Da de på Stenhus Kostskole ville udbyde kinesisk som fag for 15 år siden, blev der rynket en anelse på næserne rundt omkring i skoleverden. Det har ændret sig. I dag er Stenhus Kostskole i førersædet på området og deler gerne ud af viden og erfaringer.

Stenhus Kostskole er en fri og privat skole i Holbæk. Som fri og privat skole har man retten til at være anderledes, hvis man samtidig lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger. At være fri og privat skole betyder også, at man rettidigt må vurdere sit undervisningstilbud i forhold til den dannelse og uddannelse eleverne skal have for at klare sig nu og i fremtiden.

   På Stenhus Kostskole udnyttede de for 15 år siden de friere rammer til at sætte faget kinesisk på skoleskemaet.  

 

100 år gammel og frontløber

Stenhus Kostskole var ved at runde sit 100-års jubilæum, da skoleleder Knud E. S. Korsbjerg foreslog bestyrelsen, at der skulle udbydes kinesisk på skolen. Overvejelser om, hvordan verden ville udvikle sig og hvilke kompetencer, der med stor sandsynlighed ville være behov for i fremtiden, fik ham til at foreslå, at skolen skulle have et kinesisk sprog- og kulturfag:

»Jeg overvejede, hvor man kunne se begyndende udvikling ude i den store verden. Dengang var Kina ikke en stor spiller på markedet endnu. Faktisk var der mange, som syntes, at det var skørt at lave et kinesisk fag. Det har siden ændret sig, og flere gange har der været tale om i Danmark, at flere skulle kunne forstå sproget og kulturen«, fortæller Knud Korsbjerg.

 

Obligatorisk undervisning og valgfag

På skolen modtager alle i 5. og 6. klasse obligatorisk undervisning i kinesisk sprog og kultur to timer om ugen. På den måde får eleverne et grundlæggende kendskab. Fra 7. klasse kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Der er en afsluttende intern prøve på skolen. Opgaverne fra den afsluttende prøve sendes til Kina for at blive rettet.

   I 9. klasse tager valgholdet på studietur til Kina. En del af opholdet består af at bo hos en lokal familie, så eleverne både får øvet deres sprog, men også får oplevet kulturen på nærmeste hold. Samtidig har skolen en udvekslingsaftale med Kina. Det betyder, at der hvert år er omkring 100 kinesiske elever, der besøger den danske skole og bor hos en dansk familie. »Det har været med til at internationaliserer vores skole«, understreger skolelederen.

 

Fokus på og fra omverdenen

Stenhus Kostskole arbejder tæt sammen med Stenhus Gymnasium for at have et fast undervisningstilbud med kinesisk sprog og kultur fra 5. klasse til 3. G. Initiativet skal, ifølge skolelederen, ses som et forsøg på at skabe indsigt, samarbejde og muligheder i den globaliserede verden.

   Som følge af, at Stenhus Kostskole er gået forrest i at sætte kinesisk på skoleskemaet, har skolen ofte besøg – både af kinesiske delegationer og øvrige uddannelsesinteresserede:

»Vi får tit besøg. Både af folk fra Kina, men også af folk, som vil have mere viden om, hvordan det er udbyde kinesisk som sprog- og kulturfag. Og vi fortæller gerne! Meningen er jo netop, at vi som fri og privat skole kan være til inspiration for andre og dele ud af vores viden og erfaringer!«.

De frie og private skoler kan bidrage til samfundets og fællesskabets målsætninger ved at udnytte den frihed og det spillerum, de har til at lave skole. Det er samtidig en væsentlig opgave at videreformidle og dele de erfaringer, som kan være til gavn for andre i skole- og uddannelsesverdenen.   

Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
HVORDAN KAN VI TALE OM SKOLENS SAMFUNDSANSVAR?

Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

Hent hele publikationen her

Det er klart i samfundets interesse, at unge uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. Skolens evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg er afgørende.

Hvad sker der med skolens elever, når de er dimitteret? Kommer de i uddannelse? Hvilke uddannelser vælger de? Bliver de på uddannelsen eller hopper de fra? Hvor er eleverne henne 5 eller 10 år efter, de har forladt skolen? Er de i uddannelse eller på arbejdsmarkedet?

