Alle børn fortjener en god skolegang, uanset om den foregår på en folkeskole eller en fri og privat grundskole. Og begge skoleformer fortjener gode forhold, skriver Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler.

Valgkampen er i fuld gang. I løbet af de første uger er de frie og private grundskolers økonomi kommet på dagsordenen. Først med Venstres erklæring om at ville værne om den frie skoletradition og ønske om at »fastholde koblingsprocenten på det nuværende niveau for at sikre ro og stabilitet om de frie skoler«.

Dernæst med socialdemokraternes økonomiske udspil, hvor de vil finde penge til velfærd ved at »stoppe overbetalingen« af privatskolerne ved at føre koblingsprocenten tilbage til 2015-niveau (71 procent).

Nu har Socialdemokratiet så ændret forslaget, så alle frie og private grundskoler skal have skåret koblingsprocenten – undtagen de, der erstatter en lukket folkeskole i yderkommunerne.

Man må konstatere række ting:

Forskelsbehandling: Børnenes statsminister er alligevel ikke alle børns. Socialdemokraterne vil forringe de økonomiske forhold på de fleste frie og private grundskoler. Og dermed for de børn, der går der – eller ønsker at gå der.

En ny og overraskende holdning til folkeskolen fra Socialdemokratiet: Det Socialdemokratiske forslag om en »differentieret tilskudsmodel«, hvor frie og private skoler, der erstatter folkeskoler i landområder, tilgodeses, er i virkeligheden en indirekte politisk accept af den »udliciterede« folkeskole.

Manglende afsæt i fakta: Socialdemokraternes økonomiske forslag har ikke afsæt i virkeligheden, når der tales om »overbetaling« af privatskoler og bruger en retorik, der gør skolerne til småkyniske ‘institutioner’ eller ‘virksomheder’ – og ikke til steder, hvor der er mennesker af kød og blod. Hvor børn og voksne har en dagligdag.

Historieløshed: Socialdemokraterne udviser manglende respekt for den frie grundskoletradition i Danmark gennem århundreder, når de nedprioriterer skoler oprettet af forældre, der ønskede – og ønsker – en anderledes skolegang til deres børn.

De frie og private skoler var der før det, vi i dag kender som folkeskolerne; frie og private skoler har sat deres tydelige på præg på ‘den danske grundskole’. Hvem var først med undervisning, der ikke kun var for de få? Hvem var de første til at lave skoler for piger? Hvem var de første til at introducere fag som sprog og naturfag? Hvem var de første til at lave en skole, der sigtede mod arbejdsliv og erhverv?

Ingen overbetaling af de frie grundskoler

Lad os slå det helt fast: Der er bestemt ikke er tale om en overbetaling af de frie og private grundskoler. Skolerne modtager et statstilskud på 76 procent af gennemsnitsudgiften for en folkeskoleelev. Altså betaler forældrene selv 24 procent, også selvom de allerede har betalt den skat, der også finansierer folkeskolerne.

En skønsmæssig beregning viser, at de frie og private grundskoler sparer samfundet i omegnen af 2 milliarder kroner årligt. Alle kommuner, der har elever i frie og private skoler, har store besparelser. Alt andet lige så ville Københavns Kommune få en årlig merudgift på ca. 450 millioner kroner og Lolland Kommune en årlig merudgift på 44 millioner kroner, hvis alle børn gik i folkeskoler.

Socialdemokratiets sammenligning med privathospitaler er helt uhørt. De frie og private grundskoler er båret af forældrene, bundet op på værdier. En fri og privat grundskoles indtægter må kun bruges til undervisningsformål. Det statslige tilskud benyttes kun til at lave god skole for børnene. Ingen kan tjene på eller få profit ud af en fri og privat grundskole i Danmark. Og det ved Socialdemokratiet godt.

Frie og private skoler er skoler, der bygger på muligheden for at være anderledes og kunne gøre noget anderledes. Skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten sikres i grundlovens paragraf 76.

Et demokratisk samfund, der bygger på frihed og folkestyre, må have stor tillid til sine borgere. Det frie skolevalg er et udtryk for et demokratisk overskud, hvor det anerkendes, at initiativer, der tages og drives af forældre, kan udgøre et godt alternativ til de offentlige tilbud.

