Hvordan kan skolen rettidigt, forebyggende, gribe ind, så et mindre problem – i samfundets målestok – ikke bliver til et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet?
Der er en nøje sammenhæng mellem den frie og private skoles varetagelse af samfundsansvaret og skolens rolle som forebyggende instans. Skolen bør agere som forebyggende instans set ud fra både et socialt perspektiv og et dannelsesperspektiv.
Skolens kultur, normer og værdier kan iagttages som forebyggende faktorer. Det forebyggende handler bl.a. om skolens konkrete evne til at sætte fokus på og skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer. Ledelse, undervisere, pædagoger og andet personale har en central funktion som rollemodeller og kulturbærere.
Hvordan står det til med trivslen på skolen?
Man bør kunne fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører – eller som minimum kunne fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne holder sig opdateret på den enkelte elevs situation.
Har skolen et klart overblik over elevernes fravær? Der kommer ikke noget godt ud af stort fravær, og fravær er som regel et symptom på et problem. I første omgang ligger der en opgave for skolen med først at registrere og derefter identificere årsagen til problemet for på den baggrund at få iværksat en handleplan for den enkelte. Skolens konkrete tiltag i forhold til elevfravær er af overordentlig stor betydning og en vigtig opgave for skolen som forebyggende instans.
Gives den nødvendige hjælp og støtte?
Sikrer skolen, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte?
Skolen er en del af den generelle, forebyggende indsats, der skal videregive sine informationer til det foregribende niveau. Har skolen strategier og handleplaner, der benyttes ved bekymring for mistrivsel, og er man på skolen bevidst om, hvornår det er tid til at kontakte næste niveau; de kommunale myndigheder m.fl.?
Tager skolen hånd om forhold, der ikke er direkte relateret til skolen?
Manglende eller dårlig trivsel kan skyldes forhold, der ikke er direkte relateret til skolen, men nogle skoler gør alligevel noget ved det. Det sker f.eks. i omsorgsgrupper, hvor der er lejlighed til at italesætte og drøfte problemer med ligesindede samt at støtte og vejlede hinanden.
Omsorgsgrupperne har både forbyggende, indgribende og genoprettende virkning i forhold til mistrivselsproblematikker, f.eks. i forbindelse med skelsættende begivenheder som skilsmisser og dødsfald, men også for grupper af elever med lavt selvværd, problemer i hjemmet eller andet.
Sundhed for alle
Sætter skolen fokus på sundhed for alle? Skolens fokus på sundhed kan ses i relation til skolens rolle som forebyggende instans. Skolen kan vælge at sætte et aftryk i bestræbelsen på at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Der kan f.eks. arbejdes med mere bevægelse i dagligdagen, sund kost, røgfrit liv, fokus på alkoholforbrug og alkoholdebut. Når det kommer til sundhed, kan man spore social ulighed. Det kan skolen med en bevidst sundhedsstrategi være med til at opveje.
| Inspirationsspørgsmål: Hvad gør vores skole ved bekymring for eller konstateret mistrivsel blandt eleverne? Sætter vores skole fokus på det at skabe værdi omkring gensidig respekt og evnen til at kunne tackle problemsituationer? Hvordan? Kan vores skole fortælle noget om, hvordan det står til med trivslen blandt skolens aktører? Kan vores skole fortælle, hvordan de personer, der er tættest på eleverne, holder sig opdateret på den enkelte elevs situation? Har vores skole et klart overblik over elevernes fravær? Har vores skole planer og redskaber for at registrere og derefter identificere årsager og tage aktion i forbindelse med fravær? Sikrer vores skole, at f.eks. udsatte børn, unge og deres forældre får den nødvendige hjælp og støtte? Hvordan? Er vores skole bevidst om rollen som forebyggende instans og pligten til at videregive informationer til det foregribende niveau; de kommunale myndigheder m.fl. Tager vores skole hånd om trivselsforhold, der ikke er direkte relateret til skolen? Hvordan? Sætter vores skole fokus på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed? Hvordan hænger vores skoles varetagelse af rollen som forebyggende instans sammen med skolens formål og værdigrundlag? |
| HVORDAN KAN VI TALE OM SKOLENS SAMFUNDSANSVAR? Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?” Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet.Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret?Hent hele publikationen her |