Har skolen en idé om dens elevers videre vej i uddannelsessystemet?

Obligatorisk emne

Uddannelse og job er et af de obligatoriske emner på 1.– 9. klassetrin i grundskolen. Undervisningen i Uddannelse og job danner en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.

Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål.

Har skolen et klart overblik over mål, ansvarsfordeling og kvalitet af undervisningen i emnet Uddannelse og job?

Hvad kan jeg blive?

Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. Bl.a. er kvinder og mænd forskelligt fordelt på sektorer og brancher. Mænd udgør fortsat flertallet af de beskæftigede i den private sektor, mens kvinder udgør majoriteten af de ansatte i den offentlige sektor. Et kønsopdelt uddannelsesvalg er en af flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan have nogle negative konsekvenser for samfundet og for den enkelte. Man kan bl.a. tale om spildt talentmasse og om, at arbejdskraft ikke udnyttes optimalt, hvilket kan forøge risikoen for, at der opstår arbejdskraftmangel og en skævt fordelt ledighed.

Er skolen med til at understøtte en kultur, der fastholder et kønsopdelt arbejdsmarked, eller understøtter skolen diversitet i uddannelses- og jobvalg?

Hvem træffer uddannelsesvalget?

Unge i dag har mange muligheder, og der er mange valg at træffe. Mange oplever det som et stort ansvar at skulle finde den rette vej. Der er måske også en tendens til at tænke, at alt skal være perfekt i første hug. Særligt valget af ungdomsuddannelse fylder meget. Det kan føles overvældende og uoverskueligt at skulle træffe et valg, man oplever har så stor betydning for ens livsbane. Det kan måske virke nemmest at gøre det samme som kammeraterne, eller gøre det som mor eller læreren siger. På den måde kommer nogle valg til at fremstå mere rigtige end andre, selvom de ikke nødvendigvis er det.

Oplyst grundlag

Der er mange myter om uddannelserne, herunder om status og muligheder: ”Det er altid fornuftigt at have en studentereksamen at falde tilbage på!” Mange tror, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, så skal man arbejde med det samme hele livet. Det er der INGEN, der kommer til på det fremtidige arbejdsmarked, men hvis det er det, man tror, så er der måske ikke noget at sige til, at man peger på en gymnasial uddannelse, når man bliver spurgt i 8. klasse?

Skolen må først og fremmest spørge sig selv, om de unges uddannelsesvalg bliver truffet på et oplyst grundlag. Der mange unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, som de ikke får brug for. Næsten hver tiende ung har gennemført både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, inden de fylder 30 år. Der er ikke noget i vejen for at have to uddannelser, hvis det er har baggrund i bevidste og oplyste valg.

Skolen har en del af ansvaret for at vise de unge, at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job. Skolen skal bidrage til, at de unge kender de mange muligheder, som ungdomsuddannelserne giver. Det må ikke være den almene opfattelse af, at nogle uddannelser er bedre end andre, der afgør valget.

De særligt udfordrede elever

Nogle unge rammer plet fra start og stryger lige igennem uddannelsessystemet, andre er i tvivl, vælger om eller falder helt ud af en uddannelse.

Unge menneskers mulighed for uddannelse og deres integration i arbejdslivet er et knudepunkt i alskens tiltag og ikke mindst i udviklingen af uddannelsessystemet. For de unge, der af forskellige grunde er udfordrede, er spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet et konstant bekymringspunkt.

Har skolen særlig opmærksomhed på, hvordan de elever, der er særligt udfordrede eller at elever med særlige behov for støtte kommer videre i uddannelsessystemet?

Har skolen særlige tiltag, der skal hjælpe disse elever i overgangsfasen?

Inspirationsspørgsmål:

Hvordan er vores skoles evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg?

Har vores skole viden om elevernes videre vej i uddannelsessystemet?

Har vores skole et klart overblik over mål, ansvarsfordeling og kvalitet af undervisningen i emnet ”Uddannelse og job”?

Hvordan modvirker vores skole en kultur, der fastholder et kønsopdelt arbejdsmarked? Hvordan understøtter vores skole diversitet i uddannelses- og jobvalg?

Hvordan sørger vores skole for, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet på et oplyst grundlag?

Hvordan sørger vores skole for at vise de unge, at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job?

Hvordan har vores skole opmærksomhed på, hvordan elever, der er særligt udfordrede eller har særlige behov, kommer videre i uddannelsessystemet?

Hvordan hænger vores skoles fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet sammen med skolens formål og værdigrundlag?
Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Skoleledere, privatskoler og friskoler: Her er 8 anbefalinger til en ny karakterskala

Regeringen efterlyser en mere meningsfuld karakterskala, og nu er 13 lederforeninger på uddannelsesområdet gået sammen om en række anbefalinger.

Det ser efterhånden sort ud for 7-trins-skalaen.

Sidste år leverede en evalueringsgruppe en kras kritik af skalaen. Den er pædagogisk uanvendelig, og der er for store spring mellem de midterste karakterer, kunne man blandt andet læse.

Siden har SF fremlagt et nyt bud på en karakterskala, og i sidste uge blev der slået endnu et søm i 7-trins-skalaens ligkiste, da regeringens to ansvarlige ministre – Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen – i en fælles kronik i Jyllands-Posten efterlyste en mere meningsfuld skala.

Debatten om en ny karakterskala er med andre ord nu for alvor åbnet op.

Derfor er 13 lederforeninger på uddannelsesområdet gået sammen om en række fælles anbefalinger. En af disse er Skolelederforeningen, og formand Claus Hjortdal mener, at politikerne mangler lidt »is i maven« i debatten.

Vis mere

»Politikerne er hurtigt ude med aftrækkeren i stedet for at undersøge, hvad der skal til for at finde ud af, hvilken karakterer man skal give,« siger Claus Hjortdal og henviser til, at der allerede er forslag om, at skalaen skal være 2, 4, 6, 8, 10 og 12.

Han efterlyser en dybere analyse og kalder de otte anbefalinger »et forsigtigt bidrag« hertil.

Der er i debatten stor opmærksomhed på springene mellem karaktererne 4, 7 og 10, den laveste karakter -3 og opnåeligheden af topkarakteren 12.

Den numeriske debat er dog kun ét element i debatten, og det er mindst ligeså vigtigt at diskutere, hvorvidt vi vil have absolut eller relativ karaktergivning, siger Claus Hjortdal.

I den absolutte karaktergivning skal bedømmelsen alene måle sig op ad fagets målbeskrivelse. I den relative karaktergivning skal karakteren dog også vurderes ud fra, hvad resten af klassen eller skolen vurderes til.

I teorien har vi den absolutte, men i praksis blandes begge dele sammen, og sådan kan det ikke fungere, mener foreningerne bag de otte anbefalinger.

FAKTA

Foreningerne bag anbefalingerne

  • Danmarks Private Skoler

  • Danske Erhvervsakademier

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

  • Foreningen Friskolerne

  • Danske Gymnasier

  • Danske HF & VUC

  • Danske Landbrugsskoler

  • Danske Professionshøjskoler

  • Danske SOSU-skoler

  • Danske Universiteter

  • Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

  • Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser

  • Skolelederforeningen

»Der har været en forventning om, at vi har en normalfordeling af karakterer. Det er svært foreneligt med en absolut skala. Derfor går det også galt for politikere, når de giver udtryk for, at alt for mange får karakteren 12. Hvis vi har en absolut skala, så kan det være 15 procent i stedet for 20 procent, der får topkarakteren, alt efter hvor højt vi sætter kravene. Men de vil jo have en relativ skala og så må man skrue på tingene. Man kan ikke få begge dele,« siger Claus Hjortdal.

Herunder kan du læse de i alt otte anbefalinger.

Ministre vil diskutere karakterskala

Kun én skala
Der bør kun være én karakterskala på tværs af hele uddannelsessystemet, anbefaler foreningerne. Sådan er det allerede i dag, og sådan skal det fortsætte.

