Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens mangfoldighed”.
Skolens mangfoldighed #de7samfundsløfter
”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.”

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: ”Skolens mangfoldighed”. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, forklarer:

”Vi kan aktivere værdien samfundsansvar ved at sætte fokus på, at skolens tilbud om uddannelse og dannelse er for alle dem, der kan tilslutte sig skolens tilbud, herunder naturligvis skolens formål og værdigrundlag. Den sociale eller socioøkonomiske baggrund skal ikke i sig selv være en hindring for at gå på vores skoler.”

De frie og private skoler ligger dér, hvor engagerede medlemmer af civilsamfundet har grundlagt dem, altså der, hvor der har været og stadig er behov for dem. Skolerne eksisterer, så længe der er forældre og unge, der vælger dem. Skolernes evne til at omsætte værdier til praksis er en stor del af forklaringen på, at skolerne bliver valgt. Karsten Suhr understreger:

”Det er vigtigt, at de forældre og elever, der deler skolernes værdier, også har en reel mulighed for at blive optaget på skolerne. Vi må derfor være meget opmærksomme på, at der kan være en række barrierer, relateret til det man kalder socioøkonomiske faktorer.”

Udjævning af socioøkonomiske forskelle

Nøgternt set afspejler de frie og private skolers elevsammensætning overordnet det lokalsamfund, de er beliggende i*. Sådan er det, men skolerne kan arbejde for at udjævne de socioøkonomiske forskelle, der kan konstateres, f.eks. ved at lave konkrete indsatser eller aktiviteter i forhold til optag af lavindkomstfamilier, -børn og -unge.  Skolerne kan også arbejde med andre barrierer, f.eks. opskrivningsgebyrer eller andre udgifter for elever og forældre i forbindelse med skolegangen, f.eks. til ture eller materialer.

”Frk. Ellas Portemonnæ” er navnet på støtteforeningen på den frie og private Nørre Aaby Realskole. Den er opkaldt efter skolens grundlægger Frk. Ella Jørgensen og hendes portemonnæ (pengepung):

”I forvejen gør vi meget for, at alle, der vil skolen, kan gå her. Vi oplever, at forældre aktivt vælger os, selvom hverdagsbudgettet måske ikke rækker til det. Dem kan vi med opbakning fra den store forældregruppe i højere grad gå ind og hjælpe, f.eks. hvis der opstår udfordringer med at finde de sidste kroner til en skolecomputer eller en lejrtur.”

Skolerne kan også arbejde med deres venteliste-politik. De kan arbejde på at lave et fleksibelt ventelistesystem, hvor der er taget hensyn til – eller ligefrem er gjort konkret plads til – socialt udsatte elever. Forældrebetalingen eller egenbetalingens størrelse er en oplagt barriere for nogle forældre og elever. Der skal ifølge loven være en egendækning på frie og private skoler, men skolerne kan arbejde med deciderede fripladser eller hjælp til familier, der har det svært. Mange af foreningens medlemsskoler tilbyder fripladstilskud udover det fripladstilskud, man kan ansøge gennem Fordelingssekretariatet eller Friplads og vikarkassen for private gymnasiale uddannelser. Andelen af medlemsskoler, der selv tilbyder tilskud til lavindkomstfamilier, udover det tilskud, der kan søges af finanslovspuljen, er, ifølge en intern spørgeskemaundersøgelse fra april 2020, 66% af grundskolerne og 85% af gymnasieskolerne.

Mønsterbrydere

”Vores skole er mangfoldig, vi har elever med forskellige etniciteter og kulturer, men også elever fra forskellige samfundslag. Det kan udfordre eleverne, når de derhjemme skal sætte ord på oplevelser fra skolen og vice versa. Vi skal formå at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog og sprogbrug. Det er målet at udvide og udvikle elevernes ordforråd og sproglige begrebsverden”.

Dette er holdningen på Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, der har oprettet faget ”Sprog i spil”. Den samfundsansvarlige skole er naturligvis optaget af, hvordan alle elevgrupper løftes. Den kan dog samtidig have særlig opmærksomhed på at skabe mønsterbrydere og social mobilitet.

Ifølge Center for Sociologisk Analyse (2019) er elever fra lavindkomsthjem og elever fra hjem med ingen eller lavt uddannelsesniveau i højere grad i gang med uddannelse og beskæftigelse, når de har gået i en privat skole.

