Regeringen har i dag præsenteret et udkast til en aftale om et nyt system for optag på de gymnasiale uddannelser. Aftalen vil også få konsekvenser for frie og private gymnasiale uddannelser.
Forældrenes og de unges frihed til at vælge, hvor den gymnasiale uddannelse skal tages, har længe været under pres. Det har i en årrække været et politisk ønske – fra flere folketingspartier – at lave en ændret elevfordeling på de offentlige gymnasiale uddannelser. Der er sket et stort ryk i søgningen til de større gymnasier i byerne, mens det har været svært at fastholde elevtallet i de tyndt befolkede områder. Samtidig har de gymnasiale uddannelser oplevet, at ansøgerfeltet er blevet opdelt i etniske grupperinger.
Flertal står bag aftalen
Elevfordelingsaftalen, der her til eftermiddag blev præsenteret af Børne- og Undervisningsministeren, er indgået i forståelse mellem den socialdemokratiske regering og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet samt Kristendemokraterne. Bl.a. Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har valgt at stå uden for aftalen. Af aftalen fremgår det, at forældrenes indkomst fremover skal spille en hovedrolle, når eleverne skal fordeles på de offentlige gymnasiale uddannelser. Samtidig skal der sættes et loft på elevtallet på de største gymnasier samt et minimumselevtal på de mindste gymnasier.
Om aftalen for de offentlige gymnasiale uddannelser siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:
”Grundlæggende er foreningen tilhænger af det frie skolevalg for børn, unge og deres forældre. Det frie valg bør gælde for alle, uanset hvor i landet man bor, og uanset om man ønsker en gymnasial uddannelse på et offentligt eller privat uddannelsessted. Vi forstår hensigten bag denne aftale, men det er sjældent, at tvang virker motiverende.”
De private gymnasiale uddannelser påvirkes også af aftalen
I forbindelse med de politiske drøftelser om nye elevfordelingsregler har der fra nogle partier været udtrykt stærk bekymring for, at en begrænsning af det frie skolevalg på de offentlige gymnasiale uddannelser vil medføre en øget tilstrømning af elever til de private gymnasiale uddannelser. Modeller for, hvordan dette scenarie kan undgås, er blevet diskuteret blandt politikerne, og foreningen er blevet inddraget i disse drøftelser via dialog med undervisningsordførerne og i forbindelse med et foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg.
Om dette siger Karsten Suhr:
”Allerede i det sene efterår 2020 stod det klart for os, i Danmarks Private Skoler, at en elevfordelingsaftale for de offentlige gymnasiale uddannelser i sidste ende vil føre til en politisk delaftale for at begrænse en evt. tilstrømning til det frie og private område. Det blev i første omgang en opgave for os at forhindre, at en sådan delaftale ville medføre ændringer i tilskuddet til de frie og private gymnasiale uddannelser”. Karsten Suhr fortsætter: ”Det politiske pres var og er stort, og foreningen måtte også tidligt se i øjnene, at den måtte gå med i konkrete drøftelser om løsningsforslag i erkendelse af, at det handlede om at ende op med en model, der var til mindst skade for de frie og private gymnasiale uddannelser.”
Et forslag om en overordnet kapacitetsbegrænsning på de frie og private gymnasiale uddannelser i en kortere, begrænset periode kom i den forbindelse på bordet. Foreningen har dog ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at den kan understøtte en vidtgående model med kapacitetsbegrænsninger for de frie og private gymnasiale uddannelser.
I aftaleudkastet fremgår det, at der også skal indføres et loft over, hvor mange elever, der må optages på private gymnasier i og omkring de store byer. Ifølge udkastet, kommer der et loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever private gymnasiale uddannelser i større byer vil kunne optage. Dette loft vil gælde indtil tre år efter, at den nye model træder i kraft. De private gymnasiale uddannelser i de større byer vil, ifølge aftalen, ikke kunne få taxametertilskud til flere førsteårselever, end de havde i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/2019 og 2019/2020.
Til Berlingske Tidende siger Karsten Suhr:
”Det vil have den konsekvens, at nogle af de private gymnasier ikke kan lave den udvidelse, som de måske havde planlagt. Man kan ikke imødekomme elevernes ønske, og man stækker det frie skolevalg for de unge (…) Det er slemt, når man er inde og blande sig i værdibårne skolers mulighed for at optage elever.”
Det bliver svært
Foreningen kan ikke stå inde for en stor begrænsning af det frie skolevalg og af forældre og elevers ret til at vælge et værdibaseret skole- og uddannelsessted. Foreningen kan naturligvis heller ikke acceptere en så vidtgående begrænsning af de enkelte frie og private gymnasiale uddannelsers muligheder og rammer for at drive skole. Foreningen vil forsat gå i dialog med undervisningsordførerne og følge forløbet frem mod vedtagelsen af aftalen i Folketinget, men anerkender samtidig, at det med det politiske flertal for aftalen bliver svært at få ændret noget afgørende.
