VIVE påviser i en ny undersøgelse, at målt på uddannelse og beskæftigelse klarer unge fra de frie og private kostskoler sig mindst lige så godt som unge, der har været i familiepleje og signifikant bedre end unge fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

En række kostskoleledere forsøger på baggrund af undersøgelsen, i et debatindlæg i Altinget, at råbe sagsbehandlere, forvaltningschefer og kommunalpolitikere op med et budskab om, at kostskoler som anbringelsestilbud bør være en del af den kommunale anbringelsesvifte.

Læs hele debatindlægget herunder:

Kostskoler til kommuner: Brug os til anbringelser

Når vi kostskoleledere taler med sagsbehandlere, forvaltningschefer eller kommunalpolitikere, får vi gang på gang den oplevelse, at kostskoler som anbringelsestilbud ikke er en del af den kommunale anbringelsesvifte. Mange ved knapt, hvad de kan bruge os til. Tallene siger det hele: Kun 1 procent af alle anbragte børn og unge var i 2019 anbragt på en kost- eller efterskole mod 11 procent i 1999.

Det er synd – både for samfundet og for børnene og de unge. Ikke mindst fordi vi nu har forskningsbelæg for, at det virker at blive anbragt på en kostskole.

Vive viser i en ny undersøgelse, at målt på uddannelse og beskæftigelse klarer unge fra kostskolerne sig mindst lige så godt som unge, der har været i familiepleje og signifikant bedre end unge fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

For eksempel er 72 procent af unge med en 9.- eller 10.-klasses afgangsprøve, som har været anbragt på en kostskole, selvforsørgende som 25-årige mod 69 procent af tidligere familieplejeanbragte og kun 50 procent af tidligere institutionsanbragte.

Hele 56 procent af tidligere kostskoleanbragte er som 25-årige enten i gang med eller har en uddannelse mod kun 46 procent af tidligere familieplejeanbragte og 36 procent af tidligere institutionsanbragte.

Kommuner efterspørger løsninger
Det er for os at se en nyhed, der bør få kommunerne til at se nærmere på kostskolerne. Både fordi der i “miljøet” florerer nogle tal om effekten af anbringelser, der i hvert fald ikke gælder for os. Hvem har ikke hørt fortællingen om, at “kun 40 procent af alle anbragte får en ungdomsuddannelse”?

Men også fordi kommunerne så sent som før sommerferien (igen) sagde, at de har kæmpe problemer med at håndtere de mangeartede udfordringer med udsatte børn og unge.

I en rapport fra Socialstyrelsen siger 85 kommuner, at de har udfordringer i forhold til psykisk sårbare børn og unge, børn og unge med autisme og ADHD og udsatte børn samt unges skolegang og -fravær. Rigtigt mange af de børn og unge, der er anbragt hos os, falder inden for de kategorier.

De samme 85 kommuner siger også, at de har behov for mere viden om virkningsfulde indsatser, at de har brug for et større udbud af indsatser og mere ‘ekstern understøttelse’.

Kostskoler er selvfølgelig ikke svaret på det hele. Men da Vive på vores opdrag sammenlignede kostskolerne med familiepleje og institutioner, var resultaterne alligevel bemærkelsesværdige. Også fordi forskerne havde gjort, hvad de kunne for at matche kostskoleeleverne én-til-én med sammenlignelige unge fra de andre to grupper.

Ikke så dyre
Mest bemærkelsesværdigt er det, at anbragte kostelever klarer sig på lige fod eller bedre end unge fra familiepleje i forhold til uddannelse og selvforsørgelse i de første og vigtige år efter grundskolen. Og at de unge fra kostskolerne står signifikant bedre i forhold til at være i gang med eller have gennemført en uddannelse, når de er blevet 25 år.

Alle har fokus på familiepleje i disse år. Men for nogle børn, unge og deres forældre er det ikke løsningen, at der skal en ny familie ind over, som de skal opbygge relationer til. Så selvom familiepleje er mantraet, vil der være unge, hvor anbringelsen bliver langt mere stabil og udbytterig, hvis kommunerne tænker i andre anbringelsesformer end familiepleje.

Vores erfaring er, at de fleste børn og deres forældre er glade for kostskolerne, fordi kostskoler opleves som en del af normalmiljøet, fordi vi ikke opleves som en konkurrent til forældrene, og fordi omdrejningspunktet er skole og læring via trivsel og fællesskab i gruppen.

Og så er vi faktisk ikke dyre. Sammenligninger på anbringelsesområdet er hammersvært, og viften er bred. Så vi vil nøjes med at sige, at en anbringelse på en kostskole i snit koster cirka 500.000 om året eksklusive servicelovens ydelser. Langt billigere end en døgninstitution og ganske “konkurrencedygtigt” i forhold til mange familieplejeanbringelser, der jo ikke tilbyder grundskoleundervisning.

Hvis man dertil lægger besparelser på den lange bane, fordi en tidligere kostskoleelev som 25-årig er bedre i vej end en ung fra familiepleje og institution, så er der virkeligt gevinster at hente. Både for samfundet og for de unge, som det hele jo i virkeligheden handler om.

Bragt på altinget.dk den 22. oktober 2019