Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier udgiver nu publikationen “Vidste du, at …? – fakta om frie og private grundskoler”, som samler den nyeste viden, statistik og dokumentation om landets frie og private grundskoler.

Publikationens formål er at give et faktabaseret indblik i skolernes betydning, resultater og samfundsbidrag – både fagligt, økonomisk og socialt.

Publikationen er bygget op omkring Kodeks – de 7 Samfundsløfter. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har vedtaget et fælles kodeks for samfundsansvar – og givet syv konkrete samfundsløfter om at bidrage positivt til individet, fællesskabet og samfundet.

“Vidste du, at …?” kan man bl.a. læse om:
• Antal skoler og elever
• Tilskud og forældrebetaling
• Hvad koster de frie grundskoler?
• Elever med særlige behov
• Skolernes faglige resultater
• Skolernes løfteevne
• Fripladstilskud
• Tidlig og forebyggende støtte
• Skolernes arbejde med rettigheder
• Elevernes videre vej i uddannelsessystemet

Derudover indeholder publikationen også afsnit om foreningen Danmarks Private Skoler og den private skoletradition – fra de historiske realskoler og pigeskoler til de moderne skoler, der forener frihed, faglighed og samfundsansvar.

Brug publikationen i valgdebatten

De kommende valg – med kommunal- og regionsvalg i november 2025 og et folketingsvalg senest i 2026 – er en oplagt anledning til at styrke de frie og private skolers synlighed og rolle som ansvarlige, værdibårne aktører i både lokalsamfund og landspolitik.

Valgår er en strategisk mulighed for at skabe kendskab, dialog og forståelse. Publikationen “Vidste du, at … – fakta om frie og private grundskoler” giver et solidt grundlag for den samtale: Den samler fakta, tal og fortællinger, som kan bruges i mødet med politikere, medier og borgere.

Hvis der opstår myter, misforståelser eller kritik, kan publikationen bruges som et værktøj til at svare med fakta og dokumentation – og til at vise den virkelighed, der ligger bag tallene.

Find og download publikationen på foreningens hjemmeside her

Danmarks Private Skoler er organisation for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark.
Foreningen varetager skolernes interesser over for bl.a. Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet. Interessevaretagelsen understøttes af foreningens kommunikationsvirksomhed og projekt- og analysearbejde. Foreningens sekretariat rådgiver skolerne i juridiske, økonomiske, ledelsesmæssige, pædagogiske og undervisningsrelaterede spørgsmål.
Foreningen har desuden en omfattende kursusvirksomhed for skolernes ledelser og bestyrelser.

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15
1472 København K

T: 3330 7930
E: info@privateskoler.dk
W: www.privateskoler.dk

©2025 Danmarks Private Skoler