Det danske ungdomsuddannelsessystem står over for en gennemgribende reform, der bl.a. indebærer en afvikling af 10. klasse. Det er regeringspartierne; Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der sammen med SF og Dansk Folkeparti har besluttet at nedlægge 10. klasse.
Med reformen vil 10. klasse fremover eksistere på efterskoler og frie fagskoler, mens den fjernes fra bl.a. folkeskoler og frie og private grundskoler. Reformen er præsenteret som en nødvendig modernisering, men den rummer alvorlige konsekvenser for de unge, der har brug for dette ekstra år til at modnes, afklare deres fremtid og styrke deres faglige niveau.
“Børne- og Undervisningsministeren har indgået et meget smalt forlig om en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne i Danmark. Det er beskæmmende, at ministeren ikke har formået at indgå de nødvendige kompromisser, så flere partier kunne se sig selv i aftalen. Havde det været tilfældet, kunne flere af de uhensigtsmæssigheder, som aftalen rummer, være blevet undgået“, siger Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
En beslutning baseret på kortsigtede besparelser
Nedlæggelsen af 10. klasse er blevet begrundet med en ambition om at forkorte unges vej gennem uddannelsessystemet og mindske de offentlige udgifter. Finansieringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, som vil koste milliarder af kroner, skal bl.a. findes ved at lukke alle 10. klasser, undtagen dem på efterskolerne og frie fagskoler. Argumentet er, at epx kan tilbyde det samme i en mere strømlinet form. Karsten Suhr kommenterer dette:
“Epx er på mange måder en god idé, men de langsigtede samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af at nedlægge 10. klasse er desværre ikke medtænkt. Forskning viser, at 10. klasse bidrager til at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, styrker elevernes arbejdsmarkedsparathed og reducerer risikoen for sociale problemer. Det er afgørende, at vi ikke overser disse vigtige effekter.“
Den kortsigtede besparelse ved at skære 10. klasse væk kan ende med at koste samfundet dyrt i form af højere ungdomsledighed, flere frafald fra uddannelserne og øgede sociale udgifter. Hvis flere unge falder fra i epx eller fra de øvrige tilbud, der er tilbage efter reformen, vil det medføre højere omkostninger til FGU, vejledningstilbud og sociale indsatser.
En overfladisk analyse
De kommunale 10. klasser og 10. klasse på frie og private grundskoler giver i dag unge mulighed for at modnes et år og blive mere afklarede med deres uddannelsesvalg. Ifølge aftalepapiret benyttes denne mulighed i høj grad af unge, der efterfølgende starter på en erhvervsuddannelse. Men denne analyse er overfladisk. Den overser, at 10. klasse også spiller en væsentlig rolle for mange unge, der sigter mod og senere vælger de nuværende gymnasiale uddannelser. Gennem 10. klasse opnår de nødvendige faglige og sociale kompetencer.
Muligheder fratages de unge
Efterskoler får fortsat lov til at tilbyde 10. klasse, mens folkeskoler og frie og private grundskoler mister denne mulighed. Det betyder, at unge, der ikke har lyst til at være et år væk hjemmefra, bliver frataget muligheden for at tage et ekstra skoleår. For nogle unge er hverken en efterskole eller en ungdomsuddannelse på en stor institution den rette vej efter 9. klasse. Karsten Suhr siger om dette:
“Det er uomtvisteligt, at de unge nu tvinges til at vælge en ungdomsuddannelse allerede i 9. klasse – uden muligheden for at bruge et udviklende år i 10. klasse til at blive både fagligt og socialt mere afklaret. Samtidig presses de yderligere af højere karakterkrav, uden at have en reel chance for at forbedre sig i et efterfølgende skoleår. Det er positivt, at efterskolerne fortsat kan tilbyde et 10. skoleår, men hvad med alle de unge, der ikke ønsker et kostskoleophold, eller hvis forældre ikke har økonomien til at betale?”
Et vigtigt alternativ forsvinder
De frie og private grundskoler har historisk været et vigtigt alternativ til folkeskolen og er beslægtede med efterskolerne. Det ville derfor være oplagt, at de frie og private grundskoler fik mulighed for at tilbyde et ekstra skoleår efter 9. klasse – en form for ’dagefterskole’ – hvor eleverne kunne fordybe sig fagligt, styrke deres skoleparathed og blive en del af et udviklende fællesskab. Dette ekstra skoleår kunne, ligesom i dag, føre eleverne videre på både stx eller andre ungdomsuddannelser. Karsten Suhr ærgrer sig:
“Det er dybt skuffende, at aftalepartierne ikke har taget højde for værdien af 10. klasse – herunder på frie og private grundskoler, som historisk har været et trygt og fleksibelt alternativ for unge”.
De internationale skoler er afhængige af 10. klasse ***
De internationale skoler og afdelinger er en del af de frie og private skoler. Karsten Suhr er dybt bekymret:
”Beslutningen om afviklingen af 10. klasse rejser spørgsmål i forhold til virksomhedernes internationale medarbejdere, hvis børn er afhængige af et internationalt skoleforløb. De internationale grundskoleuddannelser afsluttes efter Year 11, men det bliver umuligt, hvis 10. klasse afskaffes. Konsekvensen kan blive, at international arbejdskraft i stedet søger stillinger i andre lande, hvor deres børns skolegang sikres.”
En forhastet reform med store konsekvenser
Selvom reformen er præsenteret som en modernisering, er den primært drevet af kortsigtede besparelser, der kan ende med at koste samfundet dyrt. Argumentet om, at epx kan erstatte 10. klasse, bygger på en overfladisk analyse, der overser den afgørende funktion, som 10. klasse har for unge, der har brug for en tryg overgang til deres videre uddannelsesvej. Nedlæggelsen af 10. klasse i folkeskoler og på frie og private grundskoler er en forhastet beslutning med vidtrækkende konsekvenser.
***Frie internationale grundskoler kan fortsat udbyde 10. skoleår
Læs aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse.
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti: