Foreningens medlemmer har d. 30. august modtaget den formelle indkaldelse til det ordinære årsmøde i Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Mødet finder sted fredag d. 29. oktober og lørdag d. 30. oktober 2021.

Årsmødet foregår på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

Foreningens vedtægt kan findes på foreningens hjemmeside her

Program og tilmelding til årsmødet

Find program og adgang til tilmelding til årsmødet her

Sidste frist for tilmelding er d. 15. september 2021

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

Giv jeres udskolingselever mulighed for at deltage i den indledende runde i Danmarks største konkurrence i skolens fag. 

Opgaverne handler om alt fra sprogrejser og bageenzymer til velsmagende madpakker og besættelsestiden. Eleverne skal nemlig løse rigtige virksomheders reelle udfordringer i forskellige caseopgaver, der knytter sig til de enkelte fag. 

Det kræver ingen forberedelse eller tilmelding at være med. Man skal blot sætte 90 minutter af i perioden fra 30. august til 3. december, hvor I deltager via dmifagene.dk

Find introduktionsvideoer og informationer om deltagelse her

Introduktionswebinar

Mere end 50 lærere så med på det seneste introduktions-webinar. Det næste er d. 28. september. Tilmeld dig her

Check ind og hør, hvordan man deltager i DM i Fagene. DM i Fagene er fuldstændig gratis og er nemt at arbejde med.

Danmarks Private Skoler er en del af konsortiet bag DM i Fagene.

Kontakt

Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Regeringen har d.d. fremsat forslag til Finanslov 2022, herunder forslag til tilskudsforhold for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser

I forbindelse med offentliggørelsen siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr: ”For at kunne drive en værdibåren skole – og for at kunne give forældre og unge et frit skolevalg, er statstilskud en afgørende faktor. De frie og private skoler har et rimeligt statstilskud for nuværende. Vi er tilfredse med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskuddet for hverken grundskolerne eller gymnasierne.

Frie grundskoler

For finansåret 2022 foreslås der ingen ændringer. Koblingsprocenten vil fortsat være fastsat til 76%.

Grundskolerne skal være opmærksomme på, at taksterne stiger. Dette skyldes en højere pl-regulering (end tidligere), samt at folkeskolens udgifter ligeledes har været stigende.

De afsnørede midler til puljen til specialundervisning er på samme niveau som sidste år.

De endelige takster udregnes i forbindelse med finanslovens vedtagelse på basis af det faktiske antal specialundervisningselever, der indberettes ifm. elevtal d. 5. september.

Fripladspuljen til de frie grundskolers elever er en selvstændig post på finansloven. På regeringens forslag til finansloven er der desværre ikke fundet plads til en øgning af denne pulje, selv om den ikke dækker det faktiske behov. Om dette siger Karsten Suhr: ”Det er vi ærgerlige over. Skolerne må altså fortsat tilbyde tilskud til lavindkomstfamilier, udover det tilskud, der kan søges af finanslovspuljen – altså via midler fundet i det normale driftstilskud. Foreningen vil fortsat arbejde på en forøgelse af fripladspuljen.”

Regeringen og regeringens støttepartier besluttede ifm. finanslov 2020 en ekstrabevilling til folkeskolerne. De ekstra midler til folkeskolerne bliver er nu konteret, så de også indgår i beregningsgrundlaget for tilskuddet til de frie grundskoler. Dog først med konkret virkning fra 2025, idet der jo som bekendt er indbygget en ”forsinkelse” på tre år i tilskudssystemet.

Ifm. med den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget konstateredes i øvrigt et generelt stagnerende elevtal på de frie grundskoler.

Private gymnasiale uddannelser

Der lægges heller ikke med finanslovsforslaget op til ændringer i tilskuddet til de private gymnasiale uddannelser. Taksterne stiger dog også her grundet en højere pl-regulering.

Ifm. med den tekniske gennemgang af finanslovsforslaget konstateredes en forventet aktivitetsnedgang (elevtal) på hf og den 2-årige stx, men en forventet elevfremgang på stx. 

Med aftalen om en ny elevfordelingsmodel på de gymnasiale uddannelser blev det besluttet, at der her i efteråret skal forhandles om en ændret takstmodel for de offentlige gymnasiale uddannelser. ”Da de private gymnasiers statstilskud er relateret til de offentlige gymnasiers udgifter, er foreningen yderst opmærksom på disse forhandlinger”, udtaler Karsten Suhr. De nye takster forventes implementeret fra 2023.

