Kom til Inklusionskonference d. 12. oktober 2022.

På inklusionskonference kan du høre om

  • transkønnethed
  • udviklingsmæssig sprogforstyrrelse DLD
  • nyt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • foredrag om ordblindhed med komiker Christian Fuhlendorff

Se programmet og tilmeld dig. Klik her.

Konference samt til møde for gymnasiets pædagogiske ledere.

Velkommen til spændende kursusdage på Hotel Svendborg d. 13.-14. september 2022.

Der vil være oplæg om

  • Verdenssituationen og skolen, v. international korrespondent Steffen Gram, Danmarks Radio
  • Forældresamarbejde i det private gymnasium – en særlig styrke eller en fremtidig udfordring, v. rådgiver Rikke Alice Bille, Skole og Forældre
  • Narrativ ledelse som håndtering af eksistentielle dilemmaer, v. Allan Holmgren, mag.art.psych., adjungeret professor CBS
  • Bæredygtig ledelse og uddannelse velfærdssamfund, v. professor emeritus Steen Hildebrandt, Phd., Aarhus Universitet
  • Orientering fra foreningen, v. formand Karsten Suhr

Oure Kostgymnasium vil stå for de socialt arrangement, der foregår inden middagen tirsdag aften.

Se program og tilmeld dig her

Møde for gymnasiets pædagogiske ledere

Mandag d. 12/9 afholdes der møde for gymnasiets pædagogiske ledere. Tilmelding til dette møde foregår via dette link

Illustration:.Karen Juul Hansen: Homage â Hundertwasser

Danmarks Private Skoler har udarbejdet tre workshops, der kan være en hjælp til at komme i gang med, få talt om og arbejdet med ’Kodeks – de 7 samfundsløfter’ på skolen.

Hvad vil skolen kendes på? Hvordan kan kodeks og de 7 samfundsløfter blive en del af skolens liv? Hvordan kan de 7 samfundsløfter aktiveres? 

Materialet til de tre workshops er tilrettelagt, så det er brugbart, uanset hvor langt I som skole er i arbejdet med ”Kodeks – de 7 samfundsløfter”.

Workshop 1 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Hvorfor og hvordan på vores skole?
– Motivet for at arbejde med kodeks – de 7 samfundsløfter
– Status på, hvor langt I er kommet med arbejdet
– Ejerskab og motivation for arbejdet

Workshop 2 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – arbejdet med de 7 samfundsløfter.
– Hvor har I allerede indsatser og aktiviteter, og hvem er de til gavn for?
– Hvilke(t) samfundsløfter er mest udfordrende?

Workshop 3 | Kodeks – de 7 samfundsløfter på vores skole – Arbejde med ét eller flere af de 7 samfundsløfter.
– Udvælgelse af ét samfundsløfte som der skal gøres status på
– Idéer til indsatser og aktiviteter
– Afklaring af motiver og målgrupper


Workshopmaterialet:


Workshop-introduktion

Workshop 1


Workshop 2

Workshop 3

På Folkemødets anden dag inviterer vi, Danmarks Private Skoler, sammen med Frie Skolers Lærerforening, til et debatarrangement om skolers sociale ansvar, elevfordeling og det frie skolevalg.

Overskriften på folkemødedebatten er ”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”.

Nærmest til at svare på det spørgsmål er nok formand for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen og Danmarks Private Skolers egen formand, Karsten Suhr, der begge er en del af debatpanelet.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også inviteret. De vil uden tvivl præsenterer deres analyser og forskellige holdninger til elevsammensætningen i frie og private skoler. Jens Joel, børne- og undervisningsordfører hos Socialdemokratiet, vil, som en del af debatpanelet, sandsynligvis argumenterer for nødvendigheden af blandende skoler – både når det gælder folkeskoler og frie og private skoler.

At tage socialt ansvar er en del af det at være en samfundsansvarlig skole

Hvad er egentlig skolens opgave? Danmarks Private Skoler mener, at skolens kerneopgave er at tilbyde kvalitetsuddannelse. Kerneydelsen er dannelse og uddannelse af eleverne. Med udgangspunkt i det, der er skolen, yder skolen sine samfundsmæssige bidrag. Skolens samfundsansvar bør være rettet mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og fællesskabet, som skolen er en del af; det omkringliggende samfund. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv. Det sociale ansvar er blot en del det samfundsansvar, som skolen skal tage.

Skolens mangfoldighed og rummelighed

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar og 7 konkrete samfundsløfter. Det betyder, at skolerne har eller skaber konkrete indsatser og aktiviteter inden for 7 kernetemaer, der ultimativt er til gavn for samfundet. Flere af disse samfundsløfter berører de temaer, der traditionelt trækkes frem, når man taler om skolers sociale ansvar, blandet andet samfundsløftet ”Skolens mangfoldighed”, der omhandler initiativer, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund – og samfundsløftet ”Skolens rummelighed og resultater”, der omhandler initiativer, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Læs om foreningens kodeks for samfundsansvar og de 7 samfundsløfter.

Fakta om frie og private skolers sociale ansvar

De frie og private skolers tilbud er for alle dem, der kan tilslutte sig den enkelte skoles formål og værdier. Værdierne er afgørende for skoleformen, og lovgivningen anerkender dette ved at markere, at skolerne selv beslutter, hvem der kan optages. Dette handler udelukkende om muligheden for at sige nej tak til samarbejde med elever og forældre, der er uenige i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler værdierne, har en reel mulighed for at blive optaget på skolen. Elevernes særlige behov, sociale eller socioøkonomiske baggrund bør aldrig være en hindring for at gå på en fri og privat skole.

Fakta er, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Den frie og private skolesektor henstiller derfor selv til, at der afsnøres 404 millioner kr., svarende til 5,5 procentpoint, af skolernes driftstilskud til specialundervisning i 2023. (Læs mere om elever med særlige behov på frie og private skoler i boksen nederst i artiklen).

Fakta er, at der er en blandet elevsammensætning på de frie og private skoler. De er ikke kun benyttet af de mest ressourcestærke forældre og elever. Tværtimod er elevsammensætningen i de frie og private skoler, ligesom i folkeskolerne, ganske bred og forskelligartet, når man ser på elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser en række undersøgelser.

Samme datagrundlag, forskellige konklusioner

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som Mie Dalskov Pihl repræsenterer, har lavet en undersøgelse om tilgangen til frie og private skoler og elevsammensætningen på disse. Mie Dalskov Pihl har tidligere fremlagt en kritik af de frie og private skoler med udgangspunkt i, at det er de ressourcestærke forældres børn, der går på de frie og private skoler. Hun argumenterer for, at det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund, at velstillede børn også møder og er sammen med børn fra andre sociale lag.

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, som Karsten Bo Larsen repræsenterer, har, på baggrund af samme datagrundlag som AE anvender, undersøgt elevsammensætningen i landets frie og private skoler og i landets folkeskoler – og drager en anderledes konklusion. Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i frie og private skoler og folkeskolen, så er problemet relativt lille, mener CEPOS.

CEPOS analyse viser, at alle samfundsklasser er repræsenteret i både de frie og private skoler og i folkeskolerne. Desuden viser analysen, at der lokalt kun er marginale forskelle mellem elevsammensætningen i de frie og private skoler og i folkeskolen. Endelig viser analysen, at der er langt større regionale forskelle i elevsammensætningen i folkeskolerne mellem forskellige typer af kommuner, end den forskel man lokalt finder mellem frie og private skoler og folkeskolerne.

Karsten Bo Larsen (CEPOS) har i et debatindlæg om emnet spurgt: ”Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen mellem skoler? I forhold til elevernes faglige resultater er der f.eks. ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen.”

Det reelle frie skolevalg

Der er mange indfaldsvinkler og holdninger på spil, når samtalen går på elevsammensætningen på frie og private Skoler. Danmarks Private Skoler glæder sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole. Foreningen ønsker, at der fokuseres mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

Elevfordeling og kraftige incitament-strukturer

For nogle af dem, der mener, at elevsammensætningen på nogle folkeskoler og på de frie og private skoler er en udfordring, er løsningen ”elevfordeling” på folkeskolerne og kraftige incitament-strukturer på de frie og private skoler.

Børne- og undervisningsordfører, Jens Joel (S), har meddelt et ønske om en tilsvarende elevfordelingsmodel for folkeskolerne som den, der er blevet lavet for gymnasierne, hvor eleverne opdeles efter forældrenes indkomst. Børnene skal gå på bestemte folkeskoler med det formål at skabe ”lige skoler”.

Dette vil være enden på med det frie skolevalg i de offentlige skoler. Det vil altså være de forældre, der vælger det offentlige tilbud, der mister “det frie valg” i forbindelse med en elevfordeling. Det vækker bekymring hos en forening som Danmarks Private Skoler, der mener, at alle forældre – også dem, der ønsker folkeskolen – skal have mulighed for at vælge den skole, som de finder er bedst for deres barn.

