Er koblingsprocenten “reelt” steget – eller er det debatten, der har mistet proportionerne? Bag tallene gemmer sig en langt mere kompleks virkelighed. Læs foreningens debatindlæg offentliggjort i Skolemonitor d. 19. marts 2026. Er du interesseret i mere baggrund læs: Koblingsprocenten, tilskuddet og debatten om frie grundskoler
Læs debatindlægget her:
Debatten om koblingsprocenten er kørt af sporet
Debatten om de frie grundskolers statstilskud er igen blusset op med påstanden om, at koblingsprocenten “reelt” er steget, og at finansieringsmodellen derfor er blevet skæv. Men den konklusion bygger på en forsimplet læsning af en kompleks model.
Når enkelte dele af folkeskolens økonomi trækkes frem og gøres til målestok for hele tilskudssystemet for frie grundskoler, risikerer man at tegne et misvisende billede – både af tilskudsmodellen og af de frie grundskolers rolle.
Debatten handler ikke kun om procenter og beregninger. Den handler om, hvordan vi forstår finansieringen af de frie grundskoler – og om vi er villige til at se på helheden.
Koblingsprocenten afspejler ikke hele folkeskolens økonomi
Når debatten fremhæver specialklasseområdet som forklaring på en ”reel stigning”, overser den en afgørende pointe: Koblingsmodellen er ikke et spejl af hele folkeskolens økonomi – den afspejler kun en udvalgt del.
Store udgiftsposter i folkeskolen indgår slet ikke i beregningsgrundlaget. Det gælder blandt andet anlægsudgifter til bygninger og renoveringer, investeringer i faglokaler og faciliteter, SFO-strukturer, IT-infrastruktur, kommunale ledelseslag og en række tværgående indsatser. Samlet set er der tale om betydelige beløb på landsplan, som ikke medregnes i tilskuddet til de frie grundskoler.
Det betyder, at den type sammenligning, som ligger til grund for 79-procentsargumentet, i sig selv er selektiv. Med samme logik kunne man hævde, at koblingsprocenten ”reelt er lavere”, fordi så store udgiftsposter er udeladt.
Pointen er netop, at modellen ikke er designet til den slags delvise sammenligninger – og derfor bliver konklusionen misvisende.
Samtidig overses det, at tilskuddet ikke fordeles ens. Midlerne differentieres efter elevgrundlag, skolestørrelse og geografiske forhold. Der sker en betydelig omfordeling i systemet – fra omkring 66 procent på større skoler til over 100 procent på de mindste. Det understreger, at modellen i praksis allerede er differentieret.
Af den samlede pulje afsættes desuden hvert år betydelige midler til specialundervisning og inklusion.
Frie grundskoler løfter en stor inklusionsopgave – på en anden måde
Kritikken overser også, hvordan de frie grundskoler arbejder med inklusion. En større andel af eleverne i frie grundskoler med støttebehov modtager specialundervisning i almenundervisningen end i folkeskolen, og antallet af elever er næsten fordoblet de seneste år.
Frie grundskoler kan iht. lovgivningen ikke oprette specialklasser eller fungere som specialskoler, og de har ikke mulighed for at samle elever med samme udfordringer på tværs af skoler. Det betyder, at inklusionsopgaven i højere grad løses i det almindelige undervisningsmiljø. Det er ikke en mindre opgave – det er en anden måde at løfte den på.
Den måde, de frie grundskoler løfter inklusionsopgaven på, stiller imidlertid også krav til rammerne.
Når en større del af indsatsen foregår i almenundervisningen, kræver det reelle muligheder for at handle tidligt og kvalificeret. Det forudsætter adgang til relevante kompetencer i undervisningen, fleksibel organisering, efteruddannelse af medarbejdere og adgang til specialiseret faglig PPR-rådgivning – og en bæredygtig økonomi, der understøtter indsatsen.
Debatten er værdipolitisk
Debatten om koblingsprocenten er i sidste ende ikke kun teknisk – den er værdipolitisk.
Det handler om, hvilken rolle de frie grundskoler skal have i det danske uddannelsessystem. Vil vi have et skolesystem med reel valgfrihed og mangfoldighed? Eller ønsker vi et system, hvor alternative skoleformer gradvist svækkes gennem en finansieringsdebat baseret på forsimplede præmisser?
Det er det valg, debatten i virkeligheden bør handle om.