Hvad nu?

Der er tale om et forslag til finanslov og intet er vedtaget endnu.

Så snart at finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, og detaljerne for skolernes tilskud 2022 er tilgængelige, offentliggøres de på vores hjemmeside.

Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2022 og tilskudsberegnere

Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes her på hjemmesiden i Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.

Børne- og Undervisningsministeriet lancerer Sprogvurdering.dk, der er gratis og kan anvendes til sprogvurdering af børn på dagtilbuds- og børnehaveklasseområdet.

Børne- og Undervisningsministeriets it-løsning – sprogvurdering.dk – understøtter to sprogvurderingsredskaber: ”Sprogvurdering 2 år” og ”Sprogvurdering 3-6 år”.

Sprogvurdering.dk afløser ministeriets tidligere it-platform “FKO Sprogvurdering”.

I løbet af efteråret 2021 afholdes et webinar for brugere, hvor Sprogvurdering.dk demonstreres, og der er mulighed for at få svar på spørgsmål. Læs mere og find mødelink her.

Læs mere i nyhed på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside og på emu.dk

Fra d. 1. september er det muligt at indstille frie og private skoler til SEVERIN-PRISEN – en pris for god digital kommunikation.

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, der formår at skabe godt og dannet indhold til internettet. Temaet for SEVERIN-PRISEN 2021 er ‘Oplysning’, og prisen gives i år til en skole, der udmærker sig på sociale medier.

Indstilling til prisen

Kender du en fri skole, som gør det godt på de sociale medier? Så kan du indstille den til SEVERIN-PRISEN nu.

Indstilling kan ske her: www.vostok.dk/severin-prisen.

Efter indstillingsperioden vælger juryen tre kandidater, som sendes til åben afstemning.

2021-juryen består af generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Elsebeth Gerner Nielsen, medieforsker ved Københavns Universitet Anne Mette Thorhauge og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard.

Der er stor opmærksom på børn og unges digitale adfærd. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan skolerne selv håndterer sociale medier som en del af vores alles fælles digitale rum. Mange frie skoler er til stede på sociale medier og kan nå mange. Det giver i sig selv et stort ansvar for at bruge medierne konstruktivt – både som enkeltstående skole og som samlet sektor.  

Om SEVERIN-PRISEN

SEVERIN-PRISEN gives årligt til en fri skole, som er god til at bruge online medier. Prisen er indstiftet af forstander Irene Stapel, medieforsker Jesper Tække og kommunikationsrådgiver Rasmus Anker Rysgaard. Prisen har navn efter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1782 – 1872).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har valgt at udbyde deres webinar om den skærpede underretningspligt igen. Det ekstra webinar afholdes d. 8. oktober 2021, kl. 10-12.

Frist for tilmelding er 5. oktober.


Du tilmelder dig her

Det er vigtigt, at kommuner og frie og private skoler ikke ser hinanden som rivaler, der konkurrerer om de samme børn. I stedet skal de være samarbejdspartnere. Det er budskabet fra Sorø Privatskole.

Grundskolen har stor betydning for børn og unges liv. Det er afgørende, at der både gives gode rammer for folkeskoler og de frie grundskoler, så alle børn og unge kan få den bedste skolegang. Kommunerne har en rolle og et ansvar i forhold til at understøtte alle børn og unge i kommunen, uanset hvilken skole de går på.

Det er vigtigt for alle parter at få etableret et positivt samarbejde mellem de frie skoler, de lokale folkeskoler og kommunale instanser.

På Sorø Privatskole oplever de et godt samarbejde med kommunen og byens folkeskoler, men det har krævet en indsats fra alle involverede at nå dertil.

Hvordan har I oparbejdet det?

