En opdateret version af vejledningen til beskyttelse af persondata er udgivet.

Om vejledningen

Skoleforeningerne for de frie skoler har skrevet vejledningen med henblik på at støtte skolerne i at leve op til en EU-forordning om beskyttelse af persondata.

Vejledningen er dels et opslagsværk med definition af de centrale begreber, dels principielle eksempler og fortolkninger på de forskellige krav i forordningen.

Vejledningen indeholder også en konkret anvisning på, hvordan skolen kan tilrettelægge og gennemføre de nødvendige skridt til at sikre overholdelse af forordningen.

De væsentligste tilføjelser og rettelser i vejledningen omhandler følgende temaer:

  • CPR-nummer er en særlig oplysningskategori, som det kræver lovhjemmel eller samtykke at behandle.
  • Alle virksomheder har pligt til at anvende ‘sikkermail’, hvis de behandler følsomme eller fortrolige personoplysninger, herunder CPR-nummer, via mail.
  • Krav til databehandleraftaler: Hvem skal skolen have databehandleraftaler med, og hvad skal aftalerne indeholde?
  • Krav til risiko- og konsekvensanalyser (ikke lovpligtigt for frie skoler).

Du kan finde vejledningen her.

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
ts@privateskoler.dk

PÅ ORLOV.

Send sikker mail til Thomas. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Tjenstlige sager
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Datahåndtering
  • Vedtægter
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Forsikringer
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter

Der er et stort fokus på, hvordan tests og karaktergivning påvirker skoleelever. Men hvordan kan man ellers sikre, at eleverne lærer, det de skal? På Børneskolen Bifrost, en privatskole i Herning, er de prøve- og karakterfri. Her benytter de sig i stedet af omfattende evaluering og feedback.

Det er et krav, at alle grundskoler foretager evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Hos folkeskoler skal der benyttes karakterer og gennemføres en række tests. De frie og private skoler har friheden til selv at sammensætte deres evalueringsform. Mange privatskoler vælger at have en omfangsrig formativ evaluering i et samspil med test og karakterer. Børneskolen Bifrost er helt prøve- og karakterfri og har valgt en formativ og kvalitativ evalueringsform. Evalueringsformen på Børneskolen Bifrost hænger tæt sammen med skolens menneske- og læringssyn, der igen er med til forme det faglige indhold og strukturen i skoleskemaet.

Fællesemne, kernestof og værksted

Børneskolen Bifrost indleder hvert skoleår med et fællesemne, der danner grundlag for alle kommende undervisningsaktiviteter. Den første skoledag er skolen indrettet med forskellige oplevelser og aktiviteter hovedsageligt hentet i kunstens verden: Billeder, installationer, musik, sprog, drama, film osv. Til sammen repræsenteres de mange intelligenser. Eleverne går rundt blandt hinanden, og de indre billeder og den umiddelbare interesse, eleverne danner, er udgangspunktet for det videre skolearbejde.

   Selve skoleskemaet er inddelt i moduler med selvstændige fag som dansk, idræt, matematik m.fl. samt værksteds/projekttimer. I fagtimerne undervises der dels i kernestof, og dels belyses fællesemnet ud fra faget. På den måde skal eleverne lære, at fagene kan bidrage på forskellige måder til at åbne et emne og give nogle nye perspektiver. I værksteds/projekttimer skal eleverne anvende fagligheden. Om det fortæller skolelederen, Annie Jeppesen: ”Hvis eleverne skal lave et eventyr i værkstedet, så skal eleverne have lært om eventyrgenren i dansktimen. Det er i værkstedstimerne, vi ser, om eleverne reelt har lært det, de bliver undervist i.” Derudover lærer eleverne fra de yngste klassetrin at fremlægge og få feedback, som også giver lærerne indsigt i, hvad eleverne har lært, og viden bliver noget, der både skabes og deles.

