Ledere fra Danmarks Private Skolers medlemsskoler var i marts samlet til en konference med det for folk i den frie skolesektor sindsoprivende tema: ”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?!
Spørgsmålet er naturligvis en provokation og et oplæg til debat. Ville Danmark være et bedre sted, hvis de frie og private skoler ikke fandtes? Det mener nogle politiske kræfter, der ser skoleformen som en trussel mod sammenhængskraften.
Hvad er skoleformens berettigelse?
”Vores skoleform er stærk på værdier, som vi står ved. Men vi er også en skoleform, der er fleksibel og kan flyttes”, sagde tidligere formand for Danmarks Private Skoler, Kurt Ernst, da han på konferencen gav et oplæg om den danske skoles udvikling over de seneste 1000 år. Han talte også om de altid eksisterende politiske slagsmål og ”armbøjninger” i forholdet mellem staten og de frie og private skoler.
Menneskets forhold til fællesskabet og til skolen
”Hvis du ikke har en fri presse og en fri skole, er demokratiet lige meget”, lød det fra lektor Brian Degn Mårtensson, der i sit oplæg på konferencen perspektiverede menneskets forhold til fællesskabet og til skolen.
Brian Degn Mårtensson deltog også i den efterfølgende paneldebat om de frie og private skolers virke, faciliteret af Gertrud Højlund. På hendes spørgsmål om, hvorvidt de private skoler har en særlig dannelsesopgave, og om den er anderledes end folkeskolens, svarede Brian Degn Mårtensson bl.a.: ”De frie og private skoler skal helt eksplicit IKKE gøre som folkeskolen. Ellers skal de lukke.”
Er det frie alternativ udfordret?
De frie og private skoler som et frit alternativ til den offentlige skole blev et af debattens mange temaer.
Søren Peschardt, kommunalbestyrelsesmedlem for S i Vejle Kommune, ønskede et mere nuanceret syn på skoleverdenen: ”Også som socialdemokrat kan man godt have et nuanceret syn på skoleverdenen. Jeg er ked af det modsætningsforhold, der bliver talt op imellem folkeskolerne og de private skoler”, men han anerkendte: ”Der er en stor myte i mit parti om de private skoler”.
Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef hos VIA fandt det frie alternativ udfordret: ”Der er udviklingstendenser, der går i den modsatte retning. Bl.a. i de kommuner, hvor friskoler erstatter den lokale folkeskole. Der er man jo ikke et frit alternativ”, argumenterede han.
Fællesskaberen
Kenneth Mikkelsen, MF (V) var optaget af muligheden for at kunne vælge skole: ”Vi har en politisk forpligtigelse til at sikre forældres frie valg”. En holdning, som formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, bakkede op om – og på konferencens dag to forsvarede, i en åben dialog med Jens Joel, MF (S).
Jens Joel har netop udgivet bogen ”Fællesskaberen”, hvor han bl.a. er fortaler for et opgør med de frie skoler, der: ”… undergraver snarere end bidrager til fællesskabet”.
Den gode fortælling fortæller ikke sig selv
”Luk de frie skoler!” – bliver verden så bedre af det?! Det er der nogen, der synes, må man konkludere på baggrund af konferencens indlæg og debatter. De frie og private skoler kan ikke regne med, at hånden holdes over dem. De frie og private skoler må selv på banen. Den gode fortælling fortæller ikke sig selv. De frie og private skoler må vedvarende bevise deres eksistensberettigelse.
