Der er indgået en politisk aftale om Finansloven 2021. Her er de punkter i finansloven, der har særlig betydning for medlemsskolerne.

Grundskolerne

For finansåret 2021 sker der som udgangspunkt ikke ændringer i de frie grundskolers tilskud. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%.

Generelt falder grundskoletaksterne dog. Dette skyldes en lavere pl-regulering end tidligere, samt at der er afsnøret yderligere midler til puljen til specialundervisning for at imødekomme det nødvendige niveau.

Der er i forbindelse med finansloven foretaget en teknisk regulering af specialundervisningstilskuddet, da dette er blevet reguleret på baggrund af det kendte antal specialundervisningselever.

Tilskudsberegneren er blevet opdateret. Find den på hjemmesiden her

De gymnasiale uddannelser

Der afsættes midler til et ekstraordinært økonomisk løft af ungdomsuddannelserne i perioden 2021 – 2024 på 220 millioner kroner årligt. Det ekstraordinære tilskud er tænkt som en form for kompensation for de  nedskæringer ungdomsuddannelserne har været udsat for som følge af omprioriteringsbidraget igennem de seneste år. Løftet medfører en forøgelse af taksterne for ungdomsuddannelserne.

De private gymnasiernes andel udmøntes via undervisningstaksten.

Besparelsen på de private gymnasiers vikarkasses bevilling, der var en del af forslaget til finansloven, bliver ikke tilbageført.

Tilskudsberegneren er blevet opdateret. Find den på hjemmesiden her

De selvejende daginstitutioner ved frie grundskoler

Der er i finansloven fastsat puljemidler til indfasningen af minimumsnormeringer i årene 2021-2023. I finansloven for 2021 afsættes 200 mio. kr. Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i folketingsåret 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

Midlerne til indfasning af minimumsnormeringer tilgår også de private og selvejende institutioner, dog skal der fortsat forhandles om, hvordan og under hvilke betingelser.

Overenskomstparterne BUPL og Aftaleenheden (skoleforeningerne) har aftalt en ny feriebestemmelse, der bliver implementeret i den nuværende overenskomst 2018-2021.

Feriebestemmelsen træder i kraft pr. 1. januar 2021 og erstatter den nuværende § 4 i overenskomsten 2018-2021. Den vil gælde for skoler, der har tiltrådt overenskomsten.

Feriebestemmelsen gælder for kombinationsansatte

Feriebestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse for det pædagogiske personale, der også er ansat som leder, lærer eller børnehaveklasseleder ved samme skole. Det vil sige, at feriebestemmelsen henvender sig til kombinationsansatte, der også er ansat i henhold til enten lærernes eller ledernes overenskomst. 

Med feriebestemmelsen er det overenskomstparternes ønske, at det pædagogiske personale, der også er ansat som leder, lærer eller børnehaveklasseleder, opnår de samme ferievilkår i begge ansættelser. Det er også overenskomstparterne håb, at feriebestemmelsen vil lette skolernes ferieplanlægning fremadrettet.

Feriens placering

I den nye feriebestemmelse vil ferien være placeret med:

  • 5 dage i skolernes efterårsferie
  • De sidste 18 hverdage i juli
  • De 2 første hverdage i august

Ferieplaceringen er den samme, som fremgår af § 16 i ”Organisationsaftalen for Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2018-2021”.

Varslingsregler

Der er tale om en tilbagefaldsregel for feriens placering. Det betyder, at feriebestemmelsen vil være gældende, medmindre andet varsles fra skolen eller aftales med den ansatte. Følgende varslingsregler er gældende:

Stk. 1: 

Hvis ikke skolen inden udgangen af august måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt de 5 hverdage i den uge, hvor skolens elever holder efterårsferie.

Stk. 2: 

Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt med de sidste 18 hverdage i juli måned samt de 2 første hverdage i august måned.

Stk. 2. og stk. 3 kan bruges uafhængigt af hinanden.

Varslingsreglerne er de samme, som fremgår af § 16 i ”Organisationsaftalen for Lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2018-2021”.

Idet skolen følger overenskomstens ferieplacering, vil der være kollektivt aftalt og varslet ferie på forskud.

Hvis ferieplanlægningen ikke er i tråd med skolens behov, kan skolen vælge at varsle feriens placering anderledes. Det har dog den betydning, at ferie på forskud kun kan foretages som en individuel aftale mellem skolen og den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde bør skolen være ekstra opmærksom på medarbejdernes optjente ferie og den ønskede placering af ferien fra skolen.

For yderligere rådgivning i forbindelse med den nye ferieplacering kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter

Formidling af karakterer ved digitale selvrettende prøver

Fra den 6. januar 2021 kan karaktererne for de digitale selvrettende prøver tilgås på testogprøver.dk af medarbejdere med rettigheden Inst. ledelse. For prøverne FP9 Dansk, læsning og retskrivning, FP9 Matematik uden hjælpemidler, skal eleverne hurtigst muligt have besked om deres karakter. For de digitale selvrettende dele af sprogfagsprøverne og FP10 Dansk, del 1, skal karaktererne hurtigst muligt efter den 6. januar sendes til censor. Elevernes uni-login og karakterer kan trækkes ud i et regneark, der kan sendes til censor. Se brugervejledning til folkeskolens prøver på stil.dk/support under prøveresultater.

 

Øveprøver i januar 2021

Der er i uge 2 og 3 i januar 2021 mulighed for, at skolerne kan afvikle alle prøverne fra prøveterminen maj 2019 i testogprøver.dk – med undtagelse af prøverne i fysik/kemi, biologi og geografi, hvor eksempelprøverne vises. Eksempelprøverne ligger allerede frit tilgængelige på eksempelprøvesiden på testogprøver.dk, så hvis skolen forventer at anvende disse prøver ved øveprøverne, kan det være en overvejelse at vente med at vise eleverne eksempelprøverne. Husk at foretage booking til øveprøverne. Booking er åben helt frem til prøvernes begyndelse. Læs mere om øveprøver på Folkeskolens prøvers hjemmeside.

 

Nye regler for prøven i idræt for elever med langvarige funktions-nedsættelser og alvorlig sygdom

Den 3. december 2020 er der trådt nye regler i kraft, som sikrer en særdeles begrænset gruppe af elever, der har langvarige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom, mulighed for andet udtræk af prøvefag end idræt. Læs mere her reglerne på uvm.dk/fp.

Vejledning om særlige prøvevilkår og fritagelse er offentliggjort

Styrelsen har revideret vejledningen om prøve på særlige vilkår og fritagelse. Denne version af vejledningen er gennemskrevet med det formål at gøre den mere læsevenlig og at præcisere visse emner. Reglerne om særlige prøvevilkår og fritagelse er ikke ændret. Vejledning om prøve på særlig vilkår og fritagelse kan findes på styrelsens hjemmeside. Skoleåret 2020/2021.

 

Forsøgsprøver i fysik/kemi, biologi og geografi

I prøveterminen maj/juni 2020 skulle de nye skriftligeudtræksprøver i fysik/kemi, biologi og geografi have værettaget i brug for første gang. På grund af aflysningen afprøverne blev de ikke taget i brug. Derfor vil det iprøveterminen maj/juni 2021 være første gang, at de nyeprøver, der varer 60 minutter i stedet for de tidligere 30minutter, bruges i prøvesammenhæng.

Ved prøverne i prøveterminen maj/juni 2021 vil der bliveafholdt et forsøg med skriftlige udtræksprøver i fysik/kemi,biologi og geografi. En række skoler har i efteråret deltaget ipilotafprøvningen af forsøgsprøverne. I prøveterminenmaj/juni 2021 vil disse skoler kunne aflæggeforsøgsprøverne i stedet for de nye, almindelige prøver. Alleskoler, der ikke deltager i forsøget, skal aflægge de nye,almindelige prøver, der varer 60 minutter, og afvikles itestogprøver.dk på normal vis.

 

God jul og godt nytår!

God jul og godt nytår!Kontor for Prøver, Eksamen og Test ønskeralle en glædelig jul og et godt nytår!På gensyn i 2021.