For enkelte politiske partier handler modstanden mod de private initiativer udelukkende om, at deres ideologi tilsiger, at en offentligt styret skole er at foretrække frem for initiativer baseret på borgernes værdier og holdninger.

Det er helt legitimt at være modstander af forældrenes frihed til at vælge skole, men lad så debatten handle om det – og ikke være pakket ind i økonomiske argumenter.

Reelt frit skolevalg kræver statstilskud

Hvad er det ‘normale tilskudsniveau’ for frie private grundskoler?  Det nuværende tilskudssystem blev indført i 1992. I de 27 år har koblingsprocenten været på 75 procent i 15 af årene. Kun i to år (2013-2014) har koblingen været nedsat til 71 procent. Den dengang kraftige reduktion i statstilskuddet fik den konsekvens, at forældrebetalingen steg med op mod 40 procent, og at mange skoler åbnede for yderligere optagelse af elever.

En yderligere forøgelse af forældrebetalingen vil underminere det frie skolevalg, hvorved de frie skoler vil blive forbeholdt de velstillede. På nuværende tidspunkt dækker de frie og private skoler en meget bred forældregruppe, hvilket også er vores ønske for fremtiden.

Det er et udtryk for et demokratisk underskud, hvis flere familier økonomisk bliver afskåret fra det frie skolevalg, hvilket hverken er til fordel for børnene, samfundet eller for skoleverdenen.

Undersøgelser viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier vælger en fri privat grundskole til deres børn end tidligere. Andre undersøgelser viser samtidigt, at der blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er forholdsvis flere mønsterbrydere fra private skoler.

Det frie skolevalg er en forudsætning for eksistensen af frie og private skoler. Og hvis det skal være et reelt frit skolevalg, så må der følge et rimeligt statstilskud med – et statstilskud, der medfører, at skolepenge ikke bliver en hindring i det værdibaserede valg af skole.

Vi vil foreslå Socialdemokratiet – og de øvrige partier – at arbejde for at gøre det frie skolevalg mere reelt ved at tildele socioøkonomisk udsatte familier fripladser. De private skoler benytter i forvejen væsentlige driftsmidler til at supplere den nuværende, meget ringe, finanslovsfastsatte fripladsmulighed.

Ønske: Stabilisér koblingsprocenten

De private skoler ønsker gode og velfungerende folkeskoler landet over – også i de tyndt befolkede områder. Folkeskoler, der får mere frihed og flere ressourcer, så de dygtige ledere og lærere, der er på skolerne, får mulighed for at lave den gode skole, der passer til netop de børn, der går der. Kun derved kan de frie skoler blive det værdibårne alternativ.

De private skoler ønsker samtidig en stabilisering af koblingsprocenten, gerne på 75 procent, så de frie og private skoler får mulighed for at langtidsbudgettere og derved tilrettelægge skoledriften på stabile vilkår.

Lad os sammen lave god skole for vores kommende generationer. Lad os anerkende, at den danske skoletradition er mangfoldig, og at såvel folkeskoler som frie og private skoler hver eneste dag udfører en stærk indsats.

Og lad os være enige om, at vi ikke skal spare på børns og unges skolegang. Alle børn fortjener en god skolegang – også efter folketingsvalget.

Dette debatindlæg er bragt i Politiken Skoleliv d. 28. maj 2019

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
DSC 0059 beskåret

Flere børn og unge bliver diagnosticeret med ordblindhed, autisme og/eller ADHD. En privatskole på Bornholm vil vinke farvel til fordomme om funktionsnedsættelser. De har derfor udviklet konceptet ”elev til elev”. Elever hjælper ligesindede til at mestre et skoleliv med ordblindhed, autisme og/eller ADHD.

I Danmark er ordblindhed den hyppigst forekommende indlæringsvanskelighed hos børn. Ifølge Ordblindeforeningen er mellem 6 og 8 procent af en årgang ordblinde. Samtidig har omkring 2 % af den danske befolkning autisme, og ca. 2-3 % af skolebørn er diagnosticeret med ADHD. Tallene for de tre funktionsnedsættelser er stigende, og ofte er flere af diagnoserne tilstede hos den enkelte. På Bornholms Frie Idrætsskole oplever man også en stigning af elever med funktionsnedsættelser. Skolelederen Grethe Kofoed Svendsen fortæller:

»Vi oplever at have flere og flere elever med særlige behov, hvilket er i god overensstemmelse med tallene på landsplan. Vi er jo et spejl af det omkringliggende samfund, så det giver kun god mening, at vi også har flere elever med funktionsnedsættelser. Det må vi så rumme bedst muligt, og det skal dette ”elev til elev-initiativ” blandt andet være med til.«

De har på skolen lavet et nyt tiltag for de ordblinde elever og er i gang med et lignende initiativ for elever med autisme og ADHD.

”Eleverne er specialister”

Som ordblind elev er det muligt at få hjælpemidler, der kan støtte op om læsning og stavning. Disse hjælpemidler er ofte samlet i en såkaldt ”IT-rygsæk”. Sådan en har de ordblinde elever også på Bornholms Frie Idrætsskole. Og som noget nyt har skolen udnævnt et par IT-specialister: To elever, der er fortrolige med deres IT-rygsække og ordblindhed. Skolelederen forklarer:

»Forældre og lærere er ikke eksperter i brugen af IT-rygsække, men det er de daglige brugere – eleverne. I samarbejde med voksne har de to IT-specialister lavet tre kursusforløb til nye IT-rygsæksbrugere. Eleverne har virkelig taget opgaven på sig og virker enormt glade og stolte over, at de får lov til at hjælpe.«

På samme vis er skolen i gang med at hjælpe elev-specialister inden for autisme og ADHD med at lave kursusforløb.

”Eleverne skal have ejerskab”

På skolen har man allerede nu så gode erfaringer med IT-specialisterne, at man vil udbrede konceptet og tilbyde det til elever med andre funktionsnedsættelser. Først vil man forsøge med elever med autisme og/eller ADHD. Det kommer ikke på samme måde til at handle om at om konkrete hjælpemidler som ved IT-rygsækken. Men i forløbene hos IT-specialisterne og de ordblinde elever, har det vist sig lige så vigtigt, at der viderebringes mere generelle råd og mestringsteknikker. Skolelederen kalder det at give eleverne ejerskab.

»Det har vist sig, at jo bedre vi klæder eleverne på til at mestre hjælpemidler og imødegå de eventuelle udfordringer i hverdagen, desto bedre kan eleverne håndtere deres udfordringer og blomstre«.

Udover at skabe ejerskab for diagnosen og kunne bruge den som et aktiv, vil skolen også være med til at nedbryde en eventuel stigmatisering af mennesker.

Succeshistorier

Elev-specialisterne er med til at skabe positive fortællinger. Det er vigtigt at fjerne stigmatiseringen omkring, at ordblindhed, autisme og ADHD er lig med lavere intelligens, dårlig personlighed mv. Skolelederen uddyber:

»Desværre bliver mennesker med en funktionsnedsættelse ofte ramt af fordomme pga. manglende forståelse. Der er vores specialister virkelig gode. De valgte, at en stor del af kursusforløbet skulle handle om, at man ikke er dum eller et dårligt menneske, fordi man har sværere ved nogle ting, eller opfører sig en smule anderledes. De ved, at de kan være udfordret, men at de samtidig har nogle styrker på andre områder.«

Tanken er således, at videreudvikle elevspecialistkonceptet alt efter behov og kompetencer i elevgruppen.

Kontakt

Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Valgkampen er i fuld gang. I løbet af de første uger er de frie og private grundskolers økonomi kommet på dagsordenen. Først med Venstres erklæring om at ville værne om den frie skoletradition og ønske om at ”fastholde koblingsprocenten på det nuværende niveau for at sikre ro og stabilitet om de frie skoler”. Og senest med Socialdemokraternes økonomiske udspil, hvor de vil finde penge til velfærd ved at ”stoppe overbetalingen af privatskolerne ved at føre koblingsprocenten tilbage til 2015-niveau (71 %)”.

Hvordan hænger de frie og private grundskolers økonomi sammen? Hvad er konsekvenserne, hvis koblingsprocenten nedsættes? Hvad er konsekvensen for det frie skolevalg? Og hvilke børn går det ud over?

Folkeskole? Privatskole? God skole! Alle børn i Danmark fortjener en god skolegang. Vi har brug for en stærk folkeskole, og vi har brug for en stærk fri og privat skolesektor som alternativ til den offentlige skole. Også efter folketingsvalget.

I Danmark har vi frit skolevalg. Heldigvis. Forældre bestemmer selv, om deres barn skal gå på den lokale distriktsfolkeskole, en anden folkeskole eller på en fri grundskole.

79 % af alle forældre går ind for det frie skolevalg.

Grundskolen skal have fair økonomiske vilkår

Det er nødvendigt, at både folkeskoler og frie grundskoler har ordentlige økonomiske vilkår.

De kommunale udgifter er gennemsnitlig ca. 68.000 kr. pr elev i folkeskolen.

I 2019 skal kommunerne tilbagebetale ca. 38.000 kr. for hver elev, der går på en fri grundskole. Men samtidigt sparer de deres egen udgift til eleven i folkeskolen.

Det statslige tilskud til de frie grundskoler udgør 49.000 kr. pr. elev (Finanslov 2019).

Det er for det offentlige en stor besparelse, når børn går på en fri grundskole. Det drejer sig om ca. 2 mia. kr. årligt.

De frie grundskolers økonomi

Frie grundskolers økonomi baseres dels på et statstilskud og dels på en forældrebetaling (skolepenge).

Forældrebetalingen på de private skoler ligger typisk mellem 1.000 og 2.000 kr. pr. måned.

Forældrebetalingen er højest i større byer og lavest i tyndt befolkede områder.

De frie grundskoler modtager et statstilskud svarende til en procentdel af udgiften til folkeskolerne. Dette kaldes ”Koblingsprocenten”.

Der foretages en omfordeling mellem store og små frie grundskoler, således at små skoler modtager et større tilskud pr. elev (op til kr. 10.000 ekstra pr. elev). 

Af den samlede tilskudspulje afsnøres midler til bl.a. specialundervisning, to-sprogsundervisning og sygeundervisning.

Koblingsprocentens nedtur og optur

Fra 1995 – 2010 lå koblingsprocenten stabilt på 75% af udgifterne til folkeskolerne.

Derefter fulgte en periode med reduceret statstilskud. Lavest i årene 2014 – 2015, hvor koblingsprocenten var helt nede på 71%.

I 2017 blev statstilskuddet normaliseret til 75%.

I 2018 blev der tillagt yderligere én koblingsprocent målrettet specialundervisning og inklusion. Derfor er koblingsprocenten i 2019 på 76%.

Socialdemokratiet foreslår at nedsætte koblingsprocenten til de frie grundskoler til 71 % efter folketingsvalget.

Nedsættelse af koblingsprocenten med utilsigtede konsekvenser

Sidst koblingsprocenten var på 71 % havde det stor betydning for de frie grundskolers økonomi.

Når en fri grundskole skal finde ekstra midler, er der i princippet to knapper, der kan skrues på:

  • Skolepengene (forældrebetalingen)
  • Elevoptaget

I perioden, hvor koblingsprocenten var nedsat, steg skolepengene med ca. 40%. Det er en uhensigtsmæssig tendens.

Hvis skolepengene stiger, er der ikke tale om et reelt frit skolevalg for alle.

Nogle finder det også uhensigtsmæssigt, at antallet af elever på frie grundskoler er vokset i samme periode, men skolerne må nødvendigvis optage flere elever for at skabe bedre økonomiske forhold.

Frie grundskoler skal være for alle børn

Visse politikere mener, at andelen af elever på de frie grundskoler er blevet for høj og ønsker konkret at sænke elevandelen ved at sænke koblingsprocenten markant. Men erfaringen fra tidligere tiders nedsættelse af det statslige tilskud viser omvendt, at elevtallet går op:

For at få økonomien til at løbe rundt, må skolerne optage ekstra elever – og det med den slagside, at det er elever, hvis forældre har råd til at betale de skolepenge, der samtidigt må skrues op.

I hvilken verden er det en god idé, at flere økonomisk afskæres fra det frie skolevalg?

Undersøgelser viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier vælger en fri grundskole til deres børn end tidligere. Andre undersøgelser viser samtidigt, at blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der forholdsvis flere mønsterbrydere fra private skoler.

Demokratisk overskud

Det frie skolevalg er en forudsætning for eksistensen af frie skoler.

For enkelte politiske partier handler modstanden mod de private initiativer udelukkende om, at deres ideologi tilsiger, at en offentligt styret skole er at foretrække frem for initiativer baseret på borgernes værdier og holdninger.

Et demokratisk samfund, der bygger på frihed og folkestyre, må have stor tillid til sine borgere. Det frie skolevalg er et udtryk for et demokratisk overskud, hvor det anerkendes, at initiativer, der tages og drives af forældre, kan udgøre et godt alternativ til de offentlige tilbud.

Hvad mener foreningen Danmarks Private Skoler?

Foreningen var ikke udelt begejstret for stigningen i koblingsprocenten i 2018. Tingene skal balancere.

Fra 2010 til 2014 faldt koblingsprocenten fra 75 til 71, og i den periode markerede foreningen tydeligt, at nedsættelse af statstilskuddet bl.a. ville medføre stigning i forældrebetalingen. Det fik foreningen ret i.

Foreningen var dengang meget markant i kravet om at vende tilbage til de normale 75 %, idet skolerne med dette niveau har en tilfredsstillende økonomi. Foreningen ønskede og ønsker fortsat en stabil drift, hvor man kan forudsige skolernes indtægter i en overskuelig fremtid med henblik på at tilrettelægge udgifterne herefter.

En koblingsprocent, der først falder for derefter at stige – og derefter falder igen – skaber stor usikkerhed.

Foreningen arbejder for at få koblingsprocenten stabiliseret og få de politiske partier hen over midten til at enes om et passende niveau på 75 % – og derefter holde koblingsprocenten i ro i en årrække.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

 Danmarks Private Skoler er en forening for private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele landet. Der er en række værdier, der går igen i disse skolers formål, hvad end de kalder sig for frie, reale eller private. Men bortset fra det, er de vidt forskellige. Foreningen vil vise diversiteten blandt de private skoler, og gør det i artikelserien ”Portræt af en skole”.

Gentofte Studenterkursus

Billede fra Gentofte Studenterkursus

 FAKTA OM SKOLEN:

Geografisk placering: Hellerup, Gentofte Kommune

Oprettet: 1964

Uddannelser: 2-årig STX, STX-Business, STX ASF (for elever med autisme), 2-årig HF, HF på 3 år, Bliv færdig-pakken.

Elevantal: ca. 250

Gentofte Studenterkursus – eller GSK – ligger i et område med flere andre gymnasier og HF-uddannelser i nærheden.  Men formålet med studenterkurset er netop at tilbyde en alternativ uddannelsesvej til studenterhuen, for dem som ikke ser sig selv i de traditionelle ungdomsuddannelser.

Det er den første pause på dagen. Klokken er 10. I kantinen mødes en gruppe elever. Af udseende kunne de sagtens ligne nogle, der gik på de andre uddannelser i området. Deres bukser er stumpede. De har sokletter på, og deres ankler er blottede, selvom det stadig er koldt udenfor. På fødderne har de hvide sneakers. De taler om seneste fest – årsfesten. DJ’ens musikvalg faldt ikke i alles smag. Der skal måske også skiftes ud i sortimentet af drikkevarer og være et større område med plads til at sidde og tale sammen.

    Eleverne i gruppen går ikke i samme klasse, men har alle spansk som valgfag. De ligner unge fra andre ungdomsuddannelser, men alligevel aner man mere erfaring i de unges øjne på Gentofte Studenterkursus. Flere af dem har prøvet andet, inden de startede på studenterkurset. Nogle har prøvet en traditionel ungdomsuddannelse, hvor det ikke fungerede for dem. Andre har taget en håndværkeruddannelse, men vil nu en anden vej. Andre igen har været på længere udlandsophold eller har arbejdet i flere år efter grundskolen. De kommer forskellige steder fra og har forskellige grunde til at vælge et studenterkursus. Noget går dog igen. De har alle søgt en alternativ vej til studenterhuen.

Mange veje til studenterhuen

På GSK er der flere forskellige uddannelser. Den mest søgte er den 2-årige STX. Her starter man direkte på sin studieretning. Samtidig er det lovbestemt, at kreative fag og idræt ikke skal optræde som selvstændige fag i skemaet. Derudover har GSK den 3-årige HF for elever, som kan dokumentere, at de har behov for den ekstra tid til at gennemføre uddannelsen. Endeligt har GSK også den 3-årige STX for elever med autisme. Her er der et ekstra år til at gennemføre den 2-årige STX, færre elever i klassen og særligt fysiske og pædagogiske rammer.

Frihed til at blande STX-fag og HHX-fag

Det er tid til undervisning. De lange lyse gange er fyldt med elever. Eleverne skynder sig ind i de forskellige klasselokaler. I det ene klasselokale holder et hold af førsteårselever til. Det er deres faste lokale. Det er kun førsteårselever og autismeklasserne, der har fast undervisningslokale. Eleverne sætter sig, og der bliver stille. Der lyttes, når underviseren og klassekammeraterne taler. Fingeren rækkes i vejret. Engang imellem kommer eleverne til at tale ved bordene, men atmosfæren er hovedsagelig fuld af seriøsitet. Der er kun 2 år til at nå studentereksamen, så det kræver, at man gør sit bedste og lytter efter.

   Her i klassen har de en særlig retning: STX-business. Lige nu har de afsætning. I lektionen efter skal de have markedskommunikation. Eleverne har netop valgt Gentofte Studenterkursus, fordi den kan få den særlige kombination af STX-fag og HHX-fag. Uddannelsen er lavet til at følge med samfundets nye krav, hvor især innovation og iværksætteri er efterspurgte kompetencer. Friheden til at kombinere fag på tværs af ungdomsuddannelser, er noget af det, der bliver brugt på de private gymnasier og studenterkurser.

   Ved et af bordene taler de om den sidste ”business-time”, hvor klassen havde besøg af en iværksætter, der fortalte om socialiværksætteri, bæredygtig innovation og grøn omstilling. De har ”business-timer” hver anden uge, hvor folk fra erhvervslivet, iværksættere eller andre med viden om Business-verdenen bliver inviteret ind på skolen. Nogle gange står det i stedet på virksomhedsbesøg.

Studenterhue til elever med autisme

Ved siden af ”business-klassen” er der et klasselokale, som ligner de andre. Der er den klassiske opstilling med borde i midten rettet mod tavlen. Det er dog ikke lige så mange stole og borde. Det er en af klasserne for elever med autisme. Læreren står på nuværende tidspunkt og taler ud til eleverne, og de hører intenst efter. Hvis de skal arbejde selvstændigt med en opgave, må de tage høretelefoner på med musik. Skulle det alligevel ske, at de bliver for overvældet af de mange indtryk i undervisningen, har de lov til at trække ind i lokalet ved siden af – aflastningslokalet. Her er der ro. Så snart de er klar igen, kan de komme tilbage til undervisningen.

   Autismeklasserne følger bekendtgørelsen for den 2-årige STX, men fordi alle elever i klassen har en diagnose indenfor autismespektret, er forløbet forlænget til tre år. Dertil har eleverne tilknyttet en mentor hver, der kan hjælpe med at strukturere skolearbejde, som ellers kan være særligt udfordrende for elever med autisme. Klassen har også en vejleder, som alle elever har fire samtaler med om året. Klassevejlederen er særlig ansvarlig for at være opmærksom på, om der er grund til bekymring omkring studieaktivitet, et stort fravær eller trivsel. De øvrige klasser på GSK har også en klassevejleder.

Behov for en anden vej til studentereksamen

Går man ud af klasselokalet og ud på gangen, kan man se elever tale med undervisere. Man kan se elever, der hilser, når de passerer hinanden. Alle har de valgt ”Gentofte Studenterkursus”, fordi det tilbyder noget andet. Der er mulighed for at tage en studentereksamen, selvom man ikke har taget den direkte vej på gymnasiet efter endt grundskole. Og der er mulighed for at tage en studenter- eller HF-eksamen, selvom man ikke finder sig til rette på de traditionelle ungdomsuddannelser og uddannelsessteder.

   Det har siden oprettelsen i 1800-tallet været studenterkursernes formål, at tilbyde et alternativ til den traditionelle vej til studenterhuen. Dengang kunne studentereksamen kun erhverves på latinskolen og var derfor kun forbeholdt få. Studenterkurserne rettede sig i stedet mod dem, som af forskellige sociale og økonomiske omstændigheder ikke havde mulighed for at følge latinskolen.

   Der er i dag ikke samme grad af sociale og økonomiske forhold til hinder for at tage en studenter- eller HF-eksamen på traditionelle ungdomsuddannelser, men Gentofte Studenterkursus og andre studenterkurser i Danmark har formået at forblive relevante og tilbyde en alternativ vej til studenterhuen. 

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”