Frie Skolers Lærerforening mener, at der ikke er barrierer for at ansætte pædagoger i klasserummet – men vi ser det anderledes. I dette indlæg svarer vi på deres synspunkter og argumenterer for, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan skabe bedre rammer for både undervisning og trivsel. Vi mener, at det ikke handler om at udhule lærerrollen, men om at styrke fællesskabet i klasserummet – til fordel for børnene. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 8. august 2025
Foreningens indlæg som indsendt:
Fællesskaber kræver faglig bredde – også i klasserummet
Der er rigtig meget, Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Danmarks Private Skoler er enige om – også i forhold til de opgaver, der knytter sig til dagligdagen på de frie og private skoler.
Og ja, lærere er lærere på de frie og private skoler, men hvorfor ikke lade pædagoger være pædagoger?
I forsommeren rejste vi nogle spørgsmål, som siden har affødt reaktion.
Vi spurgte: Hvorfor gør lovgivning og fagpolitiske aftaler det så administrativt tungt at lade pædagoger arbejde i klasserummet på frie og private skoler – side om side med lærere – når netop samarbejdet mellem de to fagligheder kan gøre en afgørende forskel for eleverne?
Hvorfor ikke lade en grundlæggende anerkendelse af de forskellige fagprofessionelle kvalifikationer komme til udtryk gennem ansættelsesforhold?
Altså at lærere ansættes under en læreroverenskomst og pædagoger under en overenskomst med BUPL.
Ønsker ikke at erstatte lærere med pædagoger
Frie Skolers Lærerforening har i deres svar givet udtryk for, at der reelt ikke er barrierer for at ansætte pædagoger – så længe de ansættes under læreroverenskomsten, hvis de deltager i undervisningen.
Samtidig fremhæver FSL, at lærerrollen rummer både undervisning og pædagogisk ansvar, og at det ikke bør adskilles.
Det er et synspunkt, vi har respekt for. Vores ønske er ikke at erstatte lærere med pædagoger, men at skabe mulighed for, at begge fagligheder kan samarbejde i klasserummet – hver med deres styrker og udgangspunkt.
Når pædagoger i praksis skal ansættes som lærere for at kunne deltage i skoledelen, bliver det en barriere – ikke mindst når det fører til dobbeltansættelser og unødigt bureaukrati.
Det er en begrænsning, der ikke er i folkeskolen, hvor pædagoger i højere grad kan indgå i det fælles arbejde omkring eleverne uden samme formelle skel. Det hæmmer, ikke styrker, samarbejdet – og det er i sidste ende børnene, der betaler prisen.
I bund og grund handler det om at gøre skoledagen så god som muligt for alle børn – både dem, der trives uden større problemer, og dem, der har brug for støtte til at begå sig i fællesskabet.
Netop i klasserummet og i overgangene opstår mange af de situationer, hvor børn har brug for en hånd – ikke til undervisning, men til deltagelse. Her kan pædagoger med deres særlige blik være en vigtig støtte.
Diskussionen handler om trivsel og samarbejde
Vi er meget enige i, at undervisere skal ansættes på en læreroverenskomst, der varetager lærernes løn- og arbejdsvilkår.
De frie og private skoler har – som FSL skriver – ret til at ansætte de medarbejdere, den enkelte skole finder bedst egnet til at undervise deres elever, uanset uddannelse.
Alle medarbejdere, der varetager undervisning, er naturligvis lærere. Det er en grundlæggende del af de frie grundskolers vilkår – og det bakker vi op om.
Det handler imidlertid ikke om ansættelse af lærere, men af medarbejdere til at varetage pædagogfaglige opgaver i klasserummet, i børnenes pauser m.v. Medarbejdere, der også kan være bindeleddet mellem skole og fritidsordninger.
Diskussionen handler ikke om at spare penge eller udhule lærerrollen. Den handler om børns trivsel. Og om at skabe rammer, hvor lærere og pædagoger kan samarbejde.
Ensidige fagpolitiske interesser står i vejen
Vi underkender på ingen måde lærernes mange kompetencer, men må samtidig konstatere, at der også blandt lærerne er stor efterspørgsel på hjælp til blandt andet at imødekomme et voksende behov for yderligere støtte for at tilgodese klassefællesskabet.
Den kommende omlægning af indsatserne på inklusions- og specialundervisningsområdet lægger op til et stærkere fokus på fællesskab frem for individ.
Skal den bevægelse lykkes på de frie og private skoler, kræver det adgang til både lærer- og pædagogfaglighed i klasserummet.
De to fagligheder supplerer hinanden og skaber bedre betingelser for både undervisning og trivsel – for både børn og medarbejdere. Meget ensidige fagpolitiske interesser må ikke være en hindring.
Lad derfor lærere være lærere på deres overenskomst – og lad pædagoger være pædagoger på deres. Det skylder vi ikke systemet – det skylder vi børnene.