FPnyt5 kalender

julekort børn1

Skoler kan være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Skoler kan samtidig arbejde med andre aktiviteter til gavn for omverdenen. På Kolding Realskole er de i gang med at sende over 2500 julekort. Udover at sprede glæde blandt modtagerne, samler skolen ind til Julemærkehjemmene.

Under overskriften “Sammen og hver for sig” har den frie og private Kolding Realskole taget fat i en gammel tradition: Julekort. Skolen vil med initiativet sprede glæde i en tid præget af Corona og restriktioner. Det er skolens viceskoleleder, Rikke Pal, der har sat gang i tiltaget:

»Traditionen med julekort er desværre ved at uddø, hvilket er synd. Et fysisk julekort kan bare noget andet end en hilsen på mail eller sms. Vi vil gerne brede det ud til eleverne og lærer dem at gøre sig umage med at vise, at de tænker på andre«.

Hele skolen støtter op

Kolding Realskole har selv udformet og fået trykt julekortene. De er i første omgang udleveret til skolens elever og medarbejdere. Skolen har sørget for, at alle kortene også har julemærker, da skolen ønsker at støtte Julemærkehjemmene. Julemærkehjem tager sig i korte forløb af børn med problemer som overvægt eller mobning.

Udover at skrive julekortene har eleverne også lært om julekort og julemærkernes betydning. Skolen har nemlig lavet undervisningsmateriale om traditionen.

   Forældre kan også købe de julekort, skolen har fremstillet. Alt overskuddet fra dette salg går også til Julemærkehjemmene. Kolding Realskole meddeler, at mange støtter op om initiativet:

»At dømme efter salget, kan mange glæde sig til en julehilsen i december«.

Vi gør en positiv forskel for omverdenen

Skolers samfundsansvar kan komme til udtryk på mange måder. Samfundsansvar kan bl.a. aktiveres, når skoler gennem større indsatser eller enkeltstående aktiviteter gør en forskel for omverdenen. De frie og private skoler har givet 7 samfundsløfter og givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige tiltag, der, ligesom Kolding Realskoles, harmonerer med deres værdigrundlag.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”
Herluf_Hverdag

Den traditionsrige Herlufsholm Skole har altid haft en ambition om at uddanne unge mennesker, der kan tage ansvar og gøre en forskel i samfundet. Skolen sætter nu yderligere fokus på social dannelse og har samtidig besluttet at udvide sin fripladsordning.

At uddanne og danne børn og unge er skolers kerneopgave, også set i et samfundsansvarligt perspektiv, men skolers samfundsansvar kan også forstås bredere. Skoler kan aktivere samfundsansvar ved at have indsatser og aktiviteter målrettet det fællesskab, de er en del af. Skoler kan også aktivere samfundsansvar ved at justere på de indre linjer med henblik på at gøre en positiv forskel for enkelte individer eller fællesskaber i skolen. Herlufsholm Skole har valgt at gøre begge dele.

Fokus på social dannelse

Konkret har skolen besluttet at gøre det, der før var ”ekstra aktiviteter” i elevernes skolegang til obligatoriske aktiviteter. Det gælder bl.a. en aktivitet som frivilligt arbejde, da skolen ønsker at uddanne unge mennesker, der kan gøre en forskel i samfundet.

»Vi finder social dannelse afgørende. De unge skal være en del af et fællesskab, og de skal forstå, at de har indflydelse på, hvordan andre trives. Vi mener ikke, at den klassiske dannelse kan stå alene. Den skal spejles op ad den sociale dannelse. Personlige og faglige kompetencer går hånd i hånd«, siger rektor for Herlufsholm Skole, Mikkel Kjellberg, i et længere interview i Berlingske.

Udvidet fripladsordning

Skolen har samtidig valgt at udvide sin fripladsordning. Herlufsholm Skole er en af de frie og private skoler, som har afsat midler i deres budget til at kunne nedsætte skolepenge til mindre bemidlede familier. Nu har Herlufsholm skole også valgt at give en række unge mulighed for at få et fuldt betalt forløb på skolens gymnasium. Det dækker både skolepenge, kostskoleophold, studietur og skolebeklædning.  

   Generelt er det vigtigt, at forældre og elever, der deler værdifællesskab med de frie og private skoler, har en reel mulighed for at blive optaget, hvorfor mange af skolerne – ligesom Herlufsholm Skole – er optaget af mindske barrierer relateret til det, man kan kalde socioøkonomiske faktorer.

Engagement er kriteriet

For at gøre opmærksom på ordningen har Herlufsholm Skole henvendt sig til alle offentlige og frie grundskoler i Danmark. Elever, der gerne vil i betragtning til fripladsordningen, skal kunne fortælle om deres ”… engagement for deres kammerater, deres skoles hverdag og den verden, vi alle er en del af”, lyder det i henvendelsen til skolerne. Dette ligger i tråd med Herlufsholms øgede fokus på et bredere dannelsesbegreb og arbejdet med at gøre skolens indhold til mere end det, man normalt forbinder med skolens opgave. Her sættes ikke kun fokus på faglighed, viden og færdigheder i traditionel forstand, men også på kompetencer til at løse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter så som initiativ, vedholdenhed og social forståelse.

7 samfundsløfter

En skoles samfundsansvar realiseres gennem indsatser og aktiviteter, der kan målrettes enkeltindivider på skolen eller målrettes nogle af skolens mange interne fællesskaber. Derudover realiseres samfundsansvaret via indsatser og aktiviteter, der er målrettet individer og fællesskaber uden for skolen.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks med 7 samfundsløfter, der bl.a. er et udtryk for det synspunkt, at flere samfundsmæssige udfordringer bør have en plads, når der tales om skolers varetagelse af samfundsansvar. De frie og private skoler har givet hinanden hånd på at skabe synlighed omkring det, de allerede gør og på at iværksætte nye samfundsansvarlige aktiviteter og indsatser, der – ligesom Herlufsholm Skole har gjort – harmonerer med deres værdigrundlag.

Læs mere om de 7 samfundsløfter her.

Faktaboks:

For de frie og private skoler er friheden og retten til at bygge på værdier afgørende. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdifællesskab med skolerne, har en reel mulighed for at blive optaget. Der skal ifølge loven være en egendækning på de frie og private skoler. Egenbetalingen kan være en barriere for nogle forældre og elever. Forældrene kan dog søge om økonomisk fripladstilskud. Der er afsat midler på Finansloven til formålet. Flere frie og private skoler tilbyder fripladstilskud af egne driftsmidler, da behovet for fripladsmidler er langt større end det, der er afsat på Finansloven.

Presserum LÆS FLERE HISTORIER FRA MEDLEMSSKOLERNE I FORENINGENS PRESSERUM

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Søren

Skal stigende kompleksitet og politiske interesser betyde, at skolen skal ledes af generalister og akademikere?

Nej. Det er ikke det, vores skoler har brug for. Der er brug for god og nærværende ledelse, der har dyb viden og indsigt i skolens processer og i de personer, der befolker den.

I november fortalte Mia Hvilshøj Dal, seniorkonsulent i Mercuri Urval, om rekrutteringsprocesser ved ansættelse af skoleledere i folkeskolen i Skolemonitors spalter. Udover mange gode pointer om selve ansættelsesprocessen i indlægget, studser jeg over et par indledende afsnit, som jeg mener kalder på en kritisk refleksion.

I indlægget lyder det, at den stigende kompleksitet i folkeskolen, de mange interessenter, politiske agendaer og forventningspres i langt højere grad nødvendiggør at rekruttere en såkaldt topleder fremfor en traditionel skoleleder.

Påstanden er, at der i højere grad er brug for ’generiske’ ledelsesfærdigheder. Det skal vist oversættes til færdigheder, som vi typisk forbinder med en ’Djøf’er’?

Og tilgiv mig, jeg er selv ’Djøf’er’ og naturligvis stærkt overbevist om egne fremragende færdigheder, der kan anvendes i mange sammenhænge og ledelseslag. Men jeg mener også at kende egne begrænsninger. Skoleledelse er en af dem.

Fokus skal være på egen skole

Jeg medgiver, at kompleksiteten i og omkring skoleledelse ikke er blevet mindre over tid. Politiske labyrinter, skiftende krav m.m. stiller forventninger til en skoles øverste leder.

Jeg kan dog blive nervøs for, at normen bliver, at øverste skoleleder skal være en såkaldt »topleder«, hvis det indebærer en akademisk uddannet generalist, hvor fokus er mere på politisk symbolfortolkning og ’italesættelse’ end grundlæggende ledelsesdyder, der er forankret i den skoleverden, vedkommende er sat til at lede.

Deraf kommer mit ønske om en kritisk refleksion.

Skoler er ikke ens. Ej heller skoleledere. Og selvfølgelig skal en skoleleder have evner og indblik i de politiske spil og forvaltningsmæssige procedurer.

Men hvis vi først overgiver os og accepterer, at skolelederens primære opgave er at servicere politikere, profilere skolen i medier og blandt eksterne interessenter – og i øvrigt forholde sig til input, krav, meninger og synsninger fra alle mulige aktører udenfor egen skole – ja så opgiver vi fuldstændig, hvad en skoleleders kerneopgave bør være, nemlig fokus på egen skole.

Fra min egen verden, som sekretariatschef i Danmarks Private Skoler, har vi masser af erfaring med, hvad god skoleledelse indebærer. Nøgleordene er nærvær (som i tilstedeværelse), opmærksomhed rettet mod egen skole og fokus på og dyb viden om skolens undervisning og praksis.

Dertil kommer omsorgsfuld understøttelse og pleje af ansatte, elever og forældre. Det er muligvis ikke generiske ledelseskompetencer, men det giver autentisk og troværdig ledelse, som ansatte og elever kan spejle sig i. En skoleleder med viden om skolens faktiske virksomhed og vilkår har stor legitimitet i egen organisation.

Disse kompetencer mener jeg faktisk også, en øverste leder skal kunne honorere.

Debatindlægget er bragt d. 9. december 2020 af Skolemonitor (skoleliv.dk)

Regeringen og støttepartierne er blevet enige om en aftale for minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. I aftalen følger der ti initiativer, som skal styrke og sikre en udmøntning af midlerne til minimumsnormeringer – midler som også skal tilgå de private og selvejende institutioner.

Der er i finansloven fastsat puljemidler til indfasningen i årene 2021-2023, og fra 2024 skal minimumsnormeringer være fuldt implementeret. Minimumsnormeringerne gælder for kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner og puljeordninger. Privatinstitutioner er omfattet indirekte via kommunens tilsyn og godkendelseskriterier, idet kommunerne, som en forudsætning for tildeling af midler, skal kræve, at privatinstitutioner skal have samme normeringsniveau som daginstitutionerne under den kommunale forsyning.

Hvor mange voksne pr. barn?

Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i folketingsåret 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Der stilles lovkrav om, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Det er stadig uvist, hvordan de private institutioner skal medgå i de beregninger.

Aftaleteksten findes på ministeriets hjemmeside, hvor de ti initiativer også gennemgås.

Aftalen i tal

Med finansloven for 2021 afsættes 200 mio. kr. i 2021, 200 mio. kr. 2022, 200 mio. kr. i 2023, 400 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. varigt fra 2025 og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer i 2024. De afsatte midler på finansloven for 2021 supplerer midlerne afsat på finansloven for 2020: 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1.600 mio. kr. i 2025 til minimumsnormeringer. De første 500 mio. kr. for 2020 blev udmøntet i foråret 2020.

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

På skolerne er det svært at holde den fælles traditionelle juleafslutning pga. restriktioner og anbefalinger i forbindelse med Corona-situationen.

DR vil gerne hjælpe til, så sidste dag før juleferien bliver hyggelig og rar. Derfor har DR lavet juleafslutningsprogrammet ”Morgensang sender skolerne på juleferie”.

Der bliver lagt op til en hyggelig stund med julestemning, musik, varme, leg, nærhed, og der vil blive set tilbage på de gode ting, der er lært og kommet ud af 2020.

Det bliver sendt på DR1, fredag d. 18. december kl. 09.05-09.40. Det kan streames, hvis skolen har sin juleafslutning på et andet tidspunkt.

Medvirkende:
Jannik Schow, vært
Kaya Brüel
Ole Kibsgaard
Rune Thorsteinsson
Per Vers
Alfreds Kann
DR Børnekoret
NOVO Quatet