Regeringen og KL blevet enige om, at kommunerne kan tilbyde selvtest til elever som supplement til den eksisterende testindsats på skolerne.

Testen vil kunne bruges i stedet for de screeningstest og 0.-dagstest, som eleverne kan få taget på skolen, men vil ikke kunne bruges i stedet for PCR-testen på 4.- og 6.-dagen, hvis eleven er blevet nær kontakt i skolen.

Muligheden for selvtest vil kunne bruges på folkeskoler og fri- og privatskoler.

I kan læse mere her i nyheden på Sundhedsministeriets hjemmeside.

I dag træder reglerne om fremvisning af coronapas på de statslige arbejdspladser i kraft. Det betyder, at arbejdsgivere på det statslige overenskomst- og aftaleområde skal pålægge medarbejderne at fremvise coronapas, når de møder fysisk ind på deres arbejdspladser.

Der er indført krav om forevisning af gyldigt coronapas for ansatte på blandt andet Børne- og Undervisningsministeriets område, der er omfattet af statslig overenskomst. Det gælder fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser mm. Der henvises her til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som fastsætter regler for denne målgruppe. 

Den stigende corona-smitte i samfundet betyder, at der nu bliver indført krav om, at medarbejderne på de statslige arbejdspladser skal kunne fremvise coronapas, når de møder fysisk ind på arbejdspladsen.

Coronapasset dokumenterer, at man er vaccineret, omfattet af immunitet som følge af tidligere smitte eller for nylig testet negativ. Har man ikke et gyldigt coronapas, og er man undtaget fra krav om test, skal man i stedet for coronapas kunne fremvise dokumentation for, at man er undtaget krav om test. Denne dokumentation skal være udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter.

På de enkelte arbejdspladser er det arbejdsgiverens opgave at informere medarbejderne om det nye krav om forevisning af coronapas og at informere samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentant m.v., efter de gældende regler. Det er også arbejdsgiverens opgave at implementere kravet om forevisning af coronapas under hensyntagen til forholdene på arbejdspladsen.

Reglerne om coronapas på de statslige arbejdspladser træder i kraft fredag den 26. november 2021, og gælder indtil corona ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Se cirkulære om forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. på det statslige overenskomst- og aftaleområde


Se Q&A om ansættelsesretlig rådgivning i forbindelse med corona-situationen

Læs mere om coronapas her: Coronapas – hvor og hvordan? (coronasmitte.dk)

Efter indstilling fra Epidemikommissionen indføres krav om coronapas for elever, kursister, deltagere, personale og besøgende på ungdoms- og voksenuddannelser. 

Fra mandag den 29. november 2021 skal der fremvises gyldigt coronapas på ungdoms- og voksenuddannelser samt forberedende uddannelser. Det gælder både elever, kursister, deltagere, personale og besøgende. Det har Folketingets epidemiudvalg besluttet efter indstilling fra Epidemikommissionen. 

Følgende vil være undtaget for krav om fremvisning af gyldigt coronapas:

  • Elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) samt personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.
  • Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en COVID-19-test.
  • Personer under 15 år.
  • Personer, der af skolen eller institutionen ikke vurderes at være omfattet af sundhedsmyndighedernes anbefalinger om selvisolation af smittede, selvom personen har et positivt testresultat af en PCR-test, der er mindre end 14 dage gammelt.

Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal mindst to gange ugentligt gennemføre stikprøvekontrol af, om de omfattede personer har et gyldigt coronapas. Såfremt de ikke kan fremvise et gyldigt coronapas, kan de ikke få adgang til skolens lokaliteter.

Skolen eller uddannelsesinstitutionen kan ikke tilbyde nødundervisning til elever, kursister eller deltagere, som ikke kan fremvise gyldigt coronapas.

Der er indført krav om forevisning af gyldigt coronapas for ansatte på blandt andet Børne- og Undervisningsministeriets område, der er omfattet af statslig overenskomst. Det gælder fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser mm. Der henvises her til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som fastsætter regler for denne målgruppe. Læs mere i denne nyhed https://privateskoler.dk/nyheder/krav-om-coronapas-paa-de-statslige-arbejdspladser/

Et flertal i den politiske følgegruppe for COVID-19 er blevet enige om, at der for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse gives mulighed for lokalt at aflyse prøver for elever, der pga. COVID-19 er forhindret i at aflægge prøven i vinterterminen 2021/22. I stedet vil eleverne få ophøjet standpunktskarakter til prøvekarakter. 

Der gives lokal mulighed for, at skoler og institutioner kan aflyse en elevs prøve i følgende tilfælde: 

Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod COVID-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.

For en enkelt og kursist elev på grund af elevens sygdom. Det gælder, uanset om eleven er syg med COVID-19 eller anden sygdom. Det er altså uafhængigt af årsagen til sygdommen.

Hvis eleven eller kursisten på grund af COVID-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

For mundtlige prøver skal institutionens leder vurdere, om det er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, før en prøve aflyses. Kan den mundtlige prøven afholdes senere i prøveterminen, udsættes prøven hertil.

Eleven eller kursisten vil ved en aflyst prøve i stedet få ophøjet sin afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter.

Reglerne gælder for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke. 

Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug. 

Det er først og fremmest skolers ansvar at skabe optimale rammer for trivsel, uddannelse og dannelse af eleverne. Flere skoler er dog også optaget af, hvordan de kan samtidig kan bidrage til fællesskabet i mere bred forstand. Dette gælder bl.a. Herlufsholm, der som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har offentliggjort en plan for skolens bæredygtige udvikling.

Skoler skal tage samfundsansvar i bred forstand

Tidens generelle forventning til enkeltpersoner, grupper, organisationer og virksomheder om at tage samfundsansvar og have opmærksomhed på mere end blot kernevirksomheden eller kerneydelsen afspejles også i befolkningens forventninger til skolen som organisation. 30 % af den danske befolkning[1] mener, at skoler – offentlige som private – bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvor de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der bidrager til at løse klima- og miljøudfordringerne.  

Vi må tage vores egen medicin

På Herlufsholm har de set indad. Arbejdet med bæredygtighed er en naturlig konsekvens af skolens værdigrundlag; at uddanne unge mennesker til at gå foran og tage ansvar – for både sig selv, hinanden og det fællesskab, som de er en del af. Om dette siger rektor Mikkel Kjellberg:

”Vi må være en skole, der tager sin egen medicin i forhold til de bæredygtige budskaber, der allerede indgår som en naturlig del af undervisningen.”

Vil gerne inspirere

Skolen håber, at den kan være med til at inspirere andre til yderligere bæredygtig omstilling. Herlufsholm har unikke muligheder, fordi det ikke blot er en skole, men også en virksomhed med skovbrug, landbrug, køkkendrift, egen energiproduktion osv. Herlufsholm kan med egne tiltag vise, hvordan man kan ændre adfærd eller gennemføre investeringer, som mindsker ressourceforbruget og påvirkningen af omgivelserne. Herlufsholm har igennem de sidste 10 år gennemført en række tiltag med fokus på affald, mad og energi, og har altså senest fået tilladelse til at etablere eget solcelleanlæg, som gør, at Herlufsholm bliver selvforsynende med el til lys og varme.

På Herlufsholm er man samtidig realistisk i forhold til, hvor vidtrækkende konsekvenser bæredygtighedsprojektet vil have for skolehverdagen. Rektor Mikkel Kjellberg udtrykker det således:

”Vi kommer nok stadig til at spise bananer og til at flyve. Men en øget bevidsthed omkring bl.a. CO2-aftrykket af vores aktiviteter vil hjælpe os – elever såvel som medarbejdere – med at prioritere vores valg og forhåbentlig gøre Herlufsholm til en grønnere skole – og ikke mindst uddanne vores elever til at arbejde med bæredygtighed i deres hverdag.”

Elevernes syn på fremtiden er et succeskriterie

På Herlufsholm er det et succeskriterie at få eleverne til at medtage bæredygtige overvejelser i deres fremtidige beslutninger. Dette skal bl.a. opnås ved at inddrage bæredygtighed i undervisningsforløb, ved at inddrage eleverne i gennemførelsen af skolens tiltag og ved at motivere eleverne til at arbejde med bæredygtige projekter.

Kodeks for samfundsansvar

I forbindelse med redegørelsen for skolens bæredygtige udvikling har Herlufsholm haft glæde af inspiration og sparring fra bl.a. Danmarks Private Skoler, Friluftsrådet, Gymnasieskolernes Klimaalliance og 2030 Skoler. Formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, er meget begejstret for Herlufsholms ambitiøse projekt, der ligger i tråd med den samfundsansvarsagenda, ”de 7 samfundsløfter”, som man har vedtaget i foreningen:

”Fantastisk initiativ på Herlufsholm – både en bæredygtighedsrapport med ambitiøse målsætninger og første spadestik til et stort solcelleanlæg! Det er helt i tråd med de private skolers kodeks for samfundsansvar.”

Danmarks Private Skolers kodeks, ”de 7 samfundsløfter”, fordrer, at medlemsskolerne, inden for syv kernetemaer, skal have konkrete indsatser og aktiviteter, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”, der bl.a. kan omhandle bæredygtig udvikling.

Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar

Læs mere om Herlufsholms bæredygtighedsrapport her


[1] Befolkningsanalyse. Radius CPH og EPINION for Danmarks Private Skoler 2021

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf. I den kan man læse om løn- og ansættelsesvilkår for kontorpersonale, der helt eller overvejende er beskæftiget med administrativt arbejde på de frie grundskoler og private gymnasier.

”Overenskomst mellem Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat 2021-2024” – i daglig tale ”OK-2021 for kontorpersonale” er nu tilgængelig som pdf.

Find overenskomsten her

Skolerne vil snarest modtage overenskomsten i fysisk kopi. Den sendes direkte til skolens kontor.

Skolerne og kontorpersonalet vil opleve, at der i overenskomsten er foretaget en række ændringer, der søger at understøtte en mere læsevenlig overenskomst.

Vi opfordrer skolerne til at kigge overenskomsten igennem, da der er sket større og mindre ændringer. De større ændringer, og informationer om hvornår de træder i kraft, fremgår også af forhandlingsprotokollatet, som kan findes her (link).

Aftaleenheden for Frie Grundskoler og HK Privat har den samme opfattelse; at samarbejde på alle niveauer er det bedste udgangspunkt. Det har været ”ånden” i forhandlingerne. Vi mener, at den aftale, der er indgået, og som nu foreligger fysisk og som pdf, også på skolerne bedst vil kunne udvikles i et samarbejde mellem de lokale parter.

Spørgsmål og kommentarer er – som altid – velkomne. Kontakt en af nedenstående rådgivere.

Kontakt

Heidi Andersen
Konsulent

3330 7934
2085 4697
[email protected]
Rasmus Bondo Vester
Fuldmægtig

3330 7935
2021 7879
[email protected]
Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
2276 6734
[email protected]
Nicolas No Richter
Chefkonsulent

3330 7931
2720 0779
[email protected]

Orientering om regler for optagelse på gymnasiale uddannelser ved manglende aflæggelse af 8. klasseprøven i de praktiske/musiske (valg)fag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet orienterer i brev til skolerne følgende om reglerne for optagelse på gymnasiale uddannelser for elever, som mangler at aflægge den obligatoriske prøve i 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag:

”Baggrunden for styrelsens orientering er, at styrelsen har modtaget spørgsmål til, hvordan elever, der ikke har kunnet aflægge prøven, fx fordi eleven har gået på en prøvefri skole i 8. klasse, fordi eleven har været i udlandet i 8. klasse, eller fordi eleven ikke har gået i 8. klasse, er stillet i forbindelse med ansøgning om optagelse på en gymnasial uddannelse.

Problemstillingen omfatter ikke elever, som i skoleåret 2020/2021 fik ophøjet deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer efter bestemmelserne i grundskole-nødprøvebekendtgørelsen. Der kan dog fortsat være elever, som gik i 8. klasse i 2020/2021, som ikke har en standpunktskarakter eller en prøvekarakterer i valgfaget af de årsager, som er nævnt ovenfor.

Styrelsen orienterer med dette brev ligeledes om beregningen af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen gældende fra indeværende skoleår 2021/22.

Regler for gennemførelse af den praktiske/musiske valgfagsprøve

(Folkeskolen red.**) Skolen skal på 7. og 8. klassetrin tilbyde valgfaget håndværk og design og kan tilbyde valgfagene billedkunst, musik og madkundskab. Eleven skal vælge et af de udbudte valgfag.

Eleven skal ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, som eleven har valgt. I skoleåret 2020/21 blev prøven i de praktiske/musiske valgfag aflyst, og eleverne har i stedet fået deres afsluttende standpunktskarakter ophøjet til prøve-karakter. 2

Retskrav på optagelse på gymnasial ungdomsuddannelse

For at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse skal en ansøger opfylde en række betingelser fastlagt i lov om de gymnasiale uddannelser. En af betingelserne for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse eller hf efter 9. klasse er blandt andet, at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen. Det er en forudsætning for at bestå folkeskolens afgangseksamen, at eleven opnår mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og den praktiske/musiske valgfagsprøve på 8. klassetrin.

Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå retskrav på optagelse, indkaldes til en optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale. Det gælder dog ikke for ansøgere til hf efter 9. klasse, der alene kan optages via reglen om retskrav.

Elever fra prøvefrie skoler og hjemmeunderviste elever

Elever, som ikke har mulighed for at aflægge prøve på en skole, enten fordi skolen er prøvefri, eller fordi eleven bliver hjemmeundervist, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister.

En elev, der ønsker at aflægge prøve som privatist, skal henvende sig til kommunalbestyrelsen, som skal imødekomme denne anmodning senest 1. oktober forud for prøvetermin december/januar og 1. februar forud for prøvetermin maj/juni.

Elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse

Det er ikke muligt at aflægge den praktiske/musiske valgfagsprøve i 9. klasse. Derfor vil elever, der har sprunget 8. klasse over eller har opholdt sig i udlandet i 8. klasse, ikke kunne bestå folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse. Det betyder, at disse elever ikke vil kunne opnå retskrav på optagelse på en gymnasial ungdomsuddannelse efter 9.- og 10. klasse. Disse elever skal til en optagelsesprøve.

Beregning af bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen

Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk og én karakter for skriftlig matematik samt en for hver af de øvrige obligatoriske prøver på 8. og 9. klassetrin. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.”

**Den frie grundskole skal stå mål med undervisningen, der gives i mindst ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag.

Der er ikke krav om, at frie grundskoler skal udbyde valgfag.

Den frie grundskole beslutter selv hvilke eller hvilket af folkeskolens praktisk/musiske fag i udskolingen, den vil stå mål med (håndværk og design, madkundskab, billedkunst, musik).

Den frie grundskole fører til prøve i mindst ét praktisk/musisk fag, med mindre skolen har meddelt, at den er helt prøvefri.

De frie grundskoler, der afholder prøver, skal udbyde prøven på 8. klassetrin i et praktisk/musisk fag, ligesom folkeskolerne.

Aflæggelsen af prøven på 8. klassetrin er en forudsætning for, at eleven har aflagt folkeskolens afgangseksamen ved afslutning af 9. klasse.

Uanset om skolen er prøvefri eller ej, skal skolens undervisning fortsat ”stå mål med” undervisningen i et praktisk/musisk valgfag i udskolingen.

A. C. Bondes Fond yder støtte og tilskud via legatmidler til to formål: Trangslegat til pensionerede lærere og deres efterladte og uddannelseslegat til læreres udgifter ifb. med videreuddannelse.

