Den nye ungdomsuddannelsesreform medfører markante ændringer i de gymnasiale uddannelser, hvilket får konsekvenser for de private gymnasier.


Med den nye uddannelsesreform, der træder i kraft fra 2030, gennemføres markante ændringer i de gymnasiale uddannelser. Reformen indebærer blandt andet oprettelsen af den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse, epx, skærpede adgangskrav til stx og hhx samt en nedlæggelse af hf som en samlet uddannelse. Disse ændringer vil få betydning for de private gymnasier, der bl.a. skal navigere i et ændret konkurrencebillede og et potentielt reduceret elevgrundlag.

Epx – en ny ungdomsuddannelse med betydning for de private gymnasier
En af de mest centrale ændringer i reformen er indførelsen af epx, som bliver en ny selvstændig gymnasial ungdomsuddannelse. Uddannelsen opbygges med forskellige faglinjer, der målrettes elever, som ønsker at fortsætte på enten en erhvervs- eller professionsuddannelse. Mens et toårigt epx-forløb giver adgang til erhvervsuddannelser, vil et treårigt forløb åbne døren til professionsuddannelser. Ønsker en elev at videreuddanne sig på en lang videregående akademisk uddannelse, vil det kræve yderligere supplering eller en særlig fagpakke.
Optagelse til epx forudsætter en bestået afgangsprøve fra folkeskolen eller en aflagt prøve på den forberedende grunduddannelse (FGU). Elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, kan tage en afsluttende prøve på en efterskole eller en fri fagskole, som – hvis den bestås – giver adgang til epx.

For de private gymnasier er det relevant at bemærke, at de ifølge aftalen vil få mulighed for at udbyde epx.

”Foreningen har gennem perioden, fra regeringens forslag blev offentliggjort, kæmpet for, at de private gymnasier kunne få hjemmel til at udbyde epx og hhx. Vi er derfor meget tilfredse med, at det i forliget er præciseret, at udbud af epx vil kunne blive fra et privat gymnasium, dog skal vi stadig arbejde for, at der tillige bliver hjemmel til at udbyde hhx”, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

Aftaleteksten fastslår, at udbuddet skal følge de gældende rammer for private gymnasiale uddannelser, herunder krav om egendækning og under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse. De nærmere vilkår og krav for private gymnasiers udbud af epx er endnu ikke fastlagt, men det fremgår, at antallet af faglinjer og det overordnede koncept vil blive planlagt med særligt hensyn til mindre epx-udbud.

“Det bliver afgørende, hvordan kravene skrues sammen, hvis private gymnasier reelt skal have mulighed for at udbyde epx på en bæredygtig måde. Hvis rammerne bliver for restriktive eller økonomisk uhensigtsmæssige, kan det betyde, at private gymnasier i praksis ikke vil kunne deltage i udbuddet. Dermed risikerer epx at blive et tilbud, der alene placeres hos offentlige aktører, hvilket kan forstærke konkurrencen for private gymnasier frem for at give dem en reel mulighed for at indgå i den nye uddannelsesstruktur”, understreger Karsten Suhr.

Hf’s nedlæggelse – en udfordring for private gymnasier
Et andet væsentligt aspekt af reformen er beslutningen om at nedlægge hf som en samlet uddannelse. I stedet vil hf blive integreret i epx, mens hf-enkeltfag videreføres under betegnelsen “gymnasiale enkeltfag”. For de private gymnasier, der har hf som en væsentlig del af deres udbud, kan dette få store konsekvenser.
Med hf’s afskaffelse kan det private gymnasiale optag blive reduceret. Spørgsmålet er, om gymnasierne i stedet kan tilpasse deres udbud til de nye gymnasiale enkeltfag.

Højere adgangskrav og ændringer i elevgrundlaget
Foruden indførelsen af epx og nedlæggelsen af hf indfører reformen skærpede adgangskrav til stx og hhx. Fra 2030 vil elever skulle opnå et karaktergennemsnit på mindst 6 i både standpunkts- og prøvekarakterer fra folkeskolen for at have retskrav på optagelse. For de elever, der ikke opnår dette, vil der dog stadig være en mulighed for optagelse, hvis de får mindst 7 i deres eksamenskarakterer. Der introduceres en mulighed for, at elever efter første år på epx kan søge optagelse på stx, hhx eller htx ved at bestå en prøve svarende til den normale optagelsesprøve. Det kan føre til en tilgang af elever fra epx til de gymnasiale uddannelser.

Karsten Suhr kommenterer: “For de private gymnasier kan de øgede adgangskrav få flere konsekvenser. Dels kan det medføre, at færre elever opfylder kriterierne for optagelse, hvilket potentielt kan reducere det samlede elevgrundlag. Dels kan det skabe øget konkurrence om de elever, der rent faktisk opfylder kravene, da flere skoler vil skulle kæmpe om en mindre gruppe ansøgere.”

Ændringer i standpunktskarakterer og grundforløb
Udover ændringer i uddannelsesstrukturen medfører reformen også ændringer i vurderingsformer og grundforløbet på gymnasierne. Ifølge aftalen får stx og hhx mulighed for at undlade at give standpunktskarakterer i 1.g i ikke-afsluttende fag, så længe der sikres en systematisk feedback. Desuden skal en ekspertgruppe vurdere behovet for ændringer i studieretninger og undervisningsstrukturen med henblik på at styrke det faglige niveau.
En af de mere vidtgående ændringer, som ekspertgruppen skal undersøge, er muligheden for at afskaffe grundforløbet på stx og hhx og i stedet erstatte det med en stamklasse. For de private gymnasier kan dette betyde ændringer i, hvordan eleverne introduceres til gymnasieforløbet, og hvordan skolerne organiserer deres studieretninger.

Hvad betyder reformen samlet set for de private gymnasier?
De kommende ændringer i det gymnasiale uddannelsessystem rejser en række vigtige spørgsmål for de private gymnasier. Med epx som en ny aktør, nedlæggelsen af hf og skærpede adgangskrav vil elevgrundlaget kunne ændre sig markant i de kommende år. Samtidig er det fortsat uvist, i hvilket omfang private gymnasier får mulighed for at udbyde epx, og hvilke vilkår, der vil gælde.
Det er derfor afgørende, at de private gymnasier forholder sig til reformens konsekvenser og de muligheder, der måtte opstå i det nye uddannelseslandskab. Foreningen vil fortsat følge implementeringen tæt og arbejde for at sikre, at de private gymnasier har de bedst mulige rammer i en tid med store forandringer.