Læs debatindlægget, der stiller spørgsmål ved de hyppige politiske reformer i det danske uddannelsessystem og ved disse reformeres faktiske hensyn til de unges behov.
Ideen om at lukke 10. klasse og indføre en ny 2-årig uddannelse, der kombinerer erhvervsskoler og gymnasieelementer, vurderes skeptisk, da det kan medføre en opsplitning af skolesystemet og fjerne den fleksibilitet, som 10. klasse i dag tilbyder.
”Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.”
Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 13. september 2024 (Læs debatindlægget på Skolemonitor her)
Debatindlæg som indsendt af foreningen:
Debat | Når politiske uddannelsesvisioner møder den komplekse virkelighed
I de seneste årtier har det danske skole- og uddannelsessystem været præget af en konstant strøm af politiske reformer og skiftende prioriteter. Hver ny regering synes at bringe egne visioner for skoler og uddannelse, ofte med store ambitioner om at forme fremtidens samfund. I øjeblikket ser vi ind i reformer af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor også en mulig lukning af 10. klasse er på dagsordenen.
Komplekse udfordringer kan opstå, når uddannelsespolitikken bliver præget af forskellige politiske dagsordener. Overser man, i iveren efter at sætte politiske aftryk, hvad der er bedst for de unge? Det er tid til at træde et skridt tilbage og reflektere.
Skiftende uddannelsespolitiske mål
For 13 år siden satte regeringen under statsminister Helle Thorning-Schmidt ambitiøse uddannelsesmål, der afspejlede den daværende socialdemokratiske vision om uddannelse: Uddannelsespolitikken var bl.a. karakteriseret ved et mål om, at flest mulige unge skulle opnå en studentereksamen. Tingene forandrer sig, og disse politiske mål forsøges nu annulleret, selv om de stadigt ligger højt i bevidstheden hos forældre og unge.
Den gamle ”velfærdsstatslige” drøm om en gymnasial studentereksamen, som adgangsvejen til et friere liv, er for længst forladt politisk. Regering og de øvrige folketingspartier ser meget gerne, at elever i højere grad vælger andre ungdomsuddannelser, selvom mange unge og deres forældre stadig ser gymnasiet som det foretrukne ift. fremtidige muligheder. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser har svært ved at tiltrække og fastholde eleverne, trods politisk fokus og virksomheder og branchers synlige efterspørgsel efter erhvervsfagligt uddannede.
Så hvad gør man, når der nu i regeringen, Folketinget og en lang række brancher og erhvervsorganisationer er enighed om, at udviklingen må vendes, så flere unge vælger de erhvervsfaglige uddannelser? Et nærliggende svar kunne jo være at kigge på, hvad unge mennesker forventer af en ungdomsuddannelse, og hvilke rammer, vilkår, ungemiljø, pædagogik m.m., der med fordel kan udvikles på erhvervsuddannelserne, for at de kan tiltrække og fastholde eleverne, men det er tilsyneladende ikke den vej, man vælger at gå.
Flere unge til de erhvervsfaglige uddannelser – hvordan?
I maj 2023 præsenterede en reformkommission forslaget “Nye Reformveje 2”, der bl.a. introducerede ideen om en ny ungdomsuddannelse; hpx. En toårig uddannelse, som kombinerer 10. klasse, hf og erhvervsskolernes grundforløb, rettet mod elever med interesse for erhvervsfag. Forslaget indebar også en nedlæggelse af 10. klasse.
Regeringen og Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har kastet kærligheden på en model, kaldet en ”2-årig gymnasial uddannelse”, der lægger sig tæt op ad reformkommissionens forslag. Selvom modellen rummer mange interessante tiltag, rummer den også flere problematiske elementer.
Slut på udskolingen, som vi kender den?
Modellen er tankevækkende i et skolehistorisk perspektiv, da den lægger op til, at elever i 7. og 8. klasse i højere grad skal tage stilling til en enten “boglig” eller “håndværksfaglig” retning. Hvis gymnasiet vælges efter 9. klasse, sigter det mod en lang videregående akademisk uddannelse, mens en ny 2-årig gymnasial uddannelse skal føre mod en erhvervsfaglig vej. Dette kan hævdes at være et sporskifte ift. til idealet om enhedsskolen, som bygger på forestillingen om et ensartet, homogent skoleforløb for alle elever, hele vejen igennem grundskolen.
Inkluderer man konkrete elementer fra den politiske aftale om folkeskolen fra marts 2024, herunder forslaget om juniormesterlære, ser man en tendens til, at enhedsskolen langsomt brydes op, med paralleller til tiden før 1970’erne, hvor elever måtte vælge mellem en ”boglig” eller ”praktisk” retning allerede efter 6-7 års skolegang.
På vej mod afskaffelse af 10. klasse
Er det nødvendigt at oprette en ny 2-årig ungdomsuddannelse, og kan den virkelig løse udfordringerne med de unges uddannelsesvalg? Bør 10. klasse afskaffes? Hvorfor fikse det, der virker?!
10. klasse spiller en afgørende rolle i det danske uddannelsessystem ved at tilbyde en fleksibel og tilpasset overgang for unge med forskellige baggrunde og behov. Den brede vifte af tilbud gør det muligt for elever at finde netop det miljø og den støtte, de har brug for, inden de træffer vigtige valg om deres fremtidige uddannelsesretning. For at kanalisere elever ind i en ny ungdomsuddannelse er planen at afvikle10. klasse, hvilket vil eliminere den mangfoldighed og de skræddersyede tilbud, som 10. klasse i dag repræsenterer. Det er vigtigt at anerkende og bevare 10. klasses unikke værdi i uddannelsessystemet, frem for blot at presse elever ind i nye strukturer for at opnå politiske mål.
Fra politisk ambition til praktisk realitet
De politiske budskaber, der over tid udstikkes om uddannelsesvalg, har uden tvivl en stor indflydelse på både forældre og unges beslutninger. Når politikere ønsker at ændre retning og fremme nye veje, som f.eks. at styrke erhvervsuddannelserne på bekostning af gymnasiet, bliver det hurtigt en del af den offentlige debat og påvirker holdningerne i samfundet. Men i praksis går det ofte langsomt med at få disse politiske visioner til at slå igennem.
Der bør i højere grad være opmærksomhed på, at forandring ikke kun skabes via ændringer af strukturer, men også af en dybtgående ændring af den kultur, der omgiver uddannelsesvalgene. Gamle vaner og forventninger sidder dybt, og det tager tid for bl.a. elever og forældre at tilpasse sig nye realiteter. Det betyder, at selvom intentionerne om at skifte retning er tydelige, kan der gå mange år, før der ses en reel ændring i både kultur og de uddannelsesvalg, der træffes.
Tid til refleksion: Er det til gavn for de unge?
Det er nødvendigt at træde et skridt tilbage og reflektere. Med den ene politiske dagsorden efter den anden er der en risiko for at miste overblikket over, hvad der egentlig er bedst for de unge. Der er fare for, at den bredde og sammenhængskraft, som enhedsskolen har repræsenteret, går tabt til fordel for en opdelt fremtid, der ikke nødvendigvis gavner alle elever. Afskaffelsen af 10. klasse og indførelsen af en ny 2-årig ungdomsuddannelse kan fremstå som en god løsning, men de langsigtede konsekvenser må ikke overses. Der bør i højere grad lægges vægt på at forstå de unges behov og sættes fokus på at give de eksisterende strukturer støtte til at udvikle sig.
