Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Hvordan er skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet?

    24. februar 2020
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Det er klart i samfundets interesse, at unge uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. Skolens evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg er afgørende.

    Hvad sker der med skolens elever, når de er dimitteret? Kommer de i uddannelse? Hvilke uddannelser vælger de? Bliver de på uddannelsen eller hopper de fra? Hvor er eleverne henne 5 eller 10 år efter, de har forladt skolen? Er de i uddannelse eller på arbejdsmarkedet?

    Har skolen en idé om dens elevers videre vej i uddannelsessystemet?

    Obligatorisk emne

    Uddannelse og job er et af de obligatoriske emner på 1.– 9. klassetrin i grundskolen. Undervisningen i Uddannelse og job danner en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.

    Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige forudsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål.

    Har skolen et klart overblik over mål, ansvarsfordeling og kvalitet af undervisningen i emnet Uddannelse og job?

    Hvad kan jeg blive?

    Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. Bl.a. er kvinder og mænd forskelligt fordelt på sektorer og brancher. Mænd udgør fortsat flertallet af de beskæftigede i den private sektor, mens kvinder udgør majoriteten af de ansatte i den offentlige sektor. Et kønsopdelt uddannelsesvalg er en af flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan have nogle negative konsekvenser for samfundet og for den enkelte. Man kan bl.a. tale om spildt talentmasse og om, at arbejdskraft ikke udnyttes optimalt, hvilket kan forøge risikoen for, at der opstår arbejdskraftmangel og en skævt fordelt ledighed.

    Er skolen med til at understøtte en kultur, der fastholder et kønsopdelt arbejdsmarked, eller understøtter skolen diversitet i uddannelses- og jobvalg?

    Hvem træffer uddannelsesvalget?

    Unge i dag har mange muligheder, og der er mange valg at træffe. Mange oplever det som et stort ansvar at skulle finde den rette vej. Der er måske også en tendens til at tænke, at alt skal være perfekt i første hug. Særligt valget af ungdomsuddannelse fylder meget. Det kan føles overvældende og uoverskueligt at skulle træffe et valg, man oplever har så stor betydning for ens livsbane. Det kan måske virke nemmest at gøre det samme som kammeraterne, eller gøre det som mor eller læreren siger. På den måde kommer nogle valg til at fremstå mere rigtige end andre, selvom de ikke nødvendigvis er det.

    Oplyst grundlag

    Der er mange myter om uddannelserne, herunder om status og muligheder: ”Det er altid fornuftigt at have en studentereksamen at falde tilbage på!” Mange tror, at hvis man vælger en erhvervsuddannelse, så skal man arbejde med det samme hele livet. Det er der INGEN, der kommer til på det fremtidige arbejdsmarked, men hvis det er det, man tror, så er der måske ikke noget at sige til, at man peger på en gymnasial uddannelse, når man bliver spurgt i 8. klasse?

    Skolen må først og fremmest spørge sig selv, om de unges uddannelsesvalg bliver truffet på et oplyst grundlag. Der mange unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, som de ikke får brug for. Næsten hver tiende ung har gennemført både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, inden de fylder 30 år. Der er ikke noget i vejen for at have to uddannelser, hvis det er har baggrund i bevidste og oplyste valg.

    Skolen har en del af ansvaret for at vise de unge, at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job. Skolen skal bidrage til, at de unge kender de mange muligheder, som ungdomsuddannelserne giver. Det må ikke være den almene opfattelse af, at nogle uddannelser er bedre end andre, der afgør valget.

    De særligt udfordrede elever

    Nogle unge rammer plet fra start og stryger lige igennem uddannelsessystemet, andre er i tvivl, vælger om eller falder helt ud af en uddannelse.

    Unge menneskers mulighed for uddannelse og deres integration i arbejdslivet er et knudepunkt i alskens tiltag og ikke mindst i udviklingen af uddannelsessystemet. For de unge, der af forskellige grunde er udfordrede, er spørgsmålet om uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet et konstant bekymringspunkt.

    Har skolen særlig opmærksomhed på, hvordan de elever, der er særligt udfordrede eller at elever med særlige behov for støtte kommer videre i uddannelsessystemet?

    Har skolen særlige tiltag, der skal hjælpe disse elever i overgangsfasen?

    Inspirationsspørgsmål:

    Hvordan er vores skoles evne til at motivere eleverne til uddannelse og til at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg?

    Har vores skole viden om elevernes videre vej i uddannelsessystemet?

    Har vores skole et klart overblik over mål, ansvarsfordeling og kvalitet af undervisningen i emnet ”Uddannelse og job”?

    Hvordan modvirker vores skole en kultur, der fastholder et kønsopdelt arbejdsmarked? Hvordan understøtter vores skole diversitet i uddannelses- og jobvalg?

    Hvordan sørger vores skole for, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet på et oplyst grundlag?

    Hvordan sørger vores skole for at vise de unge, at der ikke kun findes én rigtig vej til uddannelse og job?

    Hvordan har vores skole opmærksomhed på, hvordan elever, der er særligt udfordrede eller har særlige behov, kommer videre i uddannelsessystemet?

    Hvordan hænger vores skoles fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet sammen med skolens formål og værdigrundlag?

    HVORDAN KAN VI TALE OM SKOLENS SAMFUNDSANSVAR?

    Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?”

    Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.

    Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den - selvfølgelig - tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?

    Hent hele publikationen her

    Arkiv