Ved lov nr. 1659 af 30. december 2024 – en del af folkeskolens kvalitetsprogram – får færdigheds- og vidensområderne i Fælles Mål nu vejledende status i folkeskolen. Som følge heraf er § 1 a, stk. 4 i lov om friskoler og private grundskoler ændret, så henvisningen til disse områder udgår. Ændringen træder i kraft den 1. august 2025.
Frie grundskoler kan fortsat vælge enten at fastsætte egne delmål, slutmål og undervisningsplaner eller følge Fælles Mål og ministeriets vejledende læseplaner. Skoler, der vælger det sidste, er ikke længere bundet af færdigheds- og vidensområderne i Fælles mål, men skal stadig følge:
- Fagenes kompetenceområder
- De tilhørende kompetencemål på trinniveau, herunder de afsluttende kompetencemål
- En faglig progression, der svarer til folkeskolens
For skoler, der vælger at udarbejde egne mål og planer, forventes det ikke længere, at færdigheds- og vidensområderne indgår.
Uanset hvilken model skolen har valgt, er det dens ansvar at sikre, at undervisningen samlet set står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Centrale begreber i Fælles Mål
Kompetenceområder
De grundlæggende faglige områder i hvert fag eller emne i folkeskolen.
Færdigheds- og vidensområder
De enkelte kompetenceområder er brudt ned i mere konkrete områder, der viser, hvad eleverne skal kunne og vide.
Kompetencemål på trinniveau
Kompetencemålene på trinniveau er mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin i hvert fag eller emne.
Afsluttende kompetencemål
De mål, eleverne skal have nået ved afslutningen af undervisningen i et fag – ved udgangen af et bestemt klassetrin i folkeskolen.
Muligheder for at fastlægge undervisningsmål og -planer
Frie grundskoler skal fastlægge og offentliggøre deres undervisningsmål og undervisningsplaner på hjemmesiden. De to yderpositioner er:
- Fuldstændig overensstemmelse med Fælles Mål og ministeriets vejledende læseplaner. Dette valg medfører, at skolen følger folkeskolens mål og progression uden afvigelser.
- Formulering af egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, hvor alle folkeskolens obligatoriske fag og emner er identificerbare efter nogle særlige krav.
Mange skoler vælger en mellemvej, hvor de i nogle fag følger Fælles Mål og de vejledende læseplaner, mens de i andre fag beskriver og anvender egne mål og planer. I så fald skal alle afvigelser være tydeligt beskrevet og offentliggjort.Sammenhæng mellem mål, planer og praksis
Tilbagefaldsregel
§ 1 a, stk. 4:
I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Det vil sige, at hvis en fri grundskole ikke har formuleret egne mål og planer – eller hvis de mål og planer, skolen har formuleret, ikke lever op til kravene til disse – så træder Fælles Mål i kraft som minimumsstandard.
Sammenhæng mellem mål, planer og praksis
Der skal være overensstemmelse mellem skolens undervisningsmål, planer og den faktiske undervisningspraksis. Hvis skolen følger Fælles Mål og de vejledende læseplaner, skal det fremgå af den måde, undervisningen tilrettelægges og gennemføres på.
Hvis skolen har fastlagt egne mål og planer, skal undervisningen følge disse. Det er også skolens ansvar at evaluere sin samlede undervisning regelmæssigt og offentliggøre resultater og opfølgning på skolens hjemmeside.
Der skal desuden være en tydelig sammenhæng mellem skolens undervisningsmål og elevernes samlede undervisningsresultater. Skolen skal løbende vurdere, hvorvidt eleverne når de fastsatte mål – uanset om disse er skolens egne eller hentet fra Fælles Mål. Der stilles ikke krav om bestemte test eller prøver, men skolen skal kende elevernes faglige udbytte og kunne vurdere, hvor tæt på målopfyldelse de er. Evalueringen skal bruges til at justere undervisningen og sikre, at målene nås.
De forpligtende forudsætninger; §1a, §1b og §1c i Lov om friskoler og private grundskoler, omhandler:
§ 1a – Beskrivelsesforpligtelser
§ 1b – Evalueringsforpligtelser
§ 1c – Offentliggørelsesforpligtelser
Konsekvenser ved manglende opfyldelse:
– Skolen overholder ikke Lov om friskoler og private grundskoler.
– Der skabes usikkerhed om skolens faktiske opfyldelse af ”stå mål med-kravet”.
Færdigheds- og vidensområder bliver vejledende
Ændringen af færdigheds- og vidensområdernes status markerer en vigtig justering i rammerne og forpligtelserne for undervisningsplanlægning i både folkeskolen og de frie grundskoler. Der opnås større fleksibilitet – men ansvaret for at sandsynliggøre og dokumentere, at undervisningen samlet set står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, er i øvrigt uændret, jf. §1a, 1b og 1c i lov om friskoler og private grundskoler.