Debatten om frie grundskoler koger – men hvad gør det ved vores blik for virkeligheden, når retorikken om “at smide børn ud” får lov at dominere? I dette indlæg bragt i Berlingske d. 1. december 2025, advarer Bo Mehl Jørgensen, formand for Danmarks Private Skoler, mod en politisk og mediemæssig fortælling, der skaber mistillid, forvrænger fakta og overskygger skolernes reelle arbejde. Når overskrifterne styrer samtalen, risikerer både nuancer og løsninger at forsvinde.
Debatindlæg som indsendt til Berlingske:
Når retorikken om ”at smide børn ud” skygger for virkeligheden
I en række artikler har Berlingske i denne uge rammesat de frie grundskoler som et område præget af udskrivninger og sortering. Børne- og Undervisningsministeren citeres for at sige, at det “skal være sværere for privatskoler at smide børn ud”.
Berlingske 22. november | Minister med markant melding: Det skal være sværere at smide elever ud af privatskoler
Retorikken tegner et billede af et skoleområde, der enten “skubber elever ud” eller “plukker de rigtige elever”. Det er et effektivt narrativ, men det hænger dårligt sammen med tallene.
Det er korrekt, at frie grundskoler kan afbryde samarbejdet med en elev, når alt andet er prøvet. Men processen er langt fra så kontant, som retorikken antyder: Skolerne er forpligtet til dialog, dokumentation og skriftlighed. Forældre kan desuden klage både til skolens bestyrelse og til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører statsligt tilsyn med vidtgående beføjelser. Det er langt fra det “vilde vesten”, som nogle fremstiller det.
Debatten præges ofte af tre påstande; at frie grundskoler undgår elever med særlige behov, at de er elitære, og at de udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne. Ingen af delene har belæg, og de hænger heller ikke sammen.
I 2024 modtog under 1 procent af eleverne i folkeskolens normalklasser specialundervisning, mens andelen på de frie grundskoler var knap 3,5 procent. Det peger på inklusion – ikke fravalg.
Samtidig viser ministeriets egne data, at frie grundskoler har en markant løfteevne: Over hver fjerde fri grundskole løfter eleverne mere, end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger, og flere ligger betydeligt over det forventede niveau. Det er svært at forene med påstanden om, at skolernes resultater primært skyldes “sortering”.
Derfor bliver myten om, at frie grundskoler udmelder fagligt svage elever for at forbedre karaktererne, både usammenhængende og udokumenteret. Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere undersøgt påstanden uden at kunne påvise en sådan praksis.
Berlingske 23. november | Stor kortlægning: Elever på en fri- eller privatskole får højeste karakterer i mere end to ud af tre kommuner
Når elever har behov for egentlige specialtilbud, er det lovgivningen – ikke skolerne – der kræver et skoleskift, fordi frie grundskoler de facto ikke kan oprette specialklasser eller være specialskole. De kan kun lave enkeltintegreret specialundervisning. Det bør ikke forveksles med fravalg.
Retorikken om, at frie grundskoler “smider børn ud”, tegner et karikeret billede, som ikke har hold i fakta. Når både politikere og medier bruger den slags forsimplede billeder, mister vi blikket for de reelle udfordringer i skolesystemet. Skal debatten rykke sig, må den begynde med noget mere solidt end myter.
—
