Kommentar til analyse i Politiken af chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl.

Stop krigsretorikken om fri- og privatskoler

Af Karsten Suhr, formand Danmarks Private Skoler, Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, Uffe Rostrup, formand Frie Skolers Lærerforening

Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og hun har en klar dagsorden, som ligger i tråd med den socialdemokratiske: Når folkeskolen lider, skal forklaringen findes i fri- og privatskolerne. Altid. I et debatindlæg i Politiken den 16. december 2018 gør hun status over fire år med Lars Løkke Rasmussen ved roret, hvor hun lægger ud med at nævne, at statstilskuddet til fri- og privatskolerne er steget fra 71 pct. til 76 pct. af udgifterne i folkeskolen. »Penge vi i stedet kunne have brugt på at styrke vores fælles folkeskole«, skriver Dalskov Pihl for at understrege os og dem-tænkningen. Dalskov Pihls konklusion er, at »vi ser en erosion af folkeskolen brede sig med lukninger, centralisering og et øget tilskud til de frie grundskoler«.

Insinuationer i retning af, at fri- og privatskolerne bliver forgyldte, mens folkeskolerne lider, er muligvis lette at få sympati for, men det bliver det ikke mere rigtigt af. Efter årtier med et stabilt statstilskud på 75 pct. af udgifterne til folkeskolerne valgte den forrige regering som konsekvens af »genopretningspakken« at sænke fri- og privatskolernes tilskud til 71 pct. Det betød, at skolepengene steg i denne periode, og at især små friskoler i de tyndtbefolkede områder hang i nogle meget tynde tråde.

Den nuværende regering har derfor blot normaliseret statstilskuddet, så det i dag er tilbage på 75 pct. plus én såkaldt koblingsprocent øremærket sociale opgaver, fordi den nuværende regering også er optaget af, at alle børn – også dem med særlige udfordringer – skal have et reelt frit skolevalg.

I øvrigt er det værd at bemærke, at hver enkelt fri- og privatskoleelev udgør en offentlig besparelse på 22.000 kr., så man skal passe på med, hvad man som kritiker ønsker sig, for en kraftig beskæring af fri- og privatskolerne kan resultere i en ganske betydelig ekstraudgift til kommunerne.

Noget tyder på, at Dalskov Pihl har det samme ønske som socialdemokratiske politikere, der ønsker andelen af fri- og privatskoleelever reduceret kraftigt. Der er simpelthen for mange forældre, der bruger deres grundlovssikrede ret til at vælge et skolealternativ, forstås. »Der er de sidste mange år sket en gradvis stigning i antallet af børn, der går i fri- og privatskole. Folkeskolen taber således fortsat kampen om børnene, når flere tilvælger det private alternativ«, skriver Dalskov Pihl. Vi tror ikke på, at den samlede grundskole i Danmark profiterer af den type krigsretorik. Det er forkert at gøre grundskolen til en »kamp om børnene«, som man kan tabe eller vinde. Det fjerner fokus på, at grundskolen handler om pædagogik, værdier og rammer – og dem er vi fælles om at være optaget af. Fordi skolen er for børn og ikke for institutionens egen skyld.

Dalskov Pihl adresserer også det forhold, at der er tale om dét, hun kalder en »ny tendens«, nemlig at flere og flere elever starter allerede i 1. klasse i fri- og privatskolerne. For en statistiker kan dette næppe være en overraskelse i lyset af, at der er opstået en del fri- og privatskoler, dér hvor mange kommuner har opgivet at drive en folkeskole. Siden kommunalreformen i 2007 er der lukket eller sammenlagt omkring 300 folkeskoler. Så er det vel nærmest ret logisk, at der kommer flere fri- og privatskoleelever – allerede fra 1. klasse!?

Dalskov Pihl mener også, at kløften mellem børn fra forskellige sociale lag stiger, fordi flere vælger fri- og privatskoler. Her henviser hun til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds egen analyse, der slår fast, at i 2017 var andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet til 28 procent. Ti år tidligere lå tallet på 40 procent. Konklusionen er altså, at andelen af skoler med en skæv elevsammensætning er steget de senere år. Denne tendens er også gældende i folkeskolerne.

Blandt de 20 skoler med den højeste andel af elever fra overklassen og højere middelklasse er der 13 folkeskoler og 7 fri- og privatskoler, og i folkeskoleregi er der 271 folkeskoler uden en eneste tosproget elev.

Dalskov Pihl nævner også centralisering og folkeskolelukninger. Vi er helt enige i, at disse forhold ikke har gavnet folkeskolen som den store samlende institution. Centraliseringer og top-down-styring afføder sjældent noget positivt, og de mange folkeskolelukninger er ikke noget, der er groet i de lokale familiers baghaver. Det er politiske beslutninger, der er taget i iveren på at opnå stordriftsfordele, som dog de fleste steder ikke har kunnet påvises.

Folkeskolen er meget bedre end sit rygte, og det er på tide, at toneangivende statistikere, politikere og meningsdannere finder større ambitioner frem end at skose fri- og privatskolerne, når der skal findes forklaringer på, hvordan man kan spille folkeskolen god. Politik er idelogi – og en gang imellem en masse følelser, og det er helt legalt ikke at bryde sig om forældrenes frie mulighed for at vælge skole til deres barn. Men det er for fattigt at tro, at man ved at forringe fri- og privatskolernes vilkår kan styrke folkeskolerne. Der skal mere til. Lyt til forældrene og lad os – gerne sammen – kæmpe for, at der kommer politisk opmærksomhed og anerkendelse for, hvordan hele grundskolen bliver mest muligt attraktiv.

Bragt i Poltiken d. 27. december 2018

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Lysten til at hjælpe i julen er særlig stor i år. Flere organisationer melder om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.

Flere danske organisationer fortæller, at de i år oplever flere bidrag fra private initiativtagere. Hos Blå Kors har de eksempelvis modtaget så mange ekstra bidrag, at de i år kan give julehjælp til 200 flere familier ift. sidste år. Samme melding lyder fra Dansk Folkehjælp, som har nået en indsamlingsrekord på 14,7 mio. Desværre fortæller organisationerne også, at selvom de ser positive tendenser ift. folk, der donerer, så er der stadig flere, som søger og har behov for julehjælp.

Hos Frelsens Hær i Roskilde kan de også mærke folks øgede lyst til at hjælpe andre. De modtog i denne uge en kæmpe gavedonation fra Roskilde private Realskole, hvormed skolen slog egen rekord fra sidste år. På skolen kalder man projektet for ”Omvendt jul”. Skolen bruger projektet som en del af et forløb, hvor eleverne lærer om det at hjælpe andre, forstå og anerkende forskelligheder og at bidrage til fællesskabet. 

Startede i det små

Skolen startede med ”Omvendt jul” sidste år. Her gav børnene fra SFO’en deres gamle legetøj til Frelsens Hær, som sørgede for at give gaverne videre. Det var sådan en succes, at skolen i år har valgt at engagere flere klassetrin og gøre endnu mere ud af det. De indsamlede gaver blev afhentet i hestevogn ved Roskilde private Realskole og kørt til Frelsens Hærs kontor i byen. Alle klassetrin – fra 0. til 9. – har desuden i forløbet haft strukturerede samtaler om det vigtige i at give til andre.

”Det er vigtigt, at eleverne får nogle gode værdier”

Men hvorfor gør skolen så meget ud af ”Omvendt jul”, og hvorfor er det Frelsens Hær, der modtager gaverne? En af initiativtagerne, SFO-leder Mette Knudsen, fortæller:

”At det blev til Frelsens Hær lå ikke nødvendigvis lige for. Vi er ikke en skole med et religiøst tilhørsforhold, men værdierne bag organisationens arbejde; at man skal passe på hinanden, hjælpe hvis nødvendigt, forstå og anerkende forskelligheder og bidrage til et godt og stærkt fællesskab, er værdier, der fylder på vores skole i dagligdagen.”

At frie og private skoler baserer og bygger deres aktiviteter på særlige værdier, er en del af skoleformens eksistensberettigelse. Ved at omsætte værdierne til konkrete initiativer, som på Roskilde private Realskole, gør de private skoler en forskel for ikke alene de elever, der går på skolerne, , men også for samfundet generelt.

Mette Knudsen uddyber:

”Som skole har vi et socialt ansvar i vores lokalområde og på større skala. Det er vigtigt at lære vores elever, at de kan og bør bidrage – også uden for skolen. De værdier, som de lærer og bruger i dagligdagen på skolen, viser vi dem, at de kan bruge uden for skolen.”

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk