Flere unge skal vælge erhvervsuddannelser. For at nå det mål ønsker regeringen og partierne bag EUD-aftalen, at 10. klasse fremover skal være en indgang til erhvervsuddannelserne. Men hvad med de elever, der ønsker at gå en anden uddannelsesvej, og som har gavn af det ekstra skoleår?

Det er en anerkendt problemstilling, at der er for få, der tager en erhvervsuddannelse. Hvis prognoserne på manglende faglærte viser sig at være rigtige, vil det koste Danmark milliarder af kroner i tabt fortjeneste og vækst. Med det som baggrund er det forståeligt, at der er så stærk opmærksomhed fra politisk hold for at ændre udviklingen. Men hvad er det, vi risikerer at miste, hvis den bredt funderede 10. klasse afvikles i iveren efter at løse udfordringen med for få faglærte?

Undersøgelser viser, at der er høj grad af overensstemmelse mellem årsagerne til, at de unge søger 10. klasse1 og det ekstra skoleårs formål: Social, personlig og faglig udvikling og afklaring af videre uddannelsesvalg2. Forskellige skoleformer udbyder 10. klasse ud fra dette formål og med en obligatorisk kerne. Alligevel er der stor diversitet og mange forskelligartede måder at skrue forløbet sammen på. Det ses måske især i de frie skolers tilbud.

Skoleledere og 10. klassesansvarlige fra fire private skoler rundt om i Danmark: Hulvej Privatskole i Horsens; Rønne Privatskole på Bornholm; Skt. Josefs Skole i Roskilde og Randers Realskole har fortalt om deres bud på, hvordan 10. klasse kan omfavne elevernes behov for social, personlig og faglig udvikling i tilbud, der er målrettet overgangen til ungdomsuddannelserne – men ikke bestemte ungdomsuddannelser. Er disse former for 10. klasse en saga blot, hvis det ekstra skoleår alene skal være indgang til erhvervsuddannelserne?

Læs hele artiklen i foreningens presserum: 
https://www.mynewsdesk.com/dk/privateskoler/news/hvad-mister-vi-hvis-den-bredt-funderede-10-klasse-forsvinder-355717

[1] EVA-rapport: Valget af 10. klasse – Unges vej mod ungdomsuddannelse: https://www.eva.dk/grundskole/valget-10-klasse-unges-vej-mod-ungdomsuddannelse

[2] https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/10-klasse/om-10-klasse – d. 22/11-2018, inden EUD-aftale

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

473 finalister er i dag samlet på Dokk1 i Aarhus til Landsmesterskabet i DM i Fagene. Der bliver dystet individuelt og i hold, og de frie- og private skoler er stærkt repræsenteret i alle fag. Formålet med DM i Fagene er at sætte fokus på den faglige udvikling hos eleverne under overskriften ”De stolte nørder”. Danmarks Private Skoler er del af konsortiet bag DM i Fagene og håber, at konkurrencens store deltagerantal gør, at konkurrencen har liv i mange år frem i tiden.

9500 elever har været med i de regionale mesterskaber i DM i Fagene, der sluttede med udgangen af november. Her blev der dystet i fagene: Dansk, matematik, engelsk, historie og biologi, både individuelt og i hold. Kigger man ned over listerne med finalister fra de regionale mesterskaber, kan man se, at mange forskellige skoler er repræsenteret, både blandt folkeskolerne og de frie og private skoler. DM i Fagene nyder altså stor opmærksomhed ude på landets skoler.

Mange nørder på de frie og private skoler

Der er mange frie og private skoler repræsenteret i dagens finale. En af dem er Sorø Privatskole, som er repræsenteret i flere fag og i den tværfaglige holdkonkurrence. Fra skolens 8. årgang deltager holdet NerdAlert, som består af 10 elever.

»Jeg tror, det er en fordel, at flere af os var med sidste år. Sidste år var vi meget stolte af, at være det eneste hold, som var med fra 7. klasse. Selvfølgelig vil man rigtig gerne vinde, men det er også en kæmpe oplevelse at være med, og det er sjovt at se, hvor mange andre kloge, der er. Man føler, der er et stort tidspres og et pres fra gruppen. Ikke dårligt ment. Man vil bare gerne præstere. Det giver meget til ens sammenhold, « udtaler en af eleverne på vegne af holdet.

