Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 31. marts 2022 udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i prøveterminen maj-juni 2022, sygeprøver m.v. i forlængelse heraf og andre midlertidige foranstaltninger som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19. Styrelsen ønsker med dette informationsbrev at gøre opmærksom på, at der er fastsat nye datoer for sommerens uddannelsesparathedsvurdering (UPV), jf. § 5.

Simon Mosekjær er ansat som ny skoleleder på Johannesskolen på Frederiksberg. Han starter 1. maj 2022 og kommer fra en stilling som skoleleder af Haderslev Realskole i Haderslev. 

 Vi får en både erfaren og dygtig leder, som har et indgående kendskab til at drive en privat grundskole. Simon har visioner og forstår at fortsætte det gode arbejde, og han lægger stor vægt på samarbejde og skoleudvikling og er dermed den helt rette til at understøtte fællesskabet på Johannesskolen både for elever, forældre og medarbejdere. Vi glæder os meget til at tage imod Simon på Johannesskolen,” siger Pia Voldmester, bestyrelsesformand for Johannesskolen. 

Simon Mosekjær er 51 år og uddannet cand.mag. i fransk, historie og klassisk arkæologi og har en diplomuddannelse i ledelse. Hans hjerte banker for den private grundskole, hvor trivsel og faglighed skal gå hånd i hånd for at sikre en god og tryg skoledag for både elever og medarbejdere. Han kommer fra et job som skoleleder på Haderslev Realskole, og han har gennem de sidste 22 år beskæftiget sig med undervisning og ledelse inden for de private grundskoler. Simon har tidligere været skoleleder af Riberhus Privatskole, Ribe, og før det leder af The Cosmo – International School of Southern Denmark, Kolding. 

”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på Johannesskolen og til samarbejdet med alle elever og forældre. For mig er det væsentligt, at vi som skole har fokus både på elevernes trivsel, læring og alsidige og sociale udvikling samt på de overgange et barn oplever i løbet af sin barndom og ungdom. Det gælder både overgange fra dagtilbud til skole og fra årgang til årgang. Jeg glæder mig også rigtig meget til samarbejdet med skolens bestyrelse, ledelsesteamet og de mange dygtige medarbejdere samt at indgå som en aktiv del af fællesskabet på Johannesskolen,” siger Simon Mosekjær. 

På Johannesskolen bliver Simon Mosekjær leder for 130 engagerede medarbejdere, tre afdelingsledere og 900 elever. Den 111 år gamle skole er en udviklingsorienteret grundskole fra 0.-9. klasse, som især vægter trivsel, personlige og sociale udvikling samt undervisning på højt fagligt niveau. Johannesskolen, der er gennemsyret af stærke værdier om faglighed, fællesskab og medborgerskab, står sammen om visionen om, at verden skal stå åben for skolens elever, når de har afsluttet deres skolegang på skolen. 

“Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 22. april under overskriften “Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret på sig”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Med frihed kommer større ansvar – og det er godt!

Politiske ønsker om mere frihed og mere ”ansvar tilbage til folkeskolerne” er på dagsordenen. ”Med større frihed kommer også et større ansvar. Også til landets skolebestyrelser, som dette forår skal på valg.”, skriver Skolemonitor, der i en række artikler har afdækket indfaldsvinklerne og holdningerne til skolebestyrelsernes rolle. Nogle ser optimistisk på perspektiverne, mens andre mener, at friheden vil skabe nye udfordringer.

At drive skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse

Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.
Den frie og private skolesektor kender betydningen af at være ”fri”. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. At drive en ”fri” skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse.
Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger på den frie og private skole er klart defineret og afgrænset: Skolens bestyrelse, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Skolens bestyrelse, og den skoleledelse bestyrelsen ansætter, er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling.

Samarbejde og kultur

I Skolemonitors afdækning af synet på skolebestyrelsernes fremtidige rolle og ansvar problematiseres og diskuteres, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal besidde for at kunne varetage hvervet. Det er naturligvis heller ikke uvæsentligt. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Det enkelte bestyrelsesmedlem må nødvendigvis engagere sig og forpligte sig. Mange vil måske blive afskrækket ved tanken om at skulle drøfte og håndtere skolens økonomi, overordnede pædagogiske principper eller organisering af skolens tilbud. Man kan hurtigt tænke, at ”hvis jeg ikke ved noget om skole, undervisning eller økonomi, så kan jeg ikke udfylde en rolle i bestyrelsen”. Men sådan er det ikke. Erfaringerne fra den frie og private skolesektor viser, at succesen i lige så høj grad handler om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få.

Formandens særlige rolle

Samarbejdet mellem skolens leder og bestyrelsen, herunder samarbejdet med formanden for bestyrelsen, er derimod afgørende. Bestyrelsens arbejde skal netop tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt og ikke kræver særlige professionelle færdigheder. Bestyrelsesformanden har her en særlig rolle som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.

Forståelsen af opgaven er vigtig

Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
Bestyrelsens opgaver er først og fremmest af strategisk og overordnet karakter. Det, som kan kaldes for ”den almindelige ledelsesopgave”, skal i hverdagen varetages af skolens ansatte ledelse. Overordnet betyder det, at bestyrelsen – i samarbejde med ledelsen – drøfter mål og visioner, skolens udviklingsstrategi samt forhold for de rammer (fysiske og økonomiske), der gælder for skolen. Skolens ledelse – under bestyrelsens ansvar – tager sig af det indholdsmæssige, f.eks. gennemførelse og udvikling af undervisning, pædagogik, personaleledelse og den daglige drift og økonomi. Det er ligeledes skolens ledelse, der har den almindelige kontakt og dialog med forældre om undervisningsrelaterede og øvrige forhold vedr. eleverne.
Bestyrelsesmedlemmer er ofte forældre, og derfor er det naturligt, at de tilkendegiver deres holdning som forældre, men det bør altid være ud fra et generelt perspektiv. Der bør ikke sidde forældre i bestyrelsen ”på eget mandat” for at tilgodese egne interesser. Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere mm., som skal befolke skolen i årene efter én selv.

Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den!

I den frie og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen, men styringskæden er også langt mindre, end den er for folkeskolen. Den enkelte frie og private skoles bestyrelse, ledelse og forældrekreds bærer det fulde ansvar indenfor lovens rammer. Er skolen en succes vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.
Kommunerne har en forpligtelse til at tilbyde undervisning og skoler, og det giver andre rammevilkår for folkeskolerne end for de frie og private. De kan f.eks. ikke gå konkurs. Det er dog uagtet vigtigt, at ledelses- og bestyrelsesansvaret bliver placeret hos den lokale folkeskole, hvis den skal være rigtig ”fri”. Det er vigtigt at der skabes muligheder for, at den enkelte folkeskoles fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der ér skolen, – og ikke på skiftende og diffuse ovenfrakommende politiske krav, afrapporteringer, detailmål osv.
Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den! Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen og den daglige drift, og lad forældrene – ved skolernes bestyrelser – beslutte skolens udvikling og retning.

Vejledning om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022
Der er indført midlertidige regler om lokal fleksibilitet ved folkeskolens mundtlige prøver i prøveterminen maj-juni 2022.
Reglerne giver skoler mulighed for ved mundtlige prøver at tage højde for den undervisning, som har været påvirket af smittesituationen med COVID-19 og de afledte virkninger heraf.
I vejledningen uddybes reglerne, herunder hvordan skolens leder og eksaminator kan anvende reglerne ved de mundtlige prøver til sommer.

Får I talt om og arbejdet med Kodeks – de 7 samfundsløfter? Danmarks Private Skoler indbyder skolernes ledelser til en workshop, hvor der skabes rum til at få talt om og arbejdet med kodeks og de 7 samfundsløfter.

Hvad vil skolen kendes på? Hvordan kan kodeks og de 7 samfundsløfter blive en del af skolens liv? Hvordan kan de 7 samfundsløfter aktiveres? Og hvordan får skolen gjort dens initiativer, aktiviteter og indsatser synlige for omverdenen?

Foreningen vil inspirere til og igangsætte dialogen og arbejdet. Workshoppen er tilrettelagt, så man kan deltage, uanset hvor langt skolen er i arbejdet med kodeks og de 7 samfundsløfter.

Workshoppen vil give mulighed for dialog og erfaringsudveksling blandt de deltagende skoler, men workshoppen ér primært tilrettelagt med henblik på den enkelte skoles arbejde med kodeks. Foreningen anbefaler, at skolen tilmelder sig med minimum to deltagere, så disse har mulighed for indbyrdes dialog og arbejde med udgangspunkt i egen skole.

Målgruppe: Medlemsskolernes ledelser

Pris: Gratis

Max 40 deltagere pr. workshop

Max 4 deltagere pr. skole

Workshoppen aflyses ved for få tilmeldte skoler

Læs mere under kurser og arrangementer her

Hvor og hvornår?

HVORNÅR:
30. maj 2022, kl.09:30

HVOR:
Ida Mødecenter, Kalvebod Brygge 31, 1560 København

TILMELDINGSFRIST:
15. maj 2022

Tilmeld

Workshoppen i Nyborg d. 8. juni og i Horsens d. 21. juni er desværre aflyst på grund af for få tilmeldinger

Kontakt

Tine Boholm Brandsborg
Kursuskoordinator

33307928
[email protected]

Særlige arbejdsområder:

  • Kurser

Sikker mail til Tine. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Tine”

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 9 – Prøveklar til de skriftlige prøver, sms-tjeneste, sygeprøver, øveprøver, tilbagemeldingsordning og karakterindberetning.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt FPnyt nr. 8 – ekstra om udstedt bekendtgørelse om visse regler om folkeskolens prøver i maj/juni 2022

Luk privatskolerne, så bliver både folkeskolen og samfundet bedre! Dette synes at være det nærmeste, TV2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” kommer på en løsning på udsendelsens ”problemformulering”; at der er flere, der tilvælger de frie og private skoler.

I indledningen til TV2-udsendelsen ”Flugten til privatskolen” stilles spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”. Det spørgsmål dvæles der dog ikke meget ved i selve udsendelsen. Den problematiserer i stedet vilkårene for og eksistensen af de frie og private skoler.

TV2-udsendelsen er et udtryk for en mærkelig og uforståelig ”tradition”, vi har etableret i Danmark, når det kommer til synet på valg af frie og private skoler. På mange områder bryster vi os af civilsamfundets stærke ansvar, lokale borgeres engagement og den frie og folkelige tradition her i landet (Foreningsdanmark og den frie skoletradition er nært forbundne størrelser), men når dette kommer til udtryk i et valg af en fri og privat skole – som forælder, eller som underviser for den sags skyld, – så er det i manges øjne et udtryk for et politisk fravalg af velfærdsstaten og en underkendelse af folkeskolen, der ses som det eneste ”gyldige” skoletilbud.

Udsendelsens gennemgående figur, den for sin folkeskole hårdtkæmpende skoleleder, siger i begyndelsen af andet afsnit, at problemet er, at ”man kan shoppe frit”. Hun siger, med andre ord, at problemet er det frie skolevalg.

Det frie skolevalg

I Danmark har vi frit skolevalg. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri og privat grundskole. En undersøgelse, lavet af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet for nogle år tilbage, viste, at 79% af alle forældre mente, at det frie skolevalg er en god ordning. Undersøgelsen viste, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som valgte en fri og privat skole (de seneste år er elevtallet stagneret). Den viste også, at der var sket en stigning i andelen af forældre, som benyttede det frie skolevalg til at vælge en anden folkeskole end distriktsfolkeskolen.

I øjeblikket rumsteres der politisk med forslag om at fordele elever på grundskoleniveau, ligesom det er sket på gymnasialt niveau. Børnene skal gå på bestemte skoler med det formål at skabe ”lige skoler”. Et de facto opgør med det frie skolevalg.

”Sammenhængskraften”

Der er større ”ulighed” i elevsammensætningen mellem folkeskoler på tværs af kommunerne end mellem de lokale folkeskoler og frie og private grundskoler. Alligevel er det elevsammensætningen i de frie og private skoler, der ”truer sammenhængskraften”. I hvert fald ifølge én af TV2-udsendelsens hidkaldte ekspertpersoner fra en tænketank med tilknytning til fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Hun fremhæver bl.a. det statslige tilskud til de frie og private skoler som en trussel mod ”sammenhængskraften” – et begreb, der er let at bruge, svært at definere og i øvrigt umuligt at måle og veje, hvilket muligvis er grunden til, at det er så populært blandt visse politikere og meningsdannere.

76% er ikke 100%

Statstilskuddet til de frie og private skoler blev i 2017, efter finanskrisen, normaliseret til en koblingsprocent på 75. I 2018 blev der tillagt en procent målrettet specialundervisning og inklusion.

Koblingsprocenten knytter sig til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolerne. Hvis folkeskolerne bliver ramt af besparelser, så vil tilskuddet til de frie og private grundskoler falde – og omvendt. De frie og private skoler kan aldrig ”få mere” end folkeskolerne.

Er det statslige tilskud i sig selv ødelæggende for den såkaldte ”sammenhængskraft”? Uden det ville de frie og private skoler i hvert fald udelukkende være for de mest velstillede, for så er der kun forældrebetaling tilbage.

Det reelle frie skolevalg

I stedet for at pege fingre, burde man glæde sig over, hvor mange forskellige samfundsgrupper, der vælger den frie og private skole og fokusere mere på dem, hvor en fri og privat skole fortsat ikke er en reel mulighed. Der er hidtil ikke fundet plads til en øgning af ”fripladspuljen”, der en selvstændig post på finansloven. Dette selv om de frie og private skolers behov for at give fripladser er stort. Derfor tager frie og private skoler sagen i egen hånd og finder økonomi til fripladser af midler hentet i det generelle tilskud. 70% af privatskolerne har deres eget interne friplads- eller fripladstilskudssystem.

De frie og private skolers rummelighed

De frie og private skoler tager ikke ansvar for elever med særlige behov, de sender dem ”tilbage” i folkeskolen. Dette er et af TV2-udsendelsens argumenter for de frie og private skolers medvind, trods det, at der siden 2014 har kunnet registreres en stigning i antallet af specialundervisningselever på de frie og private skoler. Der er tale om mere end en fordobling. 

Mange elever, der har det svært, finder ro i nogle af de strukturer, som traditionelt præger mange frie og private skoler. Andre har behov for meget mere hjælp. Og så får de det. Har eleverne brug for specialklasse og specialskole, er det dog i de fleste kommuner ude af den frie og private skoles hænder. Den frie og private skole kan ikke visitere til specialskolen. Det kan skolelederen på distriktsfolkeskolen. Det kan betyde, at eleven må udskrives af den frie og private skole og indskrives i distriktsfolkeskolen for at få den hjælp, der er behov for. Mange steder er systemet også skruet sådan sammen, at det er distriktsfolkeskolen, der skal sende økonomiske midler med eleven til specialtilbuddet. Med det in mente kan man godt forstå, at folkeskolelederne bliver stramme i betrækket, når en elev fra et frit og privat tilbud må ”mellemlande” på distriktsfolkeskolen.

Skoleskift fra én folkeskole til en anden

TV2-udsendelsen gør meget ud af at problematisere skoleskift. Kammeratskaber og opbyggede sociale relationer bliver sat på spil. Udsendelsen adresserer ikke de mange skoleskift, der også sker fra én folkeskole til en anden. F.eks. flyttes mange elever fra én folkeskole i kommunen til en anden folkeskole i kommunen, fordi de enkelte folkeskoler specialiserer sig i bestemte grupper af elever med særlige behov og har bestemte specialklasser. Ingen synes at interessere sig særligt for de skoleskift, der sker ”inden for folkeskolen”.

Mindre styring, større frihed

I udsendelsen antydes, at de frie og private skolers relative succes kan skyldes de friere rammer til at drive skole og undervisning, og at folkeskolen ville have gavn af at kunne noget af det samme: Mindre styring, større frihed lokalt. Det ville være interessant, om udsendelsen havde fulgt op på det, især fordi det nærmest er blevet ”in” at tale om, at mere frihed til folkeskolerne er ”løsningen”. At stor frihed og minimal styring er en fordel, det kan de frie og private skoler naturligvis kun bifalde og nikke til. Politisk har mange også travlt med at understrege, at der skal mere selvbestemmelse, lokal ledelse og ansvar tilbage til den enkelte folkeskole. Alligevel synes friheden og tilliden til de lokale folkeskoler altid at være betinget af, at den enkelte skole gør det, som lands- og kommunalpolitikerne finder rigtigst. 

”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”

I andet afsnit af TV2-udsendelsen fremsætter en folkeskolelærer det synspunkt, at ”der kan være noget med fortællingen om folkeskolen i sig selv”. Og hun har nok fat i noget. Udsendelserne gør i udgangspunktet ikke noget godt for fortællingen om folkeskolen, i hvert fald ikke, hvis formålet er at flytte forældre og elever (i overført og i bogstavelig forstand).

”Hvad skal vi gøre med folkeskolen?”, spørges der i TV2-udsendelsernes intro. Forring vilkårene for de frie og private skoler, er udsendelsernes bærende svar. Ikke særligt konstruktivt. Ufortjent for den frie og private skolesektor og en uendelig trist og perspektivløs konklusion for folkeskolerne.

Læs også:

Debat | Elevfordeling – Et kommende valgkampstema?

Er der en “flugt” fra folkeskolerne til privatskolerne?

“Flugten” til privatskolen

Er frie og private skoler en økonomisk byrde for samfundet?

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]