Refleksion og involvering

På Børneskolen Bifrost er det ikke kun det endelige produkt, men også processen, der bliver vurderet og evalueret. Eleverne har derfor indflydelse på og en bevidsthed om alle faser i arbejdsforløbet fra idéer, beslutning, planlægning, udførelse, formidling, værdsættelse og evaluering. Undervejs og ved afslutning af processen er der bevidst refleksion over de forskellige faser. Med alderen bliver refleksionen både mundtlig og skriftlig. Antagelsen bag er, at det mennesket anser for at have værdi og mening, tillægger det også sit fokus, sin energi og en betydning i sin selvopfattelse og livsfortælling – både personligt og med tiden i globalt perspektiv. Evalueringen foregår derfor ud fra en vurdering, hvor eleven involveres, bl.a. gennem dialog, feedback, selvevaluering, målopfyldelse, logbog og portofolio. Skolelederen, Annie Jeppesen, fortæller om evaluering og udvikling: ”Vi inddrager eleven i, hvor pågældende er, og i hvordan eleven kan blive bedre end sit udgangspunkt. Alle på Bifrost skal til enhver tid vide, hvad de selv er gode til, og hvor det er fornuftigt at lægge noget ekstra energi”.

Formål og systematik

Skolen arbejder ud fra, at læring først sker, når eleven forstår formålet. Derfor har skolen bl.a. det store fokus på involvering i form af anvendt faglighed i værksteds/projekttimer. Derudover udformer lærerne grundige undervisningsplaner med færdigheds- og vidensmål, som elever og forældre præsenteres for. Der er således et formuleret formål, faglige og personlige mål samt en evalueringsbeskrivelse for samtlige faglige forløb. ”For at vi kan evaluere uden karakterer og bruge dialog og vurdering i vores evalueringsform, er vi systematiske. Vejledning, vurdering og evaluering er sat i grundige systemer, der alle trækker tråde til vores menneske- og læringssyn. Det kræver nogle dygtige, uddannede lærere – både til relationer, samtale og faglighed”, forklarer Annie Jeppesen.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Optjening af ferie i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020

Som følge af overgangen til den nye ferielov, bliver ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 indefrosset. Det er for at hindre, at medarbejderne har ti ugers betalt ferie i det første år med samtidighedsferie. Feriepengene bliver indefrosset i en fond, Lønmodtagernes Feriemidler (herefter kaldt Fonden), og udbetales til medarbejderne, når de forlader arbejdsmarkedet.

Overgang til ny ferielov:

Ny ferielov   nyhed1

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Indberetning til Fonden

Skolen skal indberette ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 for samtlige medarbejdere. Der er dog forskel på, hvordan indberetningen skal se ud afhængigt af hvilken type medarbejder, det handler om.

Timelønnet medarbejder:

Ferie optjent i indefrysningsperioden indberettes løbende som hidtil via eIndkomst til FerieKonto. FerieKonto sender indberetningen videre til Fonden.

Månedslønnet medarbejder[1]:

Skolen kan vælge at indberette ferien løbende i forbindelse med hver måneds lønafregning eller lave én samlet indberetning efter indefrysningsperioden.

Løbende indberetning af ferie

Hvis skolen indberetter ferien løbende i forbindelse med hver måneds lønafregning, skal ferien indberettes som ”funktionær i fortsat ansættelse” via eIndkomst direkte til Fonden.

Bemærk, fratræder medarbejderen sin stilling mellem den 1. september 2019 og den 31. august 2020, skal indberetningerne for perioden trækkes tilbage, og ferien indberettes på ny. Denne gang indberettes ferien som ”fratrådt funktionær”, og optjeningsåret angives som ”9999”. 

En samlet indberetning af ferie

Hvis skolen vælger at lave én samlet indberetning for hele indefrysningsperioden, kan det tidligst ske fra den 31. august 2020, dog senest den 31. december 2020.

Er medarbejderen fortsat ansat efter 31. august 2020 indberettes ferien som ”funktionær i fortsat ansættelse” via eIndkomst direkte til Fonden.

Har medarbejderen fratrådt sin stilling mellem den 1. september 2019 og den 31. august 2020, indberettes ferien som ”fratrådt funktionær” via eIndkomst til FerieKonto. FerieKonto sender indberetningen videre til Fonden. Skolen skal ved indberetningen angive optjeningsåret ”9999”. Således registrerer FerieKonto, at de indberettede feriepenge er optjent i indefrysningsperioden.

Indbetaling fra skolen til Fonden:

Timelønnet medarbejder:

For timelønnede medarbejdere skal skolen som hidtil afregne den tilgodehavende ferie til Feriekonto. Feriekonto vil efterfølgende overføre feriepengene til Fonden.

Månedslønnet medarbejder[2], som fortsat er ansat på skolen efter den 31. august 2020:

For månedslønnede medarbejdere, der fortsat er ansat på skolen pr. 1 september 2020, kan skolen vælge at:

  • tilbageholde alle feriepengene

  • indbetale dem helt eller delvist til Fonden

Indbetalingen skal dog senest ske, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Skolen skal i sommeren 2021 beslutte, om de tilbageholdte feriepenge skal indbetales til Fonden, eller om skolen vil tilbageholde pengene for en længere periode. Det har ingen betydning for medarbejderens tilgodehavende, hvis skolen tilbageholder feriepengene.

Månedslønnet medarbejder[3], som fratræder i perioden fra d. 1. september 2019 til d. 31. august 2020:

For medarbejdere, der fratræder i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, skal skolen som hidtil afregne tilgodehavende ferie til Feriekonto. Feriekonto vil efterfølgende overføre feriepengene til Fonden. Dette betyder, at skolen hverken kan tilbageholde feriepengene eller udbetale direkte til medarbejderen.

Medarbejdere, der fratræder arbejdsmarkedet, kan fra oktober 2021 få udbetalt feriepengene fra Fonden.

I nedenstående figur er der et eksempel på ferieafregning ved fratræden:

Ny ferielov   nyhed2

Kilde: Moderniseringsstyrelsen

Opgørelse af den ferieberettigede løn til indefrysning:

Skolens feriepengeforpligtelse overfor Fonden opgøres som en feriegodtgørelse beregnet med 12,5 % af den feriepengeberettiget løn i indefrysningsperioden. Denne opgørelse tager udgangspunkt i beregning af feriepenge ved fratræden.

For at tydeliggøre hvad der indgår (og ikke indgår) i beregningsgrundlaget tager nedenstående tabel udgangspunkt i følgende eksempel:

EKSEMPEL

Læreren har været (og er fortsat) ansat siden 1. januar 2018 med en fast beskæftigelsesgrad på 100 %. Læreren har optjent og afholder 16 feriedage i juli 2020. Derudover har læreren optjent og afholder 5 særlige feriedage i november 2019.

Beregningsgrundlaget for ferieberettiget løn:

I beregningsgrundlaget indgår:

Forklaring:

Den skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret (Den samlede skattepligtige indkomst for perioden 1. september 2019 til den 31. august 2020).

Den skattepligtige indkomst består af de løndele, som der betales skat af. Det er f.eks. løndele som basisløn, lokalløn og undervisningstillæg mv.Det er f.eks. IKKE diæter, kørselsgodtgørelse og bidrag til kaffe & gavekassen mv.

Medarbejderens eget bidrag til pensionsordninger

Medarbejderens eget bidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag på 17,3 % (Lærernes Pension).

Medarbejderens eget bidrag til ATP

Medarbejderens eget bidraget udgør 1/3 af det samlede ATP-bidrag. Der betales med ATP-sats A svarende til 94,65 kr. pr. måned.  

Løn under afholdelse af særlige feriedage

Indgår i den skattepligtige indkomst og skal ikke registreres som afvikling af almindelig ferie

Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der er udbetalt før fratrædelsestidspunktet.

Er en eller flere af de særlige feriedage udbetalt kontant, indgår værdien i beregning af den ferieberettigede løn. 

I beregningsgrundlaget indgår ikke:

Forklaring:

Arbejdsgiverens pensionsbidrag

Arbejdsgiverens bidraget udgør 2/3 af det samlede pensionsbidrag på 17,3 % (Lærernes Pension).

Løn under ferie

Løn under afvikling af ferie, her 16 dage i 2020, indgår ikke i den ferieberettigede løn

Feriepenge, der er udbetalt

Hvis der f.eks. har været en feriehindring af hovedferien, og feriepengene (optjent i 2018) i stedet er blevet udbetalt kontant til medarbejderen.

Udbetalt særlig feriegodtgørelse

Den 1. maj 2020, eller samtidig med ferieafholdelse i juli 2020, får læreren udbetalt en særlig feriegodtgørelse på 1,5 % med udgangspunkt i ferien optjent fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019. 

Kontant godtgørelse for særlige feriedage, der udbetales i forbindelse med fratrædelsen.

I dette eksempel er læreren ikke fratrådt.

MEN i det tilfælde, at en lærer fratræder i indefrysningsperioden (1. september 2019 til den 31. august 2020), indgår kontant godtgørelse af særlige feriedage ikke i beregningen af den ferieberettigede løn.

Ud fra dette eksempel, vil skolen – for den pågældende lærer pr. 1 september 2020 – have en samlet feriepengeforpligtelse overfor Fonden, svarende til de dele der indgår i beregningsgrundlaget.

Fondsferiedage

Fondsferiedage er feriedage med godtgørelse fra Fonden. Nye medarbejdere, som starter på arbejdsmarkedet efter 1. januar 2019, kan i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 søge om fondsferiedage. Vedkommende skal have optjent færre end 8,4 feriedage fra 1. januar 2019 til den 31. august 2019. Derudover skal vedkommende have optjent ferie i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019.

Det er op til den enkelte medarbejder, om den pågældende ønsker at holde fondsferiedage. Fondsferiedage er derfor et mellemværende mellem medarbejderen og Fonden. Ved afholdelse af fondsferiedage holder medarbejderen ferie uden løn fra skolen.

Vælger medarbejderen at få udbetalt fondsferiedage, vil et mindre beløb blive udbetalt fra Fonden, når vedkommende når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet.

[1] Det forudsættes, at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

[2] Det forudsættes, at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

[3] Det forudsættes at medarbejderen får løn under ferie. Hvis ikke dette er tilfældet kontakt da foreningens sekretariat for vejledning.

For spørgsmål vedr. den nye ferielov kontakt foreningens sekretariat:

Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
rbv@privateskoler.dk

Send sikker mail til Rasmus. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Elever med særlige behov
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ferieregler
  • Barselsregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Arbejdsmiljø
  • Datahåndtering
Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
ha@privateskoler.dk

Send sikker mail til Heidi. Klik her

Særlige arbejdsområder:

  • Forældre- og elevsager
  • Overenskomstvaretagelse
  • Ferieregler
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesbreve

 

Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
nnr@privateskoler.dk

Send sikker mail til Nicolas. Klik her.

Særlige områder:

  • Overenskomstvaretagelse
  • Tjenstlige sager
  • Økonomi
  • Ansættelsesvilkår (Ledere grundskole)
  • Ansættelsesvilkår (Pædagoger / SFO)
  • Ansættelsesvilkår (Administrativt personale)
  • Ansættelsesvilkår (Teknisk personale)
  • Ansættelsesvilkår (Lærere og børnehaveklasselærere grundskoler)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Virksomhedsoverdragelse
  • Bygninger
  • Datahåndtering
  • Forsikringer
  • Vedtægter
Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

Kilde: ”Skoler står sammen for at hjælpe”  af journalist Palle Nevad Frandsen bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 12. september 2019.

Landets katolske privatskoler har siden 2012 arbejdet sammen med den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas. Skolerne har støttet med over 1 million kroner og er nu i gang med en toårig indsamlingsperiode for at hjælpe i Uganda.

I Uganda lever en stor del af befolkningen af landbrug, men klimaforandringerne giver voldsom regn og lang tørke, som gør livet svært for dem. Derfor er Danmarks katolske privatskoler i gang med at indsamle penge til at hjælpe befolkningen i Uganda. Indsamlingen begyndte sidste år og slutter i 2020. Målet er at nå 350.000 kroner.

De katolske privatskoler har siden 2012 haft et målrettet samarbejde med Caritas, der er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Indtil videre har samarbejdet mundet ud i hjælp til nomadebørn i Niger og skolebørn i Zimbabwe og i Myanmar.

– Siden 2012 er der i alt indsamlet 1,1 million kroner til de tre projekter, fortæller Jens Peter Mølgaard, der både sidder i bestyrelsen i Foreningen af katolske skoler (FAKS) og er viceskoleleder på den katolske privatskole, Sankt Birgitta Skole, i Maribo.

At hjælpe andre er del af skolernes DNA

På skolen i Maribo, og på de øvrige katolske skoler, er alle elever og al personale involveret i indsamlingerne. Udover deltagelse i selve indsamlingen, lærer eleverne også om landet, der samles ind til, i undervisningen.

– For bestyrelsen i FAKS er det vigtigt, at elever får en forståelse for en verden, der er anderledes end den velfærdsverden, som de kender fra Skandinavien, forklarer Jens Peter Mølgaard.

De katolske skoler i Danmark deler et fælles ønske om at kvalificere elevernes lyst og evner til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden. Skolerne har desuden et grundlag, der indeholder en sociallære, som understreger, at alle mennesker har ret til et værdigt liv, uddannelse, en rimelig indkomst og gode arbejdsforhold.

Frie og private skoler

”De katolske skoler i Danmark” er private skoler, der bygger på et kristent katolsk grundlag. Det er kendetegnede for frie og private skoler, at de har friheden til at drive skole ud fra bestemte værdier. Det er bl.a. denne frihed, der kommer til udtryk, når landets katolske skoler kan vælge at prioritere velgørenhedsarbejde som del af skolernes (ud)dannelse af elever. Den enkelte frie og private skole kan selv vælge undervisningens indhold og metoder med udgangspunkt i sit værdigrundlag.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”

Det er ikke i orden at sige, at nogle typer frie skoler er bedre end andre, skriver en stribe frie grundskolers foreninger i et fælles debatindlæg.

Det kan nok være, at øjnene blev spærret op, da vi torsdag læste interview-artiklen i Politiken Skoleliv med vores nye undervisningsminister. ”Siger hun virkeligt det!”, var den første tanke.

Vi er mildest talt chokerede over, at vores – for hun er jo også vores, de frie grundskolers, – ministers udtalelser. Ministeren kategoriserer de frie grundskoler i henholdsvis ”dem hun har svært ved at se sig sur på” – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – henholdsvis den anden type ”dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet”.

Synes ministeren virkeligt, at frie grundskoler er beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?

Også i den frie skolesektor er der brodne kar, menved ministeren reelt og faktuelt i hvilket omfang de frie grundskoler – generelt – tager socialt- og samfundsansvar? Kender ministeren til de frie grundskolers socioøkonomiske sammensætning, evne til at løfte de svageste elever og til at skabe social mobilitet? Det lader ikke umiddelbart til det. Men vi vil gerne tale om, vise og bevise det. Vi indbyder til dialog. Til hver en tid.

Ifølge ministeren findes de frie grundskoler, der er ”skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet” i ”alle mulige afskygninger, alle mulige forskellige steder i Danmark”. Mere konkret bliver det ikke – i artiklen. Dog synes det at fremgå, at der er typer af frie grundskoler, som ministeren har et mere positivt syn på, herunder frie grundskoler, der udgør et alternativ for ”forældre med hang til særlig pædagogik”.

Det er muligt – og også helt ok – at man kan have helt personlige præferencer og holdninger til forskellige typer af frie grundskoler. At man kan have sine egne meninger om, hvad ”en god skole” er. Men når man arbejder professionelt med grundskolen i Danmark, så må man nødvendigvis respektere diversiteten i den frie skolesektor. Det er ikke i orden at sige, at nogle typer af frie skoler er bedre eller mere rigtige end andre. At udkantskoler er bedre end byskoler, at små skoler er bedre end store skoler, eller at skoler med en særlig pædagogisk holdning er bedre end dem, der bygger på en særlig ideologi eller et holdningsmæssigt grundlag. Det er jo hele pointen med de frie skoler. Den helt afgørende præmis er grundlovens §76, hvor det fastslås, at forældre har ret til selv at etablere skole- og undervisningstilbud, der stemmer overens med deres værdier og undervisningssyn. Grundloven beskytter frihedsrettigheder, skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten. 

De frie grundskoler er forskellige, heldigvis – det er hele ideen med dem, men på et punkt er de ens; de er funderet i et værdigrundlag og i den idé, at lokalt forankrede skoler, skabt af borgerne, med stærkt ejerskab fra ansatte, elever og forældre, kan noget helt særligt.

Skal disse forældre, der tager initiativ til at starte en fri grundskole eller vælger en etableret fri grundskole til deres børn skydes i skoene, at de fravælger ”det rigtige fællesskab” og derved sammenhængskraften i samfundet?

Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?”

Danmarks grundskoler – folkeskoler og frie grundskoler – rummer godt 1640 enkeltstående fællesskaber, der hver især bidrager til at bygge fremtidens samfund. Frie grundskoler bør være alternativet til en velfungerende folkeskole – et alternativ, der er opnåeligt for alle samfundsgrupper. Det er vi 100% enige i! Og netop det ser vi frem til en konstruktiv og respektfuld dialog om med vores undervisningsminister.

Ordet respekt betyder anerkendelse af noget eller nogens værdi, status, vigtighed eller berettigelse. Respekt får os til at se muligheder i forskellighed. Det er en del af vores skoletradition.

På vegne af de frie grundskolers foreninger,

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Thorkild Bjerregaard, formand for foreningen af kristne friskoler

Anke Tästensen, Schulrätin for Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Bragt i Politiken Skoleliv på skoleliv.dk

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk