“Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”, skriver Karsten Suhr (Danmarks Private Skoler) og Mai Mercado (MF, Det Konservative Folkeparti) i et fælles debatindlæg i Avisen Danmark (Lokalaviserne). Læs debatindlægget her

Her er det indsendte indlæg i dets fulde længde:

Skal det frie skolevalg ofres?

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier og Mai Mercado, Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti 

Regeringen og andre politiske partier gør skoler og uddannelser, forældre og børn til instrumenter i det, der for dem ses som løsningen på større samfundsproblemer.

En algoritmisk ’elevfordeling’ i henhold til bestemte kvoter er et af de nye redskaber i ’skabelsen af samfundet’. Dette er allerede effektueret for det gymnasiale område, og nu luftes der for alvor tanker om at gøre det samme på folkeskoleområdet.

I juni 2021 indgik den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristeligt Folkeparti en politisk aftale, der har dannet grundlag for en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det hidtil 90 procent af eleverne i fordelingszonerne, der har fået opfyldt deres første prioritet ved valg af gymnasie (STX). Fremadrettet bliver det 85 procent (efter tillægsaftalen)**. I Storkøbenhavn forventes endnu færre at komme ind på drømmegymnasiet. De unge mennesker oplever, at de ikke har indflydelse på egen situation og bliver tvunget til at forholde sig til egne forældres – og kammeraternes forældres – økonomi. Langt de fleste unge vil gerne gå i gymnasiet i deres lokalområde, hvor de kan mødes med hinanden efter skole. Det er her, de har deres netværk. At skulle lægge megen transporttid ind i dagligdagen er også en stor mundfuld for mange unge, der ofte også bruger tid på sport, fritidsinteresser og fritidsjob. Flere vil være tvunget til at prioritere.

Vi tror, at det kan medføre mistrivsel blandt både de ’ressourcestærke’ og ’ressourcesvage’, når eleverne fratages deres valgmuligheder. Vi er bekymrede for et frafald blandt især de ressourcesvage, når de tvinges væk fra skoler og sociale relationer i nærmiljøet.

Både Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, og socialdemokratiets Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, har meddelt, at de ønsker sig en elevfordelingsmodel for folkeskolerne tilsvarende den model, der er besluttet for gymnasierne. Børn skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Konsekvensen kan indlysende blive, at forældrenes skolevalg sættes ud af kraft, og at børn skal transporteres over længere strækninger, måske forbi den skole, de hidtil ville have hørt til (og hvor deres ældre søskende måske går). Nabobørn kan blive placeret på forskellige skoler. Det nære og lokale børnefællesskab sættes på spil.

Lige nu har vi frit skolevalg i Danmark. Forældre bestemmer som udgangspunkt selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole eller en anden folkeskole. Flertallet af danske forældre mener, at det frie skolevalg er en god ordning, og mange benytter sig af den. En elevfordelingsmodel på folkeskoleområdet – a la den på gymnasierne – vil de facto sætte en stopper for det frie skolevalg.

Idealet for de socialdemokratiske politikere er et samfund, hvor børn af alle samfundslag og etnicitet møder hinanden i folkeskolen. Argumentet for at skabe en blandet elevsammensætning er ofte ”sammenhængskraften”. Den ”kraft”, der skaber ”sammenhæng”, kommer efter sigende af, at forskellige socioøkonomiske grupper møder hinanden i skolen. Den ”kraft” er udokumenteret. Det samme er i øvrigt ”kammeratskabseffekten”, der i skolesammenhæng ofte nævnes i tråd med ”sammenhængskraften”.

Skolen har en åbenlys funktion i at danne eleverne i relation til de grundlæggende værdier, vi bygger vores samfund på og ansvar for at give eleverne forståelse for individer og grupper i samfundet med forskellige livsvilkår, værdier, politisk observans, religiøst tilhørsforhold, seksuel observans osv. Skolen er et lille fællesskab, der er en del af et større fællesskab. Elevernes dannelse og sociale opdragelse sker ikke alene gennem dem, som eleverne er sammen med i skolen, men også i kraft af de værdier, der udleves og udtrykkes i skolens praksis.

”Sammenhængskraften”! Bemærk, at begrebet altid siges og skrives i ’bestemt ental’, som om det danske samfund er bundet sammen af én enkelt kraft!? Der tegner sig et billede af et meget skrøbeligt samfund, hvis der kun er én kraft, der får det hele til at hænge sammen. Og det er der selvfølgelig heller ikke. Der er vel blandt andet også en ’demokratisk sammenhængskraft’?

At kunne vælge frit – herunder at kunne vælge, hvor ens barn skal undervises – er et udtryk for den demokratiopfattelse, vi har i Danmark. Det hænger tæt sammen med nogle af de frihedsrettigheder, vi hylder med grundloven: Foreningsfrihed, religionsfrihed, ytringsfrihed, personlig frihed. Danskerne kan efter eget valg deltage i aktiviteter og fællesskaber, som giver dem værdi, herunder i øvrigt de fællesskaber, der ikke har deres rod i staten, men i civilsamfundet, f.eks. i foreninger eller i frie og private skoler. Civilsamfundet i alle dets forgreninger løser også samfundsmæssige udfordringer og opgaver. Et stærkt civilsamfund skaber også sammenhængskraft. Den ’kraft’ udfordres dog i disse tider.

Vi er generelt bekymrede, når man vil fratage borgere deres selvbestemmelse. Retten til selv at vælge er en af de vigtigste faktorer i et velfungerende demokrati og i et tillidsbaseret samfund. Nogle partier er villige til at ofre det frie skolevalg og reducere forældre og elever til subjekter, der tjener som middel til opnå det for dem ”gode og rigtige samfund”.

**Andelen af ansøgere, der får opfyldt 1. prioriteten

Procenttal er rettet i ovenstående debatindlæg. Følgende procenttal fremgår af bilag 3 i “Tillægsaftale til aftale om Den koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser” (23. maj 2022):

Fordelingszoner (STX)

Tilgang 1.g’ere 202090 %
Aftale af 10. juni 202184 %
Tillægsaftale af 23. maj 202285 %

Landsplan (På tværs af gymnasiale uddannelser)

Tilgang 1.g’ere 202092 %
Aftale af 10. juni 202193 %
Tillægsaftale af 23. maj 202294 %

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]