Derudover deltager bl.a. Sofie fra 7. klasse i faget dansk. Hun kom på 1. pladsen ved det regionale mesterskab og ser frem til en lærerig oplevelse:

»Jeg synes, det er meget fedt. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg tror, det bliver en lærerig oplevelse. Det kunne være mega fedt at vinde, men jeg regner ikke med det«.

#destoltenørder

Formålet med DM i Fagene er at sætte fokus på fagligheden under overskriften ”De stolte nørder”. Elevernes interesse for fagene skal stimuleres gennem deltagelse i DM i Fagene, og mesterskaberne skal være med til at underbygge et læringsmiljø, hvor lysten til at dygtiggøre sig bliver opfattet positivt blandt eleverne.

   Centralt for konkurrencerne til DM i Fagene er den casebaserede tilgang, hvor det anvendelsesorienterede er i fokus. Sigtet er, at DM i Fagene skal styrke deltagernes evne til at koble skolens fag med omverdenen og videreuddannelse samt det fremtidige arbejdsmarked.

   DM i Fagene er ikke et arrangement, der står alene. Formålet er, at aktiviteterne før, under og efter mesterskaberne skal være et supplement til den daglige undervisning på skolerne og brobygger til elevernes videre vej i uddannelsessystemet. Konsortiet bag DM i fagene er sat i verden for at sikre projektets formål. Konsortiet spænder bredt, men fælles for alle aktørerne er ønsket om at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Danmarks Private Skoler glæder sig til at fortsætte samarbejdet.

På billedet ses holdet NerdAlert fra Sorø Privatskole.

I finalen møder de også elever fra andre medlemsskoler:

– Tolstrup-Stenum Friskole

– Skipper Clement Skolen

– Forældreskolen

– Forberedelsesskolen

– Sct. Ibs Skole

– Skt. Josefs Skole

– Johannesskolen

– Niels Steensens Gymnasium

– Ådalens Privatskole

– Ingrid Jespersens Gymnasieskole

– Frederiksberg Privatskole

– Greve Privatskole

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Hvad sker der, hvis man undersøger privatskolerne generelt og lokalt på en række parametre? Vil man se nogle særlige mønstre, når man ser på skolernes geografi, elevsammensætning og faglige løfteevne generelt, og vil man se nogle mønstre, når man sammenligner privatskolerne med deres socialt og geografisk sammenlignelige nabofolkeskoler?

Grundskolen i Danmark er udgangspunkt for megen debat. En debat der til tider er præget af selvforstærkende, men udokumenterede ”fortællinger”. Det gælder både debatten om de offentlige og de private skoler.

Foreningen Danmarks Private Skoler ønsker at bringe flere fakta ind i debatten. Analysefirmaet Epinion har lavet en undersøgelse[i] for foreningen med titlen ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”. Undersøgelsen er lavet med udgangspunkt i foreningens medlemsskoler[ii].

Undersøgelsen viser, en række karakteristika, når man ser på privatskolerne – generelt og lokalt. Samtidig viser undersøgelsen en stor diversitet blandt de private skoler. Undersøgelsen resultater understreger, at det er relevant at tale ind i privatskolernes værdimæssige, historiske og lokale kontekst, når skoleformerne er til debat.

De fleste privatskoler ligger i byerne

Undersøgelsesresultaterne viser en stor socioøkonomisk spredning blandt de private skoler. Dette er et væsentligt argument for at se på den enkelte privatskole og ikke kun på privatskolerne som helhed, når skoleformen diskuteres. Hvis man vælger at se på de private skoler som helhed, bør især de private skolers geografiske placering have betydning for måden at sammenligne elever i privatskoler og folkeskoler på.

Undersøgelsen viser, at de 59.885 elever, der pr. 1. oktober 2016 gik på en privatskole i Danmark, adskiller sig fra den gennemsnitlige folkeskoleelev ved i større grad at bo i eller nær København, Nordsjælland og de øvrige større provinsbyer i Danmark. Det er ganske enkelt her, de private skoler er placeret. At privatskolerne i overvejende grad ligger i de gamle købstæder skyldes, at initiativtagerne til privatskolerne i historisk kontekst var kendetegnet ved at være borgerskabet, handelsfolk og håndværksmestre m.fl., som netop holdt til her. Allerede i 1700-tallet tog disse forældre initiativ til de private skoler i bysamfundene, fordi de ønskede deres børn anderledes undervist.

De større byer i Danmark er i dag kendetegnet ved, at bosiddende her har en relativt højere indkomst, en længere uddannelse og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den sociale profilscore

Blandt privatskolerne er der som nævnt tale om en meget varieret sammensætning af skoler: Nogle privatskolers elevsammensætning ligner i høj grad elevsammensætningen på den nærmeste folkeskole, mens andre i mindre grad afspejler elevsammensætningen på nabofolkeskolen. Når man sammenligner en privatskole med den eller de nærmeste folkeskoler ud fra en gennemsnitsbetragtning, viser det overordnede, generelle billede, at de private skolers elever har en socioøkonomisk stærkere profil, men samtidigt har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

Privatskolelever kommer fra et større opland

Sammenlignes privatskolerne med folkeskolerne med den stærkeste sociale profil i en kommune, adskiller de sig på et interessant punkt. Elevernes afstand fra hjem til skole er generelt længere for eleverne på privatskolerne end for eleverne på de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler. Knapt 45 pct. af privatskoleleverne bor inden for en radius af 2 km fra deres skole, mens hele 75 pct. af eleverne på de folkeskoler med den stærkeste sociale profil i kommunerne bor inden for 2 km fra deres skole. Eleverne på privatskole pendler i gennemsnit over dobbelt så langt til deres skole. Det skyldes bl.a., at privatskolerne i flere byer ligger med en central geografisk placering, mens de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler er placeret i forstæderne.

Hvor folkeskolerne altså primært optager elever fra det umiddelbare geografiske nærområde, tiltrækker privatskolerne typisk elever fra et større geografisk opland. Dette tegner et billede af, at forældre til elever i privatskoler har som prioritet at sende deres barn i en bestemt skole på trods af, at det kan være forbundet med ekstra ”omkostninger” i form af f.eks. øget transporttid. Med andre ord, vægter mange forældre på private skoler det konkrete skoletilbud højere, end at deres barn går i skole i lokalområdet.

Privatskolerne er ikke direkte konkurrenter

Analyserne tyder ikke på, at privatskolerne er konkurrenter til hverken de nærmeste lokale folkeskoler eller de ”stærkeste” folkeskoler i kommunen. Elevernes pendlerafstand til privatskolen viser, at privatskolerne ikke kun tiltrækker motiverede forældre og elever i deres umiddelbare nærområde, og ellers overlader en gruppe af elever til folkeskolen ved siden af. Undersøgelsen viser, at det er faktuelt forkert at sige, at privatskolerne ”støvsuger” en kommune for de socioøkonomisk stærkeste elever. Elever med en stærk socioøkonomisk baggrund har en tendens til at bo i udvalgte geografiske områder, og hvor dette er tilfældet, går eleverne med en ressourcestærk baggrund også på den lokale folkeskole.

Skolevalget er bevidst

Udgangspunktet for valg af skole til ens barn er den lokale folkeskole (distriktsfolkeskolen), som ligger tæt på og er fuldt offentligt finansieret. At vælge en privatskole er et aktivt valg, som forældrene træffer. Fra tidligere undersøgelser – senest Epinions kortlægning af det frie skolevalg for Undervisningsministeriet[iii] – ved man, at forældre – når de skal vælge en skole – særligt kigger på, om lærerne er dygtige, og om eleven trives og kan udvikle sig socialt og fagligt. Det gælder uanset, om valget falder på distriktsskolen, en anden folkeskole eller en privatskole. Derimod er forældrenes skolevalg i høj grad knyttet til forældrenes tiltro til og tryghed ved, at forskellige skoletyper kan indfri deres præferencer. I 2017 valgte 16,7% en fri grundskole, 68,3% valgte distriktsfolkeskolen og hele 15% valgte en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

Forældreretten og skolefriheden er grundlæggende begreber i en dansk skolekontekst; muligheden for at vælge den skole, der harmonerer med ens egne værdier og holdninger til, hvad god skole er. Samtidig stiller det frie skolevalg naturligvis krav til skolernes kvalitet.

Privatskolerne løfter de udsatte elever mest

En række tidligere undersøgelser har dokumenteret, at elever på frie grundskoler i gennemsnit opnår højere karakterer end folkeskoleelever. En forskel, der ifølge Undervisningsministeriet har været meget stabil over en årrække. Det er et mønster, der også blev bekræftet i en rapport udarbejdet af Epinion for foreningen Danmarks Private Skoler i 2016[iv]. Den nævnte analyse havde bl.a. fokus på betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrund, og resultaterne viste, at privatskolernes faglige løft af eleverne er størst for elever med en mere udsat socioøkonomisk baggrund. En sammenhæng, der også gør sig gældende, når der korrigeres for skolernes generelle socioøkonomiske sammensætning.

Lokalt løfter privatskolerne eleverne mere

I den nye undersøgelse er privatskolernes løfteevne undersøgt nærmere. Bl.a. i hvilken grad sammenlignelige privatskoler og folkeskoler er i stand til at løfte eleverne fagligt. Epinion har lavet undersøgelsen ved at sammenligne privatskoler med den geografisk nærmeste folkeskole i de tilfælde, hvor de to skolers sociale profil ligger tæt op ad hinanden. Skolerne er altså både geografisk og socialt sammenlignelige. Den faglige løfteevne er også i dette tilfælde undersøgt med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for skolernes undervisningseffekt[v].

Analysen viser en klar tendens til, at privatskolerne lokalt løfter eleverne mere end folkeskolerne i en positiv retning. Det gælder både, når der foretages en sammenligning for de privatskoler, der har omtrent den samme sociale profilscore som den lokale folkeskole, og når der sammenlignes med de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler inden for de enkelte kommuner. Elevgrundlaget er altså her det samme, men privatskolerne har en større løfteevne. Den største forskel i undervisningseffekten er i fagene matematik og fysik/kemi, mens forskellen er mindre i dansk.

Privatskolernes løfteevne er relativt stærkere

Sammenligningen af undervisningseffekten er også foretaget mellem den samlede gruppe af privatskoler og de socioøkonomisk stærkeste folkeskoler i de kommuner, hvori der er placeret privatskoler. Selvom forskellene i løfteevnen generelt er lidt mindre her, giver resultaterne også en indikation af, at privatskolernes løfteevne er relativt stærkere.

En række karakteristika

På baggrund af undersøgelsen kan man, generelt, om privatskolerne sige, at de, af historiske årsager, er placeret i de større byer i Danmark. Privatskolerne ligger ofte med en central geografisk placering i byerne og tiltrækker typisk elever fra et større opland. Privatskoleforældre vægter det konkrete skoletilbud højere, end at deres barn går i skole i nærområdet. Elever på privatskoler pendler i gennemsnit over dobbelt så langt til deres skole.  Elevgrundlaget på de private skoler er som helhed meget socioøkonomisk varieret. De private skolers elever har generelt en socioøkonomisk stærkere profil, men privatskolerne ”støvsuger” ikke kommuner for de socioøkonomisk stærkeste elever. Generelt er privatskolernes faglige løft af eleverne størst for elever med en mere udsat socioøkonomisk baggrund. Lokalt er privatskolernes faglige løft af eleverne større end de sammenlignelige folkeskolers. På baggrund af undersøgelsen kan man altså hævde, at der er nogle særlige mønstre, når man ser på privatskolernes geografi, elevsammensætning og faglige løfteevne generelt, og at der er nogle særlige mønstre, når man sammenligner privatskolerne med deres socialt og geografisk sammenlignelige nabofolkeskoler. Der er en række karakteristika, som det er fair og relevant at bringe ind i skoledebatten.


[i] ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder”. Epinion for Danmarks Private Skoler. Maj 2018

[ii] Privatskoler defineres i undersøgelsen ud fra Danmarks Private Skolers liste med institutionsnumre for foreningens skoler.

[iii] ”Frit skolevalg”. Epinion for Undervisningsministeriet august 2017

[iv] Danmarks Private Skoler (2016), ”Privatskolernes løft af elevernes faglige niveau. Epinion”

[v] Målet bygger på en logik om, at elever, der har en stærk socioøkonomisk baggrund, forventes at klare sig bedre end elever med en svagere baggrund. Undervisningsministeriets mål for undervisningseffekten korrigerer for sammensætningen af elevgrundlaget på en skole og ser således på, om skolerne opnår et karaktergennemsnit, der er højere eller lavere end det, der var forventet ud fra skolernes sociale profil.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
DFC Skorpeskolen

”Design for Change” (DFC) er et verdensomspændende undervisningsprogram. Gennem en proces på fire simple trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.

Skoleprojektet Design for Change startede i Indien i 2009 og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Med udgangspunkt i en fire-trins proces, hvor elever skal ”opdage”, ”drømme”, ”skabe” og ”dele”, vil DFC-programmet lære børn, at de kan gøre en forskel og ændre verden omkring dem.

   På Skorpeskolen i Hellebæk bruger de Design for Change som en metode til at arbejde med innovation og entreprenørskab i tråd med skolens profil og værdigrundlag, der kort formuleret lyder: At man skal have modet til at være innovativ med sin viden.

   Rune Schou, pædagogisk konsulent hos VIA CFU og ansvarlig for DFC Danmark, fremhæver, at undervisningsforløbet har en stor værdi ift. at ruste elever til fremtiden; empati og troen på at man selv kan skabe forandring, er efterspurgte egenskaber i det 21. århundrede. Samtidig påviser forskning, at forløbet bl.a. styrker eleverne inden for kommunikation, samarbejde, kreativitet og videnskonstruktion[1].

Mod, innovation og viden

Udover at integrere de innovative og entreprenørskabende elementer fra DFC-tilgangen i den daglige undervisning, har skolen også hvert år et 3-ugers DFC-forløb med en projektorienteret tilgang til processen. Under forløbet bliver det almindelige skema opløst, og alle årgange fokuserer, sammen med deres lærere, på de fire trin. Efter de tre uger afholder skolen en messe, hvor alle elever har en stand, hvor de fortæller om deres projekt og deres refleksioner over forløbet.

Skolen har netop afholdt dette års første uge i forløbet, hvor eleverne har været igennem ”opdage”- og ”drømme-fasen”. Som noget nyt i år har skolen valgt at opdele forløbet i to perioder, så eleverne først gennemfører de to sidste faser efter vinterferien – det får de to uger til. Det skal give rum til, at eleverne mellem de to perioder kan nå at reflektere over deres projekt og skabe kontakt til virksomheder/organisationer vedrørende viden og eventuelle sponsorater, som er en vigtig del af socialinnovation.

Elevernes projekter bliver igen i år tilmeldt den nationale DFC-konkurrence, hvor vinderen går videre til den internationale ”Design for Change Festival”, som bliver afholdt forskellige steder verden over. Senest blev festivalen afholdt i Taiwan i december, hvor det var tre elever fra Skorpeskolens 7. klasse, der repræsenterede Danmark. Her fortalte de om deres projekt ”Børn hjælper børn”, som skulle være med til at ændre på, at nogle børn har mange ting, mens andre ikke har. 

De fire trin:

Opdage-fasen: Eleverne skal tænke med hjertet og finde ud af, hvad de gerne vil ændre på. Hertil skal eleverne undersøge, om deres tænkte udfordring er et reelt problem og for hvem.

Drømme-fasen: Eleverne skal brainstorme på kreative løsninger til udfordringen og visualisere succesen.

Skabe-fasen: Eleverne skal skabe handlinger bag deres idéer og reflektere over processen.

Dele-fasen: Eleverne skal som afslutning dele deres erfaringer med omverdenen, så de kan inspirere andre.

Børn hjælper børn

De tre elever blev inspirerede til deres projekt, da de så dokumentarserien ”Barndom på bistand”. Det fik pigerne til at ”drømme” om at starte en organisation, hvor børn hjælper børn. Et af tiltagene skulle være, at børn kunne sende legetøj og andre ting ind til organisationen. Disse gaver skulle organisationen derefter sende videre til børn med behov. Børnene, der modtog gaverne, skulle kaldes for ”supervogtere”. De ville have gaven, til den ikke var til gavn for dem selv mere, hvorefter de skulle sende den tilbage til ”Børn hjælper børn”. På den måde kunne et nyt barn få glæde af gaven, og den samme gave ville blive genbrugt igen og igen til glæde for flere børn.

Fra idé til handling

For at være sikre på, at det var en reel udfordring, kontaktede de tre elever Mødrehjælpen, som bekræftede, at det er et problem, at en del danskere ikke har råd til dagligdagsting og legetøj. De kontaktede også steder med kendskab til mange udsatte børn. Derudover lavede de aftaler med forskellige institutioner om at blive indsamlingssteder, bl.a. biblioteker og kulturhuse. Pigerne udformede også medaljer og diplomer til de donerende børn; ”superheltene”. På den måde kunne ”superheltene” vise, at de havde hjulpet og inspirere andre til at gøre det samme.

   For at skabe opmærksomhed om projektet kontaktede pigerne journalist og foredragsholder Signe Wenneberg – en af de førende stemmer inden for bæredygtighed og genbrug. Hun delte pigernes projekt med sine 30.000 følgere på Facebook og Instagram. De tre elever kontaktede også virksomheder i søgen efter sponsorater og havde held med at få hjælp fra flere større virksomheder.

   Men de tre elever stødte også på udfordringer undervejs. F.eks. havde de svært ved at finde økonomi til og virksomheder, der kunne transportere gaverne ud til børn med behov rundt om i landet. De måtte derfor gå andre veje og valgte i stedet at give gaverne til krisecentre. At støde på udfordringer er en forventelig del i designprocesser. På scenen i Taiwan forholdte eleverne sig til problematikken: »We have learned, that even though you will face problems during the process, you need to believe, that you can find a solution« og »Things there might seem easy mostly takes a long time«, en udtalelse, der fik publikum til at reagere med anerkendende smålatter og klapsalver.

Fagligheden i Design for Change

Tilbage på Skorpeskolen sidder skoleleder Jesper Storm Nørskov. Han er ikke nervøs for, at eleverne ikke når de faglige mål gennem det projektorienterede arbejde, tværtimod.

»Vejen hen til f.eks. at lave en velgørenhedskoncert, som jeg har haft nogle elever til at gøre i et tidligere projektforløb, den vej er jo fyldt med matematiske beregninger: Hvordan kan vi få det her til at løbe rundt? Hvor meget skal vi have solgt i boden? Og fra dansk var der hele formidlingsdelen”

For Jesper Storm Nørskov handler det om, at bl.a. læreren – også under et projektorienteret forløb – skal være dygtig til at se, hvor pågældende kan få sine fag ind i forløbet og hjælpe eleverne med at se sammenhængen mellem fag og det praktiske arbejde:

»I stedet for at tænke faglighed først og have en fhv. lineær proces derhen – du skal lære det her – som man ofte har i skolen, så skal der med DFC tages udgangspunkt i eleverne og deres idéer, og hvordan jeg som lærer kan tænke min faglighed ind i det«.

Privatskolerne kan gå all-in

Præcis hvor mange skoler i Danmark, der kører DFC-undervisningsforløb, er der ikke tal på, men den ansvarlige for DFC Danmark, Rune Schou, vurderer, at det er under 100. Og han pointerer, at en stor del af dem er frie- og private grundskoler. »Privatskolerne har mere frihed til at planlægge undervisningen og gå all-in på projektet,« siger Rune Schou.

   På Skorpeskolen vil man ikke være foruden DFC-forløbet, her fortæller skoleleder Jesper Storm Nørskov:

»Udover at tankerne fra de fire trin kan bruges i den almindelige undervisning, så får vi med DFC-forløbet en fokuseret periode, hvor entreprenørtankerne får lov til at fylde ekstra meget. Det tilbagevendende forløb gør medborgerskab til en del af elevernes bevidsthed og hjælper eleverne med at blive aktive, reflekterende og ikke mindst ansvarsfulde borgere i verden«.

[1] Kilde: Magasinet Skolebørn nr. 3, aug. 2018.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

KOMMENTAR i Information d. 16. januar 2019:

Karsten Suhr, Peter Bendix Pedersen og Uffe Rostrup, hhv. formand for Danmarks Private Skoler, formand for Dansk Friskoleforening og formand for Frie Skolers Lærerforening kommenterer skolebestyrelsesmedlem Janus Boyes debatindlæg fra den 3. januar “Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole”. 

Formændene for de frie skoler skriver blandt andet:

“Gør det folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere? Svaret er givet på forhånd: Nej, overhovedet ikke. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole.

Alle forældre skal kunne vælge den skole, de vurderer, er bedst for netop deres barn – uanset om det er en folkeskole eller en fri skole. Det må ikke blive økonomien, som forhindrer forældrenes frie skolevalg.

Vi vil ikke begrænse forældrenes muligheder. Vi mener, at der skal være en god og attraktiv folkeskole, men der skal også være frie skoler til de forældre, som ønsker netop sådan en skole, fordi det passer til deres barn, deres værdier og deres situation. Det forældrevalg skal fortsat eksistere. For i et velfungerende demokrati bør der være tillid til og mulighed for, at borgerne kan vælge mellem velfungerende skoler – offentlige som frie.”

Læs hele kommentaren i Information her

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk