Alle børn fortjener en god skolegang, uanset om den foregår på en folkeskole eller en fri og privat grundskole. Og begge skoleformer fortjener gode forhold, skriver Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler.
Valgkampen er i fuld gang. I løbet af de første uger er de frie og private grundskolers økonomi kommet på dagsordenen. Først med Venstres erklæring om at ville værne om den frie skoletradition og ønske om at »fastholde koblingsprocenten på det nuværende niveau for at sikre ro og stabilitet om de frie skoler«.
Dernæst med socialdemokraternes økonomiske udspil, hvor de vil finde penge til velfærd ved at »stoppe overbetalingen« af privatskolerne ved at føre koblingsprocenten tilbage til 2015-niveau (71 procent).
Nu har Socialdemokratiet så ændret forslaget, så alle frie og private grundskoler skal have skåret koblingsprocenten – undtagen de, der erstatter en lukket folkeskole i yderkommunerne.
Man må konstatere række ting:
Forskelsbehandling: Børnenes statsminister er alligevel ikke alle børns. Socialdemokraterne vil forringe de økonomiske forhold på de fleste frie og private grundskoler. Og dermed for de børn, der går der – eller ønsker at gå der.
En ny og overraskende holdning til folkeskolen fra Socialdemokratiet: Det Socialdemokratiske forslag om en »differentieret tilskudsmodel«, hvor frie og private skoler, der erstatter folkeskoler i landområder, tilgodeses, er i virkeligheden en indirekte politisk accept af den »udliciterede« folkeskole.
Manglende afsæt i fakta: Socialdemokraternes økonomiske forslag har ikke afsæt i virkeligheden, når der tales om »overbetaling« af privatskoler og bruger en retorik, der gør skolerne til småkyniske ‘institutioner’ eller ‘virksomheder’ – og ikke til steder, hvor der er mennesker af kød og blod. Hvor børn og voksne har en dagligdag.
Historieløshed: Socialdemokraterne udviser manglende respekt for den frie grundskoletradition i Danmark gennem århundreder, når de nedprioriterer skoler oprettet af forældre, der ønskede – og ønsker – en anderledes skolegang til deres børn.
De frie og private skoler var der før det, vi i dag kender som folkeskolerne; frie og private skoler har sat deres tydelige på præg på ‘den danske grundskole’. Hvem var først med undervisning, der ikke kun var for de få? Hvem var de første til at lave skoler for piger? Hvem var de første til at introducere fag som sprog og naturfag? Hvem var de første til at lave en skole, der sigtede mod arbejdsliv og erhverv?
Ingen overbetaling af de frie grundskoler
Lad os slå det helt fast: Der er bestemt ikke er tale om en overbetaling af de frie og private grundskoler. Skolerne modtager et statstilskud på 76 procent af gennemsnitsudgiften for en folkeskoleelev. Altså betaler forældrene selv 24 procent, også selvom de allerede har betalt den skat, der også finansierer folkeskolerne.
En skønsmæssig beregning viser, at de frie og private grundskoler sparer samfundet i omegnen af 2 milliarder kroner årligt. Alle kommuner, der har elever i frie og private skoler, har store besparelser. Alt andet lige så ville Københavns Kommune få en årlig merudgift på ca. 450 millioner kroner og Lolland Kommune en årlig merudgift på 44 millioner kroner, hvis alle børn gik i folkeskoler.
Socialdemokratiets sammenligning med privathospitaler er helt uhørt. De frie og private grundskoler er båret af forældrene, bundet op på værdier. En fri og privat grundskoles indtægter må kun bruges til undervisningsformål. Det statslige tilskud benyttes kun til at lave god skole for børnene. Ingen kan tjene på eller få profit ud af en fri og privat grundskole i Danmark. Og det ved Socialdemokratiet godt.
Frie og private skoler er skoler, der bygger på muligheden for at være anderledes og kunne gøre noget anderledes. Skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten sikres i grundlovens paragraf 76.
Et demokratisk samfund, der bygger på frihed og folkestyre, må have stor tillid til sine borgere. Det frie skolevalg er et udtryk for et demokratisk overskud, hvor det anerkendes, at initiativer, der tages og drives af forældre, kan udgøre et godt alternativ til de offentlige tilbud.
For enkelte politiske partier handler modstanden mod de private initiativer udelukkende om, at deres ideologi tilsiger, at en offentligt styret skole er at foretrække frem for initiativer baseret på borgernes værdier og holdninger.
Det er helt legitimt at være modstander af forældrenes frihed til at vælge skole, men lad så debatten handle om det – og ikke være pakket ind i økonomiske argumenter.
Reelt frit skolevalg kræver statstilskud
Hvad er det ‘normale tilskudsniveau’ for frie private grundskoler? Det nuværende tilskudssystem blev indført i 1992. I de 27 år har koblingsprocenten været på 75 procent i 15 af årene. Kun i to år (2013-2014) har koblingen været nedsat til 71 procent. Den dengang kraftige reduktion i statstilskuddet fik den konsekvens, at forældrebetalingen steg med op mod 40 procent, og at mange skoler åbnede for yderligere optagelse af elever.
En yderligere forøgelse af forældrebetalingen vil underminere det frie skolevalg, hvorved de frie skoler vil blive forbeholdt de velstillede. På nuværende tidspunkt dækker de frie og private skoler en meget bred forældregruppe, hvilket også er vores ønske for fremtiden.
Det er et udtryk for et demokratisk underskud, hvis flere familier økonomisk bliver afskåret fra det frie skolevalg, hvilket hverken er til fordel for børnene, samfundet eller for skoleverdenen.
Undersøgelser viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier vælger en fri privat grundskole til deres børn end tidligere. Andre undersøgelser viser samtidigt, at der blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er forholdsvis flere mønsterbrydere fra private skoler.
Det frie skolevalg er en forudsætning for eksistensen af frie og private skoler. Og hvis det skal være et reelt frit skolevalg, så må der følge et rimeligt statstilskud med – et statstilskud, der medfører, at skolepenge ikke bliver en hindring i det værdibaserede valg af skole.
Vi vil foreslå Socialdemokratiet – og de øvrige partier – at arbejde for at gøre det frie skolevalg mere reelt ved at tildele socioøkonomisk udsatte familier fripladser. De private skoler benytter i forvejen væsentlige driftsmidler til at supplere den nuværende, meget ringe, finanslovsfastsatte fripladsmulighed.
Ønske: Stabilisér koblingsprocenten
De private skoler ønsker gode og velfungerende folkeskoler landet over – også i de tyndt befolkede områder. Folkeskoler, der får mere frihed og flere ressourcer, så de dygtige ledere og lærere, der er på skolerne, får mulighed for at lave den gode skole, der passer til netop de børn, der går der. Kun derved kan de frie skoler blive det værdibårne alternativ.
De private skoler ønsker samtidig en stabilisering af koblingsprocenten, gerne på 75 procent, så de frie og private skoler får mulighed for at langtidsbudgettere og derved tilrettelægge skoledriften på stabile vilkår.
Lad os sammen lave god skole for vores kommende generationer. Lad os anerkende, at den danske skoletradition er mangfoldig, og at såvel folkeskoler som frie og private skoler hver eneste dag udfører en stærk indsats.
Og lad os være enige om, at vi ikke skal spare på børns og unges skolegang. Alle børn fortjener en god skolegang – også efter folketingsvalget.
Dette debatindlæg er bragt i Politiken Skoleliv d. 28. maj 2019