Trinbeskrivelser I
Beskrivelserne af hver enkelt karakter i skalaen, trinbeskrivelserne, bør ændres, så de i højere grad omhandler den enkelte præstations styrker og svagheder i forhold til målopfyldelsen frem for mangler, lyder den ene af to anbefalinger i den kategori.

Trinbeskrivelser II
Det bør formuleres tydeligt i trinbeskrivelserne, hvad der kræves af en præstation for, at den vurderes bestået, lyder den anden.

Skalaen I
Hvis der ændres på selve den numeriske skala, bør der være samme afstand mellem trinene, herunder at de store afstande på midten af skalaen mindskes for at modvirke skævvridning af skalaen og karakterinflation. Det gælder eksempelvis de nuværende spring fra 4, 7 og 10, som numerisk er større end forskellen mellem eksempelvis 10 og 12.

Skalaen II
Der bør desuden ikke være negative karakterer – som den nuværende bundkarakter -3 – da det pædagogisk og didaktisk ikke giver mening at anvende negative vurderingsmarkører for en præstation, skriver de.

Parametre i karaktergivningen
Karakterer bør udelukkende bedømme faglige præstationer. Sådan forholder det sig i dag, og sådan bør det i fortsætte.

International sammenlignelighed
Det er vigtigt, at elever og studerende kan anvende danske eksamensresultater i international sammenhæng. Det udelukker blandt andet, at man går tilbage til den forhenværende 13-skala, mener Claus Hjortdal.

Absolut eller relativ karaktergivning
Det bør fastlægges, om karaktergivningen i Danmark skal være absolut eller relativ. I dag er det et både/og, og det er ifølge foreningerne bag anbefalingerne meget uhensigtsmæssigt for karaktergivningen.

Fagenes målbeskrivelser
Særligt den absolutte karaktergivning kræver præcise målbeskrivelser, idet karakterskalaens trinbeskrivelser tager udgangspunkt i målopfyldelsen af det enkelte fag. Når fagenes målbeskrivelser på nogle uddannelser er upræcise, bliver det sværere at anvende skalaen og foretage en præcis bedømmelse. For at sikre mere ensartede og gennemsigtige bedømmelser bør fagenes målbeskrivelser derfor præciseres.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og ministerkollegaen uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver i deres fælles kronik i Jyllands-Posten, at der er behov for at diskutere, hvad skalaen skal kunne – og måske nok så vigtigt – hvad den ikke skal.

Særligt er der tre steder, hvor karaktersystemet ikke fungerer optimalt i dag, lyder det fra ministrene.

For det første problematiserer de, at det i den nuværende 7-trins-skala er muligt at opnå det perfekte resultat. Et 12-tal er kort sagt ofte inde for rækkevidde. Skalaen bør derimod afspejle, at »det perfekte har en grad af uopnåelighed«, mener ministrene.

For det andet fokuserer karaktersystemet i for høj grad på fejl og mangler, ligesom eleverne kan få minuskarakter. Og for det tredje mener ministrene, at den nuværende karakterskala ikke er god nok til at motivere eleverne til at dygtiggøre sig. 

Bragt på skoleliv.dk d. 19. februar

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Med virkning fra 1. januar 2020 kan offentlige og private gymnasier samt VUC’er i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkendes til udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

I april 2019 indgik en række partier ”Aftale om øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter”. Aftalen indeholder en række initiativer, som skal bringe de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge. Ét af initiativerne i aftalen er, at offentlige og private gymnasier med virkning fra 1. januar 2020 i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode kan godkendes til udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udsendt et brev til relevante uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante aktører med en orientering om proces- og tidsplan for ansøgning om godkendelse til at udbyde grundforløb.

Læs brevet her.

Ved spørgsmål, kontakt:

Erik Juul Hansen
Chefkonsulent

3330 7925
5130 4922
ejh@privateskoler.dk

Send sikker mail til Erik. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Arbejdsmiljø
  • Barselsregler
  • Ferieregler
  • Børnehave, vuggestue og SFO
  • Love og bekendtgørelser (gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Undervisere gymnasiale uddannelser)
  • Ansættelsesvilkår (Rektorer og ledere gymnasiale uddannelser)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Prøver og eksamen (gymnasiale uddannelser)
  • Forsikringer (gymnasiale uddannelser)
  • Tjenstlige sager (gymnasiale uddannelser)
  • Økonomi (gymnasiale uddannelser)

På Østerbro i København ligger Institut Sankt Joseph. En fri og privat skole, der bygger på et katolsk-kristent værdigrundlag. Skolen arbejder målrettet med at bygge bro imellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde.

I Institut Sankt Josephs værdigrundlag kan man bl.a. læse følgende: ”Det enkelte barn skal have lyst til at bruge sig selv til glæde for medmennesket og verden – til større frihed, retfærdighed og fred”. Arbejdet med disse dannelsesmæssige perspektiver kan, ifølge skolen, ikke kun foregå i klasseværelset. Skolens leder, Peter Franklin, forklarer, at hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder skolen målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået et tiltag: Socialpraktik.

Elever i socialpraktik

Socialpraktik består i, at alle skolens 8. klasses-elever i ti uger påtager sig to ugentlige timers ulønnet socialt arbejde. Det kan være på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv. Eleverne skal selv forsøge at finde et praktiksted, men skolen hjælper, hvis det ikke lykkes. Praktikken er en del af skolens religionsundervisning. Før og efter praktikperioden bliver der trukket faglige paralleller fra socialpraktikken til skolens fag. Bl.a. emner som etik og næstekærlighed bliver belyst i religionsfaget.

Socialpraktik på studietur

I afslutningen af 8. klasse tager eleverne på studietur til Rom. Her er eleverne også i socialpraktik. Skolen samarbejder med flere katolske fællesskaber, der har suppekøkkener for fattige og hjemløse. Her hjælper eleverne til i løbet af studieturen. ”Noget af det vigtigste, eleverne lærer, er at vise, at de finder udsatte mennesker lige så meget værd som dem selv og andre ”, understreger skolelederen, og han fortsætter ”Og det kan ganske enkelt ikke læres i et klasseværelse!”.

En stor succes

Socialpraktikken er, ifølge skoleleder Peter Franklin, en stor succes, og eleverne giver udtryk for, at tiltaget giver mange gode oplevelser:

”Eleverne kommer hjem og fortæller livligt om deres oplevelser. Man kan også i den grad mærke, at praktikken sætter gang i refleksionerne om menneskeværd, social ulighed osv. Det viser, at vores tiltag virker”.

Og han uddyber:

”Formålet med denne praktik ligger i forlængelse af vores dannelsesidealer, og det er skolens ønske og håb at åbne elevernes øjne for de værdier, der ligger i at være noget for andre mennesker, og at forløbet vil medvirke til at udvikle større social opmærksomhed og ansvarlighed hos den enkelte elev”, forklarer Peter Franklin.

Friheden til at gøre det anderledes

De frie skoler må i en vid udstrækning selv bestemme, hvordan undervisningen skal foregå, og om skolens formål og virke i øvrigt skal ske under hensyntagen til særlige idéer eller opfattelser. Det er dette tiltag med socialpraktik et eksempel på. Mange frie og private skolers succes hviler netop på denne frihed til kunne gøre værdigrundlaget til en del af det konkrete levede liv i og omkring skolen.

Som skoleleder Peter Franklin afslutningsvis forklarer: ”Skal de katolske skolers menneskesyn og dannelsesideal virkeliggøres, er det afgørende vigtigt med frihed til at lave konkrete aktiviteter, som til stadighed understøtter elevernes lyst og evne til at arbejde for fred og medmenneskelighed – i en verden, der i den grad kalder på det”.

Randi Hoffmann Kristiansen
Kommunikationsmedarbejder

33307926
rhk@privateskoler.dk

Send sikker mail til Randi. Klik her.
I mailen bedes du skrive “att: Randi”

Særlige arbejdsområder:

  • Understøtter og udvikler foreningens kommunikationsarbejde
  • Finder og udarbejder historier og cases om medlemsskoler
  • Producerer tekster, billeder og videoer til foreningens presserum, hjemmeside og sociale medier
  • Udformer informationsnyheder på hjemmeside
  • Generel webredigering
  • Korrektur
  • Med i gruppen for “Kommunikation & Interessevaretagelse”
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser
Hvordan kan skolen rettidigt, forebyggende, gribe ind, så et mindre problem – i samfundets målestok – ikke bliver til et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet?

Der er en nøje sammenhæng mellem den frie og private skoles varetagelse af samfundsansvaret og skolens rolle som forebyggende instans. Skolen bør agere som forebyggende instans set ud fra både et socialt perspektiv og et dannelsesperspektiv.

Skolens kultur, normer og værdier kan iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolens konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer. Ledelse, undervisere, pædagoger og andet personale har en central funktion som rollemodeller og kulturbærere.

Hvordan står det til med trivslen på skolen?

Man bør kunne fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører – eller som minimum kunne fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne holder sig opdateret på den enkelte elevs situation.

Har skolen et klart overblik over elevernes fravær? Der kommer ikke noget godt ud af stort fravær, og fravær er som regel et symptom på et problem. I første omgang ligger der en opgave for skolen med først at registrere og derefter identificere årsagen til problemet for på den baggrund at få iværksat en handleplan for den enkelte. Skolens konkrete tiltag i forhold til elevfravær er af overordentlig stor betydning og en vigtig opgave for skolen som forebyggende instans.

Gives den nødvendige hjælp og støtte?

Sikrer skolen, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte?

Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der skal videregive sine informationer til det foregribende niveau. Har skolen strategier og handleplaner, der benyttes ved bekymring for mistrivsel, og er man på skolen bevidst om, hvornår det er tid til at kontakte næste niveau; de kommunale myndigheder m.fl.?

Tager skolen hånd om forhold, der ikke er direkte relateret til skolen?

Manglende eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, men nogle skoler gør alligevel noget ved det. Det sker f.eks. i omsorgsgrupper, hvor der er lejlighed til at italesætte og drøfte problemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden.

Omsorgsgrupperne har både forbyggende, indgribende og genoprettende virkning i forhold til mistrivselsproblematikker, f.eks. i forbindelse med skelsættende begivenheder som skilsmisser og dødsfald, men også for grupper af elever med lavt selvværd, problemer i hjemmet eller andet.

Sundhed for alle

Sætter skolen fokus på sundhed for alle? Skolens fokus på sundhed kan ses i relation til skolens rolle som forebyggende instans. Skolen kan vælge at sætte et aftryk i bestræbelsen på at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Der kan f.eks. arbejdes med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, røgfrit liv, fokus på alkoholforbrug og alkoholdebut. Når det kommer til sundhed, kan man spore social ulighed. Det kan skolen med en bevidst sundhedsstrategi være med til at opveje.  

Inspirationsspørgsmål:

Hvad gør vores skole ved bekymring for eller konstateret mistrivsel blandt eleverne?

Sætter vores skole fokus på det at skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer? Hvordan?

Kan vores skole fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører?

Kan vores skole fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne, holder sig opdateret på den enkelte elevs situation?

Har vores skole et klart overblik over elevernes fravær?


Har vores skole planer og redskaber for at registrere og derefter identificere årsager og tage aktion i forbindelse med fravær?

Sikrer vores skole, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte? Hvordan?

Er vores skole bevidst om rollen som forebyggende instans og pligten til at videregive informationer til det foregribende niveau; de kommunale myndigheder m.fl.

Tager vores skole hånd om trivselsforhold, der ikke er direkte relateret til skolen? Hvordan?

Sætter vores skole fokus på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed?


Hvordan hænger vores skoles varetagelse af rollen som forebyggende instans sammen med skolens formål og værdigrundlag?

HVORDAN KAN VI TALE OM SKOLENS SAMFUNDSANSVAR?

Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?

Hent hele publikationen her

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Send sikker mail til Søren. Klik her.

Særlige arbejdsområder:

  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Skolen som organisation
  • Vedtægter
  • Opstart af nye skoler
  • Forældre- og elevsager
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser