Med aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse fra marts 2024 har folkeskoleforligskredsen besluttet at gennemføre en omfattende Fagfornyelse. Målet er at forenkle folkeskolens læreplaner (Fælles Mål) og bringe skolens undervisning tættere på folkeskolens formål og fagenes kerneindhold. En væsentlig del af denne fornyelse er introduktionen af digital teknologiforståelse som en ny faglighed i folkeskolen.

(Læs om betydningen for frie grundskoler nederst i artiklen)

I januar 2024 nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe, som i december 2024 afleverede sine anbefalinger om de nærmere rammer for fagfornyelsen. Ekspertgruppen har fremhævet betydningen af, at alle fag forholder sig til, hvordan digital teknologi påvirker deres genstandsfelt og undervisning. Alle fagudvalg skal i arbejdet med de nye fagplaner indarbejde overvejelser om digital teknologibrug og sikre, at eleverne lærer både at forstå og anvende digitale teknologier på fagets egne præmisser.

Dette arbejde er særskilt fra de fag, der fremadrettet får et direkte ansvar for undervisning i digital teknologiforståelse som en del af fagets kerne.

Teknologiforståelse integreret i fag

Teknologiforståelse skal fremover være en del af undervisningen i følgende fag:

  • Dansk (1.-9. klasse*)
  • Matematik (1.-9. klasse*)
  • Natur/teknologi (4.-6. klasse*)

Integrationen skal sikre, at elever på tværs af hele skoleforløbet opnår en bred forståelse for digitale teknologiers anvendelser og konsekvenser – både i humanistiske og naturfaglige sammenhænge.

Digital teknologiforståelse som et nyt femte praktisk/musisk valgfag

I folkeskolen indføres digital teknologiforståelse som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen (7.-8. klasse og 8.-9. klasse). Valgfaget vil fokusere på praktiske, kreative og skabende dimensioner af arbejdet med digitale teknologier. Det skal bygge på elevernes anvendelsesorienterede færdigheder og bidrage til deres digitale myndiggørelse.

Læs om betydningen af de nye valgfag for de frie grundskoler i artiklen: Valgfag i folkeskolen ændres – hvad gælder (og gælder ikke) for frie grundskoler?

Fokus på myndiggørelse og kritisk forståelse

Med indførelsen af digital teknologiforståelse er formålet ikke blot at lære eleverne at bruge teknologi, men at udvikle deres evne til kritisk refleksion, skaberkraft og myndighed i en digitaliseret verden.

Ekspertgruppen understreger, at udviklingen af digital teknologiforståelse som faglighed i de nye læreplaner kræver samarbejde mellem fagudvalgene og løbende justeringer på baggrund af praksiserfaringer og evalueringer.
* Der åbnes desuden mulighed for, at fagudvalg kan udfordre de anbefalede klassetrin for integrationen, så undervisningen bedst muligt tilpasses de enkelte fags udvikling og elevers behov.

Konsekvenser for frie grundskoler

Fagfornyelsen vil også få betydning for de frie grundskoler, da deres undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stå mål med-kravet indebærer, at:

  • slutmålene for undervisningen på den frie grundskole skal være sammenlignelige med dem i folkeskolens obligatoriske fag og emner.
  • der skal være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes undervisningsresultater (samlet set)

Ændringer i folkeskolens undervisningsmål – herunder nye mål om digital teknologiforståelse – får derfor betydning for de frie grundskoler.

Det er væsentligt at understrege, at stå mål med-kravet ikke kræver en 1:1-kopi af folkeskolens undervisning. Friheden til at være forskellig i tilgang og pædagogik er fortsat et grundlæggende princip.

Foreningen deltager aktivt i en ministerielt nedsat arbejdsgruppe om Fagfornyelsen, som har til opgave at drøfte, hvordan de nye fagplaner får betydning for de frie grundskolers forpligtelser i forhold til stå mål med-kravet.

Forpligtende forudsætninger

Siden en ændring af Lov om friskoler og private grundskoler i 2005, er stå mål med-kravet blevet sat i relation til en række forpligtende forudsætninger (§1a, §1b og §1c). Disse forudsætninger sikrer, at der er en klar relation mellem de frie grundskolers undervisning og folkeskolens slutmål, uden at fratage de frie skoler deres pædagogiske frihed. De frie grundskoler kan således selv bestemme bl.a. undervisningens indhold og metoder, men skal i deres undervisningsplaner og praksis sandsynliggøre, at deres elever opnår sammenlignelige faglige slutmål som i folkeskolen.