Et pejlemærke

Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter, hvor det ene – ”Skolens mangfoldighed” sætter fokus på socialt udsatte elever. Formand Karsten Suhr markerer:

”Det er de frie og private skolers pejlemærke, at alle elever – uanset deres udgangspunkt – skal have de bedste muligheder her og nu og i deres fremtidige liv og arbejdsliv. Vores skoler har mulighed for at iværksætte initiativer med blik for netop dette.”

Kilder:

**”Elever fra private grundskolers videre
vej i uddannelse og beskæftigelse”.
CSA. Center for Sociologisk Analyse
(2019).

*”Ligheder og forskelle – private skoler
og folkeskoler i lokalområder”.
Epinion (2018).

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Foreningen er blevet gjort opmærksom på, at mange medlemsskoler for tiden modtager en række mails vedrørende ”ansvarspådragelse ved vaccination og testning af børn og unge”. Disse mails har ofte den samme ordlyd og beder skolerne om at videreformidle indholdet til skolens forældre og ansatte. Foreningen opfordrer skolerne til ikke at videresende disse mails til forældre og ansatte.

Skolen har ikke nogen forpligtigelser til at videreformidle information, der ikke er udsendt af myndigheder, ej heller kan skolen pålægges et ansvar.

Skolen er velkommen til at kontakte sekretariatet såfremt der er spørgsmål.

Kontakt

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering

Skolen inviterer torsdag d. 14. oktober til indvielse af deres nye bygning på hjørnet af Ørstedsgade/Nørrebrogade.

Bygningen rummer en ny multihal med omklædningsfaciliteter, nye klasseværelser med tilhørende grupperum, nyt billedkunstlokale, naturfags- og teknologilokale samt en hel overetage til faget håndværk/design samt en byhave/skolehave.

Tilmelding kan ske til Helle Agger Nøddelund på [email protected] senest d. 4. oktober 2021.

Se invitation Klik her


Giersings Realskoles mangeårige vellidte skoleleder, Poul Haahr Pedersen, har valgt at stoppe som leder af skolen i foråret 2022 for at gå på pension.

Giersings Realskole har i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse.

Læs pressemeddelelsen. Klik her.

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner”.

51% af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne, f.eks. ved at have indsatser, der sætter fokus på at hindre diskrimination eller fremme ytringsfrihed.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet ”Skolens fokus på rettigheder og konventioner”. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, forklarer:

”Rettigheder og konventioner er er noget, vi har fokus på, fordi det giver mening og harmonerer med vores værdier om samfundsansvar og den frihed, der er grundlaget for vores eksistens og skoletradition.”

En del af en samfundsansvarlig identitet

En skoles fokus på rettigheder og konventioner kan i bund og grund sige noget om dens samfundsansvarlige identitet. Flere af foreningens medlemsskoler er UNICEF Rettighedsskoler. Det betyder, at de skal leve op til fire centrale krav og opmærksomhedsfelter: Viden, elevinddragelse, læring og lederskab. Alle personer med tilknytning til skolen skal kende til Børnekonventionen, der skal være en del af hjertet i skolens kultur. Arbejdet for at blive rettighedsskole har bl.a. påvirket kulturen på Vestegnens Privatskole i Taastrup:

“At blive ”Rettighedsskole” har sat sine spor. Vi kan tydeligt mærke et anderledes engagement og en oplevelse af, at man har pligt og ansvar for fællesskabet”.

Friheds- og menneskerettigheder

De faste holdepunkter, når de frie og private skoler sætter fokus på ”rettigheder og konventioner”, er:

  • Danmarks grundlov, der sikrer en række basale friheds- og menneskerettigheder, f.eks. personlig frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed m.v.
  • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som bl.a. indeholder retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.
  • FN-konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, f.eks. konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen om rettigheder for personer med handicap og konventionen om barnets rettigheder.

Elevernes demokratiske dannelse

Der både kan og skal være synligt fokus på elevernes strukturelle indflydelse og medbestemmelse på de frie og private skoler. Man kan udover elevråd have andre strukturer, hvor eleverne på demokratisk vis kan varetage fællesinteresser.

Undervisningen er selvfølgelig også et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes.

Mange holder en fridag d. 5. juni. På Egebakkeskolen, en fri og privat skole i Aarhus, er det blevet en tradition, at der undervises i demokrati på Grundlovsdag:

”Det er afgørende for os, at eleverne forstår det samfund, som de vokser op i, og de rettigheder og den grundlov de lever under. De skal forstå, så de kan tage del i og efterleve grundloven selv”

Sct. Ibs Skole, en fri og privat skole i Horsens, har valgt at gøre medborgerskab til et fag på skoleskemaet for 5. klasserne for at skabe en faglig ramme, hvor elever allerede fra mellemtrinnet beskæftiger sig med det at være en del af et samfund:

”Det er vigtigt, at alle kan komme til orde og blive hørt, så vi taler meget om den demokratiske samtale og øver os i den.”

Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.

Adfærd, aktiviteter, strategier og politiker

Fokus på rettigheder og konventioner, omhandler ikke kun elevernes demokratiske dannelse, men hele skolens virke og alle dens aktører: Bestyrelsen, ledelsen, medarbejderne, forældrene og eleverne. Desuden rækker ”skolens virke” længere end til skoleporten.

Man bør i princippet kunne aflæse skolens fokus på rettigheder og konventioner i både adfærd, aktiviteter, strategier og politiker. Den enkelte skoles fokus kan måske aflæses direkte eller indirekte i noget så grundlæggende som skolens formål og værdisæt. Det kan i hvert fald aflæses i skolens aktiviteter ud over undervisningen, f.eks. i måden skolen organiserer sig, i måden man mødes og tager beslutninger, eller i måden man behandler hinanden på, både formelt via interne skrevne regler eller mere uformelt som en del af skolens normer og kultur. Det kan også i høj grad aflæses i måden, skolen interagerer med det øvrige samfund.

Dialog om demokratiske temaer og principper

Godt og vel halvdelen af foreningens medlemsskoler har inden for de seneste 3 år ændret politikker og praksis for at styrke rammer for indflydelse, forhandling og ligeværdig samtale i relation til demokratiske principper.

Det er netop vigtigt at sørge for jævnligt at tage dialogen i relation til demokratiske principper generelt. Desuden om mere specifikke temaer, som f.eks. ”diskrimination”, ”formelle og uformelle hindringer af ligestilling” eller ”hindringer for at stille forskellige grupper lige”. Karsten Suhr siger om det at sætte visse emner på skolens dagsorden, selv om det ikke sker med udgangspunkt i konkrete problemstillinger:

”Der skal i ny og næ sættes lys på konkrete emner for at opdage de blinde vinkler.”

Medlemmerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Skolerne vil understøtte de grundlæggende rettigheder for alle ved at have eller iværksætte konkrete aktiviteter eller indsatser.

Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her

Skolens fokus på rettigheder og konventioner #de7samfundsløfter

Artiklen refererer til to undersøgelser:

En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.

Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Formand Karsten Suhr skriver om samfundsansvar i dette debatindlæg, der er bragt på Politiken Skolemonitor

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier | Bragt d. 22. september 2021 på Politiken Skolemonitor

Vi vil altid bidrage ved at gøre en forskel. De frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser eksisterer, fordi der er borgere, forældre, elever og skolefolk, der vil den enkelte skole. Vi er ikke en politisk nødvendighed. Vi er en lokal og civil nødvendighed. Hvis vi ikke opleves som nødvendige, bliver vi irrelevante. Bliver vi irrelevante, så lukker vi. Det er så enkelt.

Som mennesker søger vi relevante, meningsfulde fællesskaber, også når det handler om skolegang og uddannelse. Det er meningsfuldt at være i et skolefællesskab, der både tager ansvar for børn og unges uddannelse og dannelse og ansvar i forhold til det store fællesskab – det omkringliggende samfund.

Skolen skal nytænkes og udvikle sig

Vores skoleform har stærke rødder i civilsamfundet og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov. På frie og private skoler må vi til stadighed tage initiativ til at gøre tingene anderledes. Vi må rettidigt vurdere, hvordan skolen skal nytænkes og udvikle sig – i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier.

Enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder skal bidrage til fællesskabet og tage samfundsansvar. Her er ikke tale om en tendens eller en trend i samfundet, nærmere en ”no brainer”. Også skoler skal bidrage til samfundet i bred forstand. Skolers opgave og ansvar rækker ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.

7 samfundsløfter

Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund. Derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne arbejder aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder. Skolerne bidrager ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder – og ved at bidrage til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der medvirker til at løse klima- og miljøudfordringerne.

Vi skal bidrage. Det er det, vi kan

Kodeks – de 7 samfundsløfter afspejler skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar. Vi skal bidrage. Det er det, vi kan.

Vi mener naturligvis ikke, naivt, at vi som enkeltskoler eller skoleform kan løse alle problemer på et område set fra et samfundsperspektiv. Vi mener alligevel, at vi kan gøre en forskel, når samfundsansvar – i bred forstand – medtænkes i skolernes processer, struktur og kultur.

Det var også samfundsansvar

De skoler, som vores skoletradition historisk bygger på, blev oprettet, fordi man ville noget andet – et anderledes skoletilbud. De private skoletilbud blev dengang oprettet, for at børn og unge kunne få en undervisning, der sigtede på kvalifikationer til moderne erhverv. De blev undervist i bl.a. i matematik, fysik, naturhistorie og fremmedsprog, hvilket ikke skete i den offentlige skole på daværende tidspunkt. Der blev også skabt private skoletilbud for piger og unge kvinder, så de også kunne få et uddannelsesforløb, der var sammenligneligt med drengenes. Det var også samfundsansvar.

At være fri og privat skole betyder stadig, at man udnytter friheden til at være anderledes og gøre ”noget andet”, samtidig med at man lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger ved at styrke et område eller løse en udfordring – ved at bidrage til at gøre en forskel.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolens rummelighed og resultater”.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.”

#de7samfundsløfter

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: ”Skolens rummelighed og resultater”. Alle elever skal blive så dygtige som muligt, uanset hvilket udgangspunkt eleverne har for denne udvikling. Det er et af de frie og private skolers fælles pejlemærker. Heri ligger bl.a. en ambition om at give børn og unge så stærke ståsteder for videre uddannelse som muligt.

Om dette siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

”Alle skal blive så dygtige som muligt. Det pejlemærke har selvfølgelig også betydning for vores håndtering af de elever, der kan siges at have særlige behov. Særlige behov, der bl.a. kan skyldes, at de har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller at de enten er særligt fagligt svage – eller er særligt fagligt stærke. Vi aktiverer værdien samfundsansvar gennem vores konkrete aktiviteter eller indsatser for disse elevgrupper.”

Faktorer, der skaber resultater

Skolens primære opgave er undervisning, og vi ved, at trivslen øges der, hvor der sættes fokus på, hvordan skolen tilrettelægger undervisningen og øvrige aktiviteter, så den fremmer elevernes faglige og generelle udvikling. Der er faktorer, vi ved er med til at skabe resultater i positiv retning for elever med særlige behov på vores skoler*, herunder tidlig indsats og medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau. 91% af foreningens grundskoler har undervisere og vejledere, der er formelt uddannet til at varetage opgaver med elever med forskellige typer af særlige behov.

En rummelig kultur

Skolens rummelighed kan ses i lyset af håndteringen af de elever, der konstateres at have et særligt behov. På Bornholms Frie Idrætsskole har de udviklet konceptet ”Elev til elev”. Her hjælper elever med diagnoser andre elever i samme situation:

”Det har vist sig, at jo bedre vi klæder eleverne på til at mestre hjælpemidler og imødegå de eventuelle udfordringer i hverdagen, desto bedre kan eleverne håndtere deres udfordringer og blomstre. Udover at skabe ejerskab til diagnosen og kunne bruge den som et aktiv, kan skolen også være med til at nedbryde fordomme”.

Behov for flere faglige udfordringer

Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger. Det betyder bl.a., at vores planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må tage højde for elevernes forskelligheder. Elever, der er særligt fagligt stærke på et eller flere områder har ikke brug for ”mere af det samme”. Tilrettelæggelsen af vores undervisning sker på en måde, så også disse elever bevarer lysten til at lære. Vi indretter vores konkrete undervisningstilbud for at kunne møde eleverne, der hvor de er.

Over 70% af foreningens medlemsskoler har systematiske indsatser for elever, der har behov for større udfordringer eller er særligt talentfulde.

TalentCampDK talentcamp.dk er et konkret eksempel på frie og private skolers ønske om at imødekomme behovet for at kunne tilbyde de dygtigste af eleverne i grundskolen ekstra udfordringer. TalentCamps medlemsskoler, der også tæller enkelte folkeskoler, lægger beredvilligt hus til talentcamps.

Eleverne skal have de bedste muligheder

69% af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige aktiviteter eller indsatser, der fremmer positiv udvikling for elever med faglige, psykiske eller fysiske udfordringer.

Danmarks Private Skolers medlemsskoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene – ”Skolens rummelighed og resultater” sætter fokus på elever med særlige behov. Formand for foreningen, Karsten Suhr, understreger:

”De frie og private skoler har tradition for at have fokus på, at eleverne skal have de bedste muligheder her og nu og i deres fremtidige liv og arbejdsliv, og skolerne har frihed til og mulighed for at lave konkrete ændringer eller iværksætte nye initiativer med dette for øje”

*Indsatser, der skaber resultater

Der er faktorer, vi ved er med til at skabe resultater i positiv retning for elever med særlige behov på vores skoler:

Tidlig indsats

Organisering

Prioritering af og brug af midler og ressourcer

Koordination og ledelse

Formaliseret samarbejde med ressourcepersoner

Udvidet samarbejde med den konkrete elev og dennes forældre

Medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau

Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her

Artiklen refererer til to undersøgelser:

  • En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.
  • Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen til fremtiden”.
#de7samfundsløfter

52% af befolkningen mener, at skoler bør være på forkant med fremtidens arbejdsmarked, f.eks. ved at undervise i bestemte fag eller have fokus på bestemte kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet.

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid”.

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: Skolen til fremtiden. Om temaet siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

”Vores skoleform har stærke rødder og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov i relation til den dannelse og uddannelse vi tilbyder vores børn og unge. Vi ved, at 82% af grundskolerne og 77% af de gymnasiale skoler i foreningen inden for de seneste tre år har lavet konkrete ændringer i deres undervisning og praksis med baggrund i perspektiver på den dannelse og uddannelse, eleverne bør have for at klare sig i samfundet i en nærtstående fremtid.”

Fokus på bestemte fag og kompetencer

”Vores idé er at lave en broche, som udsender ekkosignaler ligesom flagermus og delfiner. Så kan den blinde høre en lyd. Jo tættere man er på en genstand, jo lysere er lyden.”

Sådan fortæller elever fra Nørre Aaby Realskole, en fri og privat skole på Fyn, i forbindelse med deres deltagelse i finalen i talentkonkurrencen Unge forskere.

Der er temaer og fag, det er meningsfuldt, at skoler giver særlig opmærksomhed i et fremtidsperspektiv, heriblandt kreativitet, idéudvikling og innovation, altså designtænkning, som er en vigtig færdighed. Den indebærer netop at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere.

Det giver også mening at fremme STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math), der anses som særdeles centrale. Skoler kan med konkrete indsatser og aktiviteter give den teknologiske udvikling betydning i deres undervisningstilbud.

Fremtiden stiller krav om teknologiske og digitale kompetencer i bred forstand. Skoler kan derfor også gøre det til en opgave at sætte børn og unge i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologi med det udgangspunkt, at jo lettere det bliver at designe omverdenen, jo mere fokus må også visse etiske og moralske dilemmaer få. Skoler kan have fokus på både teknologiforståelse og teknologietik.

På Bagsværd Kostskole og Gymnasium omhandler digitaliseringskompetencer ikke bare tekniske kompetencer, men også kritisk tænkning og det at forholde sig til data, datamængder og brug af algoritmer: 

“Det er ikke bare et ”teknisk projekt” for skolen, men et dannelsesprojekt. Basale digitale kompetencer er grundlaget for at forstå det 21. århundredes sprog. Hvis man ikke har sprog, kan man ikke tale med. Dermed får skolens undervisning også et demokratisk aspekt, der er med til at sikre, at udviklingen ikke bliver defineret af en bestemt samfundsgruppe.”

Samarbejdet med andre – over kulturelle og sproglige skel – er også en afgørende evne. Derfor bør denne evne fremmes – i et fremtidsperspektiv. Forståelsen af en global verden og de mange forskellige kulturer – og ikke mindst evnen til at kunne begå sig på fremmedsprog på et højt niveau – er og bliver af stor betydning.

Hvad er skolen til fremtiden?

Karsten Suhr siger:

”Det er for vores skoleform oplagt at drøfte, hvad det er, vi tænker, at skoler skal være katalysatorer for, og hvordan det konkret skal afspejles i vores undervisningstilbud.”

Traditionelt er der stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng f.eks. i forhold til fagenes mål. Læser man forskellige rapporter og syn på kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, kan man observere en form for bevægelse. Viden i traditionel forstand tillægges ikke så megen værdi. Adgangen til viden er større end nogensinde. Der kommer hele tiden ny viden. Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Der er derimod større fokus på kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”, på kompetencer til at løse komplekse udfordringer og på personlige egenskaber og kvaliteter.

”Vores skoleform har stærke traditioner for at skabe en skole, der er skole til tiden og – via dens fremsynethed – skolen til fremtiden.”

Dette understreger Karsten Suhr, formand for foreningen Danmarks Private Skoler, hvis medlemmer har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Det ene er at være ”Skolen til fremtiden”.

Kernefærdigheder til at løse ”hverdagsopgaver”

– læsefærdigheder

– regnefærdigheder

– videnskabelige færdigheder

– IT-færdigheder

– finansielle færdigheder

– kulturelle færdigheder

Kompetencer til at løse komplekse udfordringer

– kritisk tænkning

– problemløsning

– kreativitet

– kommunikation

– samarbejde

Personlige egenskaber eller kvaliteter

– nysgerrighed

– initiativ

– vedholdenhed

– tilpasningsevne

– lederskab

– social forståelse

– kulturel forståelse

Læs mere om kodeks – de 7 samfundsløfter her

Artiklen refererer til to undersøgelser:

  • En intern spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemsskoler omhandlende deres samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter på en række områder. Undersøgelsen blev gennemført i april 2020.
  • Foreningen har i sommeren 2021 via Epinions Danmarkspanel fået gennemført en befolkningsundersøgelse om holdningerne til skolers rolle i samfundet.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Indtil d. 6. oktober er det muligt at indstille frie og private skoler til SEVERIN-PRISEN – en pris for god digital kommunikation. Fra Danmarks Private Skoler er Nørre Aaby Realskole og Sønderborg International School indtil videre blevet indstillet.

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Tanken bag prisen er, at den frie skoles værdier også skal være tydelige i det digitale rum.

Indtil videre er Nørre Aaby Realskole og Sønderborg International School blevet indstillet. Det er muligt at indstille skoler her.

Nørre Aaby Realskole er indstillet for deres brug af Facebook, hvor elever, forældre og andre med interesse for skolen – og den tilhørende vuggestue og børnehave – kan følge med i børnenes hverdag.

”Vi sætter stor pris på indstillingen. For os er den online tilstedeværelse en meget vigtig del af kommunikationen med forældrene. Både i forhold til de forældre, som allerede har deres børn hos os og gerne vil følge med, men selvfølgelig også i forhold til de forældre, som overvejer NAAR til deres børn”, fortæller skoleleder Flemming Schou Christensen.

”Facebook er et fantastisk medie for en institution som vores, fordi vi her har mulighed for at give vores følgere et aktuelt og autentisk indblik i, hvordan det er at være barn og elev på NAAR. Gennem historier om, hvad der sker i hverdagen, kan vi vise omverdenen, hvordan vi hver dag lever efter vores værdier”, fortæller kommunikationsmedarbejder Kristine Krænge.

For skoleleder på Sønderborg International School, Henrik Kristensen, er sociale medier en vigtig del af at vise skolens værdier frem:

“Det er en ære at blive indstillet til SEVERIN-PRISEN. Vi ønsker altid at vise, hvad vi kan her på skolen, og her spiller sociale medier en stor rolle. Vi prøver altid at give et autentisk indblik i den hverdag, eleverne har her på skolen. Det er vigtigt for os, at vores værdier skinner tydeligt igennem kommunikationen”.

2021-temaet er ‘Oplysning’

Der er stor opmærksom på børn og unges digitale adfærd. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skolerne selv håndterer sociale medier som en del af vores alles fælles digitale rum. Mange frie skoler er til stede på sociale medier og kan nå mange. Det giver i sig selv et stort ansvar for at bruge medierne konstruktivt – både som enkeltstående skole og som samlet sektor.  

SEVERIN-PRISEN fokuserer i år udelukkende på skolernes brug af sociale medier.

Om SEVERIN-PRISEN

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1782 – 1872).

Er I også blevet indstillet?

Er jeres skole også blevet indstillet, så er I velkommen til at gøre foreningen opmærksom på det.

Det kan I gøre ved at skrive til kommunikationsmedarbejder:

Randi Hoffmann Kristiansen på [email protected]

Ny løntabel gældende fra 1. oktober 2021 til 31. december 2021 er offentliggjort.

Løntabellen er ændret med ny reguleringsprocent på 11,4336.
Den nye reguleringsprocent er gældende fra 1. oktober 2021.

Næste regulering sker 1. april 2022.

Se de nye løntabeller klik her

Kontakt

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]
Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er “Skolen og omverdenen”.

Skal skoler tage ansvar for samfundet i bred forstand? Det mener en stor del af den danske befolkning*. 30% af befolkningen mener i høj grad, at skoler, uanset om de er offentlige eller private, bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvorigennem de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer. 35% mener i høj grad, at skoler bør bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer i det lokalområde, de er en del af.

“Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.”

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: “Skolen og omverdenen”. Om temaet siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

Skolernes medborgerskab kan benyttes som et udtryk for det bidrag, vi som skoler yder til samfundet som helhed. Vi kan aktivere værdien samfundsansvar ved at gøre en forskel for omverdenen. Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen.”

Bæredygtighed

Skoler kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. De kan også have taget aktivt stilling til deres rolle i forhold til FN’s 17 verdensmål. Det har man bl.a. gjort på Sejergaardsskolen, en fri og privat skole i Tølløse:

“Vi blev hurtigt klar over, at Verdensmålene var en sag, vi havde stor lyst til at fordybe os i og gøre en indsats for. Kan man overhovedet sige nej til et projekt, som kommer os alle sammen til gode i sidste ende – ikke mindst de næste generationer? Det mener vi ikke. Vi har besluttet, at vi vil certificeres som bæredygtighedsskole. Det forpligter os på indsatser i forskellige retninger; socialt, økonomisk og miljømæssigt.”

Skoler kan prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler**.

Fokus på dem, der har det svært

Gennem et stærkt lokalt og globalt engagement kan skoler gøre en forskel for grupper i samfundet, der har det svært, eller i forbindelse med kriser, konflikter og naturkatastrofer. Institut Sankt Joseph, en fri og private skole på Østerbro i København, arbejder målrettet med at bygge bro mellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde:

“Hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder vi målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået tiltaget med socialpraktik.”

Videndeling og erfaringsudveksling

Skoler kan med fordel samarbejde med virksomheder, erhverv, organisationer, foreninger og den lokale befolkning i dens forskellige grupperinger; unge, ældre etc. 70% af de frie og private skoler – grundskoler og gymnasier har formaliseret samarbejde med lokale virksomheder, erhverv, organisationer og foreninger.

Initiativtager

Skoler kan bidrage ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder. Karsten Suhr siger om den enkelte skoles lyst til at involvere sig:

”Vi har noget at byde ind med. Det gælder også, når det kommer til det kommunale samarbejde. Vi kan vælge at være den udfarende part, der inviterer til samarbejde og tager konkrete initiativer for at forbedre forholdene for alle. Vi ved, at vi ikke nødvendigvis får noget ud at sidde på hænderne, og vente på at andre handler.”

Danmarks Private Skolers 7 samfundsløfter fordrer, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Dette lægges der i høj grad op til med samfundsløftet om ”Skolen og omverdenen”.

Hvad kan samfundsløftet “Skolen og omverdenen” indebære? Se denne video.

*Befolkningsanalyse. Radius CPH og Epinion for Danmarks Private Skoler 2021

**Medlemsundersøgelse. Spørgeskema. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.


Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Om tilmelding af semesterprøver, øveprøver, prøveansvarlig, prøvevejledninger og årsplan.

Tilmelding og booking til semesterprøver

Tilmeldingen af elever til semesterprøver i december 2021 åbner den 15. september 2021. På uvm.dk/fp kan du under prøvetilrettelæggelse læse mere om tilmelding og semesterprøver. Fristen for tilmelding er den 1. oktober 2021. Der åbnes for booking i testogprøver.dk den 22. september 2021.

Styrelsen har den 26. august 2021 sendt en mail med brugernavn og adgangskode til samtlige prøveafholdende skoler, som skal benyttes i forbindelse med tilmelding af elever til folkeskolens prøver. Hvis skolen mister brugernavn og adgangskode, skal skolen sende en mail til [email protected] og oplyse skolens navn, skolekode, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

Øveprøver i skoleåret 2021/2022

I dette skoleår afvikles der øveprøver to gange. Øveprøver I uge 45 og 46 2021 og øveprøver II i uge 2 og 3 i 2022. Ved begge øveprøver anvendes opgavesæt fra maj 2021. Booking til øveprøver I åbner den 6. september 2021. Læs mere om øveprøverne på hjemmesiden.

Prøveansvarlig

Alt information vedr. prøverne sendes i forvejen til skolens mail. Ønsker skolen, at disse informationer også sendes til en eller to prøveansvarlige personer på skolen, skal skolen logge ind på tilmeldingen og udfylde skema 275. Linket til tilmelding findes på uvm.dk/fp under prøvetilrettelæggelse og adgang, tilmelding og booking.

Nye prøvevejledninger til folkeskolens prøver den 1. oktober

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder i øjeblikket på at revidere alle prøvevejledninger til folkeskolens prøver. Formålet med revideringerne er at gøre prøvevejledningerne mere overskuelige og mere ens på tværs af fagene.
I dansk, engelsk, tysk og fransk er der desuden nye regler i form af nye vurderingskriterier for de censorbedømte dele af de skriftlige prøver. Derudover er der ikke sket ændringer i reglerne for prøverne.
De reviderede prøvevejledninger offentliggøres den 1. oktober 2021. Herefter vil de nye prøvevejledninger blive præsenteret på en række webinarer i løbet af efteråret. Datoerne udmeldes hurtigst muligt i FPnyt og på uvm.dk/fp.

Årsplan og frister for 2021/2022

Årsplanen og diverse frister for skoleåret 2021/2022 kan ses på uvm.dk/fp under Prøveterminer, prøvefag og planer.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Solhverv Privatskole har netop taget første spadestik til at åbne et science- og kulturhus til gavn for hele lokalsamfundet. Foto: Viceskoleleder Thomas Hyldgaard.

Skolen bør – ud over at være optaget af hvordan den varetager kerneydelsen – have fokus på, hvordan den kan gøre en positiv forskel for det omkringliggende samfund. De frie og private skoler har mange forskellige bud på netop det.

Skolen er med til at forme samfundet gennem undervisningen og dannelsen af eleverne, men skolen kan også have andre tiltag til gavn for omverdenen. De frie og private skoler har forskellige aktiviteter og indsatser, der gør en positiv forskel for det omkringliggende samfund.

Solhverv Privatskole styrker lokalsamfundet 

En skole kan sørge for at være en samlende faktor i den by, den er en del af. Solhverv Privatskole, der ligger i et udkantsområde i Vebbestrup ved Hobro, ønsker netop at bidrage positivt og have en aktiv rolle for sammenhængskraften i skolens lokalsamfund.

Skolen har bl.a. valgt at bygge et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge.

»Vi ved, at der er behov for et hus til foreningslivet i Vebbestrup. Byens foreninger låner i dag lokaler på skolen, men vi vil gerne skabe nogle bedre rammer for deres aktiviteter. Det er vores håb, at vi med det nye hus kan få endnu flere aktiviteter i byen«, fortæller skolens leder, Peter Hansen.

Og det er ikke det eneste, skolen har gjort for at gøre byen attraktiv. Efter kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en dagsinstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

Ifølge Peter Hansen er det lige til, hvorfor skolen vælger at have forskellige initiativer til gavn for lokalsamfundet:

»Vi er en del af et fællesskab – det har vi været siden vores grundlæggelse i 1934 – så selvfølgelig tager vi del i det, så simpelt kan det siges. Vi er skabt af og for civilsamfundet. Det forpligter, og naturligvis tager vi det privilegie og ansvar på os«.

Sorø Privatskole starter kommunesamarbejde

Frie og private skoler har en masse at bidrage med og bør byde sig til – også som initiativtager. Det kan f.eks. være i forbindelse med det kommunale samarbejde. Her har Sorø Privatskole gode erfaringer. Skolen har i dag et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats at nå dertil.

Skolen skulle hjælpe to af dens elever over i et specialtilbud, hvilket frie skoler ikke har hjemmel til. Eleverne så derfor ind to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen. Sorø Privatskole ønskede ikke at udsætte eleverne for to skoleskift og igangsatte derfor et samarbejde med distriktskolen om de to elever. Sorø Privatskole kunne på den måde beholde eleverne på skolen, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. I den forbindelse tog skolen kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skoler imellem. Det har medført et udvidet samarbejde om alle byens børn. Derudover foregår der nu viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:

»Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder«, beskriver skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard. 

Senest har Sorø Privatskole taget initiativ til en science-klub for alle yngre børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor skolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forvejen er der et science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen:

»På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med. Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen«, forklarer Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:

»Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.

Tager samfundsansvar

Der er flere eksempler på tiltag, hvor de frie og private skoler gør en forskel og tager ansvar for det samfund, de er en del af. Det ligger i skolernes selvforståelse at tolke samfundsansvar ind i deres værdier. Skolerne vil, ligesom i alle andre henseender, altid bestræbe sig på at gøre det endnu bedre, derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler vedtaget et kodeks for samfundsansvar: ”De 7 samfundsløfter”. Det betyder, at de har eller arbejder på at skabe konkrete aktiviteter eller indsatser på 7 områder, der ultimativt er til gavn for samfundet. Et af de 7 samfundsløfter ”Skolen og omverdenen” handler om, hvordan skolen kan gøre en positiv forskel i det samfund, den er en del af – lokalt og globalt.

Læs mere om skolernes samfundsansvar www.privateskoler.dk/samfundsansvar

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]