Aftalepartierne bag prøveaftalen af 5. februar 2021 er enedes om justering af aftalen om sommerens prøver og eksamener for elever i grundskolen.

Eleverne i 9. og 10. klasse skal fortsat til de prøver, som blev aftalt den 5. februar (inklusiv en mindre justering den 12. februar). Ændringen består i, at eleverne får ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren. Det er også aftalt, at eleverne i grundskolen får deres standpunktskarakter inden prøven.

Aftalepartierne er også enige i, at der ikke justeres i aftalen i forhold til de gymnasiale prøver. Det skyldes, at der i aftalen fra februar 2021 allerede er taget højde for perioderne med fjernundervisning. For eksempel skal eleverne til skriftlig prøve i dansk, hvor eleven kan vælge mellem forskellige emner i prøvesættet, og lærerne kan tilpasse de mundtlige eksamensspørgsmål, så eleverne ikke kommer op i stof, de ikke kan forventes at være godt nok inde i på grund af den lange hjemsendelsesperiode.

Læs tillæg til aftaleteksten (pdf)

FAKTA: DISSE EKSAMENER SKAL ELEVERNE TIL

Skema over prøver i sommeren 2021

Grundskolen

TRINPRØVER DER AFHOLDES, JF. PRØVEAFTALE FEBRUAR 2021
8. klasse• Alle prøver er aflyst
9. klasse• Dansk (skriftlig og mundtlig)
• Matematik (skriftlig)
• Engelsk (mundtlig)
10. klasse• Dansk og matematik (skriftlig og mundtlig)

Gymnasiale uddannelser

TRINPRØVER DER AFHOLDES, JF. PRØVEAFTALE FEBRUAR 2021
 1.g• En mundtlig udtræksprøve.
 2.g• En mundtlig udtræksprøve.
 3.g• SRP/SOP (mundtligt forsvar).
• Dansk (skriftlig).
• To mundtlige prøver i studieretningsfag A/B-niveau eller andet A-niveaufag.
• Tre mundtlige prøver for htx-elever, der ikke har valgt at gennemføre den mundtlige prøve i SOP.
 1.hf• To mundtlige prøver i naturvidenskabelig faggruppe.
 2.hf• Dansk (skriftlig).
• Tre mundtlige prøver.
 Hf-enkeltfag• 0-4 prøver:
• Dansk (skriftlig), EP-forsvar hvis muligt ellers
• Udelukkende mundtlige prøver.
 GSK• 0-4 prøver: 
• Dansk (skriftlig) hvis muligt ellers
• Udelukkende mundtlige prøver.
 GIF• Dansk som andetsprog (skriftlig).
• Tre mundtlige udtræksprøver.
 SOF• 0-4 mundtlige prøver.
Eux-elever, der afslutter• EOP/EP (mundtlig forsvar)
• Dansk (skriftlig)
• Yderligere to mundtlige prøver
Eux-elever der ikke afslutter• En mundtlig prøve

Kontakt

Thomas Sørensen
Konsulent

3330 7932
ts@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk
Erik Juul Hansen
Seniorkonsulent

3330 7925
ejh@privateskoler.dk