Debat uden oneliners: Gymnasium sætter politikere og elever i øjenhøjde

Når Hovedstadens Kristne Gymnasium inviterer politikere til debat, handler det ikke om oneliners og hurtige replikker, men om at skabe ægte dialog. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål, udfordre og engagere sig, og demokratiet rykker helt ind i klasselokalet.

Kommunal- og regionsrådsvalget står for døren, og snart skal mange af landets gymnasieelever sætte deres allerførste kryds. Derfor gør mange gymnasier en særlig opgave ud af at bringe valget tættere på eleverne ved at afholde diverse debatarrangementer.

På Hovedstadens Kristne Gymnasium har man grebet opgaven en smule anderledes an. For at undgå debatter, hvor lokalpolitikerne kæmper om ordet på en stor scene, har gymnasiet fokuseret på et dialogbaseret format, hvor eleverne er i øjenhøjde med politikerne.

Det ikke blot en lejlighed til at engagere eleverne i samfundsdebatten, det er en måde at tage et aktivt samfundsansvar på ved at give kendskab til, styrke og udvikle demokratiet.

Ved valgarrangementet, der blev afholdt d. 31. oktober, blev 10 kandidater inviteret på besøg. Efter en kort introduktion i plenum blev eleverne og de opstillede kommunalvalgspolitikere inddelt i små hold á ca. 20 elever og 2-3 politikere og sendt ud i klasselokaler.

”Til valgarrangementer som disse har man ofte mange lokalpolitikere på samme scene, der kæmper om ordet og forsøger at trænge igennem med oneliners, men vores erfaring er bare, at det får eleverne ikke nødvendigvis det meste ud af. Derfor har vi gået med en anden model, der kræver lidt mere af alle parter,” fortæller Mathias Schwartz Kirkegaard, der underviser i samfundsfag og har været med til at stable arrangementet på benene.

“Jeg synes, det var meget oplysende, de engagerede os og fortsatte ikke bare ud ad en tangent, men lod også os stille dem spørgsmål,” fortæller hun. 

Om oplevelsen har gjort hende mere sikker på, hvor hun vil sætte sit kryds, siger hun:

“Ja, det synes jeg, for det var en god mulighed for at få bedre information, end den vi kan se på valgplakaterne,” fortæller Noura.

Kommunalvalg i klasselokalet

Udover debatarrangementet har det kommende kommunal- og regionsrådsvalg også givet anledning til et større undervisningsforløb for skolens 3. g-elever, der skal handle om alt fra magt og medier til meningsmålinger og statistisk usikkerhed.

Først skal eleverne dog undersøge og fremlægge for hinanden, hvordan byrådet i deres kommune er sammensat, og hvilke emner der er på dagsordenen, da mange af skolens elever er fra forskellige kommuner.

For Sarah Nyvang Kristensen, der også underviser i samfundsfag på Hovedstadens Kristne Gymnasium, skal denne opgave og den videre diskussion give et bedre udgangspunkt for at eleverne kan sætte sig ind i lokalpolitik og sætte deres første kryds.

”Det er i elevernes arbejde med deres egen kommune, at de finder ud af, hvor de skal gå hen for mere information om valget, og hvilke politikområder, der er aktuelle i deres kommune. Forløbet skal give dem værktøjer og også åbne op for de gode samtaler,” fortæller gymnasielæreren.

Før, under og efter valget skal eleverne derudover beskæftige sig med medieteori, meningsmålinger og statistisk usikkerhed med kommunalvalget som holdepunkt. Her har kommunalvalget en relevans og aktualitet for eleverne, der kan gøre det nemmere at forholde sig til, fortæller Sarah Nyvang Kristensen.  

”Når vi tager udgangspunkt i kommunalvalget, bliver empiriområdet både fokuseret og hverdagsnært for eleverne. De kan fordybe sig i noget de kender og kan relatere til, og så kan vi derefter bruge teorien til at forstå og perspektivere det,” fortæller hun.