Hvordan skaber vi som fri og privat skole forandringer – til det bedre – for de børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde?
Uddannelseshistorisk har de frie og private skoler haft en stor betydning som fundament for social mobilitet og for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse. Det er samtidig et pejlemærke for de frie og private skoler, at alle skal blive så dygtige som muligt – uanset deres udgangspunkt.
Hvordan er jeres skoles socioøkonomiske elevprofil? Afspejler den det omkringliggende samfund, når man ser på f.eks. forældreindkomst, uddannelsesniveau eller etnicitet?
Måske gør den, måske gør den ikke.
Bevidst social profil?
Det interessante spørgsmål er imidlertid også, hvor bevidst skolen er om dens sociale og socioøkonomiske profil? Er det ”bare sådan det er”, fordi det er en bestemt type af elever og forældre, der ønsker at gå på skolen? Eller er skolen proaktiv, når det kommer til at få en blandet elevgruppe og løfte elever med et socialt svagt udgangspunkt?
Hvem kan vælge skolen?
Tager skolen ansvar for, at det ikke blot er ressourcestærke forældre, der får muligheden for at træffe et frit, værdibaseret, skolevalg til deres børn?
Hvordan er skolens optagelsesprocesser? Er det et ”først til mølle-princip”, så det er de forældre, der har overskud til at indmelde deres barn, så snart det har et CPR-nummer, der står for hovedparten af skolens elevgrundlag?
Sørger skolen for, at der stilles pladser til rådighed for mindre bemidlede? Eller arbejder skolen med skolepengene – forældrebetalingen? Arbejder skolen synligt og bevidst med f.eks. fleksible ventelister, fripladstilskud og søskendemoderation?
Mønsterbrydere
Vil skolen bevidst skabe mønsterbrydere? Når skolens socioøkonomiske elevgrundlag skal beskrives, indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Det er disse faktorer sammenholdt med de faglige resultater, der bl.a. bruges, når skolernes løfteevne skal måles – altså undervisningseffekten: Hvor meget løfter skolen eleverne set i forhold til skolens elevgrundlag?
Den samfundsansvarlige skole er naturligvis optaget af, hvordan alle elevgrupper løftes.
| Inspirationsspørgsmål: Er vores skole bevidst om vores sociale og socioøkonomiske profil? Er vores skole tydelig og åben om vores sociale og socioøkonomiske profil? Hvordan? Afspejler vores skoles elevsammensætning lokalsamfundet? Er der elever fra alle socioøkonomiske samfundslag på vores skole? Sørger vores skole for, at alle elever og forældre har en reel mulighed for at tilvælge skolen? Hvordan? Arbejder vores skole synligt og bevidst med socialt fripladstilskud? Skaber vores skole bevidst forandringer for børn og unge, der kommer fra mindrebemidlede eller direkte belastede sociale baggrunde? Hvordan? Løfter skolen eleverne fagligt set i forhold til skolens elevgrundlag (undervisningseffekt)? Arbejder vores skole bevidst på at skabe mønsterbrydere og social mobilitet? Hvordan? Hænger vores skoles socioøkonomiske profil sammen med skolens formål og værdigrundlag? |
| Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar? Denne artikel er et udpluk fra foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasiers inspirationsguide: ”Hvordan kan vi tale om skolens samfundsansvar?” Foreningen ønsker at inspirere til den lokale dialog om de tiltag og aktiviteter, skolen laver med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet. Hvordan skal skolen fortælle om, vise og bevise, at den – selvfølgelig – tager samfundsansvar? Hvordan hænger varetagelsen af samfundsansvaret sammen med skolens formål og værdigrundlag? Hvordan tager skolen samfundsansvar lige nu og på hvilke områder? Kan skolen gøre mere og på hvilke områder? Er skolens samfundsansvarlige aktiviteter synlige for omverdenen? Hvilken ”fortælling” skal der være i omverdenen om skolens varetagelse af samfundsansvaret? Hent hele publikationen her |
