Den socialdemokratiske regering har d.d. fremsat forslag til Finanslov 2021, herunder forslag til tilskudsforhold for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser. 

Frie grundskoler

For finansåret 2021 foreslås der ingen ændringer. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%. Dette er foreningen naturligvis tilfreds med.

Grundskolerne skal dog være opmærksomme på, at taksterne falder. Dette skyldes en lavere pl-regulering (end tidligere), at folkeskolens udgifter har været færre, samt at der er afsnøret yderligere midler til puljen til specialundervisning for at vende tilbage til det normale, nødvendige niveau.

Private gymnasiale uddannelser

Umiddelbart sker der ingen ændringer ift. tilskuddet på de private gymnasiale uddannelser. Regeringen forhandler dog i øjeblikket dens forslag til politiforlig. Forliget er foreslået finansieret ved at tage midler fra ungdoms- og videregående uddannelser. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser falde. Foreningen finder dette stærkt utilfredsstillende og finder det urimeligt, at regeringen i denne forbindelse nedprioriterer uddannelse.

Fripladstilskuddet

En selvstændig post på finansloven er som bekendt fripladspuljen til de frie grundskolers elever. På Regeringens forslag til finanslov er der ikke fundet plads til en øgning af denne pulje. Dette selv om skolernes behov for at give fripladser er langt større, og selv om skoleforeningerne i fællesskab har meddelt nødvendigheden. Vi vil fortsat arbejde på en forøgelse af fripladspuljen.

Hvad nu?

Der er tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.

Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2021 er tilgængelige, offentliggøres de på vores hjemmeside.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har fremlagt en ny analyse om elevtilgangen til frie og private skoler. Analysen konkluderer, at børn fra – det AE betegner som – ”overklassen” og “den højere middelklasse” i stigende grad går i frie grundskoler, og at udviklingen særligt sker uden for de større byer. Find analysen her.

I den forbindelse har formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, deltaget i et interview til Altinget (bemærk; artiklen er bag en betalingsmur). Her betegner Karsten Suhr analysen som værende værdiladet:

»Betegnelserne i analysen er i høj grad ideologisk betonet. Jeg tænker, at de familier, der vælger en fri grundskole til deres børn, er ”helt almindelige familier”. Altså ikke nødvendigvis ”overklassen”«, udtaler Karsten Suhr til Altinget.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten har Karsten Suhr i øvrigt bemærket:

»Folkeskolerne og de frie skoler er ikke modsætninger, men bør kunne trives med hinanden. Vi bør alle anerkende og acceptere forældrenes valg – det er trods alt forældrenes børn og ikke statens.

Vi (red. den frie og private skolesektor) har ikke en ambition om at blive større. Ambitionen er at tilbyde god skole med tryghed og faglighed til alle. Den overordnede ambition er, at alle børn i Danmark får en god skolegang, uanset om den foregår på en folkeskole eller en fri grundskole«.

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand. Udpeget til Voldgiftsret, medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

DM i Fagene er Danmarks største konkurrence i skolens fag og er samtidig motiverende og anvendelsesorienteret undervisning for elever i 7.-9. klasse.

Formålet med DM i Fagene er bl.a. at vise eleverne, hvad deres fag kan bruges til ”i virkeligheden”.  Det betyder, at eleverne møder virkelighedsnære opgaver, der udarbejdes i samarbejde med virksomheder og organisationer.

I år er det muligt at dyste i fagene dansk, matematik, historie, biologi og engelsk. Eleverne kan dyste individuelt eller i hold. DM i Fagene består af en indledende runde – de regionale mesterskaber – og et landsmesterskab. Den indledende runde løber af stablen fra den 31. august til 11. december og foregår online. Til landsmesterskabet i februar 2021 mødes finalisterne til et stort event i Aarhus.

Ambassadørkommuner

DM i Fagene ønsker at styrke samarbejdet med endnu flere aktører, herunder folkeskolerne, for fortsat at kunne sikre udvikling og udbredelse af projektet. DM i Fagene tilbyder derfor fremadrettet kommuner af blive såkaldte ”ambassadørkommuner” for DM i Fagene. Ambassadørkommuner forpligter sig bl.a. til at stille en kommunal kontaktperson til rådighed og gøre en indsats for, at så mange som muligt af kommunens udskolingselever deltager. Ambassadørkommunerne får også nogle fordele, f.eks. kickstartswebinar for lærere, tilbud om besøg fra DM i Fagene m.v. Det koster 3 kr. pr elev i kommunen (eksl. moms) at blive ambassadørkommune,

Der er pt. ikke et lignede koncept sammensat for de frie og private skoler, der er meget aktive deltagere i DM i Fagene.