Nanna Øhrgaard startede som skoleleder på Sorø Privatskole for lidt over tre år siden og blev opmærksom på, at skolen havde en opgave i ikke at virke lukket om sig selv. Erfaringen gjorde hun sig, da hun stod overfor at skulle hjælpe to af skolens elever over i et specialtilbud. Frie grundskoler har ikke selv mulighed for at henvise til specialskole. Det skal ske gennem folkeskolen. Eleverne stod derfor overfor at skulle have to skoleskift – fra Sorø Privatskole til distriktsskolen og videre til specialskolen:

»Vi havde udtømt vores muligheder for at give den rette støtte, men ønskede ikke, at eleverne skulle opleve to skoleskift. Vi ville gerne beholde eleverne, indtil de kunne komme direkte til specialskolen. En lederkollega og jeg tog derfor hen til distriktsskolen for at høre, om skolen var interesseret i at samarbejde om de to elever. Folkeskolen tog kærkomment imod vores forslag om samarbejde. Samtidig fik jeg indsigt i deres hidtidige oplevelse af Sorø Privatskole. Vi havde simpelthen ikke været gode nok til at virke åbne og inviterende over for øvrige skoleaktører, selvom vi ønskede at være det«, forklarer Nanna Øhrgaard.

Hun tog derefter kontakt til Sorø Kommunes skolechef for at initiere et samarbejde alle skolerne imellem, og der gik ikke lang tid før de sad til møde på kommunen og talte om et udvidet samarbejde om alle byens børn.

Kontakt til skolechefen

Sorø Privatskole, folkeskolerne og kommunen indgår nu i samarbejder på forskellige områder. Privatskolen indgår f.eks. i forskellige teams, hvor der foregår viden- og erfaringsudveksling på tværs af skolerne og på forskellige organisatoriske niveauer:

»Nu er vi et sted, hvor jeg kan kontakte de øvrige skoleledere for at samarbejde vedrørende eleverne, og de kan det samme med mig. De ringer også til mig, hvis de har elever, som de mener vil trives bedst på vores skole. Kommunen tænker os også ind alle de steder, hvor det giver mening. Vi gør brug af hinandens kompetencer og forskelligheder. Vi er bl.a. med som pilotskole i et spændende projekt om ungelivet, og vi er inviteret med til planlægning af folkemødet i Sorø«, siger Nanna Øhrgaard.

Sorø Privatskole er derudover inviteret med på et Børne- og Ungeudvalgsmøde i løbet af efteråret for at tale om, hvordan de som fri- og privatskole er med til at løfte et stort samfundsansvar, og hvad de f.eks. gør og kan tilbyde de børn, der har det svært, er fagligt stærke etc.

Ifølge Nanna Øhrgaard er de også på Sorø Privatskole blevet bedre til at se på, hvor de kan bidrage til det lokale fællesskab og gøre opmærksom på det.

Til fælles gavn

Sorø Privatskole er i gang med at starte en science-klub for alle børn i kommunen. Det er et eftermiddagstilbud, hvor privatskolens lærere laver aktiviteter og undervisning i skolens lokaler. I forbindelse med opstarten af den nye science-klub, ønsker skolen også at lave et nyt science-byggeri, som kan benyttes af øvrige aktører i kommunen.

»Ligesom børnene kan gå til f.eks. musik efter skole, bliver det nu også muligt at gå til science. Der er i forvejen science-tilbud for elever fra 6. klasse i kommunen, men der mangler et tilbud til de yngre. På vores skole lægger vi netop vægt på at introducere science tidligt. Her har vi altså noget, som vi kan bidrage med«, fortæller Nanna Øhrgaard og siger afsluttende:

»Vi vil styrke science-kapitalen i hele kommunen. Vi skal sammen med de andre skoler og aktører være en gevinst for områdets børn. Vi skal spille hinanden gode og bidrage, hvor vi kan. Vi udvikler i fællesskab«.

Skoleleder på Sorø Privatskole, Nanna Øhrgaard, glæder sig over samarbejdet med kommunen og de lokale folkeskoler

FAKTA
Samarbejde mellem kommune og frie grundskoler

Der er en række krav til kommuner og til de frie grundskoler, når det kommer til samarbejdet om elevers læring og trivsel. Den eksisterende lovgivning sætter rammerne for parternes forpligtelser og ansvar i samarbejdet.

Der er imidlertid lokale forskelle på samarbejdets form, indhold og kvalitet.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning.

Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning.

Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Det lokale samarbejde mellem kommuner og frie grundskoler er meget forskelligt i form, indhold og kvalitet. I nogle kommuner er der et velfungerende samarbejde, mens det i andre kommuner er mere vanskeligt.

Derfor har Børne- og Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og de frie grundskolers foreninger i fællesskab udarbejdet materialer, der sætter fokus på samarbejdet mellem frie grundskoler og den kommunale forvaltning.

Vejledningen: ”Bliv skarp på lovgivning i samarbejdet mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” skal være med til at styrke samarbejdet gennem øget kendskab til krav og lovgivning”.

Inspirationskataloget: ”Det gode samarbejde mellem privat- og friskoler og den kommunale forvaltning” har til formål at inspirere til det gode samarbejde gennem motiverende eksempler fra praksis.

Vejledningen er udarbejdet som et opslagsværk, hvor man kan få afklaret, hvilke krav og lovgivning, der gælder inden for 15 områder:

• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

• Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, støtte og hjælpemidler

• SSP-samarbejde

• Underretningspligt

• Anbringelse uden for hjemmet

• Barnets sundhed

• Skolens forpligtelser i forhold til videregivelse af oplysninger om undervisningspligtige elever

• Modersmålsundervisning

• Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

• Overgang fra daginstitution til skole

• Overgang i forbindelse med skoleskift

• Overgang fra skole til ungdomsuddannelse

• Skoletransport og buskørsel

• Kommunale tilskud

• Forældrenes tilsynspligt, herunder muligheden for kommunal udpegning af tilsynsførende.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk

Bestyrelsesformand, Medlem af Forretningsudvalget, Fordelingssekretariatets bestyrelse samt i Referencegruppen i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Send sikker mail til Karsten Suhr. Klik her. 
I mailen bedes du skrive “att: Karsten”

Særlige arbejdsområder:

  • Politik
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

3330 7927
6077 1719
sd@privateskoler.dk

Send sikker mail til Simone. Klik her.

  • Kommunikation
  • Interessevaretagelse
  • Pressehåndtering
  • Projekter og analyser
  • Tilsyn
  • Skolens undervisning (lovgivning, kvalitet og evaluering)
  • Frihed og folkestyrekravet i skolens virke og undervisning
  • Forældre- og elevsager
  • Prøver og eksamen (grundskole)
  • Overgang til ungdomsuddannelser

Vestegnens Privatskoler afholder reception for Thomas Frandsen.

Thomas har været skoleleder på Vestegnens Privatskole siden 2011 og fratræder sin stilling med udgangen af september. Thomas går på pension. Skolens bestyrelse afholder reception for Thomas.

MANDAG den 27. SEPTEMBER FRA kl. 14 – 16.

Læs invitationen her

Dannelse er vigtigt som idé og omdrejningspunkt for udviklende diskussioner og samtaler. Men dannelse gøres til noget uforklarligt, umåleligt og helligt. Det gør os dovne, skriver Søren Lodahl i et debatindlæg i Skolemonitor d. 17. august 2021.

Søren Lodahl: Når skolefolk taler om dannelse, er der ingen ende på de højtsvævende ideer, fortolkninger og meninger om, hvad dannelse er og bør være. Og det synes at være således, at jo længere væk fra praksis man er, jo mere luftigt bliver det.

Uddannelse er dannelse, dannelse er uddannelse.

Dannelse er vigtigt som idé og omdrejningspunkt for udviklende diskussioner og samtaler. Men der er en tendens til misbrug af begrebet, som til tider gør os dovne eller forskyder fokus fra det indholdsmæssige.

Akademiske diskussioner fører ofte til, at dannelsesbegrebet strækkes og vrides som elastik i metermål. Og overordnede dannelsesdiskussioner træder desværre ofte i stedet for substantielle drøftelser om vores skole.

Hvad er fremtidens dannelsesidealer?

En af mine seneste oplevelser var ved et politisk seminar i foråret, hvor indbudte gæster og oplægsholdere skulle drøfte fremtidens skole.

Det blev hurtigt en omfattende og lang diskussion om dannelsesidealer, teoretiske vinkler med videre. Alle var enige om vigtigheden af et solidt dannelsesgrundlag i skolen, men det blev i øvrigt ikke yderligere defineret.

Ej heller nåede man frem til, hvad alt dette faktisk betød for praksis i skolen, hverdagen og undervisningen.

Dannelse, som begreb, bliver ofte anvendt som en container og et medie for lige præcis det, ’du selv ønsker’. Og det kan være så løst og udefinerbart, at vores diskussioner herom ofte kommer til at handle om, hvad vi hver især føler dannelse bør være, og dermed også hvad vi føler, skolen skal indeholde og videregive til eleverne.

Det kan selvfølgelig give spændende og opslugende diskussioner med passion og engagement. Men det driver ikke nødvendigvis en udvikling eller positiv forandring af vores skole.

Der er hele tiden pædagogiske og politiske udsagn, ytringer og krav, der kalder på ’dannelse’. Mere demokratisk ’dannelse’. Mere digital ’dannelse’. Og husk nu den almene ’dannelse’.

Jovist og javel. Det er svært at være imod.

Søren T. Lodahl

Det levede skoleliv

Men, mens diskussionen pågår, foregår det levede skoleliv. Ofte uanfægtet, fordi de daglige, reelle problemstillinger og udfordringer i skolen er anderledes konkrete, og virkelighedsnære.

Som jeg indledte; jeg fornægter ikke dannelsens betydning eller dannelsesdiskussionens relevans og vigtige placering i vores uddannelsesdebat, men lad os i højere grad tale om skolens praksis; Hvad er det vi gør? Hvordan gør vi det? Hvad er meningsfuldt? Hvad vil vi, med det vi gør, og hvordan udvikler vi dét bedst muligt i skolen?

Vi skal tale om det virkelige liv, og hvad der sker i og på skolerne. Vi skal tale direkte og konkret om de ting, der ikke fungerer og sætte lys på det, vi ved, der virker og undersøge det nærmere.

Alt for ofte bliver kritik, undersøgelser, testresultater eller politiske forslag skudt til hjørne med fortællinger og forsvarstaler om, at skole og undervisning jo i høj(ere) grad handler om elevernes dannelse og skabelse af hele mennesker.

Det nærmer sig til tider næsten noget mytisk. Dannelse gøres til noget uforklarligt, umåleligt og helligt, som der ikke må røres ved, og som vil gå tabt, hvis der sker ændringer af skolens rammer og vilkår.

Dannelse kommer selvfølgelig ikke af ingenting. Den kommer af noget. Og det noget er i hvert fald – for skolens vedkommende – undervisning, faglighed, engagement og fællesskab.

De nævnte elementer er også åbne for fortolkning, men noget mere håndgribelige og konkrete. Lad os dyrke dem lidt mere. Det taler nemlig ind i en praksis for (skole)livet.

Vi kunne spørge os selv og hinanden om følgende: Hvordan skaber vi de bedste rammer for en faglig, solid undervisning med engagerede medarbejdere og elever i et understøttende og inkluderende fællesskab?

Hvis vi lykkes med at besvare dette spørgsmål konkret og handle på det, skal vores børn og unge nok komme videre som dannede borgere.

Kontakt

Søren T. Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk

I anledning af skolens 150-års jubilæum og indvielse af ny bygning inviterer Klostermarksskolen til reception d. 26. august 2021, kl. 15-17.

Klostermarksskolen i Aalborg fejrer 150-årsdagen for skolens åbning som forberedelsesskole til Katedralskolen i august 1871.

Der bliver samtidig med skolens fødselsdag, afholdt indvielse af en ny undervisningsfløj. Undervisningsfløjen rummer faglokaler til naturfagsundervisning (STEM), bevægelse, billedkunst og musik, samt en tagterrasse til udendørs undervisning. De nye lokaler skal give skolen nye muligheder for faglig udfoldelse på alle alderstrin, og understrege skolens ønske om solid faglig undervisning. Inde i bygningen har skolens billedkunstelever udsmykket lokalerne sammen med den lokale kunstner og arkitekt Kristian Lange, der har samarbejdet med eleverne om flere udsmykningsprojekter på Klostermarksskolen.

Læs hele skolens pressemeddelelse her.

Foreningen kommenterer, ved formand Karsten Suhr, AE-rådets analyse af elevandelen i fri- og privatskoler. Dette sker i et debatindlæg i Politiken Skolemonitor. Læs debatindlægget på skolemonitor.dk her

Kommentar: Den årlige, rituelle ”dem og os-fortælling”

Af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

Man ved sommerferien slutter, når AE udgiver deres “analyse” af elevandel i fri- og private skoler.

