Der er d. 12. maj 2022 offentliggjort nye satser for transportgodtgørelse. Ændringen gælder fra 1. maj 2022. 

Satserne er steget:

Almindelig godkendt kørsel med bil (den lave takst)l: 2,17 kr.

Kørsel i bil i henhold til bemyndigelse (den høje takst): 3,70 kr. 

Opdateret løntabel kan findes her

For spørgsmål kontakt:

Erik Juul Hansen, [email protected]

Heidi Andersen, [email protected]

Thomas Sørensen, [email protected]

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 10 –  mundtlige prøver, endelige rettevejledninger, sygdom ved prøven og karakterer ved digitale selvrettende prøver 

Foreningen Danmarks Private Skoler har ved formand Karsten Suhr udtalt sig i medierne på baggrund af tv-udsendelsen ”Herlufsholms hemmeligheder”.

Foreningen har taget afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Foreningen har markeret, at foreningen er tilfreds med, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolen agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

Foreningen har understreget, at det er vigtigt, at alle elever (uanset skoleform) trygt kan være på en skole, og at forældrene trygt skal kunne sende dem derhen. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave. Den store mediebevågenhed omkring Herlufsholm-sagen har bl.a. resulteret i, at der stilles spørgsmål til kostskoleformen generelt. Foreningen har meddelt, at vi som forening og sektor tager de på Herlufsholm afdækkede forhold meget alvorligt, og at vi er åbne for undersøgelser på andre kostskoler for at imødegå enhver bekymring, der ikke har hold i virkeligheden.

Kostskole – hvad og hvor mange?

Der er en række skoler, der navngiver sig ’kostskoler’. Dette dækker selvsagt over skoler, der udover at tilbyde skolegang også har et kosttilbud – altså bor eleverne på skolen. Nogle af disse skoler er ’almindelige’ eller internationale skoletilbud. Mange skoler, der benævner sig ’kostskoler’ er dog sociale kostskoler, der specialiserer sig i at tage vare på anbragte børn eller børn med særlige behov. Dette gælder også de fleste af foreningens medlemsskoler.

Der er naturligvis også andre skoleformer, hvor eleverne både bor og går i skole. Der er både offentlige og frie og private skoletilbud. Der er vel anslået omkring 300 skoler i Danmark, hvor børn og unge både bor og går i skole.

Der er ført gennemgribende tilsyn med kostskolerne

Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med offentlige og private skolers overholdelse af gældende love og rammebetingelser.

Der har over de seneste år været flere gennemgribende tilsyn med kostskolerne: Et tematisk tilsyn med kombinerede institutioner med kostafdeling og et ekstraordinært tilsyn med kostskoler som konsekvens af sagen om Havregården Kostskole.

Styrelsen har været på alle kostskoler, og skolerne har skullet redegøre for deres arbejde med bl.a. elevernes trivsel, og hvordan skolerne organiserer sig i forhold til ansvar/opsyn. Skolerne har også skullet redegøre for eventuelle præfektsystemer eller øvrige elev-til-elev aktiviteter. Skolerne har desuden skullet redegøre for de underretninger, der har været foretaget om elever og for skolernes procedurer for dette, herunder en beskrivelse af skolernes samarbejde med kommunen.

Det vil være overraskende, hvis flere sager dukker op

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke fundet anledning til at give andet end bemærkninger og henstillende opfordringer til de skoler, der har været i ovennævnte tilsyn. På den baggrund vil det være overraskende, hvis Styrelsen i forbindelse med eventuelle nye undersøgelser af disse kostskoler skulle finde noget kritisabelt.

Foreningen har jf. ovenstående heller ingen anledning til at tro, at der generelt skulle være en uhensigtsmæssig fordeling af ansvar på kostskolerne. Det er skolernes voksne medarbejdere og i sidste ende skolens ledelse, der har ansvar for, at de aftalte rammer ikke bliver brudt, herunder på måder, der kan medføre mistrivsel hos enkeltelever eller grupper af elever.

Hvis der på baggrund af sagen på Herlufsholm findes anledning til at lave yderligere undersøgelser af kostskolerne, mener foreningen, at disse undersøgelser skal laves af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en forlængelse af de tilsyn, der allerede foretaget.

Det er skolers pligt at reagere rettidigt

Foreningen understreger, at det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

Kontakt

Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Det er skolers pligt at reagere, hvis der er mistanke om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever. Alle elever har ret til et godt og trygt undervisningsmiljø.

Skoler skal have forebyggende tiltag rettet mod individet og rettet mod fællesskabet i skolen. Skolers kultur, normer og værdier kan i sig selv iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolers konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle konkrete problemsituationer.

Skolen skal ved mistanke eller konkret viden om mistrivsel, mobning, krænkende adfærd eller vold blandt skolens elever handle og iværksætte foranstaltninger, der effektivt bringer problemerne til ophør. 

Foreningen er overrasket over og tager afstand fra den skolekultur, der afdækkes i TV2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder”. Alle elever skal trygt kunne være på en skole. Skole- og uddannelsessteder hvor eleverne bor har i den henseende en helt særlig opgave.

Foreningen konstaterer med tilfredshed, at Herlufsholm tager den kritik, der i øjeblikket rettes mod skolen alvorligt, og at skolens ledelse agter at handle og lave konkrete ændringer på skolen med henblik på bl.a. at imødegå mistrivsel blandt eleverne.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

”Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det! At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. maj under overskriften ”Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling“. Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her

Foreningens indsendte debatindlæg:

Skolen skal være bevægelig

Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser – når man tænker efter.
I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af? 
Hvis læseren af dette debatindlæg har en forventning om, at der nu kommer konkrete eksempler på, hvad der bør, og hvad der ikke bør være på skoleskemaet i den danske grundskole, er der risiko for skuffelse. Undertegnede skribent er repræsentant for en skoleform, hvis tradition bygger på netop det at tænke nye fag og nye temaer ind i skolen: I 1700-tallet var private realskoler de første til at undervise i sprog, matematik og naturlære. Det ville være småskizofrent at sige andet, end at den enkelte skole skal tage de emner og temaer ind, som den finder værdifulde i forhold til kerneopgaven: Uddannelsen og dannelsen af eleverne. Det ville være utroværdigt ikke at fremhæve betydningen af, at man med jævne mellemrum har en drøftelse af, hvad skolen skal, og hvor skolen skal hen for fortsat at være relevant. Det betyder dog ikke, at der ikke herfra opleves småfrustration, fordi man hele tiden må forholde sig til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse. For skolen skal være i bevægelse.

Hvad er skolens opgave?

En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på ”skoleskemaet”, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles. For, jo, de fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre. Men selv nogle af grundstenene ændrer sig jo også over tid! Hvad er ”grundstenene” – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?
En ny undersøgelse fra VIVE; ”Basale færdigheders betydning for beskæftigelse” (April 2022), viser bl.a., at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.
Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide ”noget”, men også vide, hvordan man opsøger ny viden osv. Verden står ikke stille!
Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, IT-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af ”grundstenene” i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med bl.a. social og kulturel forståelse?

Det fantastiske og det frustrerende ved at ”lave skole”

Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige ”synsninger” om, hvad skolen skal være og opnå. Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i ”alt det nye”. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.

Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det!
At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!
At stille spørgsmålet ”Hvad er skolens opgave?” er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så, jo, det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.

”Skolen til fremtiden” er overskriften på et af de 7 samfundsløfter vores medlemsskoler har givet. Vores skoler arbejder aktivt på at udvikle sig, således at elevernes skoleforløb er tilrettelagt med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, der venter dem, når skoletiden er forbi. Læs mere om løftet her

GIERSINGS REALSKOLE INVITERER TIL

afskedsreception for skoleleder Poul H. Pedersen

fredag den 20. maj kl. 14.00-17.00 i festsalen på Giersings Realskole

Efter 38 års ansættelse på Giersings Realskole, hvoraf de 16 år som skoleleder, har Poul valgt at gå på pension. 

Samme dag byder vi velkommen til den nye skoleleder Kirstine Andreassen.

Ønsker du at sige et par ord, bedes du henvende dig til viceskoleleder Ole Wichmann [email protected] inden den 10. maj.

Med venlig hilsen

Anders Quistgaard
Formand