Det er ikke i orden at sige, at nogle typer frie skoler er bedre end andre, skriver en stribe frie grundskolers foreninger i et fælles debatindlæg.
Det kan nok være, at øjnene blev spærret op, da vi torsdag læste interview-artiklen i Politiken Skoleliv med vores nye undervisningsminister. ”Siger hun virkeligt det!”, var den første tanke.
Vi er mildest talt chokerede over, at vores – for hun er jo også vores, de frie grundskolers, – ministers udtalelser. Ministeren kategoriserer de frie grundskoler i henholdsvis ”dem hun har svært ved at se sig sur på” – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – henholdsvis den anden type ”dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet”.
Synes ministeren virkeligt, at frie grundskoler er beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?
Også i den frie skolesektor er der brodne kar, menved ministeren reelt og faktuelt i hvilket omfang de frie grundskoler – generelt – tager socialt- og samfundsansvar? Kender ministeren til de frie grundskolers socioøkonomiske sammensætning, evne til at løfte de svageste elever og til at skabe social mobilitet? Det lader ikke umiddelbart til det. Men vi vil gerne tale om, vise og bevise det. Vi indbyder til dialog. Til hver en tid.
Ifølge ministeren findes de frie grundskoler, der er ”skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet” i ”alle mulige afskygninger, alle mulige forskellige steder i Danmark”. Mere konkret bliver det ikke – i artiklen. Dog synes det at fremgå, at der er typer af frie grundskoler, som ministeren har et mere positivt syn på, herunder frie grundskoler, der udgør et alternativ for ”forældre med hang til særlig pædagogik”.
Det er muligt – og også helt ok – at man kan have helt personlige præferencer og holdninger til forskellige typer af frie grundskoler. At man kan have sine egne meninger om, hvad ”en god skole” er. Men når man arbejder professionelt med grundskolen i Danmark, så må man nødvendigvis respektere diversiteten i den frie skolesektor. Det er ikke i orden at sige, at nogle typer af frie skoler er bedre eller mere rigtige end andre. At udkantskoler er bedre end byskoler, at små skoler er bedre end store skoler, eller at skoler med en særlig pædagogisk holdning er bedre end dem, der bygger på en særlig ideologi eller et holdningsmæssigt grundlag. Det er jo hele pointen med de frie skoler. Den helt afgørende præmis er grundlovens §76, hvor det fastslås, at forældre har ret til selv at etablere skole- og undervisningstilbud, der stemmer overens med deres værdier og undervisningssyn. Grundloven beskytter frihedsrettigheder, skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten.
De frie grundskoler er forskellige, heldigvis – det er hele ideen med dem, men på et punkt er de ens; de er funderet i et værdigrundlag og i den idé, at lokalt forankrede skoler, skabt af borgerne, med stærkt ejerskab fra ansatte, elever og forældre, kan noget helt særligt.
Skal disse forældre, der tager initiativ til at starte en fri grundskole eller vælger en etableret fri grundskole til deres børn skydes i skoene, at de fravælger ”det rigtige fællesskab” og derved sammenhængskraften i samfundet?
Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?”
Danmarks grundskoler – folkeskoler og frie grundskoler – rummer godt 1640 enkeltstående fællesskaber, der hver især bidrager til at bygge fremtidens samfund. Frie grundskoler bør være alternativet til en velfungerende folkeskole – et alternativ, der er opnåeligt for alle samfundsgrupper. Det er vi 100% enige i! Og netop det ser vi frem til en konstruktiv og respektfuld dialog om med vores undervisningsminister.
Ordet respekt betyder anerkendelse af noget eller nogens værdi, status, vigtighed eller berettigelse. Respekt får os til at se muligheder i forskellighed. Det er en del af vores skoletradition.
På vegne af de frie grundskolers foreninger,
Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Thorkild Bjerregaard, formand for foreningen af kristne friskoler
Anke Tästensen, Schulrätin for Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening
Bragt i Politiken Skoleliv på skolemonitor.dk
