Det nye skoleår er i gang, og foreningen vil gerne gøre opmærksom på, at det er muligt at tilmelde sig spændende og inspirerende kurser, der er planlagt til afholdelse fra august til december 2025.

Vær opmærksom på, at tilmeldingsfristen som udgangspunkt er to måneder før kurset afholdes – så tilmeld dig allerede nu klik her.

Konference for ledere på gymnasier
I år sætter vi lys på de markante forandringer i landskabet af ungdomsuddannelser, når vi mødes til den årlige gymnasieledelseskonference i Svendborg. Den uddannelsespolitiske dagsorden er for tiden præget af drøftelser om EPX, institutionslovgivning samt om, hvad gymnasiet kan og ikke skal kunne fremover.
Mandag d. 8. september 2025 kl. 12.30 er der netværksmøde pædagogiske ledere ved gymnasieskoler.. Læs mere…

Webinar for frie skoler med Datatilsynet
Datatilsynet stiller skarpt på de frie skolers datahåndtering i et webinar den 28. august. Med udgangspunkt i deres seneste tilsyn med frie grundskoler deler Datatilsynet deres erfaringer, forventninger og anbefalinger. Tilmelding ikke nødvendig. Der udsendes en mail til skolerne i august med link til webinaret. Læs mere…

Seminar om personalejura i praksis
Seminar for medlemsskoler, hvor der gennemgås aktuelle og relevante forhold indenfor overenskomster, bestemmelser, retsgrundlag mm. ift. opgaver tilknyttet administration og personaleledelse, herunder håndtering af ansatte, fravær, sygdom, tjenstlige forløb, afskedigelser og fratræden. D. 7. oktober 2025. Læs mere…

Inklusionskonference
Oplæg om AI´s potentialer og udfordringer i forhold til at støtte ordblinde med skolearbejdet v. Mikkel Aslak Koudal Andersen, love og regler vedr. SPS v. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt hvordan pædagogisk værtskab kan håndtere uro og problematisk deltagelsesadfærd i skolen v. Rasmus Alenkær. D. 8. oktober 2025. Læs mere…

Arbejdet og samarbejdet i skolens øverste ledelse
Seminar for skolens formand og skoleleder/rektor. Samarbejdet mellem skolens formand og skoleleder/rektor er vigtig ift. skolens strategiske udvikling og overordnede drift. På seminaret arbejder vi med de faglige og personlige snitflader og relationer, der kommer i spil både i den daglige organisation og i bestyrelsen. D. 14.-15. november 2025. Læs mere…

Årsmøde
Foreningens årsmøde afholdes d. 24.-25. oktober 2025.
Tilmelding fra slutningen af august.

Bestyrelsesuddannelse
Danmarks Private Skoler udbyder en bestyrelsesuddannelse til medlemsskolerne, som bygger videre på den kompetenceudvikling, der ligger i bestyrelsesarbejdet i skolen. Uddannelsen består af to fysiske kursusdage samt tre onlinesessioner fra kl. 16-18 og afsluttes med en eksamen, som tager udgangspunkt i et case-oplæg fra deltagernes egen praksis. Se program her. Uddannelsen starter 4. december 2025. Læs mere…

Overvejer du at blive leder?
Afklaringskursus for lærere med fokus på den særlige opgave, det er at lede en fri grundskole samt på den enkelte lærers kompetencer og styrker. Målet er, at deltagerne bliver afklaret ift. til lederopgaven. Det vil være en vekselvirkning mellem oplæg, dialoger, øvelser og personlige refleksioner. Se program her. D. 10.-11. december 2025. Læse mere…

Arbejdsmiljøkurser
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Flere datoer. Læs mere…
Temadag: Find de giftige ingredienser i jeres stresscocktail. D. 17. oktober og d. 17. november 2025. Læs mere…

Certificeringsuddannelser for tilsynsførende
Certificering som tilsynsførende er gældende for en periode på 5 år. For at opretholde certificeringen skal certificeringen fornyes inden de 5 år er gået.
Der afholdes flere uddannelser. Læs mere…

Lad os mødes