Skoleledere, privatskoler og friskoler: Her er 8 anbefalinger til en ny karakterskala

Regeringen efterlyser en mere meningsfuld karakterskala, og nu er 13 lederforeninger på uddannelsesområdet gået sammen om en række anbefalinger.

Det ser efterhånden sort ud for 7-trins-skalaen.

Sidste år leverede en evalueringsgruppe en kras kritik af skalaen. Den er pædagogisk uanvendelig, og der er for store spring mellem de midterste karakterer, kunne man blandt andet læse.

Siden har SF fremlagt et nyt bud på en karakterskala, og i sidste uge blev der slået endnu et søm i 7-trins-skalaens ligkiste, da regeringens to ansvarlige ministre – Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen – i en fælles kronik i Jyllands-Posten efterlyste en mere meningsfuld skala.

Debatten om en ny karakterskala er med andre ord nu for alvor åbnet op.

Derfor er 13 lederforeninger på uddannelsesområdet gået sammen om en række fælles anbefalinger. En af disse er Skolelederforeningen, og formand Claus Hjortdal mener, at politikerne mangler lidt »is i maven« i debatten.

Vis mere

»Politikerne er hurtigt ude med aftrækkeren i stedet for at undersøge, hvad der skal til for at finde ud af, hvilken karakterer man skal give,« siger Claus Hjortdal og henviser til, at der allerede er forslag om, at skalaen skal være 2, 4, 6, 8, 10 og 12.

Han efterlyser en dybere analyse og kalder de otte anbefalinger »et forsigtigt bidrag« hertil.

Der er i debatten stor opmærksomhed på springene mellem karaktererne 4, 7 og 10, den laveste karakter -3 og opnåeligheden af topkarakteren 12.

Den numeriske debat er dog kun ét element i debatten, og det er mindst ligeså vigtigt at diskutere, hvorvidt vi vil have absolut eller relativ karaktergivning, siger Claus Hjortdal.

I den absolutte karaktergivning skal bedømmelsen alene måle sig op ad fagets målbeskrivelse. I den relative karaktergivning skal karakteren dog også vurderes ud fra, hvad resten af klassen eller skolen vurderes til.

I teorien har vi den absolutte, men i praksis blandes begge dele sammen, og sådan kan det ikke fungere, mener foreningerne bag de otte anbefalinger.

Foreningerne bag anbefalingerne

Danmarks Private Skoler
Danske Erhvervsakademier
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Foreningen Friskolerne

Danske Gymnasier

Danske HF & VUC

Danske Landbrugsskoler

Danske Professionshøjskoler

Danske SOSU-skoler

Danske Universiteter

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser

Skolelederforeningen

»Der har været en forventning om, at vi har en normalfordeling af karakterer. Det er svært foreneligt med en absolut skala. Derfor går det også galt for politikere, når de giver udtryk for, at alt for mange får karakteren 12. Hvis vi har en absolut skala, så kan det være 15 procent i stedet for 20 procent, der får topkarakteren, alt efter hvor højt vi sætter kravene. Men de vil jo have en relativ skala og så må man skrue på tingene. Man kan ikke få begge dele,« siger Claus Hjortdal.

Herunder kan du læse de i alt otte anbefalinger.

Ministre vil diskutere karakterskala

Kun én skala
Der bør kun være én karakterskala på tværs af hele uddannelsessystemet, anbefaler foreningerne. Sådan er det allerede i dag, og sådan skal det fortsætte.

Trinbeskrivelser I
Beskrivelserne af hver enkelt karakter i skalaen, trinbeskrivelserne, bør ændres, så de i højere grad omhandler den enkelte præstations styrker og svagheder i forhold til målopfyldelsen frem for mangler, lyder den ene af to anbefalinger i den kategori.

Trinbeskrivelser II
Det bør formuleres tydeligt i trinbeskrivelserne, hvad der kræves af en præstation for, at den vurderes bestået, lyder den anden.

Skalaen I
Hvis der ændres på selve den numeriske skala, bør der være samme afstand mellem trinene, herunder at de store afstande på midten af skalaen mindskes for at modvirke skævvridning af skalaen og karakterinflation. Det gælder eksempelvis de nuværende spring fra 4, 7 og 10, som numerisk er større end forskellen mellem eksempelvis 10 og 12.

Skalaen II
Der bør desuden ikke være negative karakterer – som den nuværende bundkarakter -3 – da det pædagogisk og didaktisk ikke giver mening at anvende negative vurderingsmarkører for en præstation, skriver de.

Parametre i karaktergivningen
Karakterer bør udelukkende bedømme faglige præstationer. Sådan forholder det sig i dag, og sådan bør det i fortsætte.

International sammenlignelighed
Det er vigtigt, at elever og studerende kan anvende danske eksamensresultater i international sammenhæng. Det udelukker blandt andet, at man går tilbage til den forhenværende 13-skala, mener Claus Hjortdal.

Absolut eller relativ karaktergivning
Det bør fastlægges, om karaktergivningen i Danmark skal være absolut eller relativ. I dag er det et både/og, og det er ifølge foreningerne bag anbefalingerne meget uhensigtsmæssigt for karaktergivningen.

Fagenes målbeskrivelser
Særligt den absolutte karaktergivning kræver præcise målbeskrivelser, idet karakterskalaens trinbeskrivelser tager udgangspunkt i målopfyldelsen af det enkelte fag. Når fagenes målbeskrivelser på nogle uddannelser er upræcise, bliver det sværere at anvende skalaen og foretage en præcis bedømmelse. For at sikre mere ensartede og gennemsigtige bedømmelser bør fagenes målbeskrivelser derfor præciseres.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og ministerkollegaen uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver i deres fælles kronik i Jyllands-Posten, at der er behov for at diskutere, hvad skalaen skal kunne – og måske nok så vigtigt – hvad den ikke skal.

Særligt er der tre steder, hvor karaktersystemet ikke fungerer optimalt i dag, lyder det fra ministrene.

For det første problematiserer de, at det i den nuværende 7-trins-skala er muligt at opnå det perfekte resultat. Et 12-tal er kort sagt ofte inde for rækkevidde. Skalaen bør derimod afspejle, at »det perfekte har en grad af uopnåelighed«, mener ministrene.

For det andet fokuserer karaktersystemet i for høj grad på fejl og mangler, ligesom eleverne kan få minuskarakter. Og for det tredje mener ministrene, at den nuværende karakterskala ikke er god nok til at motivere eleverne til at dygtiggøre sig.

Bragt på skoleliv.dk d. 19. februar 2020