”Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det! At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!”, skriver Karsten Suhr i et debatindlæg i Altinget Uddannelse d. 3. maj under overskriften ”Privatskoler: Skolen skal følge med samfundets udvikling“. Læs debatindlægget på Altinget Uddannelse her
Foreningens indsendte debatindlæg:
Skolen skal være bevægelig
Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er en evig diskussion, fyldt af dilemmaer og paradokser – når man tænker efter.
I den offentlige debat fremsættes der ofte ønsker om nye emner og temaer, der skal sættes på skoleskemaet i grundskolen. Hvis nyt skal ind og fylde, hvad skal der så være mindre af?
Hvis læseren af dette debatindlæg har en forventning om, at der nu kommer konkrete eksempler på, hvad der bør, og hvad der ikke bør være på skoleskemaet i den danske grundskole, er der risiko for skuffelse. Undertegnede skribent er repræsentant for en skoleform, hvis tradition bygger på netop det at tænke nye fag og nye temaer ind i skolen: I 1700-tallet var private realskoler de første til at undervise i sprog, matematik og naturlære. Det ville være småskizofrent at sige andet, end at den enkelte skole skal tage de emner og temaer ind, som den finder værdifulde i forhold til kerneopgaven: Uddannelsen og dannelsen af eleverne. Det ville være utroværdigt ikke at fremhæve betydningen af, at man med jævne mellemrum har en drøftelse af, hvad skolen skal, og hvor skolen skal hen for fortsat at være relevant. Det betyder dog ikke, at der ikke herfra opleves småfrustration, fordi man hele tiden må forholde sig til, hvad skolen også bør indeholde. Men det er samtidig en foruroligende tanke, hvis man på grund af mængden af input lukker ned for diskussionen af disse. For skolen skal være i bevægelse.
Hvad er skolens opgave?
En forudsætning for at stille spørgsmålet om, hvad der skal være på ”skoleskemaet”, er det mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er skolens opgave? Det er et spørgsmål, der kontinuerligt bør stilles. For, jo, de fleste kan nok blive enige om, at der er nogle kerneopgaver, skolen skal løfte, og at der er nogle grundlæggende færdigheder eller kompetencer, som eleverne skal have i skolen, alene fordi disse er grundstenen, fundamentet, forudsætningen for at tage alt det andet ind – for at kunne bygge videre. Men selv nogle af grundstenene ændrer sig jo også over tid! Hvad er ”grundstenene” – de nødvendige forudsætninger, der skal kunne bygges videre på i det 21. århundrede?
En ny undersøgelse fra VIVE; ”Basale færdigheders betydning for beskæftigelse” (April 2022), viser bl.a., at personer med relativt gode basale læse-, regne- og it-færdigheder er i stand til at påtage sig de arbejdsfunktioner, som er under forandring grundet den teknologiske udvikling.
Der er heldigvis fortsat stort fokus på viden og færdigheder i skolesammenhæng, selv om viden i traditionel forstand måske ikke tillægges den samme værdi, i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden: Det, der var sandheden i går, er det ikke nødvendigvis i dag. Man skal derfor vide ”noget”, men også vide, hvordan man opsøger ny viden osv. Verden står ikke stille!
Læsefærdigheder, regnefærdigheder, videnskabelige færdigheder, IT-færdigheder, finansielle færdigheder og kulturelle færdigheder er vel nogle af ”grundstenene” i tidens skole sammen med kompetencer til at løse komplekse udfordringer; kritisk tænkning, problemløsning, kommunikation og samarbejde sammenholdt med bl.a. social og kulturel forståelse?
Det fantastiske og det frustrerende ved at ”lave skole”
Det er klogt ikke at være for rigid i opfattelsen af, hvad indholdet af skolens undervisning skal være. Men på bagkant af den konklusion vil nogen med rette kunne hævde, at hvis indholdet hele tiden kan ændre sig, så åbner man jo netop en ladeport for alle mulige ”synsninger” om, hvad skolen skal være og opnå. Og ja, det er absolut en balancegang. Altså må der prioriteres, men måske ikke kun i ”alt det nye”. Det er vigtigt at have en skole, der er skole til tiden – og til fremtiden; både i et elevperspektiv og i et samfundsperspektiv.
Hvad skal være på ”skoleskemaet”, og hvad skal ikke? Det er nok, må vi erkende, en evig diskussion – og godt for det!
At stille spørgsmålet ”Hvad skal være på skoleskemaet, og hvad skal ikke?” er altid relevant, og der kan være (og bør også være plads til) mange forskellige svar. Det er både det fantastiske, og det frustrerende ved at ”lave skole”!
At stille spørgsmålet ”Hvad er skolens opgave?” er en afledt nødvendighed af det massive pres, der er på skolen for at skulle både det ene og det andet. Så, jo, det gælder om på den ene side at stå fast, for skolen kan naturligvis kun så meget. På den anden side er det vigtigt at erkende, at skolen altid er i forandring, fordi vores samfund er det. Skolen skal også være bevægelig.
”Skolen til fremtiden” er overskriften på et af de 7 samfundsløfter vores medlemsskoler har givet. Vores skoler arbejder aktivt på at udvikle sig, således at elevernes skoleforløb er tilrettelagt med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, der venter dem, når skoletiden er forbi. Læs mere om løftet her.
