Danmarks Private Skoler er en forening private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordel over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for fri-, real- eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen vil gerne vise diversiteten blandt de private skoler. Det sker i artikelserien “Portræt af en skole” 

Billede fra Kolding Realskole

Midt imellem Koldings nye kunstgræsbane og den ædle slotsborg Koldinghus finder man Kolding Realskole. På den grønne port foran skolens hovedbygning står der med store bogstaver: Realskolen. Det har der gjort siden 1890, hvor skolen blev grundlagt som et alternativ til latinskolen.

Det var en middelvarm aprildag i 1890, da Henrik Egeriis Christensen-Dalsgaard og hans kone Alba kunne slå den grønne port op for otte elever på den nye realskole i Kolding. Realskoler var dengang et alternativ til latinskoler. På latinskolerne var der fokus på klassiske sprog, religion og filosofi, da disse skoler havde et gejstligt sigte. Realskolerne fokuserede i stedet på såkaldte ”reale” eller ”anvendelige fag”, målrettet den spirende middelklasse, som fulgte af industrialiseringen, i de større byer. Der undervistes i fag som moderne sprog – tysk, engelsk, fransk – regning, dansk, naturlære, historie mv. Hos realskolerne var det også et formål at danne eleverne til at blive gode, oplyste borgere, som kunne deltage aktivt i samfundslivet[1]. Realskolen på Koldings Langelinie blev hurtig populær, og elevtallet steg kraftigt. I dag er Kolding Realskole en moderne by-privatskole med knapt 1000 elever og flere end 100 ansatte.

FAKTA OM SKOLEN:

Geografisk placering: Kolding

Stiftet: 1890

Klassetrin: 0.-10.klasse

Elevantal: 1000 elever

Ansatte: 100+

Andre tilbud: SFO.

Skolen tilbyder klasseprofiler fra 7. klasse: Sprog, science og idræt.

Den grønne port står endnu

Fra alle sider kommer børn med taske på ryggen. En lille flok på tre går direkte mod hovedbygningen. Deres rygsække er nærmest større end dem selv! På toppen af den ene taske hviler et langt lyst hår, på den anden røde store krøller. På den tredje hviler intet, for håret er kort, sat med voks, og det er kulsort. De går gennem de grønne låger og siger ”godmorgen” efterfulgt af fornavnet på pedelmedhjælperen, som går og fejer. De tre følges op ad trappen. ”Godmorgen”, lyder det igen, da de ser en dame i en lang blomstret skjortekjole med sorte flade sko. Håret er sat i en lavt hængende hestehale, og øjne smiler bag brilleglassene. Det er skolens leder, Dorte Svane Peschardt, de hilser på. Hun er på vej over til salen. Alle fire følges nu derhen. Dorte går op mod scenen, og de tre elever går i hver sin retning for at stå med deres klasser. Sammen med klassen står læreren, der skal have undervisningen i lektionen efter morgensang. Alle er samlet i salen, og klaveret går i gang. De synger ”Kære linedanser”, inden de går til time, og Dorte går hen til sit kontor. Favnen er fuld af papirer med meddelelser fra morgensang. En gruppe 5. klasses drenge har set hendes balancekunst, og åbner døren for hende.

 

Én skole – én familie

Før Dorte har fire generationer af skolelederpar fra Christensen-Dalsgaard-familien haft kontorets dør åben, som en invitation til indtræden for elever, lærere, øvrige ansatte, forældre mv. De første var grundlæggerne og Realskolens første ejere, Henrik og Alba, som eleverne fik lov at kalde ”Gamle” og ”Moster”. Skolen nåede at være i Christensen-Dalsgaards eje i tre generationer indtil 1977, hvor familien valgte at lade skolen gå fra privateje til selvejende institution. Overdragelsen skulle sikre skolens fremtid økonomisk i et omskifteligt samfund, hvor der blev stillet stadig flere krav til de danske skoler. Familien forblev dog i ledelsen, og det sidste skolelederpar i familien trådte i 2015 tilbage for at nyde deres otium.

