“Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Skolemonitor d. 22. april under overskriften “Gid skolernes bestyrelser får mere frihed og forældrene vil tage ansvaret på sig”. Læs debatindlægget på Skolemonitor her

Danmarks Private Skolers indsendte debatindlæg:

Med frihed kommer større ansvar – og det er godt!

Politiske ønsker om mere frihed og mere ”ansvar tilbage til folkeskolerne” er på dagsordenen. ”Med større frihed kommer også et større ansvar. Også til landets skolebestyrelser, som dette forår skal på valg.”, skriver Skolemonitor, der i en række artikler har afdækket indfaldsvinklerne og holdningerne til skolebestyrelsernes rolle. Nogle ser optimistisk på perspektiverne, mens andre mener, at friheden vil skabe nye udfordringer.

At drive skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse

Selvfølgelig handler dét at give ”friheden” tilbage til folkeskolerne også om skolebestyrelserne. Og gid de reelt må få den (og gid de vil tage den!), for rammerne for ”den bedste skole” sættes lokalt – og tæt på skolens egne aktører. Skal en skole være ”fri”, skal der placeres reel kompetence og ansvar hos de aktører, der udgør skolen.
Den frie og private skolesektor kender betydningen af at være ”fri”. Friheden er jo forudsætningen for sektorens eksistens. At drive en ”fri” skole er et privilegie, et ansvar og en forpligtelse.
Det endelige ledelsesansvar og kompetencen til at træffe beslutninger på den frie og private skole er klart defineret og afgrænset: Skolens bestyrelse, der oftest består af forældre på skolen, er det øverste ledelsesorgan. Ingen over eller ved siden af. Skolens bestyrelse, og den skoleledelse bestyrelsen ansætter, er fuldstændigt ansvarlige for skolens drift og udvikling.

Samarbejde og kultur

I Skolemonitors afdækning af synet på skolebestyrelsernes fremtidige rolle og ansvar problematiseres og diskuteres, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmer skal besidde for at kunne varetage hvervet. Det er naturligvis heller ikke uvæsentligt. Ansvaret i en bestyrelse er stort. Det enkelte bestyrelsesmedlem må nødvendigvis engagere sig og forpligte sig. Mange vil måske blive afskrækket ved tanken om at skulle drøfte og håndtere skolens økonomi, overordnede pædagogiske principper eller organisering af skolens tilbud. Man kan hurtigt tænke, at ”hvis jeg ikke ved noget om skole, undervisning eller økonomi, så kan jeg ikke udfylde en rolle i bestyrelsen”. Men sådan er det ikke. Erfaringerne fra den frie og private skolesektor viser, at succesen i lige så høj grad handler om bestyrelsens- og ledelsens samarbejde samt om den praksis og kultur, der er i bestyrelsen. Bestyrelserne på de frie og private skoler er særdeles mangfoldige i personsammensætning og med vidt forskellige professionelle baggrunde. Der er ikke noget formelt uddannelseskrav for at sidde i skolens bestyrelse. Der kræves heller ingen særlig indsigt i skoledrift eller undervisning. Den erfaring kan man få.

Formandens særlige rolle

Samarbejdet mellem skolens leder og bestyrelsen, herunder samarbejdet med formanden for bestyrelsen, er derimod afgørende. Bestyrelsens arbejde skal netop tilrettelægges og forberedes, så det er tilgængeligt og ikke kræver særlige professionelle færdigheder. Bestyrelsesformanden har her en særlig rolle som mellemled mellem skolens daglige ledelse og skolens bestyrelse. Bestyrelsesformanden er også leder af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden må sætte retning for arbejdet og være markant på forståelsen af bestyrelsens ansvar, opgaver og rolle i skolens virke.

Forståelsen af opgaven er vigtig

Netop forståelsen af, hvad det er for en opgave, man går ind til som bestyrelsesmedlem er afgørende. Det dur ikke, hvis man tror, at man får medindflydelse på undervisningsmateriale eller på, hvor lejrskolen skal gå hen. Det er skolelederen, der tager sig af den daglige drift og ledelse under de givne rammer. Det er bestyrelsen, der sikrer rammerne og understøtter udviklingen af skolen, som den er i dag og skal være i fremtiden.
Bestyrelsens opgaver er først og fremmest af strategisk og overordnet karakter. Det, som kan kaldes for ”den almindelige ledelsesopgave”, skal i hverdagen varetages af skolens ansatte ledelse. Overordnet betyder det, at bestyrelsen – i samarbejde med ledelsen – drøfter mål og visioner, skolens udviklingsstrategi samt forhold for de rammer (fysiske og økonomiske), der gælder for skolen. Skolens ledelse – under bestyrelsens ansvar – tager sig af det indholdsmæssige, f.eks. gennemførelse og udvikling af undervisning, pædagogik, personaleledelse og den daglige drift og økonomi. Det er ligeledes skolens ledelse, der har den almindelige kontakt og dialog med forældre om undervisningsrelaterede og øvrige forhold vedr. eleverne.
Bestyrelsesmedlemmer er ofte forældre, og derfor er det naturligt, at de tilkendegiver deres holdning som forældre, men det bør altid være ud fra et generelt perspektiv. Der bør ikke sidde forældre i bestyrelsen ”på eget mandat” for at tilgodese egne interesser. Bestyrelsesmedlemmers viden og indsigt i det organisatoriske er naturligvis en fordel, men allervigtigst er forståelsen af det ansvar og den forpligtelse, som det enkelte bestyrelsesmedlem påtager sig samt bestyrelsens fælles forståelse af opgavens karakter; at fokus er på skolens langsigtede virke. Populært kan man sige, at forældre ikke sidder i bestyrelsen for deres egne børns skyld, men for de elever, forældre, medarbejdere mm., som skal befolke skolen i årene efter én selv.

Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den!

I den frie og private skole er der stort ejerskab og ansvar fra såvel forældre, bestyrelse, ledelse, ansatte, elever og lokalsamfund i forhold til skolen, men styringskæden er også langt mindre, end den er for folkeskolen. Den enkelte frie og private skoles bestyrelse, ledelse og forældrekreds bærer det fulde ansvar indenfor lovens rammer. Er skolen en succes vil den trives og udvikles. Forvaltes friheden og ansvaret dårligt, bliver forældre, elever og ansatte væk, og skolen går konkurs. Det er frihed. Det fordrer ansvar og ejerskab.
Kommunerne har en forpligtelse til at tilbyde undervisning og skoler, og det giver andre rammevilkår for folkeskolerne end for de frie og private. De kan f.eks. ikke gå konkurs. Det er dog uagtet vigtigt, at ledelses- og bestyrelsesansvaret bliver placeret hos den lokale folkeskole, hvis den skal være rigtig ”fri”. Det er vigtigt at der skabes muligheder for, at den enkelte folkeskoles fokus er på det lokale og på netop de elever, forældre og ansatte, der ér skolen, – og ikke på skiftende og diffuse ovenfrakommende politiske krav, afrapporteringer, detailmål osv.
Gid folkeskolerne reelt må få friheden, og gid de vil tage den! Lad skolerne lave skole. Lad lærerne og den lokale ledelse klare undervisningen og den daglige drift, og lad forældrene – ved skolernes bestyrelser – beslutte skolens udvikling og retning.