Sådan deltager eleverne:

1) Vælger det fag, de ønsker at deltage i

2) Eleverne logger ind med UNI-login via www.dmifagene.dk

3) Følger vejledningen på skærmen

4) Løser opgaverne

Du kan læse mere om DM i Fagene her.

Her finder du også yderligere information til målrettet lærerne – www.dmifagene.dk/laerer

Hvem står bag DM i Fagene?:

Bag DM i Fagene står et konsortium af centrale aktører på skoleområdet. Konsortiet spænder bredt, men fælles for alle aktørerne er et ønske om at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Danmarks Private Skoler er en del af konsortiet.

Læs mere om konsortiet her

Skulle enkelte skoler have interesse i et lignende tilbud, bedes de kontakte:

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Billede til Skt. Knuds

Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har oprettet faget ”sprog i spil”, der skal understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen, og udvide og udvikle elevernes ordforråd og begrebsverden.

At være fri og privat skole betyder, at man må tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper. Enhver fri og privatskole har frihed til at angribe sine opgaver kreativt, så længe det sker inden for rammerne af lovgivningen. På Skt. Knuds Skole har de udnyttet de friere rammer til at lave faget ”sprog i spil” for 1. og 2. klasserne på skolen.

Sproglig og kulturel mangfoldighed er en styrke

Skt. Knuds Skole oprettede faget ”sprog i spil” for at understøtte den kulturelle mangfoldighed på skolen. Her påpeger skolen, at den kulturelle mangfoldighed skal forstås sådan, at der er elever med forskellige etniciteter og fra forskellige kulturer, men også elever fra mange forskellige socioøkonomiske samfundslag. Det kan udfordre eleverne, når de derhjemme skal sætte ord på oplevelser fra skolen og vice versa. En af initiativtagerne bag faget er lærer Anette Boye Rasmussen, der fortæller:

»Skolen er et rum fyldt af fagtekster og mangeartet sprogbrug. Vi skal formå at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog og sprogbrug. Det er målet at udvide og udvikle elevernes ordforråd samt sproglige begrebsverden. Vi ser på sprogets rolle i kommunikation – fra sprog tæt på handling til sprog brugt som refleksion«.

Faget giver andre rammer

Faget blev udviklet på baggrund af et ønske om at give rammer til at gå ind i sproget på en anderledes måde end i danskfaget. I daginstitutionen og i de yngste klasser er der ofte stort fokus på at lære børnene at læse og skrive. I ”sprog i spil” ønsker skolen at sætte fokus på sprog i handling og på det talte sprog.

»Salmer med gamle ord, talemåder, sproglige billeder, dialogisk læsning, genfortælling af historier fra f.eks. frikvarterne er alt sammen noget, der bliver lagt vægt på i faget. Ved at se på og reflektere over forskellige ”sprogbrugssituationer”, kan man stilladsere udviklingen af elevernes mundtlige sprog«, forklarer Anette Boye Rasmussen. Hun understreger, at skolen arbejder med sprogbrug i alle fag, og indholdet i og berettigelsen af ”sprog i spil”-faget derfor løbende overvejes.

Fagligt og socialt sigte

Med ”sprog i spil” vil skolen sætte rammerne for, at eleverne opnår erfaring med at bruge sproget på andre og nye måder. Faget skal bl.a. være med til at skabe fælles referencer. Skolen ønsker at udvikle alle elevers sproglige kompetencer til gavn for elevernes udbytte af den generelle undervisning. Men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.

»Hvis vi skal give eleverne de bedste betingelser for at udvikle et bredt og dybt ordforråd, så er det vigtigt, at der arbejdes med sprog i alle fag og i mange forskellige sammenhænge«, uddyber Anette Boye Rasmussen.  

Vil møde eleven, hvor eleven er

Elevers udbytte af undervisningen er afhængig af deres særlige forudsætninger for at lære. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må derfor tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. Faget ”sprog i spil” på Skt. Knuds Skole skal ses i lyset heraf.

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Sundhedsstyrelsen har opdateret informationen om, hvad skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser bør gøre ved tilfælde af smitte med COVID-19.

Materialet beskriver, hvordan ledelsen på skolen skal forholde sig, når de får besked om, at en elev eller medarbejder er smittet. Det beskrives, hvem der skal sendes hjem, hvem der skal have foretaget test, og hvornår man må komme tilbage i skolen igen.

Information om forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i skoler, dagtilbud og andre tilbud til børn og unge

Opdateringen af materialet af d. 25. august 2020 går primært på følgende:

I den tidligere version af informationsmaterialet var det anbefalingen, af hvis én person blev testet positiv for COVID-19, skulle de nære kontakter i klassen/stuen/gruppen sendes hjem, isoleres og testes.

