Regeringen har d.d. fremlagt forslag til Finanslov 2025, herunder forslag til tilskudsforhold for frie grundskoler og private gymnasier.
Der er tale om et forslag til finanslov, og intet er vedtaget endnu.
Foreningen er tilfreds med, at der i finanslovsforslaget ikke lægges op til ændringer i tilskudsprocenten for hverken grundskolerne eller gymnasierne. Der sker en stigning i tilskuddet pr. elev. Stigningen er kærkommen for mange skoler i en tid, hvor skolernes økonomi er præget af lønstigningerne ifm. overenskomsterne, virkninger af inflation samt faldende børnetal /elevtal.
Frie grundskoler
For finansåret 2025 foreslås der ingen ændringer i koblingsprocenten, der fortsat vil være fastsat til 76%.
Det statslige driftstilskud er koblet til den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen 3 år tidligere. Øgede udgifter til folkeskolen slår altså igennem med en forsinkelse på 3 år. Tilsvarende gør færre udgifter eller besparelser på folkeskolerne, hvilket derfor er et naturligt opmærksomhedspunkt i skolernes budgettering.
De almindelige driftstakster stiger mellem 2 – 5%. Undervisningstaksterne stiger som følgende; takst 1 og 2: 4% og takst 3, 10. klasse, 5%. Stigningen skyldes altså bl.a. øgede udgifter til folkeskolen tre år tilbage samt en pris- og lønregulering.
Fripladspuljen for elever på frie grundskoler er en separat post på finansloven. Desværre er der i regeringens finanslovsforslag ikke afsat midler til at øge denne pulje, selvom den ikke opfylder det reelle behov. Dette er en skuffelse for foreningen, som vedvarende arbejder for, at en forøgelse af fripladspuljen bliver inkluderet i finansloven, da dette er en væsentligt strukturelt træk for at sikre en mangfoldig skole for alle.
Hidtil har skoleforeningerne foreslået afsnøring af midler til specialundervisning. I år er skoleforeningerne dog ikke blevet bedt om en sådan indstilling, da Børne- og Undervisningsministeren har besluttet at anvende 2/3 af stigningen i statstilskuddet, svarende til 120 millioner kroner, til at øge bevillingen til specialundervisning. Udmøntningen sker primært ved en forhøjelse af taksten for tredje og følgende specialundervisningselever.
Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for midler til specialundervisning. Selvom de ekstra midler vil blive brugt på et nødvendigt område, er det stærkt kritisabelt, at ministeren har valgt at tilsidesætte den proces, som har været standard i årevis. Det er yderst problematisk, hvis de frie grundskoler fremadrettet skal leve med den utryghed, at hvis der sker en stigning i tilskuddet qua koblingsprocenten, så træffer den siddende minister beslutning om, hvordan pengene skal bruges, i stedet for at lade skolerne – eller skoleforeningerne på deres vegne – beslutte denne prioritering. Dette er et skråplan, der bekymrer foreningen dybt.
Regeringen har lanceret et initiativ for landdistrikterne. Initiativet omfatter tiltag inden for uddannelsesområdet. I perioden 2024-2025 er der afsat 40 mio. kr. til skoler med under 150 elever, herunder folkeskoler, frie grundskoler og frie fagskoler i de kommuner, der ifølge Danmarks Statistik er landkommuner. Midlerne kan f.eks. bruges til aktiviteter, læremidler eller energibesparende tiltag. Der skal ikke ansøges om midlerne, ligesom der ikke vil skulle redegøres for, hvad midlerne bruges til. Udbetalingerne forventes at begynde i efteråret 2024
Private gymnasier
Taksterne stiger også i 2025 for de private gymnasier. Samlet set med ca. 3% pr. elev.
Regeringen foreslår ændringer i tilskuddet til gymnasiale uddannelser med finanslovsforslaget. Målet er at sikre, at uddannelsestilbud forbliver tilgængelige i hele landet, med særlig vægt på at støtte offentlige gymnasiale uddannelser i landdistrikter og fremme social balance. Derudover planlægger regeringen at afsætte midler til at styrke erhvervsuddannelserne.
I finanslovsforslaget for 2025 foreslår regeringen at videreføre finansieringen til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Regeringen ønsker specifikt at gøre de midlertidige takstløft på cirka 360 millioner kroner til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelser permanente. Disse ville ellers bortfalde efter 2024. For de private gymnasier betyder dette en samlet støtte på omkring 15 millioner kroner. Foreningen er meget tilfreds med denne permanentgørelse, som den har arbejdet for.
Regeringen foreslår at ændre taxametermodellen, hvilket vil påvirke både offentlige og private gymnasier. Den nye model vil få konsekvenser for private gymnasier i forbindelse med afskaffelsen af tillægstaxameteret for særlige A-fag og studieretningstilskuddet for græsk-latin. Fjernelsen af taxameteret for ekstra A-fag vil resultere i et samlet tab på cirka 7 millioner kroner for private gymnasier. Afskaffelsen af taksten for studieretningen med græsk og latin vil påvirke nogle enkelte private gymnasier.
Selvom de fleste ændringer i taxametermodellen primært påvirker de offentlige gymnasiers tilskud, er foreningen meget opmærksom på de indirekte konsekvenser, som for eksempel kan påvirke konkurrencevilkårene.
Foreningen udsendte en særskilt orienteringsmail om ændringerne i taxametermodellen til rektorer og bestyrelsesformænd mandag d. 26. august.
Hvad nu?
Det skal understreges, at ovenstående er baseret på regeringens forslag som en del af finanslovsudspillet for 2025, og det vil blive forhandlet som en del af finansloven. Intet er vedtaget endnu.
Så snart finanslovsaftalen er endeligt vedtaget, forventeligt i november eller december måned, og detaljerne for skolernes tilskud 2025 er tilgængelige, offentliggøres de under nyheder på foreningens hjemmeside.
Orienteringsbreve om finanslovforslaget for 2025 og tilskudsberegnere
Ministeriet udsender hvert år orienteringsbreve til uddannelsesinstitutionerne om finanslovforslaget og ændringsforslag til finanslovforslaget. De fremsatte takstforslag samt tilskudsberegnere for såvel frie grundskoler som private gymnasiale uddannelser kan findes på foreningens hjemmeside under Værktøjer for medlemsskoler, Statstilskud.