Kostskoler for socialt udsatte børn udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, og de leverer gode resultater. Det er derfor dybt bekymrende, hvis én konkret sag får negativ betydning for alle kostskoler og deres elever, skriver Karsten Suhr, formand for privatskolerne.
De politiske bølger går højt på baggrund af sagen om kostskolen Havregården.
Senest ved et samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det er forståeligt nok, at der reageres, når sårbare børn og unge svigtes.
Sagen om Havregården handler primært om omfattende ledelsessvigt på skolen. Det skal der selvfølgelig drages en lære af, men det er værd at minde om, at der på de øvrige kostskoler med udsatte og anbragte børn og unge rundt omkring i landet, ydes en kæmpestor og frugtbar indsats i både det faglige og sociale arbejde.
Elevgruppen på kostskolerne har udviklet sig over de seneste år til også at rumme mere sårbare og udadreagerende børn og unge. De kommer til kostskolerne med voldsomme historier i bagagen. Eleverne kommer ofte fra udsatte hjem og har forliste skoleforløb bag sig.
Det kræver en stor pædagogisk indsats fra skolerne og stiller krav til personale og ledelse. Kostskolerne har kompetencer og underliggende værdier, der bevirker, at de gør en forskel for denne elevgruppe. Kostskolerne lægger bl.a. vægt på, at de netop er ’skoler’.
Det betyder, at det centrale for elevernes ophold er den daglige skolegang og målet om en afsluttende afgangseksamen. Kostskolerne er ikke private opholdssteder. Der er tale om selvejende skoler, hvor eleverne også bor og har et fritidsliv.
Kosteskolebørn klarer sig markant bedre senere i livet
VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – offentliggjorde i 2019 en undersøgelse. Heri dokumenteredes effekterne af elevernes ophold og skolegang på netop disse kostskoler. Resultaterne er positive:
Unge, der har gennemført et kostskoleophold, har en signifikant større chance for at være i gang med et efterfølgende uddannelsesforløb tre til fem år efter et afsluttet kostskoleophold, når der sammenlignes med tilsvarende udsatte børn og unge, der har været anbragt på institution eller opholdssted.
Ved at undersøge, hvor tidligere anbragte børn og unge er, når de når 25-årsalderen, dokumenterer VIVE, at der er markant større chance for, at kostskoleelever har gennemført en uddannelse (ungdoms, erhvervs- og videregående uddannelse) end øvrige sammenlignelige grupper.
På trods af den triste sag på Havregården er der faktisk tale om en skoleform, der i allerhøjeste grad løfter de sårbare elever videre til et liv, hvor de opnår uddannelse og selvforsørgelse. Skolerne har afgørende indflydelse på elevernes liv og videre færd. Det er ikke blot en gevinst for samfundet, men også for det enkelte menneske.
Tilsyn skal tale sammen
Man kan diskutere tilsynet i forbindelse med den konkrete Havregården-sag. Generelt må det konstateres, at der er et væsentligt beskrevet og reguleret offentligt tilsyn med kostskolerne. Det foregår fra flere myndigheder. En større koordinering mellem de forskellige tilsyn kan eventuelt være formålstjenligt.
Kostskolerne selv stiller meget gerne op til en dialog om, hvad de er for nogle skoler, hvilken praksis de har, og hvilke tiltag der gør, at de lykkes med at bryde et negativt mønster hos mange socialt udsatte børn og unge. Kostskolerne har også deres bud på, hvordan tilsynet kan forbedres, og hvordan uhensigtsmæssige snitflader og usikker ansvarsfordeling kan undgås.
At lytte til kostskolerne, inden der tages politiske beslutninger, der kan have utilsigtede konsekvenser, er både i skolernes, elevernes og samfundets interesse.
Debatindlæg bragt d. 30. november 2020 i Politiken Skolemonitor