   Kolding Realskole har en lang historie. Det mærker man også, når man går ind i skolens ”gamle stue”. Stuen ser mere eller mindre ud, som den altid har gjort. De store bogreoler indeholder litterære værker fra datidens brydningstid mellem Romantikken og Det Moderne Gennembrud; det traditionsrige og datidens nye strømninger side om side. På væggen hænger de fire generationer af Christensen-Dalsgaard portrætteret. I midten af rummet er et mahognibord. Heromkring foregår indskrivningssamtalerne stadig, så de kommende forældre og elever hurtigt kan se og mærke skolens rødder og værdier.

   Udover den ”gamle stue” er der også klasselokaler til indskolingen og mellemtrinet i hovedbygningen. I et af de øverste klasselokaler er der undervisning.

 

Læring som fællesskab

Under de skæve vægge og de tværgående mørke træbjælker står ”Ugens professor” foran smartboardet og underviser sine kammerater om evolution. Foran ”Ugens professor” sidder alle stille og lytter. Brune, blå og grønne øjne kigger intenst op på professoren. Bag på stolene hænger der lige så mange forskellige tasker, som der er børn. Nogle er helt nye og pink. Andre har engang været mørkegrønne, men er nu så afblegede af solen, at de er blevet pastel. Måske er den blevet givet videre efter en storebror eller -søster? Alle har de blyanter med og noterer. Alle rækker fingeren op, når ”professoren” stiller spørgsmål. Det var der tidligere en i klassen, der ikke gjorde. Men skolen igangsatte et skræddersyet forløb; eleven kom til samtaler hos skolens trivselscoach. Skolen ønsker at forebygge mistrivsel og bestræber sig på at reagere hurtigt. Skoleleder Dorte fortæller:

»Vi vil eleverne og deres potentiale – fagligt og menneskeligt. Vi ser, at læring danner grundlag for børnenes udvikling, både fagligt og menneskeligt, og den tager vi ansvar for. Vi tilbyder kærligt at stille krav og opsætte rammer. Vil eleven og forældrene skolen, så vil vi altid skabe de rette betingelser for, at eleven kan lære og dermed udvikle sig menneskeligt og fagligt«  

 

Bag de grønne låger

På den anden side af de grønne låger, står man og kigger ind på en rød murstensbygning, som vil gøre enhver murermester stolt. Øverst er bygningen prydet med ornament og relieffer. Foran bygningen er tre udskolingselever i store vinterjakker. Den ene filmer med en iPad de to andre, som står og peger på et træ uden blade og fortæller om, hvordan de løvfældende træer smider bladene, går i dvale og ikke laver fotosyntese om vinteren. Og lige netop dér, forstår man, at Kolding Realskole er et sted med rødder langt tilbage i historien og med flere strømninger fra datidens dyder, men også et sted, hvor man følger med og fornyer sig.

[1] Dansk Skolehistorie – Da skolen tog form, bind 2, s. 120f (2013)

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

 Danmarks Private Skoler er en forening private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordel over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for fri-, real- eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen vil gerne vise diversiteten blandt de private skoler. Det sker i artikelserien “Portræt af en skole” 

Idræt

Billede fra Bornholms Frie Idrætsskole

På det vestlige Bornholm ligger Nyker, omringet af marker og med ca. 700 indbyggere. Da kommunen varslede lukning af byens folkeskole i 2004, gik Nyker-samfundet sammen og oprettede Bornholms Frie Idrætsskole. I dag mærker man stadig fællesskabsånden i og omkring skolen.

Efter en kommunesammenlægning i 2003 blev folkeskolen i Nyker nedlagt. Den var oprindeligt en ”centralskole”: En type af kommuneskole, der opstod med ændringen af folkeskoleloven i 1958, hvor man samlede elever fra større geografiske områder og lagde en række skoler sammen til centralskoler. Ligesom dengang, ville kommunesammenlægningen i 2003 betyde, at Bornholmerne stod til at få længere afstand til den nærmeste skole, og at endnu mere liv ville gå tabt i de bornholmske byer og på hele øen. Men det ville utrættelige kræfter i Nykers Idrætsforening og Borgerforening ikke se ske for deres lokalsamfund. De gik derfor sammen om at oprette Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker. Skolen åbnede i sommeren 2004.

