Foreningen ønsker med nærværende orientering at informere om de gældende krav og anbefalinger, der vedrører whistleblowerordninger samt redegøre for selve brugen og rækkevidden af begrebet whistleblowerordning, herunder hvordan brugen af begrebet kan føre til misforståelser.
Begrebet whistleblowerordning fremkommer i mange sammenhænge, når der tales om forebyggelse af uønsket eller krænkende adfærd. Således er det også et begreb, der vinder indpas i lovgivningssammenhænge og i den politiske retorik.
Lov om beskyttelse af whistleblowere. Interne whistleblowerordninger (medarbejdersporet)
EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser. Direktivet indebærer bl.a., at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Folketinget har på den baggrund vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven giver bl.a. hjemmel til, at whistleblowerens identitet kan holdes fortrolig.
Selve loven træder i kraft den 17. december 2021.
Lovens kapitel 3, der omhandler interne whistleblowerordninger, har virkning for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte fra den 17. december 2023.
Foreningen arbejder i øjeblikket på at skaffe det bedst mulige grundlag for at vejlede medlemsskoler med mere end 50 medarbejdere i forhold til den interne whistleblowerordning. Foreningen anbefaler, indtil et klart grundlag foreligger, at medlemsskolerne kontakter foreningens sekretariat, såfremt der for nuværende ønskes at tage skridt til konkrete tiltag på gymnasiet.
Anbefaling om ordninger for at forebygge uønsket adfærd på uddannelsesinstitutioner (elevsporet)
I juni 2021 modtog gymnasierne en henvendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af et regeringsinitiativ. Overskriften var: ”Whistleblowerordning om seksuel chikane på uddannelsesinstitutioner”. Heri kunne man læse, at Regeringen opfordrer ungdoms- og voksenuddannelser til at etablere whistleblowerordninger for eleverne.
Siden henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet har foreningen arbejdet på at få en afklaring på betydningen af denne opfordring for gymnasieskolerne. Følgende står foreløbigt klart:
Selv om henvendelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet, og den underliggende regeringsopfordring, taler om ”whistleblowerordning” og ”muligheden for anonyme henvendelser”, så er der for nuværende ikke lovgivningsmæssig hjemmel til, at det enkelte gymnasium kan sikre ”anmelderen” fuld anonymitet.
Det er foreningens opfattelse, at muligheden for anonymitet ligger underforstået, når man bruger begrebet ”whistleblowerordning”. Foreningen vil derfor opfordre skolerne til at undgå at benytte begrebet ”whistleblowerordning” i sammenhæng med ordninger, som skolen evt. etablerer med henblik på, at elever kan henvende sig, hvis de har oplevet krænkende adfærd, herunder seksuelle krænkelser.
Dette forhindrer ikke skolerne i at etablere procedurer og processer for at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” som en del af arbejdet med at sikre dannelse, god trivsel og et godt undervisningsmiljø.
Arbejdet med at forebygge og tage hånd om ”uønsket krænkende adfærd” kan indbefatte skolens kultur, skolens processer og skolens strukturer. Skolen kan nå frem til, at det er til gavn for alle at have særlige procedurer for indberetning af uønsket krænkende adfærd, der indebærer en grad af fortrolighed, men det vil være uhensigtsmæssigt at love og signalere ”anonymitet”, da der som nævnt ikke er lovhjemmel hertil.
Foreningen arbejder på at skriftliggøre en række gode råd til skolerne i relation til ovenstående. Kontakt i øvrigt foreningens rådgivere for spørgsmål relateret til undervisningsmiljø.
—
Det er af flere grunde en god idé at adskille de to spor ”medarbejdersporet” og ”elevsporet” som beskrevet ovenfor:
- Medarbejdersporet er lovfæstet. Det er noget, skoler med et vist antal ansatte skal følge. Der er hjemmel til anonymitet og anden beskyttelse af den, der anmelder (whistlebloweren).
- Elevsporet er ”en opfordring”. Der er ikke noget i loven, der tilsiger, at skolen SKAL have en ordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd. Til gengæld siger loven, at skolen SKAL sikre et godt og trygt undervisningsmiljø. Der er ikke hjemmel til at sikre anonymitet i en elevordning for indberetning af uønsket krænkende adfærd.
