Dette debatindlæg sætter fokus på, at frie grundskoler skal have bedre mulighed for at inddrage både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet, så bl.a. elever med støttebehov får den nødvendige hjælp. De nuværende benspænd i rammevilkårene gør dette vanskeligt. Foreningens debatindlæg er offentliggjort i Skolemonitor d. 10. juni 2025

Flere fagkompetencer i klasserummet tilgodeser elever med støttebehov.

Flere og flere elever har brug for støtte for at kunne trives og lære i skolen. På de frie grundskoler mærkes denne udvikling tydeligt. Elever med komplekse behov kræver ikke kun faglig støtte, men også pædagogisk hjælp til at kunne deltage i undervisningen og være en del af klassens fællesskab. Alligevel er der lovgivningsmæssige og fagpolitiske benspænd for, at frie grundskoler kan ansætte de nødvendige fagpersoner – især pædagoger. Hvis inklusionen skal lykkes, er det afgørende, at skolerne får fri adgang til flere typer fagligheder i klasselokalet. Det handler ikke om enten lærer eller pædagog – men om både og.

At sikre undervisning og støtte til alle elever er en kerneopgave for de frie grundskoler. De ønsker – og er forpligtet til – at give den støtte, der er nødvendig. De seneste år har frie grundskoler oplevet en årlig stigning på ca. 10 % i antallet af elever med støttebehov over 9 klokketimer om ugen. I dag modtager 3,4 % af eleverne i de frie grundskoler denne støtte integreret i normalklasserne – til sammenligning er tallet 0,9 % i folkeskolen. Det understreger, at de frie grundskoler i høj grad løfter inklusionsopgaven, men uden helt den samme adgang til de nødvendige faglige ressourcer.

Det er afgørende, at skolerne får mulighed for at skabe de bedst mulige betingelser – herunder adgang til både lærer- og pædagogfaglige kompetencer i klasserummet. De to fagligheder bidrager med forskellige perspektiver, som hver især er nødvendige for, at elever trives og får fagligt udbytte, og for at klassefælleskabet tilgodeses, så det kan rumme en mangfoldig sammensætning af børn.

Et af de konkrete benspænd for de frie grundskoler er, at alle medarbejdere, der deltager i undervisningen, skal være ansat som lærere. Det betyder, at hvis en fri grundskole ønsker at inddrage pædagogisk uddannede medarbejdere i klasserummet – eksempelvis for at støtte børn med særlige behov – skal de formelt ansættes som lærere, selvom deres primære opgave er pædagogisk. Det gør det administrativt tungt og fagligt uhensigtsmæssigt, især når pædagoger i forvejen er ansat til andre opgaver på skolen, for så kræver det dobbeltansættelser. Det er en begrænsning, der ikke gælder i folkeskolen, og som i praksis hæmmer muligheden for at bringe relevante kompetencer i spil – til gavn for eleverne.

Der er allerede politisk og fagligt fokus på at gentænke rammerne for inklusion og specialundervisning. Ekspertgruppen om inklusion og specialundervisning arbejder aktuelt med at udvikle anbefalinger til nye rammer, der understøtter tidligere og mere forebyggende indsatser i almenundervisningen. Baggrunden er et voksende antal elever i specialtilbud og en bred erkendelse af, at mange elever har behov for støtte, mens de går i almindelige klasser. Denne bevægelse mod mere helhedsorienterede og tidlige løsninger vidner om, at tiden er moden – også i forhold til de frie grundskoler – til at skabe bedre muligheder for tværfaglige indsatser.

Det er vigtigt at holde fast i, at det handler om børnene. Om deres mulighed for at lære, trives og være en del af et fællesskab. I folkeskolen er denne mulighed i højere grad til stede – i de frie grundskoler er rammerne anderledes. Det giver ulige vilkår.

Lærerne skal naturligvis fortsat planlægge undervisningen og sikre det faglige udbytte, men der er brug for, at de i klasserummet kan samarbejde med andre fagpersoner – særligt pædagogisk uddannede medarbejdere – som kan understøtte børn i at navigere i undervisningen og indgå i fællesskabet. Når det lykkes, gavner det ikke kun den enkelte elev, men også klassen som helhed. Derfor er det afgørende, at vi ser på hele klassens behov med et bredt, tværfagligt blik.

Børns trivsel og udvikling forudsætter, at vi bringer de rette kompetencer i spil – og at strukturerne understøtter det arbejde, frem for at begrænse det.

/ Danmarks Private Skoler, juni 2025