Det vækker også bekymring for de forældre, der ønsker en fri og privat skole. For hvilke greb vil politikerne bruge for at omgå den grundlovssikrede ret? Hvilke krav vil de lægge ned over de frie og private skoler for at hindre, at en elevfordelingsmodel i folkeskolen vil betyde en større tilgang til de frie og private skoler? I forbindelse med elevfordelingsaftalen for gymnasierne, er der netop sat et (tilskuds)loft over antal af elever, som de private gymnasier må optage.

Mange emner, mange meninger Debatten på folkemødet rummer mange underemner – og et debatpanel med forskellige syn på folkeskolen og den frie og private skolesektor. Det er også et debatpanel, der repræsenterer forskellige holdninger og syn på samfundet. Hvor debatten ender, må tiden vise, men der er ingen tvivl om, at debattens moderator, Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen, får sin sag for.

Folkemødet 2022

”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?” v. Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Private Skoler

Fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00

Debatten foregår i FTFa Teltet (G12)

Deltagere:

  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
  • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

Elever med særlige behov på frie og private skoler

Siden 2014 har der kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. Der er flere enkeltintegrerede specialundervisningselever i de frie og private grundskoler, end der er i folkeskolerne. Folkeskolerne har dog også rammer og vilkår til at lave specialklasser med fokus på bestemte behov. Den enkelte frie og private skole har sjældent en sådan elevvolumen, at det er muligt at samle en bestemt gruppe elever med samme udfordringer i en hel klasse.

Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for særlige specialtilbud, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan f.eks. ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

Det afgørende for, om en elev med særlige behov kan gå på en fri og privat skole, er skolens mulighed for at skabe positiv udvikling for den enkelte elev. Skoleskift opleves ofte som problematiske. Opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Der tales meget om ”skoleskiftere” fra de frie og private skoler med årsag i elevers særlige behov. Det er mere sjældent, at de mange skoleskift, der sker fra én folkeskole til en anden adresseres. Mange elever flyttes fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser.

De nye barselsregler vil gælde for børn født fra og med den 2. august 2022

Fra august vil forældre skulle planlægge deres barsel efter den nye barselmodel, der fordeler ugerne mellem de to forældre mere ligeligt. Der mangler dog stadig at udkomme en revideret udgave af barselsaftalen, der fortæller noget om antallet af orlovsuger med løn. Indtil den reviderede udgave udkommer, vil de gamle regler om lønretsperioder forsat være gældende. Disse kan findes i barselsvejledningen her.

Den nye barselslov

Der er ingen ændringer i graviditetsorloven, og vi forventer, at den nye barselsaftale for statsansatte fastholder de 6 ugers graviditetsorlov (hvoraf 4 uger er med barselsdagpengerefusion). Den nye barselslov ændrer heller ikke på det samlede antal orlovsuger – forældre har fortsat ret til tilsammen 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Men som noget nyt bliver de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem de to forældre, så hver forælder som udgangspunkt har adgang til 24 ugers orlov. Af de 24 uger kan 13 uger overdrages til den anden forælder, så vedkommende maksimalt kan afholde 37 ugers barselsorlov.

Yderligere informationer om den nye barselslov kan tilgås her.

Varslingsfrister

Mor skal varsle skolen senest 3 måneder før den forventede fødselsdato, og meddele om hun ønsker at afholde graviditetsorlov. Faren/medmoren skal 4 uger før forventet fødsel varsle skolen, om vedkommende ønsker at afholde de to ugers øremærket orlov i direkte forlængelse af fødslen. Senest 6 uger efter fødslen skal forældrene underrette skolen om datoen for genoptagelse af arbejdet i form af en barselsplan. Ønsker far/medmor at afholde overdraget barsel inden 10 uger efter fødsel, skal skolen varsles om dette seneste 4 uger inden forventet fødsel.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Vi afventer den reviderede barselsaftale på statens område og vil opdatere, så snart den udkommer.

Hvis skolen har yderligere spørgsmål, kan sekretariatet kontaktes.

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Det er de folkevalgte politikere, der beslutter landets love, men det er embedsværket i ministerierne, der udmønter og fortolker disse i bl.a. bekendtgørelser og vejledninger. Er der levnet for meget rum til embedsværkets fortolkning af de beslutninger, der er truffet af politikerne i Folketinget? Hvilke konsekvenser har eller kan det have for borgere, organisationer eller virksomheder?

”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?” FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler stiller dette spørgsmål ved et fælles event på Folkemødet 2022. Et stærkt panel af personer med erfaringer fra det politiske liv, embedsværket og arbejdet i organisationer debatterer, om forvaltningen af de politiske beslutninger af og til går for vidt – og hvad det indebærer.

Hvem beslutter egentlig de frie skolers rammer?

Hvorfor er skoleforeninger for fri- og privatskoler optaget af dette spørgsmål? Fri- og privatskolerne har de seneste år oplevet en stærkt øget regulering i regler og rammevilkår. Denne regulering er ikke altid sket som følge af egentlige politisk besluttede ændringer i lovgrundlaget. Den statslige forvaltning har iværksat og implementeret væsentlige stramninger af de forhold som fri- og privatskolerne virker under. De politiske partier og ordførerne på Børne- og Undervisningsområdet har ikke været involveret i drøftelser og beslutninger om disse stramninger. Det er vel et demokratisk problem?

Andre forklaringsmodeller

Er magtbalancen mellem politikerne på Christiansborg og embedsværket blevet skæv? Eller er der andre forklaringsmodeller, når man som organisationer for fri- og privatskoler har en oplevelse af, at beslutninger på embedsmandsniveau har betydning for noget så fundamentalt som forældres mulighed for at etablere og drive et undervisningstilbud, som alternativ til det offentliges?

Er udfordringen, at embedsværket i ministerier ikke kan – eller ligefrem tør – sige politikerne imod, når der presses på for at få omsat ideologi og politik til love, bekendtgørelser og vejledninger? Er problemet, at politikerne er mere optaget af at vise handlekraft end af den betydning, det i sidste ende kan få for borgere, organisationer eller virksomheder?

Eller går det hele bare alt for stærkt, når politiske aftaler skal implementeres?

Har embedsværket i virkeligheden selv interesse i, at regler og rammevilkår for forskellige områder bliver fastlagt på en bestemt måde, fordi disse områder derved bliver lettere og enklere forvalte for – ja – embedsværket(!). Sker det, der sker i virkeligheden for embedsværkets egen skyld – ikke for folket eller de folkevalgte politikeres?

Fordør og bagdør skal bindes bedre sammen

Det er Sigge Winther Nielsen, der igangsætter paneldebatten om embedsværkets magt på skoleforeningernes event på Folkemødet. I sin bog ’Entreprenørstaten’, beskriver Sigge Winther Nielsen dansk politik som et hus med en fordør og en bagdør. Fordøren er der, hvor ”det politiske show” rulles ud via medierne. Inde i huset forhandler politikerne med hinanden og laver aftaler. Bagdøren er der, hvor politik møder virkeligheden og skal realiseres. Sigge Winter Nielsen oplever tilgangen til ’bagdøren’ som lemfældig. Han argumenterer for, at demokratiets fordør og bagdør skal bindes bedre sammen.

Er embedsværkets magt et demokratisk problem?

Peter Bendix, formand for FRISKOLERNE og Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, præsenterer ’problemformuleringen’ i forbindelse med paneldebatten på Folkemødet. Men er der overhovedet et problem? Hvis der er et problem, hvad skyldes det så? Og kan der evt. anvises til løsninger på problemet? Kenneth Mikkelsen medlem af Folketinget for Venstre tager politikerens synsvinkel i paneldebatten. Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementchef i bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet samt Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening og forhåndværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil se på problemstillingen fra både et embedsmandsperspektiv og et organisationsperspektiv. Sigge Winther Nielsen giver alle et fælles afsæt for debatten og fungerer som moderator.

Folkemødet 2022
Er embedsværkets magt et demokratisk problem?’ v. FRISKOLERNE og Danmarks Private Skoler
Torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15
Debatten foregår i Danchells debattelt (A38).
Find kort over pladsen her

Er der i en tid med mangel på faglærte fortsat råd og plads til en almendannende 10. klasse? Det diskuteres der på Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet i dag, hvor Danmarks Private Skoler er inviteret til at deltage.

Den almene 10. klasse er igen til debat. Det sker fra tid til anden, at ’10. klasse’ sættes på dagsordenen. Hvad skal vi med den, og hvad er dens formål? For en måned siden foreslog KL, at gøre 10. klasse til en mulig begyndelse af ungdomsuddannelserne frem for en mulig afslutning på grundskolen. Et forslag, der ikke umiddelbart fik vind i sejlene.
For få unge ønsker en erhvervsuddannelse. Flere peger på en erhvervsretning af 10. klasse som en del af løsningen.

Regeringen og andre kritikere af 10. klasse, i sin nuværende form, stiller spørgsmålstegn ved, om 10. klasse blot er et fjumreår for ressourcestærke unge mennesker og foreslår, at 10. klasse skal reduceres til alene at være indgangen til erhvervsuddannelserne.

Når 50% af eleverne i 9. klasse søger 10. klasse, er det af vidt forskellige årsager – og eleverne fordeler sig efterfølgende på hele paletten af ungdomsuddannelser.
Derfor kan man med rette spørge, om vi som samfund har råd til at undvære den brede, alment dannende 10. klasse?

Hver anden elev vælger at tage 10. klasse

En undersøgelse foretaget af Børne- og undervisningsministeriet i 2021 viser, at tallet for unge, der søger 10. klasse fortsat er stigende. Faktisk viser undersøgelsen, at hver anden elev fra 9. klasse vælger at tage 10. klasse (1).

Undersøgelser peger på, at én forklaring er, at de unge har et stadigt større oplevet pres i udskolingen (2). Et pres, der bunder i tanken om, at man skal vælge rigtigt første gang, men som også handler om skærpede faglige krav, præstationskultur, uddannelsesparathedsvurderinger, forældres forventninger og en usikkerhed om de helt grundlæggende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er jeg god til? Mange unge oplever, at de har brug for mere tid til at blive klogere på de spørgsmål – og det synes vi, de skal have lov til!

Flere undersøgelser viser også, at chancen for at gennemføre en ungdomsuddannelse forbedres for elever, som har 10. klasse (3). Det er kendetegnene for 10. klasser – uanset skoleform – at målet er at gøre eleverne klar til det næste skridt i uddannelsesrejsen. Der er derfor et stort fokus på netop overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i 10. klasse og afklaring af uddannelsesvalg, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse – uanset hvilken – og det gør de unge, der har taget en 10. klasse.

Bevar 10. klasse

Danmarks Private Skolers holdning i 10. klasses-debatten er, at man skal bevare 10. klasse med dens nuværende formål. Vi mener, at 10. klasse kan mange forskellige ting – herunder at bidrage til social, personlig og faglig udvikling af elever. Den kan være med til at hjælpe elever med at blive afklaret om deres videre uddannelsesvej.

Vi mener derfor ikke, at 10. klasse skal laves om til udelukkende at være en indgang til erhvervsuddannelserne, da det vil svigte alle de elever, som ikke ønsker en erhvervsuddannelse. Med andre ord skal 10. klasse gøre alle elever, der har brug for det, parate til det næste led i deres uddannelse, og den skal lede videre til alle slags uddannelser.

* Karsten Suhr deltog desværre ikke i debatpanelet grundet trafikale forsinkelser.

(1) https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/mar/210325-unge-soeger-ungdomsuddannelser-ligesom-sidste-aar
(2) https://www.eva.dk/grundskole/unge-oplever-10-klasse-vigtig-pause
(3) Rapport af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet (2017)


Deltagere i debatten ved Frie Skolers Lærerforenings event på Folkemødet:

  • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
  • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
  • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 11 –  om sygeprøver, klager, øveprøver, beviser, indberetning af karakterer og årsplan.

Rådet for sikker trafik har sendt denne information:

Kommunernes Skoletrafiktest undersøger årligt, om grundskolerne underviser i den obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen og dermed sikre, at alle elever – når de forlader 9. klasse – har fået undervisning i, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel og i samspil med andre. Hermed giver skolerne et vigtigt bidrag til, at ingen elever skal komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken.

Testen indeholder et kort spørgeskema på 7 spørgsmål, der omhandler, hvad jeres skole har gjort i skoleåret 2021/2022. Der bliver spurgt ind til trafikundervisning, og om jeres skole har en færdselskontaktlærer og en trafikpolitik.

De seneste år har været særlige år præget af COVID19. Det har eventuelt påvirket jeres trafikundervisning. Ved at besvare testen, får I et overblik over, hvor I står nu, og hvad I kan tage fat på i det nye skoleår.

Blandt alle privat- og friskoler, som besvarer testen, trækkes der lod om gratis deltagelse i det årlige færdselskontaktlærer-kursus (afholdes i september måned). Herudover vil Rådet for Sikker Trafik ekstraordinært gennemføre gratis gæstelærer-undervisning i udskolingen på udvalgte privat- og friskoler. Alle skoler, som besvarer testen, vil primo november modtage mail med anbefalinger og inspiration til trafikundervisning.

Spørgeskemaet udsendes af analysebureauet Epinion den 14. juni 2022 til skolens skoleleder (inden da har Epinion kontaktet skolens skolesekretær for at få kontaktoplysninger).

Frist for svar er den 15. august 2022.

Frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med der obligatoriske emne færdselslære. Kommunernes Skoletrafiktest indgår ikke som en del af ministeriets tilsyn, men ministeriet fremsendes resultaterne til orientering.

Har du spørgsmål til indholdet i Kommunernes Skoletrafiktest kontakt venligst Rådet for Sikker Trafik: [email protected]

Fra d. 29. august er det igen muligt at deltage i DM i Fagene – Danmarks største konkurrence i skolens fag for 7., 8. og 9. klasse.

Sidste år var elever fra mere end 20 medlemsskoler finalister til landsmesterskaberne i DM i Fagene.  

Webinar

Check ind på DM i Fagenes webinar og hør, hvordan I deltager i DM i Fagene med jeres udskolingsklasser.

DM i Fagene er fuldstændig gratis og nemt at arbejde ned

Tilmeld jer HER

Mere om DM i Fagene

Se denne video og få mere at vide om DM i Fagene Se video

I kan også få mere information på www.dmifagene.dk

Sidste års caseopgaver

Brug sidste års caseopgaver i jeres undervisning
Læs mere

Foreningen Danmarks Private Skoler er med i konsortiet bag DM i Fagene, der består af centrale aktører på skoleområdet, der ønsker at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Foreningen er meget glad for, at så mange medlemsskoler bakker op om konkurrencen og ser dens værdi.

Pr. 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft. Dette har både betydning for ’pensionerede lærere’, der er ansat på skolen og for ´pensionerede lærere’, der skal ansættes på skolen.

Den 1. juni 2022 trådte et nyt cirkulære om ansættelsesvilkår for pensionerede læreransatte i kraft.Cirkulæret omfatter grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, der modtager pension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, herunder P1925. Gruppen, der er omfattet af cirkulæret betegnes i denne information som ’pensionerede lærere’.

Pensionerede lærere skal fremadrettet ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Her gennemgås relevante regler og rammer for henholdsvis de pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, henholdsvis de pensionerede lærere, som skolen ønsker at ansætte.

Allerede ansatte pensionerede lærere (ansat før den 1. juni 2022)

Pensionerede lærere, der allerede er ansat på skolen, skal overgå til den nye ordning (nye ansættelsesvilkår) senest den 1. januar 2023.

Pensionerede lærere, der allerede er ansat på vilkår som pensionerede lærere skal overgå til ansættelse efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. senest den 1. januar 2023. Det er skolen, der efter forudgående dialog med læreren, skal finde en passende overgang til de nye ansættelsesvilkår.

Udgangspunktet for ansættelsen som pensioneret lærer er, at der er tale om en ny ansættelse. Det betyder, at de tidligere ansættelsesvilkår, så som opsigelsesvarsel, personlige løntillæg og forudløn, bortfalder. Der kan i stedet aftales nye løntillæg i henhold til overenskomsten. Ansættelsesvilkår som f.eks. løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel vil være fastsat af overenskomsten.

For pensionerede lærere, der er ansat på en tidsbegrænset kontrakt, og hvor kontrakten skal forlænges, kan et passende tidspunkt for overgangen være, når kontrakten forlænges.

For lærere, der endnu ikke er blevet ansat på vilkår som pensionerede, men hvor skolen har givet tilsagn om ansættelse efter de tidligere reglerne før 1. juni 2022, skal ansættelsen ske efter de nye regler og dermed i henhold til overenskomsten.

Ansættelse af pensionerede lærere (efter d. 1. juni 2022)

Lærere, der er fratrådt og gået på pension, og som skolen ønsker at ansætte (eller genansætte), skal efter den 1. juni 2022 ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Dette gælder uanset om læreren tidligere har været ansat på skolen (inden pension) eller ansættes på skolen for første gang. Dette gælder også selv om skolen på forhånd har givet tilsagn om ansættelse efter reglerne før 1. juni 2022.

For lærere, der har været ansat på skolen, inden pension, er det en forudsætning for ansættelsen som pensioneret lærer, at der er sket en ”faktisk og reel” fratræden. Det vil sige, at læreren ikke blot kan fortsætte i sin ansættelse som lærer efter overenskomsten samtidig med at denne modtager pension. ”Faktisk og reel” fratræden betyder, at der skal være gået en periode mellem lærerens fratræden fra skolen (overgang til pension) og den nye ansættelses start. ”Faktisk og reel fratræden” fortolkes sådan, at der i perioden mellem fratræden (overgang til pension) og ansættelsesstart (som pensioneret lærer) skal have foregået undervisning på skolen. Hvis læreren fratræder ved skoleårets afslutning (op til sommerferien) og ansættes igen pr. 1. august (ved det nye skoleårs opstart) vil det ikke blive anset som en faktisk og reel fratrædelse.

Når skolen har sikret sig, at der er sket en faktisk og reel fratræden, skal ansættelsen ske på ny efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Det betyder også, at lærerens opsigelsesvarsel nulstilles og evt. personlige løntillæg bortfalder. Ved ansættelse som pensioneret lærer, uanset om det er en pensioneret lærer, der tidligere har haft ansættelse på skolen, eller om det er en pensioneret lærer, der ansættes på skolen for første gang, skal læreren ansættes efter læreroverenskomsten eller overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. I ansættelsen vil den pensionerede lærer have krav på de ansættelsesvilkår, som overenskomsten foreskriver. Det indebærer løn, pension, ferie og opsigelsesvarsel mv. efter overenskomstens regler. Den pensionerede lærer vil også være omfattet af eventuelle lokale aftaler ved skolen. Den pensionerede lærers ansættelse som timelønnet vil fremadrettet også kun være mulig, hvis bestemmelserne om timeløn i overenskomsten tillader det.

Skolen kan benytte foreningens skabelon for ansættelsesbrev for grundskolelærere, børnehaveklasseledere og gymnasielærere, som kan findes her.

Cirkulære om aftale om overenskomstdækning af pensionerede, kan findes her.

For spørgsmål om pensionerede lærere kan foreningens sekretariat kontaktes.

Kontakt

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
[email protected]

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Marker Den Europæiske Sprogdag 2022, så vi sammen kan skabe mere interesse for fremmedsprog. 

Den Europæiske Sprogdag finder sted d. 26. september 2022. Nationalt Center for Fremmedsprog præsenter her nogle af de aktiviteter, som skolen kan vælge at koble sig på. Der er aktiviteter for både undervisere og elever:

Sprog bygger broer – online event mandag d. 26. september 2022

Mandag d. 26. september 2022 markeres  Den Europæiske Sprogdag i Danmark med en online event i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Institut Français, Goethe-Instituttet og Studieskolen.

Overskriften for 2022 er ”Sprog bygger broer”. Dagen vil byde på forskellige sprogintroduktioner/sprogcaféer på ca. 10 sprog og et oplæg ved Elisa Polese om metoder til og fordelene ved at lære flere sprog på samme tid (oplæg på engelsk). Elisa er uddannet sproglærer, sprogcoach og forfatter. Hun har studeret mere end 25 sprog og underviser i 13 af dem. Hun har skrevet bogen “How to become fluent in multiple languages” og specialiserer sig i flersproget undervisning (op til ti sprog på ét kursus), ligesom hun har udarbejdet adskillige sprogkurser. 

Der er også planlagt sprogintroduktioner/sprogcaféer i løbet af hele uge 39 målrettet både deltagere fra grundskoler og ungdomsuddannelser i skoletimerne og voksne om eftermiddagen/aftenen.

Program og mere information følger meget snart her.

Online sprogquiz

I samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark inviterer ECML Kontaktpunkt Danmark elever til at teste deres egne sprogfærdigheder i en online sprogquiz. Quizzen udfordrer elevernes sprogøre ved at afspille lydbidder fra forskellige europæiske sprog.

Find quizzen på https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag/den-europaeiske-sprogdag-2022  fra d. 1. september 2022.

Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark og ECML i Danmark udtrækker 10 vindere blandt alle deltagere, og de heldige kan vinde boggavekort, t-shirts, armbånd, kuglepenne, blyanter, farveblyanter og andet godt.

Nye materialer, aktiviteter og konkurrencer på europæisk plan i 2022

Der er en række planlagte aktiviteter/initiativer på hjemmesiden for at fejre Sprogdagen i 2022. Disse vil blive gjort tilgængelige i løbet af sommeren:

Flersproget haiku og flersprogede jokes. (F.eks. Where do cats go when they die? To purrrgatory / Où vont les chats quand ils meurent? Au purrrchatoire)

Spørgsmål om sprog. (’Questions you never dared to ask about languages’). ECML er i øjeblikket i gang med at samle en liste med spørgsmål, som elever kunne stille, såsom: ‘Har jeg virkelig brug for grammatik for at lære et sprog?’ eller ‘Har alle sprog en skriftlig form?’. Spørgsmålene videregives til eksperter, som vil besvare dem enten på skrift eller i videoformat (kommer til september).

Berømte citater, som alle i et land kender. (F.eks. ‘Je pense donc je suis’ – Descartes)

Hvor er jeg? – nyt spil. Kan du finde ud af, hvor et billede er taget? Vil du være i stand til at genkende sproget på billedet? Find tippet i billedet og kom på topscorelisten! Og: Tilføj dine egne billeder til spillet!

En follow-up EDL-infografik til download med 21 mindre kendte fakta om Europas sprog.

ECML vil også fortsætte med at udvikle afsnittet ‘fakta og sjov’ på hjemmesiden, især language trivia, place names  og celebrities speaking languages.

Europæiske konkurrencer

Sprogdags-t-shirt designkonkurrence: Der var en enorm interesse for konkurrencen sidste år og mange flotte design, og det vindende design kommer fra Dominika Maj fra Polen. T-shirten kan nu købes online. Forslag til design til 2023-udgaven af Sprog​​dags-t-shirten kan allerede indsendes nu (konkurrencen afsluttes d. 31. december 2022).

Den mest innovative Europæiske Sprogdag 2022: Deltag i konkurrencen med din event og vind en lille præmie (fra d. 1. september til d. 20. oktober).

Andre ressourcer – resultater fra 2021

EDL’s 20th Anniversary Great Bake-Off. Mere end 570 opskrifter på kager blev sendt til 20-årsdagen, og de bedste er samlet i en flersproget opskriftsbog.

En rejse gennem Europas sprog. Denne pjece, der kan downloades på https://edl.ecml.at/languagejourney, følger Lara på hendes rejse for at opdage de forskellige sprog, der tales over hele kontinentet, og giver et glimt af de mange og varierede sprog, skikke og kulturer, der findes i Europa. Pjecen er rettet mod yngre elever og skal tilskynde børn til at blive opmærksomme på og udvikle en interesse for Europas mange sprog og kulturer fra en tidlig alder. Til pjecen er der knyttet både klistermærker og lydfiler. ECML producerer et begrænset antal trykte klistermærker, som kan bestilles sammen med ‘Talk to me’-klistermærkerne. Pjecen er nu også tilgængelig på dansk.

Bestilling af materialer

I kan bestille armbånd, klistermærker og blyanter til eleverne ifm. markeringen af Sprogdagen på jeres skole. Se materialerne her, og send en mail på [email protected] med kort beskrivelse af jeres event samt jeres adresse.

Deadline for bestilling er mandag d. 27. juni 2022.

Skolen til fremtiden #de7samfundsløfter

Samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel er en afgørende evne. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.

Læs mere om foreningens 7 samfundsløfter her

Fra den 16.-18. juni deltager Danmarks Private Skoler i Folkemødet på Bornholm, som er et traditionsrigt politisk arrangement. Deltagelsen giver bl.a. foreningen mulighed for at øge kendskabet til de frie og private skoler blandt aktører med indflydelse på skolernes rammevilkår.

På Folkemødet kommer foreningen til at mødes med samarbejdspartnere, deltage som aktive tilskuere og være med i debatten og dialogen på events, vi er inviteret som deltagere i, eller som vi selv er arrangører af. Vores deltagelse på Folkemødet giver os derfor rig mulighed for at blande os i skoledebatten, sætte fokus på bestemte temaer og ytre vores holdninger. 

EVENTS

Her er en oversigt over de events, vi enten er inviteret til eller har været med til at arrangere:

Vi er inviteret til at deltage i Frie Skolers Lærerforenings event:

”Fremtidens 10. klasse – alment dannende eller erhvervsrettet?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: torsdag den 16. juni kl. 12.00 – 13.00, Placering: G12- FTFa’s telt.

Deltagere:

  • Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Lars Michael Madsen, bestyrelsesmedlem, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Mikkel Harder, underdirektør, Dansk Industri
  • Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening
  • Troels Lund Jensen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Mikkel Hvid, kommunikationschef, Frie Skolers Lærerforening

Vi har arrangeret et event i samarbejde med Friskolerne:

”Er embedsværkets magt et demokratisk problem?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: torsdag den 16. juni, kl. 15.15 – 16.15, Placering: A38 – Danchells debattelt
Deltagere

  • Sigge Winther Nielsen, direktør for Djøf, politisk analytiker, journalist og forfatter, tidl. embedsmand i Finansministeriet
  • Kenneth Mikkelsen, MF, Venstre
  • Jesper Fisker, adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, tidl. departementchef i henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet
  • Jacob Holbraad, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening, fhv. direktør, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fhv. departementsråd, Statsministeriet.
  • Peter Bendix, formand for Friskolerne
  • Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Vi har arrangeret et event i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening (FSL):

”Hvordan ser de frie skoler deres sociale ansvar?”
Læs mere om eventet her
Tidspunkt: fredag den 17. juni kl. 9.00 – 10.00, Placering: G12 – FTFa Teltet
Deltagere

  • Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
  • Monica Lendal Jørgensen, formand, Frie Skolers Lærerforening
  • Karsten Suhr, formand, Danmarks Private Skoler
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS
  • Mie Dalskov Phil, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Moderator: Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen

FØLG MED

På vores Facebookside, Twitter og LinkedIn vil vi løbende fortælle om de enkelte events, vi deltager i, og vi vil uddybe, hvad vores holdning er til de enkelte temaer. Så hold øje på vores sociale medier den 16. – 18. juni, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.