FAKTA OM SKOLEN:

Geografisk placering: Nyker, Bornholm


Stiftet: 2004

Klassetrin: 0.-9.klasse

Elevantal: 205 elever

Ansatte: Ca. 40

Andre tilbud: Børnehave og SFO. 

Et sundt fællesskab

Ud til Nyker Hovedgade ligger en gul bygning med røde teglsten. På gavlen står der ”NYKER GYMNASTIK- & FORSAMLINGSHUS”. Tirsdag-aften er der banko derinde. Men lige nu sidder der en masse af skolens elever og lærere. Bornholms Frie Idrætsskole lejer sig nemlig ind i forsamlingshuset og bruger hver dag husets køkken.

Kniv og gaffel er i hænderne. Lukket mund, mens der tygges. Ved hvert bord sidder også en lærer. Der bliver talt om maden; ”Det dufter”; ”Det er grønt”; ”Det kommer fra en ko”; ”Det kommer fra jorden”. Det kommer alt sammen fra den meterlange buffet. Der er grøntsager og salater i alle afskygninger. Der er hjemmebag og fuldkornsprodukter. For enden kød og linsedeller. På Bornholms Frie Idrætsskole er det vigtigt at spise sammen og tale om maden. Måltidet anses for at være en fælleskabsskabende aktivitet, der samtidig skaber dannelse. Maden er sund, for her tror man på, at sund kost er en vigtig faktor for læring. Eleverne har også fået noget at spise kl. 10 – groft brød og frugt. De får også noget at spise til eftermiddagslektionerne. Sådan er det hver dag.

Bæredygtighed og brugbar erfaring

Om det ene bord tales der – som så mange gange før – om klimaudfordringer og affaldssortering. Ved hvert bord står en spand til det bionedbrydelige affald. Det gælder om at få så lidt i som muligt. Og der er gået stor sport i det. På skolens anses det for en vigtig opgave at gøre eleverne til ansvarlige samfundsborgere give dem viden og evnerne til at kunne bidrage til fællesskabet.

Efter tyve minutter rejser alle sig fra bordene og tager deres brugte service ud til køkkenet. Der står 7. klasse og tager imod. Ind i industriopvaskerne. Det er en særlig brugbar erfaring at gøre, når man bor på en turist-ø og med stor sandsynlighed tager et fritidsjob i hotel- og restaurantbranchen senere i ungdomslivet. Køkkenpersonalet kokkerer og fylder buffeten op. To af dem er i jobprøvning. De har store smil på læberne og giver ”high fives” til eleverne. Nu er der klar til, at det næste hold af elever og lærere kommer og spiser.

Sammen om bevægelse

I gymnastiksalen løber en masse elever fra 5. klasse rundt. De har træningstøj på, men de har ikke idrætsundervisning, de har frikvarter. I næste uge har 9. klasse lov til at bruge salen i frikvarterne. Bag idrætsforeningen er der store udearealer, som skolen er med til at råde over. Minigolf, hoppepuder, trælegepladser, fodboldbaner og en multibane. Der er mange aktiviteter og kaste sig over. Bevægelse er en central del af skolens profil og værdigrundlag.

Legepatruljen sætter kegler op på en ledig græsplet. Der skal spilles rundbold med de mindre elever. Legepatruljen har gule veste på, så alle kan se dem og være med. Patruljen består af nogle af skolens ældste elever, som har meldt sig til at sætte aktiviteter og lege i gang for de yngste. De gule veste lyser op, selv i overskyet vejr.

Nogle elever hilser på de ældre Nyker-borgere, som spiller på skolens petanquebane. Men de smilende elever skynder sig videre. De har gang i en vigtig omgang fangeleg. På boldbanen spilles. Piger, drenge, store og små – alle spiller de sammen og forsøger at få bolden i mål.

Det ringer ind. En stor gruppe af elever skal til idrætsstævne og samles ved skolens bus. Skolen deltager tit i idrætsstævner. Og alle deltager uanset evne. Skolen vinder derfor ikke altid, selvom de er en idrætsskole. For skolen handler det i stedet om at være sammen i bevægelse.

Plads til forskellighed

En elev knuger sin mobil i hånden. Knoerne er hvide af det faste greb. Da han tidligere i frikvarteret var med i legepatruljens aktiviteter, kunne man se mobilen i lommen. Det kunne man ikke på de andre. I klasselokalet lægger han telefonen i lommen igen. Alle de andres mobiler ligger i et aflåst skab. Han har dog bedst af at have den tæt på sig. Det får ham til at trække vejret langsommere. Så det har skolen givet ham lov til. Selvom der er regler, kigger skolen på den enkelte elev og tilpasser sig i det omfang, det kan lade sig gøre. De andre elever accepterer det. De er vant til, at ikke alle er ens, og nogle kan have andre behov end dem selv.

I det næste klasselokale er der elever i forskellige aldre. Foran dem står to elever og viser en sort rygsæk. De viser en bærbar og fortæller om et hjælpeprogram til læsning og skrivning. De to elever er ”IT-specialisterne”. De hjælper alle dem, som skal lære deres nye IT-rygsæk at kende. De har haft deres i længere tid. De ved, at hvis de bruger rygsækken, så kan de læse og skrive ligesom andre. De ved, at de ikke er ”dumme”, og de gør sig umage med at fortælle det til dem, der lytter ved bordene. Det får dem til at smile håbefuldt.

Holder lokalsamfundet i bevægelse

På Bornholms Frie Idrætsskole tror man på, at skole skal sikre samspil mellem den enkelte barns mentale, fysiske og sundhedsmæssige trivsel. Og den tydelige profil tiltrækker. Der kommer elever fra det meste af det vestlige Bornholm: Rønne, Hasle, Klemensker osv. Men der er også kommet flere elever, der er flyttet med deres familie fra København til øen.

Derudover tror skolen på, at man har et ansvar overfor den verden, der omgiver én. Derfor sørger Bornholms Frie Idrætsskole at have plads til alle slags elever og til alle typer ansatte. Så udover at skabe bevægelse for skolens elever og lærere, bidrager skolen også til at holde Nyker og omegn i bevægelse.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk
(!)Nyhed udsendt første gang  21.02.19. Opdateret 04.03.19 på baggrund af Moderniseringsstyrelsens vejledning af marts 2019. Ændringerne består i, at der i overgangsperioden alene kan afholdes ferie i hele dage, hvorfor der kun kan afholdes 16 dage i sommeren 2020. Ændringerne er indarbejdet i nedenstående nyhed.

På baggrund af den nye ferielov vil der i sommeren 2020 være færre feriedage til rådighed, end vi normalt kender det. Det skyldes, at ferieoptjeningsperioden fra. 1. januar 2019 til 31. august 2019 er forkortet. Ferie optjent i denne periode skal afvikles i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 og danner dermed grundlag for antallet af feriedage i sommeren 2020.

Ferie er i overenskomsten planlagt som 20 dage i juli og 5 dage i august, men i sommeren 2020 er der alene 161 dage til rådighed. De resterende dage, op til 25 dage, optjenes i perioden 1. september 2020 til 31. december 20202

Varsling af ferie 2020

Skoler tilrådes at meddele skolens ansatte, at der i sommeren 2020 afholdes 16 feriedage som de sidste dage af juli måned og at øvrige fridage i juli og august tildeles som nul-dage. Meddelelsen skal ske senest med udgangen af marts 2020. I samme moment opfordres skolerne til at offentliggøre elevernes ferieplaner for sommeren 2020, således at lærerne kender længden for skolens lukkeperiode, herunder planen for hvornår allerede planlagte nul-dage og tilstedeværelsesdage forventes placeret i skoleårene.

Årsnorm for skoleårene 2019/20 og 2020/21:

Når feriedagene reduceres, har det betydning for nettoårsnormen. Nettoårsnormen vil i udgangspunkt være som følger:

Årsnorm skoleåret 2019/2020

Løntimer (7,4 x 262 dage)

   1.938,80 timer

Minus ferie (21,00 x 7,4 time)

De 21 dage er placeret som 5 dage i august 2019 samt 16 dage i juli 2020

155,40 timer

Minus søgnehelligdage (9 dage x 7,4 time)

66,60 timer

Nettoårsnorm

1.716,80 timer

Årsnorm skoleåret 2020/2021

Løntimer (7,4 x 260 dage)

   1.924,00 timer

Minus ferie (20 x 7,4 time)

148,00 timer

Minus søgnehelligdage (8 dage x 7,4 time)

59,20 timer

Nettoårsnorm

1716,80 timer

Udgangspunktet er, at der i skoleåret 2019/20 er 29,6 flere arbejdstimer til rådighed, og i skoleåret 2020/21 er der 37 arbejdstimer mere til rådighed, alene på baggrund af det lavere antal feriedage. For en 2-sporet skole med 30 lærere betyder dette frigivet arbejdstid svarende til arbejdstid for 475.000 kr.

Der er således tale om en velkendt situation, hvor lærernes arbejdstid varierer fra år til år, blot vil der være tale om et større udsving end normalt.

Arbejdstid i skoleårene 2019/20 og 2020/21

Udgangspunktet er herefter, at ledelsen går i dialog med skolens lærere, evt. gennem samarbejdsudvalget, for at drøfte hvilke muligheder der er for den frigjorte arbejdstid, herunder konkrete ideer til pædagogiske projekter eller lign. Det anbefales, at der lægges vægt på, at der er tale om en særlig overgangssituation. Den frigjorte arbejdstid kan benyttes til et eller flere af nedenstående elementer:

  • Skolen iværksætter et eller flere pædagogiske projekter i skoleåret 2019/20 og/eller 2020/21, idet netop den frigjorte arbejdstid muliggør sådanne ekstraordinære projekter

  • Skolen iværksætter en eller flere pædagogiske dage

  • Skolen planlægger med anden øget aktivitet for den enkelte medarbejder i de to skoleår

Skolen skal i planlægningen være opmærksom på, at arbejdstiden skal søges jævnt fordelt over året, og at tillidsrepræsentanten skal inddrages i overvejelserne om arbejdstidens planlægning.

Skolen kan desuden gå i dialog med den enkelte lærer og drøfte, hvordan den frigjorte arbejdstid skal planlægges, herunder om den enkelte lærer forud for skoleårets begyndelse ønsker planlægning af særlige dage (særlige feriedage, omsorgsdage, restbarsel etc.) på nul-dage, således at arbejdstiden kun øges marginalt i de pågældende skoleår. Herudover kan det aftales, at overført overtid fra det forudgående skoleår kan benyttes til at reducere arbejdsbelastningen.

Danmarks Private Skoler vil løbende orientere om den nye ferielov og overgangsordningen heri.

Moderniseringsstyrelsen har 1. marts offentliggjort deres vejledning om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Du kan finde den her


1 I perioden fra 1. januar 2019 til 31. august 2019 optjenes 16,64 feriedage. Men da ferie skal afholdes i hele dage, kan der alene afvikles 16 dage. De resterende overføres til næstkommende ferieår.

Fra 2021 og frem afholdes der ferie som normalt, med mindre andet besluttes lokalt.


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet:

Læs om ferieregler her

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Ordblindesamarbejde2

Et nyt stort projekt, der skal sikre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne for ordblinde elever, er sat i gang i Randers. En af byens skoler, Randers Realskole, står bag.

Ordblinde børn og unge har samme drømme om at få en uddannelse som deres venner, men for mange går de ikke i opfyldelse. Kun 69 % af de danske ordblinde elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Det viser tal fra Egmont Rapporten 2018. En smidig overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse minimerer risikoen for, at den unge afbryder uddannelsen, og det er netop her, at man i Randers nu sætter ind med et storstilet projekt.

Skolen, alle byens ungdomsuddannelser og UU-Randers tilbyder en unik overlevering, når eleverne til foråret har valgt deres uddannelse efter grundskolen. Selvom initiativet kommer fra Randers Realskole, har skolen ikke tænkt sig at ”putte” med projektet. Planen er, at skolen i samarbejde med UU-Randers ”folder projektet ud” og får alle kommunens skoler med i skoleåret 2019-20.

Læs mere om projektet og den unikke overlevering i artiklen, som du finder her i foreningens presserum 

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk