der ikke.

Hvem skal have forsyningspligten på skoler i Danmark? Er det staten, via offentlige skoler, eller er det staten, via private udbydere? Nej til det sidste! Den udliciterede folkeskole er et angreb på tanken om, at frie og private skoler skal være et alternativ til den offentlige skole. Frie og private skoler skal ikke være en erstatning for den offentlige skole.

DP/12. november 2019

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Fri- og privatskolerne skal reguleres, skrev DSU-formand Frederik Vad Nielsen for nylig i et debatindlæg og kom med syv bud på hvordan. Formand for Danmarks Private Skoler forholder sig her til alle forslagene.

Den får ikke for lidt på retorikken, når Frederik Vad Nielsen går til kamp mod den påståede »skæve skoleudvikling« og de frie og private skoler. »Hvis vi ikke kan få jer på økonomien, så har vi andre metoder,« synes tankegangen at være, når Frederik Vad Nielsen fremlægger 7 konkrete bud på, hvordan de frie grundskoler kan reguleres.

For os, hvis hjerter banker for de frihedsrettigheder, der fremgår af grundlovens paragraf 76; skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten, er det svært at holde et suk tilbage. Trods det, vil vi rigtig gerne tale om Frederiks Vad Nielsens »7 bud«.

Angående tilsynet

Frederik Vad Nielsen vil sikre troværdigheden om tilsynet. Tilsynet er dog mere end troværdigt. Og ganske effektivt. Det er Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med de frie og private skoler. De seneste år er tilsynet udvidet og skærpet på alle leder og kanter, og det har betydet, at frie og private skoler har drejet nøglen om, fordi de ikke har levet op til kravene. Tilsynet virker. Og det er godt.

Det er forældrekredsen på den frie og private skole, der vælger en tilsynsførende. Ikke skolen. Det er forældrenes tilsynsførende, der i øvrigt er kvalificeret, habil – og uafhængig af bl.a. skolens ledelse og bestyrelse – uddannet og godkendt og certificeret af Undervisningsministeriet. Vi taler her om det skolenære og lokale tilsyn. Vi er tilbage ved grundlovens paragraf 76. Det omhandler nemlig balancen mellem forældreretten og skolefriheden på den ene side – og politikernes behov for kontrol på den anden.

Angående elevdemokratiet

Frederik Vad Nielsens andet og sjette bud handler i bund og grund om elevernes ret til at varetage deres fælles interesser vedrørende skolen. Og lad os lige slå fast: Det er en ret, de allerede har lovfæstet i Lov om friskoler og private grundskoler.

De har ret til at danne et elevråd, hvis det er det, de vil. Men eleverne er frie og behøver ikke at varetage deres interesser på en bestemt måde, som eleverne i folkeskolen skal. Elever på frie og private skoler kan vælge andre strukturer, hvor de på demokratisk vis kan varetage deres interesser.

Undervurder ikke styrken i anderledes måder at lave demokratiske fællesskaber på. Ægte indflydelse og demokratisk dannelse vokser, hvor dannelse og medborgerskab er ægte, levende værdier og ikke en del af en forudbestemt struktur, der kan tangere en skueproces.

Trivsel – fordi det giver mening

Trivsel er vigtigt – også på de frie og private skoler. Men grisen bliver ikke tungere af at blive vejet på en helt bestemt måde. Der laves allerede undersøgelser, der evalueres og laves handleplaner, og det er godt. Ikke fordi det er pålagt, men fordi det giver mening.

Den nationale trivselsmåling er forsat frivillig for de frie og private grundskoler, og det ønsker vi fastholdt. Frie og private skoler har pædagogisk og metodisk frihed til at nå skolens mål. Også på dette punkt. I øvrigt er de frie og private skoler pålagt samme krav til sikre et godt undervisningsmiljø – herunder et godt psykisk undervisningsmiljø – jf. Undervisningsmiljøloven – som andre undervisningsinstitutioner i Danmark.

Hvis de frie og private skoler ikke lever op til dette, stemmes der med fødderne. Skolen mister elever, og den lukker (til forskel fra folkeskolerne).

Angående censorringe

De frie og private skoler skal deltage i de kommunale censorringe, skriver Frederik Vad Nielsen. Ja, tusind tak, siger vi. Samarbejdet foregår upåklageligt de fleste steder, men der er desværre flere eksempler på kommuners manglende vilje andre steder. De frie og private skoler er underlagt samme prøvebekendtgørelse som folkeskolerne, hvor krav for gentagen og gensidig censur er præciseret. Også her er tilsynet ved ministeriet stærkt opmærksomt.

Både de frie og de offentlige skoler handler dog som udgangspunkt korrekt, fornuftigt og ansvarligt i forhold til censur, men det må også anerkendes, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen i praksis. Mange skoler – folke- og frie – må sidde i censornetværk, der dækker store geografiske områder, for at finde kvalificerede og kompetente censorer til deres prøveafvikling.

Angående kommunal anvisningsret

Vi er helt åbne over for muligheden for samarbejde med kommunerne vedrørende henvisning af elever. Det er en mulighed, der allerede er i lovgivningen. Men viljen skal komme fra alle parter.

Da flygtningestrømmene var på deres højeste i 2015, markerede den frie skolesektor tydeligt, at den ønskede at tage ansvar for de børn, der fulgte med. Det nødvendige lovarbejde blev udført, og mange frie og private skoler henvendte sig til kommunerne for at tilbyde deres hjælp, men uden at kommunerne valgte at benytte sig af tilbuddene.

Vi vil gerne indgå i dialog om optag af elever, herunder optag af bestemte svagere grupper af elever, men det, vi aldrig vil kunne omgå, er grundlovens paragraf 76 og forældrenes rettigheder. Børnene er forældrenes, ikke statens – eller kommunens. Ingen tredje part skal beslutte, om en bestemt elev kan optages på en fri og privat skole, undtagen den pågældende skole, den pågældende elev og forældrene.

Angående bedre fripladsmuligheder

Det er en helt oplagt knap at skrue på. De frie og private skoler bliver ofte kritiseret for ikke at rumme en differentieret forældregruppe. Kritikken baserer sig altid i forhold til et landsgennemsnit og tager bl.a. ikke højde for skolernes geografiske placering. At vælge en fri og privat skole til sit barn betyder, at der hver måned skal betales skolepenge. For de mindre bemidlede vil det betyde væsentlige prioriteringer i familiens økonomi.

Danmarks Private Skoler har for at imødekomme denne udfordring adskillige gange foreslået at arbejde med fripladserne. Vi er fortsat parate. I foråret foretog foreningen en intern undersøgelse af, hvordan medlemsskolerne benytter fripladsordninger, og om skolerne lægger driftsmidler til puljen. Undersøgelsen viste, at et flertal af skolerne benytter egne driftsmidler til at forhøje det statslige fripladstilskud.

En styrket fripladsordning vil medføre, at flere forældre får et reelt frit skolevalg. Midlerne er netop øremærket til forældre med lav indkomst.

Uden friheden er de frie skoler ikke mere

Flere af Frederik Vad Nielsens konkrete forslag går direkte imod grundlæggende frihedsrettigheder i den frie skoleverdens eksistensgrundlag. Uden friheden er de frie skoler ikke mere. Måske er det i virkeligheden målet? Danmarks Private Skoler vil også en bedre folkeskole. Men ikke på bekostning af det frie skolevalg. Giv folkeskolerne bedre ressourcer og mere frihed. Brug energien på at forbedre forholdene i folkeskolen, Frederik Vad Nielsen.

Debatindlæg bragt d. 18.11.2019 på Politiken Skoleliv (skoleliv.dk)

Datatilsynet har ændret praksis om offentliggørelse af billeder. Reglerne for offentliggørelse af billeder gælder for skolers vedkommende i relation til billeder af alle dens aktører, altså både ansatte, elever, forældre og eventuelle gæster.

Der skelnes med den nye praksis ikke længere mellem portræt- og situationsbilleder. Ved hvert billede skal der i stedet være en konkret vurdering af, hvilken hjemmel skolen har til offentliggørelse af billedet. Det kan f.eks. være på baggrund af et konkret samtykke eller på baggrund af en konkret interesseafvejning*.

Datatilsynet skriver:

Ved vurderingen af, om der kan ske offentliggørelse af et billede på baggrund af en interesseafvejning, kommer det bl.a. an på karakteren af billedet, herunder hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad der er formålet med offentliggørelsen. Det er afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i forbindelse med markedsføring eller andet kommercielt øjemed. Alderen på personen på billedet skal i den forbindelse også tages i betragtning. Overvej derfor altid, hvilke eventuelle indvirkninger eller konsekvenser en offentliggørelse af billedet kan have for de personer, der er på billedet.

Hvis det vurderes, at skolens interesse i offentliggørelse vægter højere end personerne på billedets interesser, kan billedet offentliggøres uden samtykke. I modsat fald kræver det samtykke at offentliggøre billedet.

Det er desuden nødvendigt med et samtykke for at kunne offentliggøre billeder, der kan kategoriseres som følsomme oplysninger. Det kan f.eks. være billeder, hvor man kan udlede en eller flere personers religion, fagforeningsforhold osv. Alderen på identificerbare personer skal desuden tages i betragtning.

Helt konkret kan det være tilladt at offentliggøre billeder af arrangementer og skolens dagligdag, hvis formålet alene er at skildre skolens udfoldelse af aktiviteter for skolens forældre, studerende/elever osv. Hvis offentliggørelsen har karakter af markedsføring, f.eks. brochurer og reklamer på hjemmeside, skal der altid indhentes konkret samtykke. Samtykket skal være konkret, præcist og aktuelt, hvilket blandt andet betyder, at selv om der er givet samtykke til, at skolen må offentliggøre billeder, så er det ikke ensbetydende med, at der er givet samtykke til, at skolen videregiver billeder til 3. part med henblik på offentliggørelse. Der skal altså indhentes konkret samtykke, hvis billederne skal videregives til f.eks. en skoleforening, presse eller lignende.

Da børn og unge under 18 år er særligt beskyttede, er det Danmarks Private Skolers anbefaling, at skolen ved indmeldelse indhenter samtykke til offentliggørelse af billeder.

Hvis der offentliggøres billeder, skal skolen desuden overholde sin oplysningspligt og skal således allerede forud for offentliggørelsen oplyse om; at der tages billeder; at billederne offentliggøres; hvor man kan klage over offentliggørelsen mv.

Skolens politik for brug og offentliggørelse af billeder bør også fremgå af skolens hjemmeside.

*Databeskyttelsesforordningens artikel 6, 1. f.

Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Taastrup Realskole indeklima

Faktaboks

DTU og Alexandra Instituttet peger på følgende udfordringer:

– 91% af klasselokalerne overskrider i løbet af en skoledag grænseværdierne

– Klasselokalerne har i gennemsnit et højere CO2-niveau, end myndighederne anbefaler i 47% af brugstiden.

– Børn klarer sig 9% dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

På Taastrup Realskole arbejder man aktivt for at skabe et godt indeklima og sikre elevernes trivsel. Skolen benytter sig af moderne teknologi til målingerne, og skolen tænker indeklima ind i skolens hverdag og planlægning.

På Taastrup Realskole har de længe haft indeklima på dagsordenen. Skolen har indgået et samarbejde med en IT-virksomhed, der har lavet en indeklimaløsning til skoler i form af en KlimaBot. Den lille robot måler CO2, temperatur og luftfugtighed og står nu rundtom på Taastrup Realskole. Når de tilkoblede lamper på robotten lyser grønt, er forholdene gode. Når de lyser rødt, skal indeklimaet forbedres. Disse data bruges bl.a. af skolen til at forbedre de fysiske rammer, men indgår også i planlægning skolens skemastruktur, så elevernes sundhed og trivsel sikres bedst muligt.

Eleverne inddrages

Fra start har Kennet Hallgren, der er skoleleder på Taastrup Realskole, ønsket at engagere eleverne i at skabe et godt indeklima: ”Vi vil gerne udnytte børnenes drive og engagement, og derfor snakker vi med dem om, hvilke initiativer de selv kan bidrage med. Vi har som skole det overordnede ansvar, men jeg tror også, at det er sundt for børnene, at de lærer at tage et medansvar, i det omfang det giver mening og er muligt”.

For skolelederen er det også vigtigt, at samtaler om klima og miljø foregår i et sprog og på et niveau, der ikke skaber stressede og klimaangste børn og unge, men i stedet motiverer og engagerer dem. Skolen benytter sig bl.a. af konkurrencer som en måde at skabe opmærksomhed og motivation på. Helt konkret betyder det, at tre klasser ad gangen konkurrerer om at skabe det bedste indeklima i deres eget klasselokale.

Og eleverne kan mærke en forskel:

”Lamperne hjælper os helt vildt meget. Når de lyser rødt, kan vi selv se, om der f.eks. er for meget CO2 i rummet. Så skal vi lufte ud”, fortæller en elev i 6. klasse.

En klassekammerat tilføjer: ”Vi tager selv ansvar – og vi kan mærke en forskel. Før fik vi tit ondt i hovedet, blev svimle, fik ondt i maven eller var meget trætte. Og ret ofte vidste vi ikke, at det måske havde noget at gøre med at lugten, eller at temperaturen i klasselokalet var blevet dårligere i løbet af en time”.

UNICEF.dk

Læs mere om UNICEFS Rettighedsskoler

Vejen til at blive Rettighedsskole

Læs Danmarks Private Skoler og Danske Skoleelevers publikation:

Elevernes demokratiske dannelse

Ved en ceremoni underskrev repræsentant fra UNICEF, Christian Bindslev, et certifikat, der dokumenterer, at Vestegnens Privatskole i Taastrup har gjort sig fortjent til at kalde sig ”Rettighedsskole”.

”Tryghed for alle”, ”Frie tanker”, ”Respekt for alle” var blot nogle af de udsagn, der lød, da elever fra Vestegnens Privatskole skulle fortælle Christian Bindslev fra UNICEF, hvad de havde fået ud af arbejdet med at blive ”Rettighedsskole”

Så godt som alle elever på Vestegnens Privatskole vil i dag kunne fortælle om Børnekonventionen og børns rettigheder. Men sådan var det ikke nødvendigvis for lidt over et år siden, da Vestegnens Privatskole startede processen med at blive UNICEF Rettighedsskole.

Mere end bare ord

FN’s Børnekonvention fylder 30 år i år. Alligevel er der få skoleelever, der er opmærksomme på, at de har en række elementære rettigheder. Konventionen gælder for alle under 18 år og sikrer bl.a. grundlæggende rettigheder som mad, sundhed og et sted at bo. Få danske børn oplever, at deres grundlæggende rettigheder er truede, men mange er ikke klar over, at Børnekonventionen også sikrer ret til medbestemmelse, deltagelse og ytringsfrihed.

UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.

Vestegnens Privatskole startede i sommeren 2018 processen med at blive Rettighedsskole. Skolen, der har til huse i en ældre skolebygning fra 1915 i Taastrup midtby, lægger i dens formål bl.a. vægt på, at eleverne gennem oplevelser, udfordringer, forståelse for fællesskab og samarbejde og respekt for hinanden, får de kulturelle og sociale kompetencer, som er væsentlige for udviklingen af det hele menneske. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre.

Thomas Frandsen, skoleleder på Vestegnens Privatskole, fortæller, at processen med at blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor: “Jeg kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

Viden, elevinddragelse, læring og lederskab

Der er fire centrale krav og opmærksomhedsfelter for Rettighedsskoler; viden, elevinddragelse, læring og lederskab: Alle med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Eleverne skal være med til at træffe de beslutninger, der vedrører dem og deres hverdag. Eleverne skal kunne omsætte intentionerne fra Børnekonventionen til deres eget liv og udbygge deres kendskab til, hvordan børns rettigheder er for alle verdens børn. Skolens ledelse skal vise respekt for børns rettigheder i alle beslutninger og målsætninger.

For at blive Rettighedsskole skal man arbejde sig igennem en række trin i løbet af det første år. Efterfølgende bruges de samme trin som en cyklus for årets arbejde som Rettighedsskole.

Der laves først baseline-undersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder, elevindflydelse, trivsel og tryghed, der efterfølges af workshops. Der dannes et Rettighedsråd, der bl.a. fungerer som tovholder på processen. Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse diverse politikker, så relevante artikler fra Børnekonventionen inddrages tydeligt. Rettighedsrådet er ansvarlige for at evaluere årets arbejde.

På Vestegnens Privatskole er Rettighedsrådet sammensat af elever fra 1. – 9. klasse. Det er et meget ambitiøst og arbejdsomt Rettighedsråd. Rettighedsrådet har bl.a. udarbejdet undervisningsmaterialer målrettet de forskellige klassetrin på skolen omhandlede Børnekonventionens artikler.

“Alle børn har ret”

I dagens anledning samledes hele skolen i Taastrup Nykirke, der er nabo til skolen. Her sang først 7. klasserne sangen: “Alle børn har ret”, hvorefter bl.a. formanden for Rettighedsrådet, Frederikke, holdt tale. Herefter underskrev skolens næstformand, skolens leder og repræsentanten fra UNICEF certifikatet.

Nu kan Vestegnens Privatskole officielt kan kalde sig UNICEF Rettighedsskole, men processen fortsætter med nye indsatsområder. Allerede d. 20. november fejrer skolen Børnekonventionens fødselsdag – og det vil de gøre hvert år fremover.

Christians Bindslev fra UNICEF roser Rettighedssrådet og skolen for de mange initiativer: ”Genistregen er, at det er en tradition, I starter, så der holdes liv i det. Det er en af nøglerne!”

Der findes mange måder at arbejde med frihed, folkestyre, rettigheder og demokratisk dannelse på i skolen. Men målet er i sidste ende at give eleverne evnen til selvbestemmelse over egne vilkår og holdninger, medbestemmelse i udformningen af vores samfund og evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Også dem, der lever på en anden måde, end man selv gør.

På Vestegnens Privatskole har man taget dette meget bogstaveligt og er nu certificeret “Rettighedsskole”.

UNICEF sætter, med etablering af ”Rettighedsskoler”, fokus på de værdier, der står i FN’s Børnekonvention. På Rettighedsskolerne skal værdierne være mere end bare ord.