Det er nærmest rituelt. Som på bestilling. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er altid meget præcise i deres timing i offentliggørelsen af deres analyse af elevandele i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler. Den udkommer hvert år umiddelbart før et nyt skoleår starter, i en ”agurketid” hvor der normalt ikke er meget andet nyhedsstof. Det er svært at sige, at der ikke er det i år, men som altid får analysen opmærksomhed og debatten ruller igen…

Hvad er årsagen?

Hvert år er analysen, som i øvrigt ikke er særligt overraskende, pakket ind i politisk-ideologiske konklusioner om, at det er skadeligt for samfundet, at forældre vælger de frie grundskoler fremfor folkeskolerne. Analysen medfører sjældent en dybere diskussion af årsagssammenhænge og forældrenes argumenter for at træffe deres valg: At der er tale om et bevidst, værdibåret, frit valg af den skole, der tilbyder den uddannelse og dannelse, man finder, er den rigtige for ens barn – eller alternativt, og beklageligvis, et valg, der ikke er et reelt valg, men en beslutning taget fordi der ikke er andre muligheder end den frie grundskole i det lokalsamfund, man lever i.

Smart træk

Der er godt 350 færre folkeskoler i Danmark i dag, end der var i det sammenligningsår, som AE hver gang benytter: År 2007, året hvor kommunalreformen gennemførtes. Det er et strategisk og kommunikativt smart træk for at fremhæve den ønskede pointe. Der bruges ikke mange kræfter på at fremhæve det faktum, at kommunalpolitikerne har lukket folkeskolerne, og at der i nogle kommuner i stedet er opstået frie grundskoler. Ligeledes fremhæves det (naturligvis) ikke, at elevandelen i de frie grundskoler faktisk er stagneret de seneste år.

Lokalt ligner skolerne hinanden

Ifølge rapporten ”Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder” (Epinion 2018) har de private skolers elever en socioøkonomisk stærkere profil end folkeskolernes, men samtidig har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole. Elevsammensætningen afspejler altså i høj grad det lokområde, hvor skolerne ligger, uanset om det er offentlige eller private.

Forældrebetaling som barriere?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hovedpointe er, at samfundet skævvrides i et A og et B-hold. B-holdet er dem, der må ”nøjes” med folkeskolen forstås. I analysen angiver AE desuden en urimelighed i, at ikke alle forældre kan vælge den frie grundskole, da der kræves forældrebetaling, hvilket i parentes bemærket er et lovbestemt tilskudskrav. Det er korrekt, at økonomi kan være en barriere. Det kan imidlertid imødegås. Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en bedre fripladsordning. Foreningen har endda peget på en finansieringsmulighed, der ikke vil koste staten yderligere midler. Den socialdemokratiske regering og Børne- og Undervisningsministeren har ikke været lydhør. Måske fordi forslaget netop kan medføre, at flere forældre vil gøre brug af et alternativt, frit skolevalg?

Friheden er ikke en prioritet

Forældre, børn og unges frihed til selv at vælge skole og uddannelsessted generer regeringen. Det ser man bl.a. i de politisk besluttede begrænsninger for ansøgere til de videregående uddannelser og ikke mindst i den fordelingsmodel, der er aftalt for de gymnasiale uddannelser.

Friheden skal begrænses, mener regeringen. Sidst udtrykt i Berlingskes interview med Kåre Dybvad. Frihed ses tilsyneladende som et nulsumsspil. Hvis naboen har mere frihed, er det ensbetydende med at du har mindre. Børn og unge skal ”vælge” de skoler, regeringen/staten (den socialdemokratiske udgave vel at mærke) mener er bedst for samfundet. Her skal ikke være tale om frit valg. Mon regeringen opnår det, den ønsker? Der er i hvert tilfælde intet videnskabeligt belæg for, at tvang fremmer motivation.

Danmark er et af verdens lykkeligste samfund. Måske er friheden for den enkelte borger en af de vigtigste årsager hertil? Friheden til at kunne vælge, hvor man vil bo, hvor børn og unge skal gå i skole, hvilken uddannelse, man vil tage og hvor. Kort sagt friheden til at besidde egne værdier og holdninger -og leve ud fra disse. Det er ikke en prioritet for den siddende regering og for et politisk flertal og naturligvis heller ikke for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i det årlige rituelle forsøg på at skabe en ”dem og os-fortælling” om et splittet samfund med årsag i en skoleform.

Kontakt

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier

4028 0027
ks@privateskoler.dk