Legatmidler uddeles til:

Pensionerede lærere og deres efterladte i en trangssituation

Læreres udgifter ifb. med videreuddannelse

A. C. Bondes Fond, stiftet 1939, er under opløsning. I den forbindelse uddeles fondens midler iht. fondens formål. Der ydes følgende legater:

Trangslegater ydes til pensionerede lærere eller efterladte ægtefæller efter sådanne, som befinder sig i en økonomisk trangssituation. For at komme i betragtning til legat må husstandsindkomsten ikke overstige 300.000 kr. årligt.

Uddannelseslegater ydes til læreres dokumenterede udgifter til efter- og videreuddannelse af pædagogisk karakter. Det kan f.eks. være udgifter til kursus, rejse og ophold.

Som udgangspunkt kan alle lærere i Danmark, samt enker og enkemænd, der måtte falde ind under én af de to ovennævnte kategorier, komme i betragtning til et legat. I henhold til fondens fundats har lærere ansat ved Nyborg Private Realskole fortrinsret. Dernæst kommer lærere og efterladte til lærere ved skoler tilhørende medlemskredsen ved Danmarks Private Skoler. Herudover kan lærere ved øvrige grundskoler i Danmark komme i betragtning.

Fonden opfordrer alle interesserede til at søge.

Ansøgningsskema findes på www.privateskoler.dk/bondesfond

Ansøgningsfrist er d. 28. februar 2022

Legater tildeles efter særskilt vurdering af bestyrelsen ved A. C. Bondes Fond.

A. C. Bondes Fond
c/o Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

Tlf: 33307930

[email protected]

Kontakt

Anette Holmgreen
Bogholder

3330 7933
[email protected]

Særlige arbejdsområder:

  • Faktura
  • Kursusstøtte

Send sikker mail til Anette. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Anette”

Børne- og Undervisningsministeriet ved STUK, Kontor for Prøver, Eksamen og Test har udsendt denne meddelelse vedr. opfølgning på udfordringer med hjælpeprogrammer og tjenester i prøvetermin maj/juni 2021:

“Ved prøverne i dansk FP9 og FP10 i sommerterminen i maj 2021 oplevede nogle skoler at have problemer med adgangen til hjælpeprogrammer og tjenester, herunder oplæsningsprogrammet AppWriter og flere online ordbøger.

Styrelsen er meget opmærksom på, at disse udfordringer ikke skal gentage sig. Vi har derfor været i dialog med de fleste udbydere af de hjælpeprogrammer og tjenester, der anvendes af eleverne i forbindelse med prøverne. De er alle meget opmærksomme på problematikken og har iværksat tiltag, der gør, at de ikke forventer lignende situationer fremover.

Inden længe afvikles der igen skriftlige prøver i december/januar terminen. Hvis skolen, mod forventning, skulle opleve udfordringer med hjælpeprogrammer eller tjenester ved disse prøver, skal skolen kontakte den pågældende udbyder for at få udbedret fejlen. I den tid, der går inden programmerne virker igen, kan eleven holde pause fra prøven, og prøvetiden kan forlænges med den tid, udfordringerne har stået på. Eleverne skal holdes under opsyn i hele pausen, og de må ikke kommunikere med andre. Hvis skolen har brug for hjælp til at håndtere situationen, herunder hvis der går lang tid med at udbedre fejlen, kan skolen kontakte supporten i STUK på 3392 6100 eller på [email protected] for vejledning.

Styrelsen er også meget opmærksom på, at de elever, der har oplevet udfordringer ved prøverne i maj, tilbydes en omprøve, hvis skolens leder vurderer, at udfordringerne har haft betydning for karakterfastsættelsen. Se den vejledning om mulighed for omprøve**, som blev sendt til alle skoler den 7. maj 2021. Hvis Skolens leder vurderer, at der er sådanne elever, der endnu ikke er tilbudt en omprøve, bedes skolen hurtigst muligt kontakte de pågældende elever. Hvis de takker ja til tilbuddet om omprøve, skal skolen hurtigst muligt kontakte styrelsen for tilmelding af disse elever til de skriftlige prøver i december/januar prøveterminen på [email protected].”




Foreningens debatindlæg er offentliggjort på Skolemonitor.dk d. 15. november under overskriften: Frie og private skoler er også afhængige af de kommunale tilbud

Debatindlæg:

Kommunalvalget nærmer sig. Snart afgøres det, hvem der skal sætte den politiske agenda i de 98 kommuner. Dette er naturligvis afgørende for meget, herunder skoleområdet. Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik.

Vi ved, at den politiske holdning til frie og private skoler har stor betydning for mulighederne for de børn og forældre i kommunen, der vælger et frit og værdibåret undervisningstilbud frem for et kommunalt. Nogle steder finder der en forskelsbehandling sted, selv om der er tale om borgere, der er med til at betale de kommunale tilbud via skatten, men tilvælger – og betaler ekstra – for et alternativt undervisningstilbud. Vi ved også, at den politiske holdning spiller ind på viljen til at skabe samarbejde mellem kommunen og de frie og private grundskoler.

Der er så mange gode eksempler på, hvad et frugtbart og positivt samarbejde kan føre til, uanset om initiativtagerne er de frie og private skoler eller kommunen – et samarbejde går jo begge veje. Det er vigtigt, at de frie og private skoler blander sig og tager aktivt del i de lokale forhold. Det er en del af skolernes samfundsansvar.

Et positivt eksempel er Marie Kruses Skole, en fri og privat skole i Farum, der har indgået et samarbejde med Furesø Kommune i form af en partnerskabsaftale. Målet er at stå endnu tættere sammen om at danne og uddanne børn og unge fra hele kommunen. Der vil i de kommende år være fokus på samarbejde omkring sprog- og læsestrategi, samarbejde om talentforløb, omkring ungdomsuddannelser og samarbejde om, at flere børn skal deltage i fællesskaberne i grundskolen på tværs af kommunens folkeskoler og Marie Kruses Skole.

Et andet eksempel er samarbejdet mellem Sorø Privatskole, folkeskolerne og Sorø kommune. Privatskolen indgår bl.a. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer. Sorø Privatskole er også i gang med at etablere en science-klub for alle børn i kommunen.

Mange steder er den frie og private skole den samlende faktor i lokalsamfundet. Det gælder bl.a. Solhverv Privatskole, der ligger i Vebbestrup ved Hobro. Skolen har bl.a. bygget et science-hus og en kultursal, som byen og dens foreninger kan bruge. Da kommunen lukkede den lokale børnehave i 2019, valgte skolen at oprette en daginstitution, så byens børn fortsat kunne blive passet lokalt.

Skolerne opfatter sig som en del af det lokale fællesskab, og det forpligter. I de pågældende kommuner opfatter man de frie og private skoler som en betydende faktor. I andre kommuner holder man de frie og private skoler ud i strakt arm. Det har ofte politiske og ideologiske årsager.

De frie og private skolers forældre og elever – og de elever og forældre, der gerne vil have mulighed for at vælge en fri og privat skole, er dybt afhængige af, hvilken holdning, der er i kommunen til den frie skoleverden og til forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge undervisningstilbud. En negativ politisk indstilling skinner igennem, bl.a. i en aktuel sag fra Ringsted kommune, hvor alle frie og private grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Et klart brud på kommunens forpligtelse, og som efterfølgende er trukket tilbage. Et andet aktuelt eksempel finder man i det østjyske, bl.a. i Skanderborg Kommune, hvor elever hver dag fragtes fra de små landsbyer til de større byer, hvor skolerne ligger. Elever, der går på kommunale distriktsskoler får betalt deres bustur, mens elever, der går på fri- eller privatskole selv skal betale for den.

På mange områder er de frie og private skolers forældre og elever dybt afhængige af de kommunale tilbud. Det er derfor dem, det går ud over, hvis ikke samarbejdet med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedr. børn med særlige behov, samarbejde om forebyggelse af mistrivsel, overgange mellem institution og skole, overgange i forbindelse med skoleskift, transport og meget mere fungerer.

Det er kedeligt med forskelsbehandling; når ikke alle borgere i kommunen får samme muligheder. Det er netop vigtigt, at der er reel mulighed for at vælge mellem flere typer af skoletilbud med høj kvalitet i en kommune, uanset ens sociale udgangspunkt eller eventuelle særlige behov. Det er gavnligt for kommunen og dens borgere, når der etableres et positivt samarbejde mellem de frie og private skoler, de lokale folkeskoler og de kommunale instanser.

Kommunalvalget handler også om lokal skolepolitik. Det er værd at tænke over, når man træder ind i stemmeboksen.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Nogle af de fag, der løber over flere år, som skal afsluttes med prøve til sommer, har været påvirket af nødundervisning uden fysisk fremmøde, mener flere partier.

Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en pressemeddelelse (11.11.21):

“Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Frie Grønne og Alternativet, er enige om, at der skal gives lokal fleksibilitet til at udforme de mundtlige prøvespørgsmål til de kommende prøver til sommer. Det gælder både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser.

For de mundtlige prøver i grundskolens 8.- og 9. klasse betyder det konkret følgende: Der etableres lokal mulighed for at justere prøvegrundlaget, så der ikke formuleres prøvespørgsmål til de dele af faget, der alene er gennemgået som nødundervisning uden fysisk fremmøde. Denne mulighed etableres også for mundtlige gymnasiale prøver (dvs. mundtlige prøver på stx, 2-årig hf, hhx, htx, gsk, gif, sof, hf-enkeltfag, 2-årigt stx og eux).

Det skal understreges, at nødundervisningen har fungeret godt mange steder, og at der kan være forløb, der er gennemgået som nødundervisning, som det giver mening at eksaminere i.

For prøver i 10. klasse indføres der ingen ændringer, da prøvegrundlaget i 10. klasse i udgangspunktet baserer sig på den undervisning, som eleven modtager i 10. klasse.

Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke.”

Læs nyheden på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her

Ikke-kommunale institutioner får, i en forsøgsordning frem til 2026, mulighed for at få dækket udgifter til køb af forestillinger af børneteater og scenekunst for unge. Dette sker med ikrafttrædelsen af ”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge” d. 27. oktober 2021.

Staten refunderer op til 50 pct. af udgiften ved ungdomsuddannelsers, private skolers og private daginstitutioners køb af hele professionelle forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst. Definitionerne på børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst kan læses i bekendtgørelsen.

Refusionsberettigede udgifter er udgifter ved køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, når disse købes af ungdomsuddannelser, private skoler eller private daginstitutioner. Der er en række udgifter, der ikke ydes refusion til. Læs mere om dette samt om refusionsprocent, frister, forhåndsbooking af køb af forestillinger, ansøgning om straksrefusion og om udbetaling og regulering af straksrefusion i bekendtgørelsen.

Der findes ikke pt. en vejledning til bekendtgørelsen. Foreningen har fået oplyst, at Slots- og Kulturstyrelsen er i gang med at udarbejde en sådan.

Læs hele bekendtgørelsen her:

”Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge”

Der er mange måder at arbejde med demokratisk dannelse på i skolen. Holbæk Private Realskole har brugt kommunalvalget som anledning til at give eleverne indblik i de demokratiske processer i en kommunalpolitisk kontekst. I den forbindelse har de haft besøg af bl.a. borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Kommunalvalget nærmer sig. Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på elevernes demokratiske dannelse, hvor målet bl.a. er at give eleverne indsigt i, at de har medbestemmelse i udformningen af samfundet.

Ansvarligt at engagere sig i lokalsamfundet

På Holbæk Private Realskole har eleverne i 8. klasse prøvet kræfter med, hvordan det er at være kommunalpolitiker i spillet ”Stemmer fra Markland Kommune – Et spil om lokaldemokrati”. Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), og formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, var med, da spillet blev sat i gang. Her betonede de begge betydningen af det samfundsansvar, man tager ved at engagere sig i lokalsamfundet.

Samfundsfagslærer på Holbæk Private Realskole, Simon Erboe Rasmussen, udtrykker stor begejstring for, at bl.a. borgmesteren var med til at indlede spillet:

”Det har så stor betydning, at eleverne oplever borgmesteren i øjenhøjde, og at de både ser og hører, hvad lokaldemokratiet kan, fra én, der selv er del af det.”

Elever skal forstå, at de kan gøre en forskel

Generelt gør skolen meget for at sikre, at eleverne får viden om demokrati og demokratiske processer, men også at eleverne får evnen og lysten til at bruge deres indsigt. Simon Erboe Rasmussen mener, at et spil som ”Stemmer fra Markland Kommune” kan være med til at motivere eleverne. Spillet er bygget op om en digital platform. Den digitale platform er med til at guide lærer og elever gennem spillet og skal sammen med elevernes digitale enheder bruges til afstemninger. Eleverne deles ind i fire fiktive partier. Hvert parti har en partibeskrivelse, som eleverne skal følge. Derudover er der en lille gruppe af elever, som er journalister. Simon Erboe Rasmussen siger om spillet:

”Ofte bliver elever præsenteret for en masse viden om samfundet. Men det er så vigtigt, at eleverne også lærer at bruge den viden. Det er væsentligt, at eleverne får en forståelse for, at deres stemme betyder noget, at de selv kan engagere sig, og de selv kan gøre en aktiv forskel. Og med det her spil lærer eleverne at tage stilling og argumentere for en sag, også selvom det ikke nødvendigvis flugter med deres egne overbevisninger.”

Demokratisk dannelse er også samfundsansvar

Skoleleder Helle Martensen kæder borgmesterbesøget og spillet sammen med skolens syn på samfundsansvar:

”Vi er en skole, der lægger stor vægt på, at eleverne lærer om det samfund, de er en del af, og at de lærer at bidrage til det. Det er netop en af måderne, vi som skole kan gøre en forskel.”

Medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler har vedtaget et kodeks for samfundsansvar, der indebærer 7 samfundsløfter. Et af disse omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, er glad for at have oplevet et eksempel på en konkret aktivitet på en skole, der er relaterer sig til netop det løfte. Han siger bl.a.:

”Undervisningen er selvfølgelig et væsentligt fikspunkt, når vi taler om fokus på rettigheder og konventioner. Det er her viden, kunnen, indsigt og forståelse fremmes. Undervisningen skal skabe rum for at øge elevernes viden om demokrati, styreformer og rettigheder. Undervisningen skal også fungere som et dannende fællesskab, hvor eleverne lærer om forskellighed, at sætte sig i andres sted og lærer om og oplever selvbestemmelse og medbestemmelse.”

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle”.

Det er ét af de 7 samfundsløfter. Læs mere på: www.privateskoler.dk/samfundsansvar

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
[email protected]
Det er en stor udfordring, når der er mindre adgang til hjælp fra kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for elever på frie grundskoler.

Den problematik tager skolemonitor.dk fat på i en artikel af Anna Bølling-Ladegaard.

Skolemonitor (betalingsmur): Fri grundskole i Ringsted: Det kan ikke passe, at vores elever skal opleve forskelsbehandling fra PPR

Artiklen tager udgangspunkt i et konkret eksempel fra Ringsted kommune, hvor alle frie grundskoler har modtaget et brev, hvor der står, at de fremover kun kan forvente to timers PPR-rådgivning hver sjette uge. Et brev som kommunens folkeskoler ikke har modtaget. Sct. Joseph Skole i Ringsted har på baggrund af brevet henvendt sig til kommunen. Sagen, der er også dækket af Dagbladet Ringsted, har medført en del polemik. Den har foreløbigt ført til, at Ringsted Kommune har indkaldt de frie grundskoler til et møde om kommunens generelle betjening af de frie skoler og til et særskilt møde om PPR.

Formændene for henholdsvis Danmarks Private Skoler og Friskolerne – Karsten Suhr og Peter Bendix – ser historien fra Ringsted Kommune som en del af et mere generelt problem. Til Skolemonitor siger Karsten Suhr bl.a.:

”Jeg hører et stigende antal skoler fortælle, at de får en ringere og ringere ydelse fra PPR. Det er svært at sammenligne med den betjening, folkeskolerne får, men vi oplever, at der på vores skoler er kommet en dårligere service, end der har været tidligere”.

De to formænd opfordrer i artiklen de frie grundskoler i kommunerne til at gå sammen og insistere på at møde politikerne og forvaltningen. De peger bl.a. på, at materialet, som de frie grundskolers foreninger sammen med KL og Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet, kan være med til åbne dørene. Materialet giver inspiration til, hvordan man lokalt skaber det gode samarbejde mellem kommuner og fri- og privatskoler.

Karsten Suhr er desuden i artiklen citeret for sige, at der er behov for at få skabt mere klarhed omkring, hvilken service de frie grundskoler kan forvente fra PPR, da lovgivningen er meget bredt formuleret.

Samarbejde mellem kommune og frie grundskoler

Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Den eksisterende lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser og ansvar i samarbejdet. Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form, indhold og kvalitet.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.

Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning.

Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
[email protected]

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler og Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE bragt i skolemonitor.dk d. 3. november 2021.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en vejledning om ansøgningsprocessen for de initiativgrupper, der ønsker at oprette en fri grundskole. Formålet med vejledningen er at guide skoleinitiativer gennem hele den statslige godkendelsesprocedure, men undervejs snubler de gode hensigter i styringsiver, som indebærer risiko for unødvendige benspænd.

Der er tale om en vejledning i ministeriel praksis, som annoncerer nye krav, der er ganske alvorlige for friheden til at oprette frie grundskoler. Derfor er det i sig selv urimeligt, at STUK gav de frie skoleforeninger få dage til at kommentere på vejledningen. Her pegede vi på problemstillingerne, og efterfølgende har STUK meddelt, at man ikke agter at ændre så meget som et komma i vejledningen.

Vejledningen taler ind i et paradigmeskifte i forhold til muligheden for at oprette frie grundskoler, som nok bør ses i et bredere perspektiv i forhold til den politiske styringsagenda for denne sektor.

Historisk set har det været sådan, at en fri grundskole var ”en skole”, hvis forældre og andre ildsjæle tog initiativ til at etablere denne – og selvfølgelig overholdt deadline for at anmelde skolen jf. loven. Nu er det sådan, at en fri grundskole først er ”en skole”, når initiativet er godkendt af staten. Denne tænkemåde afslører, at der i dette tilfælde er vendt op og ned på, hvad det i grunden er, embedsfolket i Børne- og Undervisningsministeriet er sat til at forvalte.

Lad os lave det tankeeksperiment, at embedsværkets fornemmeste opgave var at sikre borgerne så meget frihed som muligt – selvfølgelig indenfor lovens rammer. Hvis dette var tilfældet, var ministeriets embedsfolk i STUK nok ikke kommet i tanke om at indsætte endnu et nyt krav i den omtalte vejledning, der de facto vil spænde ben for forældrenes muligheder for at benytte deres grundlovssikrede ret til at etablere frie grundskoler.

I vejledningen fremgår det bl.a., som noget nyt, at skoleinitiativer senest 1. marts forud for skolestart skal kunne dokumentere den nye skoles adresse. For nogle skoleinitiativer kan dette indebære, at man bliver nødt til at betale husleje måneder før skolestart eller ikke får tilstrækkelig tid til at finde de bedste lokaliteter. STUK pakker kravet ind i ønsket om at beskytte kommende børn og forældre mod usikre skoleprojekter.

Selv om det i sig selv kan lyde både fornuftigt og sympatisk, så dækker tankesættet over en vildfarelse. Det er ikke op til staten at skabe værn mod usikre skoleprojekter. Det er ene og alene forældrene, der suverænt beslutter, hvilket undervisningstilbud deres børn skal modtage, og om de mener, skoleinitiativet er tilstrækkeligt levedygtigt i forhold til både værdier, pædagogik, økonomi, lokaler m.v.

STUK går for vidt i forhold til dens beføjelser, som ene og alene bør være rettet mod at vurdere, hvorvidt frie grundskoleinitiativer kan og vil opfylde kravet om at være uafhængige og danne og uddanne til frihed og folkestyre.

De krav, som kommende frie grundskoler skal opfylde, er allerede fastsat og beskrevet ganske nøje i Lov om friskoler og private grundskoler og bekendtgørelsen om tilskud til frie grundskoler. Her fremgår bl.a. krav til elevtal, bygninger m.m.

Lovgivningen på dette område fastslår meget tydeligt, hvilke tilsyns- og sanktionsmuligheder staten har overfor frie grundskoler, der er i drift, i fald de ikke lever op til lovens krav. Frie grundskoler skal ikke dokumentere deres berettigelse på forhånd i bred forstand. De skal efter opstart sandsynliggøre og i praksis vise, at de lever op til lovens krav.

Mens der er iøjnefaldende lang politisk kø for at tildele folkeskolerne mere – og fortjent – frihed, er der desværre en modsatrettet styringstrang på de frie grundskolers område. Ud over at dette i sig selv er et paradoks, er det også et værdiskred i forhold til grundlovens intentioner. Den skal netop sikre forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises, og sikre forældre og meningsfællesskabers ret til at oprette og drive frie skoler. Der er brug for politisk opmærksomhed på, at der ikke administreres en praksis, der udvander grundlovens § 76.

Bragt på Skolemonitor d. 03.11.2021

Coronasmitte.dk:

Hvis smitten stiger lokalt, anbefales det at rette tiltag mod de konkrete udbrud i skoler og dagtilbud, så smitten bringes under kontrol.

Hvis smittetallene stiger lokalt, kan der være behov for lokale tiltag. Derfor er der lavet anbefalinger til, hvordan lokale smitteudbrud håndteres i kommunerne.

Anbefalingerne afløser ordningen med automatisk nedlukning af sogne og kommuner, som udløb 1. september 2021.

I den nye ordning anbefales dagtilbud og grundskoler i sogne og kommuner med høj smitte at følge en række tiltag – f.eks. inddeling af børn i dagtilbud i mindre, faste grupper, mens grundskoler opfordres til at undgå undervisning på tværs af klasser.

Læs om de konkrete anbefalinger på børne- og undervisningsområdet længere nede i artiklen.

Grænseværdier for høj smitte

Anbefalingerne gælder, når smitten er høj:

  • I en kommune anses smitten for at være høj, når der er 500 smittede eller flere pr. 100.000 indbyggere samt mindst 20 smittetilfælde med COVID-19 i de seneste syv dage.
  • I et sogn anses smitten for at være høj, når der er 1.000 smittede eller flere pr. 100.000 indbyggere, mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage samt en positivprocent på mindst 3.

Tiltagene anbefales iværksat, når sognet eller kommunen overskrider disse grænseværdier. Tiltagene kan ophøre igen, når sognet/kommunen i syv dage i træk er under niveau på mindst ét af de tre parametre for henholdsvis incidens, antal smittetilfælde samt positivprocent.

Med den nye ordning skal kommuner ikke længere lukke skoler og dagtilbud automatisk i tilfælde af høj smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed vil dog fortsat have en vejledende rolle ift. kommuner, hvor der ses stigende eller høj smitteudvikling. Og Styrelsen for Patientsikkerhed kan eksempelvis kræve en skole lukket i en kommune, så længe COVID-19 har status som en alment farligt sygdom.

Overvågning af smitteudviklingen

Myndighederne overvåger smitteudviklingen lokalt på sogne- og kommuneniveau. Data bliver sendt til kommuner, regioner og ministerier, ligesom data vil blive offentliggjort på Statens Serum Instituts (SSI) hjemmeside. Her fremgår det også, hvilke sogne og kommuner, der har høj smitte, baseret på grænseværdier fastsat af sundhedsmyndighederne.
Smitteovervågningen indeholder også oplysninger om den samlede vaccinetilslutning på sogne- og kommuneniveau. Informationen kan bruges som styringsredskab for kommunerne, da det forventes, at lokale udbrud primært vil opstå i områder eller på lokaliteter med lav vaccinationsgrad.

Du kan finde dit sogn på www.sogn.dk

Download pjece: Forslag til lokale tiltag på børne- og undervisningsområdet

NYE OPFORDRINGER

Opdateret 29. oktober 2021 med opfordringer til tre nye tiltag i grundskoler, herunder SFO og fritidstilbud:

  • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.
  • Opfordring til, at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser. Sociale arrangementer med primært socialt formål såsom klassefester, fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden for stamklassen.
  • Opfordring til, at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.

Anbefalinger til tiltag ved høj lokal smitte på børne- og undervisningsområde:

På tværs af områder

  • Opfordring om skærpet fokus på at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens generelle vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19.

Dagtilbud mv.

  • Opfordring om, at dagtilbud tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddeling
  • Opfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt.

Grundskoler, herunder SFO og fritidstilbud

  • Opfordring om, at undervisning så vidt muligt foregår i stamklasser i det omfang, det er foreneligt med almindelig undervisning
  • Opfordring om, at aktiviteter i SFO og fritidstilbud organiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børn og pædagogisk personale.
  • Opfordring til to ugentlige test af børn fra 9-11 år, som ikke tidligere har været smittet med COVID-19 indenfor de seneste 12 måneder samt opfordring til 2 ugentlige tests fra 12 år og op, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet indenfor de seneste 12 måneder.
  • Opfordring til så vidt muligt at opdele elever klassevist i frikvarterer og pauser.
  • Opfordring til, at aflyse større sociale arrangementer på tværs af klasser. Sociale arrangementer med primært socialt formål såsom klassefester, fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden for stamklassen.
  • Opfordring til, at holde afstand blandt medarbejdere, forældre m.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever og imellem elever og medarbejdere.

Efterskoler, frie fagskoler og kostafdelinger på fri- og privatskoler

  • Opfordring til to ugentlige test af børn fra 9-11 år, som ikke tidligere har været smittet med COVID-19 indenfor de seneste 12 måneder samt opfordring til 2 ugentlige tests fra 12 år og op, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet indenfor de seneste 12 måneder. 

Det anbefales derudover, at alle borgere lader sig teste og bliver vaccineret.

Pressemeddelelse:
Aldersgrænsen for opfordring til test i områder med høj smitte justeres (buvm.dk)