Fremadrettet anbefales det:

Hvis der er holdt 1 meters afstand:

Der igangsættes konkret vurdering af, hvem der er nære kontakter til den smittede – både nære kontakter i klassen/stuen/gruppen og uden for klassen/stuen/gruppen. De nære kontakter testes to gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter. I tillæg hertil igangsættes, ud fra et forsigtighedsprincip, en screening af medarbejdere, børn og elever i samme klasse/stue/gruppe. De sendes hjem med henblik på at blive testet én gang. Børn/elever og medarbejder må vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har COVID-19 og ikke har symptomer.

Hvis anbefalingen om 1 meters afstand har været fraveget i overensstemmelse med retningslinjerne:

Hele klasse/stuen/gruppen anses for at være nære kontakter og testes to gange efter programmet for smitteopsporing af nære kontakter. Herudover skal der igangsættes konkret vurdering af, hvem der, ud over børn/elever/medarbejdere i samme klasse/stue/gruppe, er nære kontakter til den smittede. Børn/elever/medarbejdere kan vende tilbage igen efter, de har fået svar på, at de ikke har COVID-19 og ikke har symptomer.

Det understreges, at fremgangsmåden ved smittetilfælde i en klasse/stue/gruppe i forhold til, hvem der bør testes, og hvordan situationen håndteres, altid vil bero på en konkret vurdering. Hvis der opstår tvivl, kan skolen få rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Børne- og Undervisningsministeriet har udstedt tre nye bekendtgørelser i relation til COVID-19*, bl.a. en ny bekendtgørelse om regler vedr. nødundervisning i skoler samt muligheden for midlertidig dimensionering i dagtilbud.

Bekendtgørelse om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af COVID-19 foranstaltninger (retsinformation.dk).

Den nye bekendtgørelse træder i kraft d.d., mandag den 24. august 2020.

Nye regler om nødundervisning

Pligten til at iværksætte nødundervisning kan fremefter opstå på baggrund af

– sundhedsmyndighedernes regler og påbud

– sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Hvis en elev er konstateret smittet med COVID-19, er det den sundhedsfaglige anbefaling, at eleven ikke møder frem på skolen. Hvis elevens tilstand tillader det, giver skolen nødundervisning til eleven.

Hvis en eller flere elever – efter sundhedsfaglige anbefalinger – skal smittetestes, er den sundhedsfaglige anbefaling, at de ikke møder frem på skole, hvis de afventer svar på testresultatet. Skolen giver umiddelbart disse elever nødundervisning.

Er der tale om hele hold eller klasser, skal der indsendes en formular til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og der skal ske offentliggørelse på skolens hjemmeside om nødundervisningen.

Skolen kan dog kun iværksætte nødundervisning, hvis den ikke ved mindre vidtgående foranstaltninger mod COVID-19 kan give almindelig undervisning. Nødundervisning er således fortsat alene drevet af nødvendighed. Skoler og institutioner skal derfor fortsat som udgangspunkt gennemføre normal undervisning.

Dimensionering på dagtilbudsområdet

Der bliver med den nye bekendtgørelse adgang til, i helt ekstraordinære tilfælde, at dimensionere det enkelte tilbud på dagtilbudsområdet. Dimensioneringen skal iværksættes i så kort en periode som muligt og – i første omgang – maksimalt fire uger.

Hvis det vurderes nødvendigt at dimensionere tilbud, kan timerne, som barnet er i tilbuddet, afgrænses, der kan prioriteres mellem børn i forhold til den tid, som de er i dagtilbuddet, og der kan anvendes andre lokaler eller anvendes forskudte mødetidspunkter m.v.

Kommunalbestyrelsen eller den ansvarlige bestyrelse eller leder i private dagtilbud eller pasningsordninger skal begrunde, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte dimensionering, og hvad der ligger til grund herfor.

*De øvrige bekendtgørelser

De øvrige nye bekendtgørelser, der træder i kraft mandag den 24. august 2020, er:

Bekendtgørelse om visse midlertidige foranstaltninger for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 (retsinformation.dk).

Indholdet af bekendtgørelsen er uddybet i denne tekst (pdf).

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende prøver i forberedende grunduddannelse, forberedende voksenuddannelse og kombineret ungdomsuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med COVID-19 (retsinformation.dk).

Indholdet af bekendtgørelsen er uddybet i denne tekst (pdf).

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Tilmelding og booking til semesterprøver

Tilmeldingen af elever til semesterprøver i december2020 åbner mandag den 14. september 2020. I prøvemappen uvm.dk/fp kan du under prøvetilrettelæggelse læse mere om tilmelding og semesterprøver. Fristen for tilmelding er den 1. oktober 2020. Der åbnes for booking i testogprøver.dk den 23. oktober 2020.Styrelsen sender ultimo august 2020 en mail med brugernavn og adgangskode til samtlige prøveafholdende skoler, som skal benyttes i forbindelse med tilmelding af elever til folkeskolens prøver. Hvis skolen mister brugernavn og adgangskode, skal skolen sende en mail til fp@stukuvm.dk og oplyse skolens navn, skolekode, adresse, telefonnummer og kontaktperson.

 

Hvornår skal den obligatoriske praktisk/musiske valgfagsprøve i 8. klasse afholdes?

Alle elever i 7. klasse skulle fra skoleåret 2019/2020 vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der skal afsluttes med en obligatorisk prøve i 8. klasse. Dette betyder, at alle elever i 8. klasse fra skoleåret 2020/2021 aflægger en bunden prøve i et af de fire praktisk/musiske valgfag: Håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Prøven kan afholdes i prøveterminen december/januar eller i prøveterminen maj/juni. Den enkelte skole vælger, om prøven skal afholdes som semesterprøve eller ved skoleårets afslutning. Prøven kan først afholdes, når undervisningen i faget er afsluttet.

I prøveterminen maj/juni afholdes prøven i perioden fra torsdag den 27. maj til onsdag den 23. juni 2021. I prøveterminen december-januar afholdes prøven i perioden fra mandag den 14. december 2020 til fredag den 15. januar 2021.

 

Censorer søges til de nyepraktisk/musiske prøvefag

Styrelsen søger mundtlige censorer til de nye praktisk/musiskeprøvefag i håndværk og design, madkundskab, billedkunst ogmusik. Det er skolelederen, der indstiller lærere til at blivestatsligt beskikkede censorer. Du kan læse mere omcensorarbejdet, kvalifikationskrav og indstilling af censorer på uvm.dk/fp under bedømmelse og censur og information tilcensorer.

Oplysning om regler om ret til indsigt i bedømmeres notater, som er lavet under en prøve

Oplysning om regler om ret til indsigt i bedømmeres notater, som er lavet under en prøveCensor og eksaminator skal i forbindelse med folkeskolens prøver gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. prøvebekendtgørelsens § 51, stk. 3. Det forhold, at det er regelfastsat, at der skal tages notater til brug for en eventuel klagesag, medfører, at der er taget stilling til disse notaters status som et dokument. Hvis der rejses en klagesag (en afgørelsessag), hvori notaterne indgår, får notaterne status som dokumenter i en afgørelsessag.

En skoleleder på en folkeskole vil således i forbindelse med en anmodning om partsaktindsigt i notaterne under en klagesag skulle tage stilling til aktindsigt efter forvaltningslovens regler herom, og parten i klagesagen, fx eleven, kan altså forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, herunder bedømmernes noter. Retten til aktindsigt for en part i en afgørelsessag følger af forvaltningslovens kapitel 4.

Ved siden af de almindelige regler om aktindsigt efter forvaltningsloven gælder også reglerne om indsigt i medfør af databeskyttelsesreglerne. EU-dommen (C-434/1) fastslår blandt andet, at en skriftlig besvarelse, som en deltager har givet i forbindelse med en faglig prøve, og eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse, udgør personoplysninger. Retten til indsigt i personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningens artikel 15 med de undtagelser, der findes i databeskyttelseslovens § 22.

Disse forhold er også beskrevet i censorvejledningen. Se eventuelt også ministeriets Vejledning i forvaltningsret – for skoleledere.

 

Årsplan og frister for 2020/2021

Årsplanen og diverse frister for skoleåret 2020/2021 kan nu ses på uvm.dk/fp under Prøveterminer, prøvefag og planer.

 

Prøveansvarlig

Alt information vedr. prøverne sendes i forvejen til skolens mail.Ønsker skolen, at disse informationer også sendes til enprøveansvarlig på skolen, så send en mail til os med denprøveansvarliges kontaktoplysninger.

FPnyt nr. 1 billede

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

_B5I1473.jpg Hvis man virkelig mener, at folkeskolerne skal have mere frihed, kan de starte med at kigge på det lag af politikere og forvaltninger, der ligger mellem Christiansborg og lærer Hansen ude i klasseværelset, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.

Styringen af folkeskolerne har taget overhånd, og den spændetrøje, der er påsat lederne og lærerne på de enkelte folkeskoler, må løsnes.

Den frie og private skolesektor kender – om nogen – betydningen af at være ’fri’. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. Spørgsmålet er, om der politisk er den samme erkendelse, og om der reelt er mod til at stå ved ønsket om frihed til folkeskolerne.

Når der tales om mere frihed til folkeskolerne, tales der ofte om, at disse folkeskoler skal have frihed til at fravælge og fravige; fravælge de nationale test, fravælge folkeskolens afgangseksamen; frihed til at fravige bestemmelsen om skoledagens længde.

Hos os i de frie- og private skoler ved vi dog, at det ikke er nok blot at have frihed fra noget. En fri skole skal også have frihed til noget.

Der tales om, at den enkelte folkeskole skal have frihed fra noget og fravige det almindelige. Jacob Mark (SF) foreslår senest, at ’folkefriskolen’ kan fravælge folkeskolelovens faglige detailmål og i stedet ’stå mål med’ de overordnede krav samt, mere vidtgående, at ’folkefriskolen’ kan have et alternativt holdningsgrundlag, ganske som de frie og private skoler kan.

Dermed bliver det frie skolevalg – både folke- og frie og private skoler – et centralt værdispørgsmål for den enkelte familie.

Ingen over eller ved siden af bestyrelsen

At have reel frihed handler om meget mere og andet end at kunne definere skoledagens længde. Skal en skole være fri, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.

Spørger man i dag, hvem der har ansvaret for den enkelte folkeskole, vil svarene være mangeartede og af og til modstridende: Er det Folketinget? Regeringen? Ministeren? Ministeriet? Kommunalbestyrelsen? Borgmesteren? Skoleudvalget? Kommunaldirektøren? Skoledirektøren? Skoleforvaltningen? Skolebestyrelsen? Skoleledelsen? Lærerne?

I den frie- og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen. Men styringskæden er langt mindre. Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger er klart defineret og afgrænset; Skolens bestyrelse.

Bestyrelsen, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Forældre til elever ved skolen udgør skolens demokratiske grundlag og vælger den pågældende bestyrelse.

Bestyrelsen ved den frie- og private skole har fuld kompetence til at ansætte og afskedige skolens øverste leder. Skolens bestyrelse og ledelsen er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling. Der er ingen kommunal eller statslig indblanding. Skolen skal selvfølgelig virke indenfor lovgivningen og undervisningen skal »stå mål med folkeskolens«, men der er – i princippet – ingen højere ledelsesmyndighed.

Er skolen en succes, vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.

Det er en floskel at sige, at det handler om ledelse, men det ændrer ikke ved sandheden i udsagnet. Det endelige ledelses- og bestyrelsesansvar er afgørende at have placeret hos den lokale skole, hvis en grundskole skal være fri.

Lokal ledelsesret er afgørende, da skolens undervisningsprofil og værdimæssige skal kunne forklares og forsvares lokalt hos brugerne.

Kunsten at blande sig uden om

Hvis politikerne virkeligt mener, at de ønsker mere frihed til folkeskolerne, kan de i første omgang nøjes med at kigge på styringstrykket og beslutningskæden fra Folketinget og ud til den enkelte folkeskole. Der er mange lag af politikere og forvaltninger, inden lærer Hansen skal undervise i matematik i 8.b.

Understøt den lokale skoles bestemmelsesret. Giv ægte ansvar til skolebestyrelserne og den ansatte ledelse. Skab muligheder for, at den enkelte folkeskoles primære fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der er i skolen – og ikke på skiftende og diffuse politiske krav, afrapporteringer og detailmål etc.

Og så skal politikerne øve sig i det allersværeste; kunsten at blande sig uden om.

Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen. Lad forældrene præge skolens udvikling. Tillad, at skolerne i de enkelte kommuner udvikler sig forskelligt afhængig af deres beliggenhed og lokale særegenheder. Accepter, at der begås fejl og anerkend det som forsøg og lokal vilje til udvikling.

Der skal være frihed til at tage ansvar.

Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv d. 20.08.2020

ØNSKER SKOLEN AT PLACERE EFTERÅRSFERIEN ANDERLEDES, END DET FREMGÅR I ORGANISATIONSAFTALEN FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE, SKAL SKOLEN VARSLE DET INDEN UDGANGEN AF AUGUST. 

Pr. 1 august 2020 trådte ændringerne for feriens placering i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere i kraft. Ændringerne er de samme som vi tidligere har gjort opmærksom på – se nyhed her. Dette er derfor blot en påmindelse til skolerne om, at hvis placeringen af ferien ikke passer med skolens behov, kan skolen vælge at varsle feriens placering anderledes.

I organisationsaftalen er ferien placeret med:

  • 5 dage i skolernes efterårsferie
  • sidste 18 hverdage i juli
  • 2 første hverdage i august

Der er tale om en tilbagefaldsregel for feriens placering. Det betyder, at feriens placering i organisationsaftalen vil være gældende, medmindre andet varsles fra skolen.

Hvis skolen vælger at varsle ferien anderledes, skal skolen være ekstra opmærksom på hvor meget ferie, der er optjent vs. den ønskede ferieplacering fra skolen.

Hvis den ønskede ferieplacering fra skolen kræver brug af reglerne om ferie på forskud, skal der indgås en individuel aftale mellem skolen og den enkelte lærer herom.

Varsles en anderledes placering af ferien skal skolen desuden være opmærksom på varslingsfristerne, og at fristerne er todelt.

DEN FØRSTE DEL VEDRØRER EFTERÅRSFERIEN:

Hvis ikke skolen inden udgangen af august måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt de 5 hverdage i den uge, hvor skolens elever holder efterårsferie.

DEN ANDEN DEL VEDRØRER FERIEN I JULI OG AUGUST MÅNED:

Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt med de sidste 18 hverdage i juli måned samt de 2 første hverdage i august måned.

FOR YDERLIGERE RÅDGIVNING IFM. DEN NYE FERIEPLACERING KONTAKT FORENINGENS SEKRETARIAT:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Nanna Filt Christensen fra Taastrup Realskole vinder Årets Fjernunderviser under Politikens Undervisningspris 2020. Hun har gjort sig fortjent til prisen ved sin håndtering af matematikundervisningen for 4. klasse under skolelukningen ifm. corona-pandemien i foråret.

På den frie og private Taastrup Realskole hyldes lærer Nanna Filt Christensen. Under skolenedlukningen   omlagde hun den almindelige klasseundervisning til meningsfuld fjernundervisning i sådan en grad, at en række forældre og elever i 4. klasse indstillede hende til Politikens Undervisningspris.

Om sin egen tilgang til undervisningen, fortæller Nanna Filt Christensen selv til Politiken:

»Det er mit indtryk, at eleverne lærer bedst, når de kan mærke, at underviseren også er engageret og går op i sit stof. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg også selv kan mærke det fede ved faget og undervisningen. Og min metode har altså været at tilrettelægge min egen undervisning og lave undervisningsmateriale fra bunden. Det gør jeg faktisk også i den almindelige undervisning«.

Nanna Filt Christensen byggede et klasselokale og elever ud af Lego. Hun opbyggede personkarakterer og scenarier, som hun lavede små film over. Eleverne i Lego-klassen havde matematik, var på udflugter, spiste madpakker og hyggede sig som klasse. :

»Jeg prøvede at skabe et univers, der mindede om deres normale hverdag. Med både større udfordringer og alle de trivialiteter, som jeg tænkte, de måtte savne, lige så meget som jeg gjorde. Ikke mindst følelsen af at høre til i en klasse«, fortæller Nanna Filt Christensen til Politiken.

Et krav brug af mundbind i den kollektive trafik kommer til at gælde fra lørdag 22. august på alle tider af døgnet. Dog vil visse persongrupper være undtaget, bl.a. børn under 12 år.

På baggrund af det stigende smittetryk anbefaler Sundhedsstyrelsen nu brug af mundbind i den kollektive trafik i hele landet på alle tidspunkter af døgnet. Det bliver et krav at bruge mundbind i den kollektive trafik fra lørdag 22. august.

Dette forhold har naturligvis betydning for medlemsskolerne, når det er nødvendigt, at medarbejdere og elever skal transporteres via den kollektive trafik ifm. med planlagte aktiviteter og undervisning, arrangementer, ture m.v.

Der gælder følgende undtagelser:

  • Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind
  • Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
  • Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som f.eks. vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
  • Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer der mundaflæser osv.
  • Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation

SST angiver to rationaler for at benytte mundbind:

  • Beskyttelse af andre

Smittede personer med få eller ingen symptomer antages at kunne smitte andre. Der er tegn på, at der afgives flest partikler i de tidlige stadier af infektionen. Hos smittede personer uden symptomer, som ikke hoster eller nyser, vil der primært være tale om kontaktsmitte. Der er dog også grund til at tro, at der i forbindelse med høj tale mv. kan afgives dråber til den umiddelbart omgivende luft.

I det omfang smittede personer uden symptomer afgiver dråber indeholdende smitstof, selvom de sjældent hoster/nyser, kan smitte til andre eventuelt mindskes ved brug af maske.

  • Beskyttelse af bæreren

Personer i det offentlige rum vil ikke almindeligvis være i situationer, hvor der risiko for, at større dråber/stænk fra syge personers luftveje rammer deres mund/næse. I det omfang det er tilfældet, fordi det ikke er muligt at holde afstand, kan risikoen eventuelt mindskes ved brug af masker i det offentlige rum. Fysisk distancering i det offentlige rum mindsker forekomsten af risiko-situationer, som også vil afhænge af det aktuelle smittetryk.

Download SST-publikationen

Brug af mundbind i det offentlige rum

Download SST-publikationen

Brug af mundbind i det offentlige rum

Børne- og undervisningsministeriet orienterer om rammerne for brug af mundbind her

Lærer 2

Der ses en stigning i antallet af børn og unge med angst. Det ønsker Karrebæksminde Privatskole at være rustet til at klare. Skolen har derfor fået uddannet en vejleder i angsthåndtering.

I det omfang, at det er ansvarligt, skal skolen formå at rumme elever, der oplever udfordringer. Det være sig fagligt, socialt, fysisk eller psykisk. Skolen skal møde eleverne med indsatser af høj kvalitet og bør have undervisere og vejledere, der er uddannede til at tage hånd om elever med forskellige behov.

   Karrebæksminde Privatskole er en fri og privat grundskole i Næstved Kommune på Sjælland. Skolen har valgt at uddanne en vejleder inden for angsthåndtering. Skolen er også i gang med at implementere tiltag på baggrund af inspiration fra det anerkendte angsthåndteringskoncept: Cool Kids. Det er skolens ønske at kunne tilbyde flere elever den rette støtte.

Angsthåndtering i hverdagen

Karrebæksminde Privatskole vil tilbyde elever, der oplever angstlignende tilstande, et forløb, som består af gruppesessioner. Når forløbet er slut, vil eleverne stadig mødes som samtalegruppe, hvor der fortsat vil være lejlighed til at italesætte og drøfte udfordringer med ligesindede og få støtte.

   Som en del af skolens arbejde med forebyggelse af angst hos eleverne, kommer skolen også til at lave forløb, hvor alle elever får indsigt i angst samt redskaber til at håndtere angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen. En del af forebyggelsen handler også om at klæde forældrene på til at støtte børnene i hverdagen.

Skolen som forebyggende instans

Et ønske om at støtte elever så snart en udfordring, bliver opdaget, ligger bl.a. bag tiltaget. Konstitueret skoleleder, Ulla Søndergaard Madsen, fortæller:

»Eleverne skal have støtte og hjælp lige så snart, vi opdager en udfordring. Det er vigtigt med en hurtig og kvalificeret indsats, så eleverne kan komme videre og få en god skolegang og hverdag i det hele taget«.

Skolen har fået mere fokus på, at adfærd hos nogle elever kan skyldes angstlignende tilstande og bekymringer i hverdagen:

»Vi gør i forvejen meget for at skabe et rummeligt og trygt miljø for de elever, der ønsker at gå her. Men før var vi ikke opmærksomme på, at nogle elevers adfærd skyldtes angst og bekymringer. Det kan gøre en kæmpe forskel i elevernes hverdag, når vi ved, at vi skal gribe vores dialog med disse elever anderledes an«.

Karrebæksminde Privatskole er et eksempel på, hvordan frie og private skoler er deres samfundsansvar bevidst. Skolen kan med deres indsatser og uddannelse af en vejleder i angsthåndtering overflødiggøre senere og langt mere indgribende foranstaltninger. Samtidig tilgodeser skolen elevernes behov ved forskellige tiltag.

Fakta om Cool Kids-programmet:

Cool Kids-programmet er et manualbaseret angsthåndterings-program, der er udviklet i Australien. Det bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper og består af to dele: Cool Kids, som er udviklet til børn i alderen 6-12 år, og CHILLED som er udviklet til unge i alderen 13-17 år.

 Kilde: cool-kids.dk
Presserum
Læs flere historier fra foreningens medlemsskoler i Danmarks Private Skolers presserum 
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Ønsker skolen at placere efterårsferien anderledes, end det fremgår i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere, skal skolen varsle det inden udgangen af august. 

Pr. 1 august 2020 trådte ændringerne for feriens placering i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere i kraft. Ændringerne er de samme som vi tidligere har gjort opmærksom på – se nyhed her. Dette er derfor blot en påmindelse til skolerne om, at hvis placeringen af ferien ikke passer med skolens behov, kan skolen vælge at varsle feriens placering anderledes.

I organisationsaftalen er ferien placeret med:

  • 5 dage i skolernes efterårsferie
  • sidste 18 hverdage i juli
  • 2 første hverdage i august

Der er tale om en tilbagefaldsregel for feriens placering. Det betyder, at feriens placering i organisationsaftalen vil være gældende, medmindre andet varsles fra skolen.

Hvis skolen vælger at varsle ferien anderledes, skal skolen være ekstra opmærksom på hvor meget ferie, der er optjent vs. den ønskede ferieplacering fra skolen.

Hvis den ønskede ferieplacering fra skolen kræver brug af reglerne om ferie på forskud, skal der indgås en individuel aftale mellem skolen og den enkelte lærer herom.

Varsles en anderledes placering af ferien skal skolen desuden være opmærksom på varslingsfristerne, og at fristerne er todelt.

Den første del vedrører efterårsferien:

Hvis ikke skolen inden udgangen af august måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt de 5 hverdage i den uge, hvor skolens elever holder efterårsferie.

Den anden del vedrører ferien i juli og august måned:

Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned træffer anden bestemmelse, anses ferien for afholdt med de sidste 18 hverdage i juli måned samt de 2 første hverdage i august måned.

For yderligere rådgivning ifm. den nye ferieplacering kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Der er mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og de faglige organisationer indgået aftale om, at medarbejdere, der er fritaget for arbejde, fordi de eller en nær pårørende er i øget risiko ved smitte med covid-19, er berettiget til løn svarende til løn under sygdom i fraværsperioden.

Det forudsættes, at skolen har adgang til sygedagpengerefusion i perioden, og det henstilles derfor, at medarbejderen gøres opmærksom på forpligtelserne i medfør af sygedagpengeloven.  

Skolen har desuden adgang til vikartilskud fra Fordelingssekretariatet.

Aftalen er gældende indtil 31. august 2020.

Læs aftalen her

Ved spørgsmål kontakt:

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

UU-centrene i Trekantområdet er gået sammen om at lave materialer og et undervisningsforløb til udskolingsklasser, der besøger DM i Skills 2021. DM i Skills afholdes i Messe C i Fredericia d. 4.-6. februar 2021.Formålet med materialet er at forberede eleverne til at få et meningsgivende besøg til DM i Skills.

Initiativtagerne bag afholder masterclasses for alle UU-vejledere og lærere, der ønsker at benytte materialerne og undervisningsforløbet. Det er gratis at deltage og bliver afholdt i november/december 2020.

Du kan finde mere information her eller kontakte projektleder Rikke Hvid på rikke.hvid@fredericia.dk

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt nyheden om ”Nye gymnasiale læreplaner”.

De nye og reviderede læreplaner omfatter:

  • Almen sprogforståelse (stx og hhx)

  • Samfundsfag C (stx)

  • Samfundsfag B (hf)

  • Biologi B (hf) o

  • Spansk fortsættersprog B og A (stx og hhx)

De nye læreplaner har været i høring og er nu tilgængelige på ministeriets hjemmeside.

Det samme gælder læreplaner for dansk som andetsprog A, B og C (hf-e).

Bekendtgørelse om de nye læreplaner er tillige udstedt på Retsinformation.

De reviderede læreplaner i almen sprogforståelse (stx og hhx) og samfundsfag C (stx) udstedes med obligatorisk anvendelse fra 1. august 2021.

De resterende læreplaner er obligatoriske fra 1. august 2020.

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Deltag i DM i Fagene 2020. Det kræver ikke tilmelding at deltage i den indledende runde fra 31/8 til 11/12. Fra den indledende runde er det muligt at kvalificere sig til landsmesterskaberne i februar 2021.

DM i Fagene er en landsdækkende konkurrence for 7., 8. og 9. årgang. Formålet med DM i Fagene er at sætte fokus på fagligheden og den faglige udvikling hos eleverne. Sigtet er, at DM i Fagene skal være med til at styrke elevernes evne til at koble skolens fag med omverdenen, videreuddannelserne samt det fremtidige arbejdsmarked.

Det er i år muligt at dyste i fagene dansk, matematik, historie, biologi og engelsk. Eleverne kan dyste individuelt eller i hold. I alle fag dystes der i virkelighedsnære caseopgaver.

Den første runde – de regionale mesterskaber – løber af stablen fra den 31. august til 11. december og foregår via en online platform.

Den 10. februar 2021 afholdes landsmesterskaberne. Her kåres danmarksmestrene til et brag af en fest.

Sådan deltager eleverne

  1. Eleverne logger ind med UNI-login via www.dmifagene.dk
  2. Vælger det fag, de ønsker at deltage i
  3. Følger vejledningen på skærmen
  4. Løser opgaverne

Du kan læse mere om DM i Fagene her.

Her finder du også yderligere information til målrettet lærerne – www.dmifagene.dk/laerer

Hvem står bag DM i Fagene?:

Bag DM i Fagene står et konsortium af centrale aktører på skoleområdet. Konsortiet spænder bredt, men fælles for alle aktørerne er et ønske om at bidrage til udviklingen af en motiverende, interessant og udfordrende grundskole for alle elever. Danmarks Private Skoler er en del af konsortiet.

Læs mere om konsortiet her

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser